Enki skrev:
Det du kalder fællesskabet er det jeg kalder grobunden og næringen for fascisme. Det betyder ikke at jeg ikke har venner, det har jeg skam, og jeg holder af dem og omvendt. Men "fælleskabet", er en fortænkt idealogi der delvist deles af en gruppe af mennesker der tilgengæld ikke har andet tilfælles, hvilket er hvorfor det meste politik er reduceret til barnelige julelege og mobberier.
Fællesskabet er den tyran der har bestemt at du ikke må ryge hash fordi at det ved hvad det er bedst for dig og insisterer på at frelse dig fra din egen påståede dumhed. Ved du hvad? til helvede med "fælleskabet"! det er kun fælles hvis du gider at spile dit tidpå at rejse kapital til at kunne komme med i "fælleskabsklubben" hvor beslutningerne træffes på "fælleskabets" vegne
jeg kan sagtens klare mig selv, men må ikke for fælleskabet, for hvis jeg gør kommer de og forlanger "beskyttelsespenge", og siger jeg "fuck af rockere" som man bør til den slags, ja så smider de mig i et hul sålænge som de har lyst til det. Nej, jeg er ikke på den galaj du!
asiocial og stolt af det
Jeg er totalt enig med dig i at det samfund vi har for tiden er gået langt over stregen mht at invadere privat-livet's Ukrænkelighed (om det så kun er pga terror-frygt, som de si'r, eller om det mere er kapitalismen's konkurrence de mener gi'r dem ret til at chikanere, stresse og presse sig helt ind under private folk's dyner). Myndighederne krænker, ingen tvivl om det, og det burde de personer der pro-aktivt gør det, straffes klart for.
Men jeg mener ikke det er _samfunds-formen's_ skyld at myndighederne består af personer der tillader sig at udføre disse forbrydelser mod civile. Jeg tror problemet med deres mentalitet og manglende moral og etik, ligger andre steder (jeg mistænker personligt kapitalismen og hård konkurrence, altså jagten på mammon, for at være årsag til at en del la'r sig drive til at begå forbrydelser. Det gælder lige fra narkomanen der stjæler for at få råd til et fix, til hus-ejeren der vil ha' både bil og swimming-pool og derfor får det lavet sort, til myndigheder der i så fanatisk grad mener at landet's samlede rigdom ligger bedst i de rige's lommer at de er villige til at føre stress og pres politik mod de fattige's (og med fattige mener jeg i denne forbindelse også folk der er fattige på selvstændighed og råde-ret over deres egne liv, som feks narko-brugere der jo kun bli'r mødt med nedgørelse og forbud og politi))
Men jeg støtter dig totalt i at man ikke ska' være slave for nogle, hverken rockere eller myndigheder. Folk der tror de har Uhæmmet ret til at bestemme over andre, fordi de har et politi-skilt eller et ryg-mærke, gi'r jeg intet for eftersom de skræmmer mig (og jeg mener folk der skræmmer mig eller misbruger et Ulige magt-forhold, ihvertfald hvis det sker bevidst, er forbrydere). Det er ret enkelt, så der er vi fuldstændigt enige

