(WTF - kom den lige i fucked eller hva'? Thanks guys ...

)
Det kommer i høj grad til at afhænge af, hvad man mener med kollaps. Der er masser af eksempler på kollaps, når man går meget langt tilbage. Inkaerne, den egyptiske Farao civilisation, gamle kinesiske dynastier, Djengis Khans mongolske steppeimperium, osv.
Siden er der sket meget, og vi har energi, teknologi og mobilitet, der ikke i sig selv tillader at det hele kollapser og ganske enkelt dør. Der er mere transformationer vi ser nu til dags. F.eks. Sovjet og Kina, der ændrede sig markant ift. kommunismen, blev mere liberale og faktisk rigere. De lande, der har de facto diktaturer, er generelt i fare for større kollaps, for det er ofte kun militæret, der holder det sammen. Indien - hvor jeg har mange kollegaer - spurter frem i disse år og transformerer sig indefra - det stive kastesystem er under disintegration, friheden øges og de uddanner sig rigtig godt (faktisk ville mange på mit indiske team give baghjul til mange danskere på en række områder).
Danmark har sammen med andre europæiske lande mere det problem, at vi under vores fantastiske opgangstider er blevet kapslet ind i en helt uhyrlig over-regulering af snart sagt alle forhold. Sådan har de fleste det vel? At de bruger pengene skødesløst, når der er nok af dem. Så stemmer vi gerne på en politiker, der hyler op om "kødskandaler" hos Thulin kød. Resultatet er så, at man bruger en masse penge på at forebygge salget af et dårligt stykke kød, men man glemmer noget med denne voksende offentlige sektor og kontrol. Nemlig følgende: hvordan tilføjer denne regulering VÆRDI til samfundet? Her er problemet jo, at det gør den ikke. Man tager blot folks penge under påskud om at ville omsætte dem til noget værdifuldt, men kontrollen virker ikke og den ødelægger livet for den lille slagter, der nu skal bruge en stor procentdel af sin dag på at bøvle rundt med statens regulatoriske krav. Modsat i et marked går sådan en gang statsstøttede sinker ikke mod deres økonomiske død, da der ingen konkurrence er.
Der er kun én eneste ting, der er værd at tale om for et samfund: dets evne til at producere værdifulde produkter og tjenesteydelser. Jo jo, der er meget andet, men vores såkaldte "velfærd" kommer altså ikke fra pengetræer, men fra den arbejdende befolkning, der dagligt tilføjer værdi til samfundet. Penge symboliserer ideelt samfundets evne til at producere disse værdifulde, salgbare ydelser. Sommetider hopper det lidt i havet, og så har vi en krise som den nuværende, men der bliver normalt rettet op på det og folk bliver klogere og gider pludselig ikke investere deres penge i uigennemskuelige finansielle produkter.
Jeg kan godt lide den oprindelige ide i velfærdsstaten - som en fælles forsikring mod at styrte i afgrunden ved sygdom, uheld eller andre bump på vores færd. I dag skræmmer det mig dog, at antallet af mennesker på permanent forsørgelse synes at have været støt stigende i alle disse år. Det begynder mere og mere at se ud som om velfærdsstaten (i den seneste version) fastholder folk i rollen som tiggere og/eller skaber mere af samme over årene. Vi er næsten blevet så stive, at ingen kan bevæge sig, og det lukker kreativiteten og drivkraften inde. Alene iværksætterskatten må få alle til at udbryde WTF! Pointen er at politiker-hubris leder til uforudsete ting, fordi INGEN kan overskue markedet.
Citat:
Asger Aamund:
Planen for udryddelsen er enkel og genial: En fattig universitetsforsker får en brillant idé, han etablerer et lille énmandsfirma, han udtager værdifulde patenter og starter en ny virksomhed sammen med andre investorer, der indskyder kontant kapital. Virksomheden bliver en succes, der udvides og investeres, og der tilføres frisk kapital i flere omgange. Virksomheden børsnoteres. Det kan den fattige iværksætter ikke bidrage med, og hans ejerandel falder fra 15 til knap 9 procent. Her klapper Løkkes iværksætterfælde. Der opkræves nu 25 procent skat af urealiserede aktiekursgevinster. Hvis iværksætterens kursgevinst på grund af virksomhedens succes er 10 millioner kroner, skal han erlægge 2,5 millioner kroner i kolde kontanter til statsministerens slunkne kasse til trods for, at han ikke har solgt en eneste aktie og ikke har scoret en eneste krone. De penge kan han naturligvis hverken finde eller betale. Facit: Hvis du har succes som iværksætter, konfiskerer staten dit ejerskab.
Eller med Milton Friedmans ord (se i det mindste bare indtil 2:46 og fortæl mig om DU kan lave en blyant?):
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=12cTb4_9aLQ&feature=player_embedded[/youtube]