Til COA: Jeg tager det personlige til sidst, for jeg tror mange går død i at høre på andres livshistorie så...
Psykiatrien, den kognitive terapi og såkaldt coaching er gode eksempler på programmering, manipulation og kontrol. Psykiatrien er et velvilligt instrument, der hjælper med at holde folk nede, primært med medicin, fordi det ganske enkelt ikke er muligt, at redde folk fra sig selv. De gør det ikke fordi de er onde, men fordi de er magtesløse og måske selv tror på de illusioner de skaber for andre. I den overfladiske psykologi skal man bare kalde tingene for noget andet, så føler man anderledes. De beder dig lave om på din måde at tænke på og skifte ordene ud med andre, så du kan passe ind i samfundet. Jeg synes det er skræmmende og et kæmpe selvbedrag, der meget godt illustrerer, hvor overfladiske lag den form for psykologi befinder sig på. Den er et velvilligt instrument til at få folk til at rette ind og bilde sig selv ind, at det er dem selv der er noget galt med. Du skriver det selv: Skift fokus. Hvorfor? For at lukke øjnene og tro at verden og følelserne ændrer sig fordi man kalder det noget andet? Man vælger ikke hvem man er, men man kan vælge at
spille en anden end den man er eller
tro man er det, der er stor forskel.
"
Hvis man kender til mennesker, så ved man, at alle mennesker lider stille og i hemmelighed og at enhver person hele tiden finder på historier for at skjule sin egen "gemmen sig" for sig selv og andre. Bryder man det ned, trues man på hele sin eksistens. Derfor vælger de fleste løgnen. Ethvert menneske ved, uanset hvad han fortæller sig selv, at alene ved at være i live støder han panden mod en mur". (Anonym).
Offentligheden har ikke den store interesse i at gennemskue de store manipulationer og løgne, de er mere optaget af små, sørgelige kriminelle, fordi det rammer dem direkte. Se det er dumhed. Angsten for at det lige præcis rammer folk selv, får dem til at vælge politikere der har svar på deres problemer og disker op med mere kontrol og fratager folk deres frihed - vi skriger ligefrem selv på det og får samtidig et angst og passificeret samfund, med en masse restriktioner og kontrol - og mere modstand og vold. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre for mange mennesker, at leve under de betingelser uden at blive kriminelle, eller i bedste fald outcast's og i opposition til det bestående, til alt hykleriet, al forstillelsen og skuespillet. Og det vil få majoriteten til at forlange mere kontrol og flere begrænsninger, så de kan bevare status quo.
At vokse op i en social sammenhæng betyder, at vi vokser under ganske særlige normer for rigtigt og forkert og dermed vokser op under social kontrol. Den består af opdragelse, kulturelle og religiøse normer, ideologier osv, der udmøntes i formelle og uformelle love og regler. Det er ganske rigtigt bygget op gennem menneskets historie og er derfor et system af veludviklede og effektive mekanismer, hvorigennem man kan opnå kontrol og ensretning. Demokratiet er det foreløbigt sidste skud på stammen, der dygtigt skaber en illusion om "medejerskab" og frihed. Den mindst dårlige styreform indtil videre, hvis du spørger mig. Var vi vokset op på et andet givent tidspunkt, ville der være andre normer. Nu lever vi i denne tid, med de her særlige normer, som er for mange, for restriktive og for vidtgående. Det ser også ud som om ganske mange bliver syge af samfundets normer og af opfundne, købte og redigerede "identiteter" - det fører til fremmedgørelse.