Så jeg vil hellere stille det op sådan at det er fordi fællesskabet er ramt af en slags 'forvirret eller stresset sinds-tilstand' at de tyr til fascisme (som feks overdrevet overvågning af politiske grupperinger, både hitzbuttarir og autonome), og ikke specielt fordi det er et samfund som sådan. Jeg tror feks ikke der ville være meget forskel selvom vi måske havde 10 eller 1000 små privat-ejede samfund i danmark (altså 1000 små 'danmarker' om du vil). Den bedste forsikring mod terror, eller mod terror-frygt, tror jeg findes i samfund der ikke lukker sig for meget rundt om sine egne idealer eller selv-billeder (som det pt magt-havende 'danmark' gør når det kæmper for en rigid og reguleret form for 'danskhed', istedet for at la' 'danskheden' være noget dynamisk fluktuerende der af-sig-selv gror ud af de mennesker der nu engang er danskere). Men det ka' også være det bare er tilfældigheder der gør at nogle samfund bli'r paranoide, mens andre måske ikke gør. Det er svært at sige med sikkerhed synes jeg. Åbne samfund _er_ jo i større fare for at blive 'invaderet' af folk der ikke har reelle hensigter, end lukkede paranoide samfund med en million beskyttelses-ordninger og høje mure mod ydre påvirkninger (Israel er sværere at bombe fordi de har bygget den der mur feks). Der er jo heller ingen tvivl om at jo mere man overvåger danskere i deres private sfære, jo mere viden man opnår om dem, jo bedre ka' man ud-manøvrere de danskere man ikke ka' li'. Jo mere 'jeg' ved om 'dig', jo lettere ka' jeg snyde 'dig' til min egen fordel, hvis man ska' sige det lidt brutalt eller kynisk. Så set med den slags øjne gi'r det god mening at indføre fascistiske regulerings-metoder af sin befolkning. Men som med soviet, der gik fallit, vil man jo muligvis løbe ind i samme problem hvis man skærer for meget frihed eller livs-glæde væk fra folk. Magt-haverne ska' jo leve af de mennesker de bestemmer over, så de ka' jo ihvertfald ikke tjene meget på at knuse dem helt med terror-loven (om narko-miljøet så bare betragtes som en bums man uden videre sagten's bare ka' trykke ud, ved jeg ikke, men det er jeg nok mest tilbøjelig til at tro. Jeg ved ikke hvornår der står høj-huse i metal og glas finish på CA, men jeg tror de skæve huse derude lever på lånt tid hvis den herskende mentalitet fortsætter som nu. Før eller siden vil nogen sikkert sige at det koster flere penge at la' CA være i fred (hvilket man jo iøvrigt slet ikke gør med policen's patruljer på stedet, hvis de da stadig er der (det er længe siden jeg har været på CA, så jeg er ikke helt up-to-date med hvad der foregår derude)) end det gør at starte de bulldozer'e man har truet med i en del år nu. At det koster flere _penge_ vel at mærke, for jeg tror ikke mange i regeringen overvejer hvad det koster i livs-kvalitet eftersom den slags ikke er så let at gøre op i simple røde eller sorte tal. Al snak om bundlinier og den slags afslører hvad man vægter højest her i livet, og bundlinier bruges ikke i snak om livs-glæde. Så hvis bundliner er det afgørende for en politisk beslutning, beslutninger der ikke er livs-nødvendige selvfølgelig, så har man jo allerede sagt hvilken slags mennesker man er i de regerings-bærende partier.)
Om de så ska' ha' lov til det i fred og ro, eller om man ska' gribe ind overfor dem med tvang, ka' jeg ikke afgøre for andre's vedkommende end mit eget (fordi jeg netop er imod Unødig tvang). Jeg ka' dog afgøre at _de_ fører en politik hvor narko-brugere _ikke_ reelt får lov til at leve som de vil i fred og ro, og at de altså dermed selv, helt Uprovokeret og helt Uinviteret, har valgt den rute der hedder tvang. Hvis dét så fører til maling på deres kirke... ja så er jeg nok ikke helt Uforstående overfor det (og jeg er godt klar over at ruth ikke brugte tvang mod jagtvejen, men hende's mission var klart at skade dem der kom der, og det ka' man så enten være enig i eller Uenig i, eller mene hun har ret til eller ej. Hun ku' ha' købt et andet hus. Der ville ikke være gået noget af deres menighed fordi de måske købte en anden adresse end lige netop jagtvej-69. Så det var bevidst for at skabe konflikt hun købte netop dét hus, og det har jeg ikke meget tilovers for. Der står jo efter sigende mange andre tomme lejligheder i københavn hvor de ku' samles og be' til ruth eller hvad de laver, men de sku' absolut ha' et sted hvor nogle andre allerede kom, og så er man squ både for dum og for led. Jeg mener ikke den private ejendoms-ret er retten til at tryne andre mennesker totalt og Uhæmmet bare fordi man har råd eller midler til det. Så jeg synes personligt ruth gik over stregen, men det er bare _min_ mening om det. Personligt ku' jeg ikke finde på at overfalde hverken hende eller hende's kirke, men jeg ka' sagten's ha' anti-pati for det hun står for (havde jeg selv været aktiv bruger af jagtvej-huset ville jeg måske sige noget andet, og måske også ha' været med i demo'en på video'en, det er ikke til at vide))
Psychomancer skrev:
JEL: Så må de spare op til et hus, det må vi andre.. jeg vil vildt gerne have en rød TT, men jeg har ikke bare stjålet den endnu, fordi jeg synes det er unfair, at mennesker der har arbejdet hele deres liv, kan få mere end dem der sidder på deres røv og melder sig ud af et samfund de er født ind i. Jeg knokler røv for at have det jeg har og jeg er stolt af det. Når jeg engang køber mit hus og min TT, så smiler jeg:)
Kan i bare ikke forstå at man må yde for at nyde? Det andet, det er svag karakter.
Jeg synes det er en misforståelse af noget af grund-ideen bag det sociale samfund, sådan som du stiller det op her med yde/nyde snakken.
-Børn og unge går i skole, uden at ha' ydet noget først.
-Folk der ikke ka' gå, får kørestole uden at ha' ydet noget først.
-Gamle får pension, uden at ha' ydet noget først (skat er jo ikke en opsparings-ordning)
-Der bygges gang-broer over veje så tilfældige folk til fods ka' komme let over dem. Der bli'r ikke taget billet-entre før folk må gå over.
-Lys-krydsene er offentligt tilgængelige selvom du er på cykel og ikke har betalt vej-afgift/vægt-afgift.
-Ilten i luften du trækker vejret med er frit tilgængelig selvom du ikke har betalt grøn afgift eller CO2-afgift for det du ud-ånder.
Det sociale samfund handler ikke om _dig_, men om _os_ (og jo, jeg ved godt det lyder stygt når alting ikke handler om en selv

