Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Venstre vil luge ud i menneskerettighederne
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=15&t=10046
Side 1 af 1

Forfatter:  Sms [ 17 mar 2005 09:45 ]
Titel:  Venstre vil luge ud i menneskerettighederne

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=552298/


Lederen af den danske delegation i Europarådet, Hanne Severinsen fra Venstre, vil tage initiativ til en beskæring af menneskerettighederne. Socialdemokraterne ser rødt, og EU-modstanderne vejrer morgenluft.


Der er et stort behov for at få luget ud i menneskerettighederne og få fjernet de rettigheder, som intet har at gøre med de helt grundlæggende frihedsrettigheder - såsom ytringsfrihed.
Det mener Venstres medlem af Folketinget, Hanne Severinsen, der er leder af den danske parlamentariker-delegation i Europarådet, hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og alle de senere tilføjelser er vedtaget.
»Hvis menneskerettighederne bliver til alting, så bliver det jo i virkeligheden til ingenting. Og derfor er der et stort behov for at luge ud i rettighederne, og jeg vil tage det op i Europarådet,« siger Hanne Severinsen, der blandt andet mener, at de sociale rettigheder skal have et kritisk eftersyn.

Hanne Severinsens udspil kommer efter, at justitsminister Lene Espersen (K) og juraprofessor Mads Bryde Andersen i Berlingske Søndag lagde op til et opgør med mennneskerettighederne.

Mads Bryde Andersen mener, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der er øverste retsinstans i tvister om konventionens fortolkning, i dag »udøver sin magt på alle områder af samfundslivet,« og at »domstolens dommere er blevet til politiske overdommere i et system, hvor politik gøres til menneskeret.«

Og justitsminister Lene Espersen vil have en diskussion af det, hun kalder for »menneskerettighedsdomstolens enevældige indflydelse.«

Ifølge Hanne Severinsen er det dog ikke rimeligt kun at skyde på dommerne. For det er jo regeringerne i Europarådets medlemslande, der har givet borgerne de rettigheder, som nu kritiseres.

»Vi politikere er kommet til at overlade for mange sager til domstolen, selv om de slet ikke hører hjemme i et menneskerettighedsorgan.

Espersen svækker kampen

På den måde har vi udvandet menneskerettighedsbegrebet,« siger lederen af den danske delegation i Europarådet.

Den danske højesteretsdommer Peer Lorenzen, der er en af dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, vil ikke kommentere kritikken fra justitsminister Lene Espersen. Men det vil til gengæld Søren Søndergaard, der i mange år har været Enhedlistens repræsentant i Europarådet.

»Jeg er ikke enig i, at domstolen har tiltaget sig en masse magt. På den anden side er det interessant for os, der arbejder for et nej til EUs forfatning ved den kommende folkeafstemning, at Lene Espersen er så kritisk. For det sår jo tvivl om et af regeringens argumenter for et ja - nemlig at forfatningen giver os alle de rettigheder, der står i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Er det argument bare noget vås,« spørger Søren Søndergard.

Socialdemokraterne beskylder Lene Espersen og regeringen - medmindre den sætter ministeren på plads - for »at svække kampen for menneskerettighederne og det internationale retssamfund.«

»Det er dybt problematisk, når ministeren sår tvivl om, hvorvidt menneskerettighederne står over den nationale lovgivning. Hun åbner for, at man ved hjælp af tilfældige flertal i Folketinget efter forgodtbefindende kan komme om ved menneskerettighederne,« siger partiets udenrigsordfører, Jeppe Kofod, der efterlyser dokumentation fra justitsministeren.

OH MY GOD!
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg er rystet!

Forfatter:  Magnum [ 17 mar 2005 10:27 ]
Titel: 

Nu får vi da deres (VK) vision for europa at se.
En supermagt der styres med hård liberalistisk hånd, hvor alle andre meninger og opfattelser er forkerte og i sidste ende bliver forbudt.

