Psychedelia.dk

@halugenlampe: Helt enig med dig i, at vi bliver udsat for et massivt bombardement af information gennem medier af alle (u)tænkelige slags. Jeg er også enig med dig i, at der skal sorteres grundigt. Nogle børn er mere vilde med reklamer end selve det program de skal se. Det viser lidt om, hvor effektive markedsføringsmetoderne er. Jeg mener ikke det tangerer psykisk overgreb, det er et overgreb. Det er også et overgreb som det er meget svært ikke at blive udsat for og som mange mennesker ikke er rustet til at håndtere - slet ikke børn.

Jeg mener til dels vi har den frie tanke, vi har i hvert fald nogle muligheder og det er jeg enig med dig i bør værdsættes. Som jeg ser det, består friheden i valget af mulighed. Jeg har skrevet om begrænsningerne i en længere og desværre meget rodet tråd ("eyes wide shut") i det her forum. Blandt andet om hvordan man laver om på sproget og bytter ord ud, så eksempelvis "tvangsarbejde" nu kun er noget man kan tale om i et historisk perspektiv fordi det er byttet ud med det positivt ladede ord "aktivering". Der er mange eksempler på det og formålet er (ligesom i George Orwells "1984") at fjerne individets mulighed for at forholde sig kritisk til problematiske spørgsmål som eksempelvis tvangsarbejde eller krig (fredsskabende operationer), ved simpelthen at fjerne muligheden for at tænke ordene og forbinde dem med det der reelt foregår. Vi må gerne tænke tanken, men der gøres ihærdige forsøg på at fjerne muligheden for os. Når nogle mennesker alligevel tænker tanken, skyldes det, at vi trods alt har friheden til at vælge en mulighed, så længe vi kender dens eksistens. Kender vi ikke eksistensen af et ord, så eksisterer tanken ikke som en mulighed og derfor heller ikke som en realitet i den fysiske verden. Problemet er bare, at krig er krig, uanset hvorfor den foregår og med hvilket formål (bare et eksempel).

Ansvaret er hos individet, der ikke har mulighed for at udpege en "fjende", men stadig har et grundlæggende behov for det, for ikke at bære hele verdens byrde på sine skuldre. Fjenden må så i givet fald blive ham selv, aldrig et system eller noget andet.

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med "alternativer" og "den kloge narrer den mindre kloge"... Kan du uddybe? Hvilke alternativer ser du? Jeg synes det jeg ser, er at reelle alternativer har trange kår og er udsat for et konstant pres for en "normalisering".

@JEL: Jeg tror også vi kunne få mange mennesker i samfundet med, hvis der var mindre kontrol, bureaukrati og stive strukturer. Der er alt for mange mennesker der mangler et tilhørsforhold til samfundet og ikke arbejder fordi de har særheder eller sygdomme af den ene eller anden art, der gør det svært for dem at fungere under de betingelser. Vi har alle de papirer der skal udfyldes, arbejde langt væk fra hjemmet, konforme omgangstoner osv. Jeg tror mange på passiv forsørgelse, ville begynde at arbejde helt af sig selv, hvis de rigtige betingelser var til stede, for jeg er overbevist om, at mennesker grundlæggende gerne vil skabe og være med i et fællesskab. Strukturerne på arbejdsmarkedet og i vores lokalsamfund udelukker mange menneskers spontane deltagelse til skade både for det enkelte menneske og for samfundet i almindelighed.

Jeg tror du har ret i, at det handler om den rette kombination af "frihed" og "social sikkerhed" og at den rigtige kombination kan skabe et arbejdsmarked, der giver ordentlige muligheder for at alle kan deltage i én eller anden grad. Det er svært at balancere de to ting. For eksempel er mindstelønnen noget de færreste vil ha afskaffet, men det er samtidig klart, at det ville medføre flere ansættelser, hvis prisen på arbejdskraft faldt, ligesom det også ville reducere udgifterne for arbejdsgiverne, hvis vi ikke havde så relativt høje krav til arbejdsmiljøet. Der er en masse dilemmaer mellem frihed på den ene side og tryghed på den anden.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.