Virksomhederne sælger uafhængighedens mode. Man kan købe sig til punk stil, eller rende rundt med tatoveringer over det hele og ligne en bad motherfucker, man kan brande sig som hvad som helst, som man overhovedet ikke kan leve op til, når det kommer til stykket og så går man og føler sig fri fordi man kan vælge på hylden. De fleste spiller bare og er dårlige kopier af "billeder" skabt af virksomheder eller af samfundet (det vil sige hinanden), staten eller religionen (oppefra). Folk aner ikke hvem de er og forveksler sig selv med billeder skabt af en industri der ved at folk har brug for at brande sig selv. De sælger alle slags billeder/modeller af mennesker, der kan sminke på folks uautentiske liv. De tror de er frie, men de er under kontrol og aner ikke hvem de er. De farer vild i deres egne spil, deres egne forsøg på at kontrollere verden og manipulere med verden. De bliver selv en del af maskinen og hjælper andre på vildspor. Menneskets behov for en letkøbt identitet fanger dem. Det passificerer folk og skaber status qou. Og det er præcis det folk gerne vil ha: Status qou, magelighed, indbildt frihed. Sådan er verden bare ikke, men det kan man så bilde folk ind, tjene penge og stemmer på det og få magt. Jeg er enig med "Brugernavn" i, at det er folks eget ansvar, folks eget liv. Folk vil altid sælge løgne, det er ikke problemet. Problemet er, at folk køber dem.
Enhver må gøre op med sig selv, hvorfor de er her på jorden (hvis de gør sig de tanker), eller være gladeligt uvidende, kontrollerede og manipulerede. Indeni vil en stemme skrige på autencitet, den kan man så forsøge at bedøve, med hvad man nu har tendens til, om det er stoffer, sex, mad, fjernsyn, tøj, løgne overfor sig selv og sine omgivelser, eller hvad det kan være. Det er formentlig også derfor, så mange tager psykofarmaka i dag - for at udslette sig selv i forsøget på at passe ind, hvilket selvfølgelig ikke er muligt, det skaber bare krøblinge.
Det personlige:
Jeg kan godt høre, at du går ind for kontrol og for at jeg skal kontrolleres. Det forstår jeg godt

Det lader sig bare ikke gøre. Jeg vil altid være fri, også selvom jeg sad i en celle - det er min natur. Jeg er "antisocial" og det ligger jo i ordet, at det er en ensom vej. Jeg er en "strejfer". Mine tilknytninger er sporadiske og på den måde adskiller jeg mig fra flokken. Jeg har både været i flokken og udenfor og befinder mig bedst udenfor, bortset fra når mine spor krydses af ligesindede artsfæller. Jeg vil ikke leve i en familie, fordi det begrænser mig (og dem), men har nok i en kvinde, der ligesom mig er en ensom strejfer og ikke vil bindes af børn og dem findes der trods alt en del af "derude på sletten", så jeg har altid en ved min side. Jeg vil ikke rettes ind, for det ville være det samme som at slette mine bedste menneskelige kvaliteter. Indsigt er det jeg søger i mit liv og at forstå hvad mine særlige kvaliteter er og finde mit formål med tilværelsen. Det handler blandt andet om at se gennem spil og manipulationer. Jeg ser på livet og spillene og jeg har stor nydelse i at se spil og afsløre dem. Det er en af mine særlige destruktive kvaliteter og er blandt andet derfor jeg er i verden. Jeg bliver ofte opsøgt af folk, der farer vild i deres spil og hjælper dem med at se de spil og manipulationer, de udsætter dem selv og deres omgivelser for, så de kan komme videre. Men at ha en som mig rendende rundt i flokken hele tiden er ikke vellidt og det forstår jeg godt, det er for anstrengende, både for mig selv og andre.
Som "ekstrem" afviger har jeg overvejet og gransket radikale udveje ret indgående, selvfølgelig også valgmuligheden "døden". Jeg er over moralen, jeg har ikke bestemt den, det har andre. Idéen med hytten i skoven tænkte jeg på i 12 års alderen, men jeg kom hurtigt frem til den erkendelse, at man må ikke engang kan få lov til at bygge en hytte i skoven og gå på jagt, fordi det her samfund ikke er tænkt sådan. Næste tanke var store skove i Skandinavien eller andre steder i verden, hvor man måske kan snige sig rundt uden at blive opdaget. Var jeg tvunget til det, ville jeg gøre det, men det er jeg ikke, så jeg lever i en hule i byen, fordi jeg kan. Tager man bistanden fra folk, så må man jo se hvad det vil få af konsekvenser. Kun fantasien sætter grænser.