Dette er endnu et godt argument for at stemme nej til forfatningen.

Forfatter:  dankdawg [ 17 mar 2005 16:02 ]
Titel: 

Magnum:

EU er IKKE liberalistisk.

Venstre er IKKE liberalistisk. Der Føres IKKE liberalistisk politik af hverken den ene eller den anden. Venstre går ind for en velfærdsstat. Det er det MODSATTE af liberalisme.

Bare så du ved det.

Forfatter:  Magnum [ 17 mar 2005 17:38 ]
Titel: 

Dank..

Ved det godt.
Men venstre kalder sig liberalister. Derfor bruger jeg den argumentation, selvom det jo ikke gør den mere korrekt :)

Forfatter:  dankdawg [ 17 mar 2005 20:40 ]
Titel: 

Magnum skrev:
Dank..

Ved det godt.
Men venstre kalder sig liberalister. Derfor bruger jeg den argumentation, selvom det jo ikke gør den mere korrekt :)


I så tilfælde er jeg nu socialist. Så alt hvad jeg siger er nu udtryk for socialisme. I øvrigt har AFR sagt at liberalismen er død.

Forfatter:  Magnum [ 18 mar 2005 09:03 ]
Titel: 

Det blev jo sagt engang "At ideologierne er døde".
Dette tror jeg dog ikke på.

Men eftersom det er "liberalister" der har sat EU i værk og styrer det den dag i dag siger jeg at EU er "liberalistisk".

Men du har ret, det gør det jo ikke til en mere korrekt betegnelse.

Men hvad mener du så EU er..?

Forfatter:  DELETED ACCOUNT [ 10 apr 2005 20:29 ]
Titel: 

Der kommer ingen dansk lov der forbyder tortur, sålænge den nuværende regering har magt.

"Regeringen afviser at efterkomme opfordringer fra FN"

Så ergo er det officielle Danmark altså ikke imod tortur :(

På nogle områder er ande-dammen her virkelig et lorteland. Jeg har siden sidste efterår selv haft problemer med myndighederne (som jeg ville anklage for at bruge psykisk tortur, hvis altså ellers der reelt var nogen at klage til), og det er som om den danske rets-stat er sunket i jorden og kun tilfældig magt-misbrug og korruption gælder siden VKDF blev valgt igen.

Det er squ for klamt. Den hoved-ansvarlige mener jeg dog stadig er BabyBush-idioten. Han har ødelagt livet for mange mennesker, det svin (og danske politikere uden realitets-sans følger bare hovedløst efter, ligesom rotter følger efter 'the piper')

Taktikken de bruger, er at skræmme den rets-bevidste halvdel af befolkningen til handlings-lammelse, så de ikke gør nogen modstand mod deres forbrydelser. Mens den anden halvdel af befolkningen bare vender det blinde øje til og lader sig lokke af skatte-lettelser og lette penge. Er det vestlig frihed eller bare en slags nazisme-klon i nye klæder?
Som bush jo sagde: "Hvis du ikke er med os, så er du imod os". Lyder det ikke som noget hitler ku' ha' sagt? "Bist du kein nazi, bist du ein jude!"

Hvorfor vil regeringen ikke ha' det stående klart i loven at de er imod brug af tortur? Det gi'r da ingen mening?
_Er_ de egentlig imod tortur?

Hvorfor ka' de valgte magt-politikere ikke bare sige tingene klart som de er, istedet for konstant at fylde alle med løgn, fedt-spil og bedrag?

Forfatter:  deletedusername [ 10 apr 2005 22:12 ]
Titel: 

Magnum skrev:
...Men hvad mener du så EU er..?


jeg vil sige at det er spiren til et nyt USA bare kaldet Europa. det er starten til en politistat som Amerika. de giver os ikke andet end love og regler. hvad har de fået indført i Danmark der har hjuldet os eller givet os mere frihed eller liberaliseringer?

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/