|
Nej COA, jeg lavede bare en fejlpost..
Jeg opsummerer lige, hvis nogen mener det er rodet:
Først antog jeg, at mennesker (generelt) har brug for tilhørsforhold og mening. Det tror jeg ikke, der er mange der vil være uenige i.
Næste antagelse var, at det udnyttes af mange forskellige aktører, for eksempel enkeltpersoner, virksomheder og religiøse institutioner, politiske organisationer og også af stater og overstatslige organer (eksempelvis FN og EU).
Jeg går ud fra der ikke mangler eksempler på hvad staten giver, for det er den god til at gøre opmærksom på, så jeg vil prøve at komme med nogle eksempler på hvad den tager:
Folk arbejder mere end hvad der er nødvendigt for at få mad, varme, tøj, husly og eksempelvis medicin. Der er opfundet en masse behov vi ikke tidligere anede vi havde, og forbrugerne har taget dem til sig som deres egne selvfølgelige behov. Det er behov, der er skabt af en industri, der bliver nødt til at opfinde nye behov for at få os til at give dem vores penge. Penge = tid = liv. Der er ikke tale om reelle behov for vi vidste ikke vi havde dem før, men det har vi nu. Vi er blevet manipuleret af industrien og hinanden.
Bliver du arbejdsløs kan du tvinges til at søge arbejde langt væk fra dit lokalsamfund. Sådan er det fordi vækst er en nødvendighed og et ubetinget plusord - ingen vækst, ingen velfærd (endnu et plusord). Mobilitet er også et plusord, hvem vil ikke være mobil? (Manipulation). Mange mennesker bruger hver dag en masse tid på at transportere sig selv til og fra arbejde, tid der bliver taget fra en selv, tid man ikke kan bruge som man vil. Det et alvorligt indgreb, fordi tid må antages at være ethvert levende væsens vigtigste ressource og dermed det dyrebareste vi har. Det medfører også, at mange lokalsamfund er tømt for indhold, alle er på arbejde om dagen og børnene er i daginstitution - gaderne ligger tomme hen, folk har travlt med at transportere sig fra det ene sted til det andet.
Befolkningen vil ha flere gadgets, federe fladskærme, federe biler osv. De føler sig frie og arbejder for deres egen skyld. Måske er det fordi de ikke ved hvad de ellers skal. Arbejdet var oprindeligt et middel til at få opfyldt behov, ikke et mål i sig selv, men det har mange efterhånden glemt.
Mantraerne: Arbejde, vækst, mobilitet, fleksibilitet osv. Bliver gentaget så mange gange, at ingen stiller spørgsmålstegn ved det mere. Velfærd er blevet et udhulet begreb som alle politikere skal anvende ofte, hvis de gerne vil beholde magten. Staten og industrien går hånd i hånd, da de har fælles mål for at sikre deres magt: Folk skal arbejde mere og forbruge mere.
Staten prøver at motivere dens befolkning til en bestemt adfærd, der sikrer den nødvendige indtjening og orden. Det gør den ved enten at belønne eller straffe adfærd. For at kunne belønne eller straffe adfærd, bliver staten nødt til at vide, hvad folk laver og hvor mange timer de gør det (social kontrol).
Hvad stater og overstatslige organer angår, så får vi mere og mere kontrol, der skal beskytte os mod det ene og det andet, men realiteten er, at de ikke kan beskytte os og at vi betaler med friheden (salg af vores krop og/eller viden, der skal stå til rådighed for malkning et vist antal timer om dagen) og med udstrakt kontrol og restriktioner. Antallet af love og regler vokser hele tiden, for at beskytte borgerne. Sikkerhed er et plusord. For at blive valgt skal man bilde folk ind, at der en masse usikkerhed, som staten skal beskytte en imod, det er sådan man får magt. Jo flere risici jo bedre for staten og for "tryghedsindustrien" (forsikringsselskaber, sikkerhedsfirmaer mm.). Sandheden er bare, at sikkerheden er en illusion. Vi køber illusionen, fordi vi ellers stilles overfor den usikkerhed som reelt hele tiden er der og aldrig kan fjernes uden at vi render rundt i beskyttelsesdragter med en stab af læger, psykologer, politibetjente, brandfolk og meget andet i røven på os hele tiden. Og så er vi alligevel ikke sikre. De forsøger at bilde os ind vi har brug for dem og vi adlyder dem, fordi vi ikke kan klare at se tomhed og død i øjnene (hvad vi alligevel skal).
Naturen er ikke ond og vi behøver ikke beskyttelse mod den, tværtimod. Den kultur, der beskytter os mod naturen, erstatter naturens trusler med undertrykkende regler, der giver bestemte personer magten og skaber nye trusler. Som filosoffen Adorno sagde, så er naturtvang afløst af samfundstvang.
_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.
Most of the physical world is unseen.
Senest rettet af Agathos D. 19 sep 2009 14:16, rettet i alt 5 gange.
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