og at det er frygteligt når det er andre der får nogle glæder man ikke selv får (selvom man jo nok ka' spørge hvad der har kostet dyrest; at la' huset ligge på jagtvejen eller at rive det ned. Jeg tror der er gået flere penge tabt ved at rive det ned, altså at _du_, som skatte-yder, reelt nu får mindre for dine skatte-penge end hvis man havde ladet huset ligge. Eller med andre ord: en rigtig dårlig forretning, set med økonomiske/kapitalistiske øjne))
Der er tons-vis af fritids-tilbud til alle mulige forskellige foreninger og tros-retninger og hvad ved jeg. Skatte-betalte eller skatte-støttede. Men præcis de piercede får _ikke_ sådan et tilbud, og det er forkert.
Jeg ka' sagtens se det irriterende i at man ska' være bundet af samfundet, og det mener jeg heller ikke nødvendigvis man ska' være. Jeg mener dog at man ska' ændre strukturen i danmark ret radikalt hvis man virkelig vil forlange at netop de piercede ikke må få noget der er skatte-betalt når en masse andre godt må.
Som jeg ser det, så handler det ikke om at nogle må nyde hvad du yder. Det ville det handle om hvis vi levede i et rent anarki hvor enhver kun stod til ansvar for sig selv (og det ka' man jo bare indføre hvis man vil og tror det er bedre, så ville det være fair nok). Men pt lever vi i et tvangs-fællesskab vi har arvet fra folk før os, og hvor alle har lov-sikret ret til at få del i goderne (som frihed, rets-sikkerhed, overlevelse, fred og hvad vi nu ellers har af rettigheder (at vi så lever i en paranoid tid hvor nogle mener det er iorden at chikanere andre gør det ikke mere rigtigt at man chikanerer andre, og det er selv-klart et problem. Men det tror jeg bare ikke man ka' løse noget ved at sige vi istedet ska' være totalt isolerede alle-sammen som 5 millioner små privat-firmaer der varetager 1 individ's interesser; sig-selv. For feks faderhuset er jo ret privat (jeg ved ikke om de får nogle midler fra det offentlige, i nogen form, støtte til kirke feks eller til lokaler eller fradrag eller skatte-fordele eller noget-som-helst), og var netop dem der blev udsat for denne hetz. Og det viser jo bare at privatismen i-sig-selv ikke afskaffer konflikter)).
Jeg ved også godt at mit syn på fællesskab og socialisme ikke er ret populært i vores miljø (hvis jeg da må sige 'vores' miljø om os der mener narko-brug er acceptabelt

