arpheus skrev:
Her følte jeg mig truffet, som den der har immuniseret min holdning og dybest set ikke ved hvad jeg taler om (fordi Dankdawg fremfører den kritik). Prisdannelsen er noget af det mest simple man kan forestille sig indenfor økonomi:
Prisdannelse skabes af udbud og efterspørgsel.
Øget udbud = prisfald og mængdestigning.
Udbudsreduktion = prisstigning og mængdefald.
Øget efterspørgsel = Prisstigning og mængdestigning.
Reduktion i efterspørgsel = Prisfald og mængdefald.
Mangler der noget væsentligt i min enkle fremstilling, så kom gerne med rettelser.
Jeg skal starte med at sige, at min betragtning er generel, og jeg har adskillige gange selv begået lignende brølere
Det du skitserer her med udbud og efterspørgsel er en model, der hviler på en række antagelser. Ellers er din fremstilling af den basale model omkring udbud og efterspørgsel korrekt.
Du kan dog sagtens opleve, at "din" skitserede model ikke leverer korrekte forklaringer og forudsigelser, men det hænger nok på antagelserne. Ah ja, de kære antagelser. Er der noget som økonomi på det område
Men for at komme med et etsempel, så er det underforstået i modellen at produkterne er priselastiske og lineære. Det er også sådan modellem bliver forklaret på både handelsskole og handelshøjskolen. Priselasticitet er et mål for hvor kraftigt (efterspurgt) mængde varierer ved en prisændring.
Hvis man ikke er disse forudsætninger bevidst, så begår man nemt fejl. F.eks. kan en simpel økonom - eller wannabe økonom politiker - postulere at en skattesænkning på topskatten giver et øget incitament til at folk arbejder mere. Reelt kan denne skattesænkning dog ligeså nemt tænkes at give udslag i, at folk arbejder mindre eller uændret, hvis deres marginale arbejdstime konkurrerer med en MEGET dyr fritidstime. Altså kan folk være MEGET u-elastiske omkring den sidste, sparsomme fritid de har, og man ser derfor ikke nødvendigvis den simple, lineære forøgelse i antallet af timer, som folk lægger på arbejdspladsen. Der er også det at individet efterspørger penge, men for mange vil en sænkning af topskatten betyde at de får flere penge mellem hænder under alle omstændigheder, men iflg. den almindelige model, så må det alt andet lige betyde, at de værdisætter den næste tjente krone endnu mindre end før skattelettelsen
Jeg har ingen klare tal for dette, så ovennævnte er ren spekulation, der mest af alt skal tjene til at påpege, at økonomi IKKE er så simpelt endda.
arpheus skrev:
En styret markedsøkonomi er dog stadig en markedsøkonomi og vil derfor som hovedregel være styret efter disse principper, ligesom prisdannelsen og fordelingen af ressourcerne derfor også vil være det. Der vil derfor ikke være problemer med prisdannelsen og der er derfor tale om en pseudodiskussion, når Dankdawg bliver ved med at diskutere med udgangspunkt i dét.
En styret markedsøkonomi - altså hvor vi taler om regeringsintervention - flytter blot rundt på incitamenterne/profitmulighederne. Agenterne på markedet er stadig egennyttige og de vil blot agerer ud af den nye incitamentstruktur.
Der skal nok ske prisdannelse, men den fungerer blot under en række restriktioner. Fra et økonomisk synspunkt kan det være problematisk af mange årsager. En af de klassiske anker er, at interventionen også skaber nogle sære incitamenter, som leder til en decideret forværring af selve det problem, som man forsøger at rette op på. Narkotikapolitikken er klassisk her. F.eks. viser økonomen Mark Thornton i sin
The Economics of Prohibition at adskillige regeringstiltag i 1800-tallets USA skabte øget frustration og en ond cirkel af intervention.
Samtidig er det et klassisk problem at man ved intervention skaber et sært billede af folks præferencer. Spørgs en DF'er inde på 'borgern hvad folk HELST vil have indenfor narko. De vil svare, at de unge (haha) går efter det hårdeste af det hårdeste: heroin, meth, crack, skunk, osv. For det er jo disse stoffer der handles, ikke sandt? Jo, det er sandt de handles, men er det virkelig fordi folk FORETRÆKKER disse stoffer? Der viser historien et andet billede, der faktisk peger på at de fleste fortrækker de mildere præparater frem for de allerstærkeste.
arpheus skrev:
Det socialistiske islæt jeg argumenterer for, handler om fordelingen af ressourcerne, hvor vi allerede har en omfordeling, selvom kræfter arbejder ihærdigt den anden vej. Det giver, så vidt jeg kan se, ikke væsentlige problemer med hverken prisfastsættelse eller fordeling af ressourcer, med mindre man vil bare vil ha og ikke give noget den anden vej... Her tænker jeg på dem fra Cepos og alle de stakkels velstillede mennesker der konstant brokker sig over det de skal betale i skat for at vi kan ha et bare nogenlunde ordentligt samfund at leve i.
Selvom jeg på mange områder er uenig med enhedslisten må jeg give dem ret i, at de virkelige nasserøve sidder på børsen og Obama ret i, at man bør bedømme folk på hvad de ødelægger og ikke på hvad de skaber.
Jeg kender godt den klagesang, men jeg har en indgangsvinkel til emnet, der åbenbart sætter mig lidt uden for det normale "blå" selskab. Jeg anser det for at være en karakterbrist, hvis man på næsten "vampyrisk" vis lider af en umættelig sult. Det er simpelthen ikke et sundshedstegn, at man så at sige har et stort, sort hul indeni, som ingen penge, besiddelser eller andet nogensinde kan fylde op. Som jeg ofte retorisk siger: "hvor mange røde bøffer og flasker rødvin er det lige du har brug for?" DEN jagen efter Mere, Mere og Mere er egentlig ikke mere charmerende end et eskalerende opiod misbrug ...
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