), fordi det jo netop er fælles-skabet der går ind med politi og terrorlov og bruger fængsel, anholdelser og bøder og sanktioner (fælles-betegnet: vold) imod os. Men grunden til jeg alligevel mener det er værd at efterstræbe sådan et fællesskab, er fordi det jo er klart hvem af os der pt står stærkest... dem... eftersom det jo er dem der har volds-magten. Og det må være fordi deres system gør noget rigtigt (siden de jo åbenbart hele tiden har held til at ku' forbyde og begrænse det vi andre mener ska' være legalt)
Og så fordi jeg også mener vi ville stå endnu dårligere, mht rettigheder og friheder, hvis enhver med kapital ku' bestemme det hele som dén person ville (En person med midler vil jo altid ku' købe sig til friheder end person uden midler ikke ville ha' råd til, og det ville formentlig betyde at kun de rige ville være frie i et rent anarki (medmindre alle personer da er god-hjertede samaritanere der vil hinanden's bedste, og det ville jo nok være lidt tykt at påstå at mennesker alle er sådan))
Jeg ka' sagten's se dilemmaer dog, for selvfølgelig er der 2 sider af det. Er vi alle helt alene-ansvarlige, så vil det jo være super-fedt at være de heldige der ka' tjene mange penge, for så er der jo plads til at man virkelig ka' nyde det gode liv. Og dén side af medaljen savner jeg bestemt også i dette terror-lovs undertrykte land (jeg så sidste år en dokumentar om rige folk i afrika (hvide mennesker selvfølgelig), hvor 1 person var så rig at han ku' dyrke sin passion helt frit; han fløj jager-fly og ku' stort set tillade sig hvad-som-helst fordi han var den eneste (i store træk) der havde penge nok til at flyve jager-fly i området (dokumentaren sagde intet om hvordan han havde opnået sin rigdom, om det var held eller hårdt arbejde. Men fra det virkelige liv ved de fleste ihvertfald godt at hårdt arbejde ikke altid gi'r rigdom, og at rigdom ikke altid skyldes hårdt arbejde. Og det fjerner ihvertfald fairness-ideen om at rige altid har gjort sig fortjent til deres rigdom. Nogle er rige fordi de udnytter andre mennesker, enten som løn-slaver fordi fattige måske ikke har andre fabrikker at få job på, eller fordi de ikke er kloge nok til at ku' uddanne sig til bank-direktører, eller gennem udspekuleret snyd, som feks selskabs-tømning eller skatte-snyd (og her snakker jeg ikke om have-låger eller car-porte for den generelle joe, men om større snyd af folk der i forvejen har råd til både læder-sofa, jakke-sæt og dyr bil. Jeg ka' sagtens forstå hvorfor folk der er mere pressede ka' finde på at få ting lavet sort når de ser rige politikere eller andre 'rolle-modeller' snyde sig til ekstra guf)). Sådan ville jeg da også gerne ha' det, og det ville enhver der holder af sit liv formentlig gerne. At ha' råd til at ku' bruge verden som sin lege-plads er da absolut en dejlig drøm for et lege-barn, men bare ikke nødvendigvis ligeså fedt for de fattige)
Det er selvfølgelig en smags-sag hvilken livs-form man gerne vil leve, og det må man vælge med sin egen moral. Personlig går jeg ind for det man kalder borger-løn, dvs at danskere automatisk har ret til en del af kagen Uanset hvad (og det gælder også danske muslimer (og såmænd også fader-hus kristne, eller hvad de nu lige kalder sig der, selvom de er nogle klamme typer at høre på i tv))
Det er en ide om frihed-til-alle der gør at jeg støtter den samfunds-form. Da jeg mener at kapital er nødvendigt for at ha' nogle rigtige rettigheder. Uden penge ka' man ganske rigtigt stadig stemme, men kun hvis man har en bo-pæl og det ka' jo være svært uden penge. Man ska' måske også med bussen for at komme til stemme-stedet, hvis ikke man vil gå en dags-rejse (for dem der bor på små øer eller på landet ka' der jo være ret langt til byerne, og jeg mener ikke bare man ka' affeje det med at de selv har valgt at bo der eller bare ka' flytte. Det er ikke altid nemt bare sådan at flytte. Debatten om narko, hvor man jo også teknisk set bare ka' flytte til holland og fyre den fede, er jo ikke så ligetil reelt, for så ville vi vel alle være flyttet til holland allerede?

)
Jeg mener kort sagt at alle danskere har ret til et sted at være. Og dermed også de piercede selvom de måske ikke er gode kapitalister. Danmark er ikke kun for kapitalister, eller ret-troende DF-tilhængere. Danmark er for alle danskere, også de fattige. Derfor mener jeg samfundet har en pligt til at stille tilbud til rådighed også for piercede, og ikke kun tilbud der ka' købes af folk med millioner i ryggen. Men det er jo en personlig smags-sag

Der ska' dog ikke være den mindste tvivl om at jeg ønsker minimal-stat (eller endnu mindre) på alle områder der handler om personlig frihed overfor sit eget individ

(feks legal ret til at ku' beruse sig præcis som man vil, i sit eget selskab eller sammen med frivillige (og jeg mener iøvrigt i den forbindelse at en bar/restaurant, Uanset kvadrat-størrelsen, hører med til privat-sfæren hvis den er selv-ejet og ikke offentligt ejet, men det er nok lidt beside-the-point her))
Men jeg mener ikke rettigheder ska' ku' købes i Ubegrænset omfang (og det gi'r så nogle dilemmaer om hvorfor man overhovedet ska' tjene penge hvis man alligevel ikke ka' købe alverden's personlig magt med dem, det ka' jeg godt se, men det er nok en mere fundamental debat så

(om hvorfor vi lever og hvad vi egentlig vil opnå med vores liv og den slags mere eksistentielle ting))