Hejsa alle aktivist-trængende gutter og gut-inder.
Ny Alliance har netop publiceret deres politiske program, og jeg synes vi skal prøve at rykke ved dem. De er nye og i en tilstand af en vis udvikling, og dermed nemmere at påvirke end de forstenede partier.
Jeg vil smide nogle få kommentarer her, og så håber jeg at nogle af jer tager handsken op og formulerer et brev med jeres egne ord til stifterne af Ny Alliance. (Jeg vil selv på et senere tidspunkt forfatte et brev til dem, baseret på nedenstående - og måske lidt mere diplomatisk, men ikke meget)
http://www.nyalliance.dk/show/141/Trygh ... dighed.htmUddrag af deres politik:
Citat:
Et af de vigtigste parametre for vores opfattelse af livskvalitet er tryghed. Lav kriminalitet vejer tungt i den emotionelle vægtskål, når vi danskere bedømmer, om vi er lykkelige og tilfredse. Og med god ret. Vold, røveri, voldtægt, pædofili, narkotikamisbrug, handel med mennesker og dyremishandling er eksempler på kriminalitetsformer, der påvirker vores tryghed og livskvalitet negativt.
Man kunne spørge, hvorfor de ikke indlemmer "alkoholmisbrug" i deres liste?
Man kunne påpege, at forbudet mod alle stofferne faktisk skaber vold, mord, indbrud, terrorhandlinger (granater på Christiania f.eks.), tyveri, røveri og skæmmende narkoprostitution. Man kunne påpege, at det skaber utrolig stor utryghed, når man tænker på at en milliard-industri skaber en syndflod af penge over i et brutalt illegalt marked. Kort sagt: vil man have mindre kriminalitet, så skal man simpelthen overveje som minimum afkriminalisering, og gerne legalisering af et eller flere euforiserende stoffer.
Det er jo ikke narkoMISBRUGET, der skaber utryghed. Det er den uhyggelig kriminalisering og sociale marginalisering, hvor folk bliver drevet fra hjem, kone, børn og arbejdet. Det er bivirkningerne ved forbudet - altså et marked på kriminelle hænder - der skaber de voldsomt synlige udbrud af kriminalitet.
Alle undersøgelser viser, at de fleste heroinister faktisk kan leve udmærkede liv, der er helt frie for overdoser, kriminalitet og sygdom, hvis man bare lægeordinerer deres medicin. Den slags mennesker er overhovedet ikke skræmmende - og såmænd langt mindre skræmmende end rablende alkoholikere.
Gør som ved alkoholen, kære Ny Alliance, og se på narkotikamisbrug, risici og skader som et sundhedspolitisk spørgsmål og ikke et strafferetsligt spørgsmål. Man kan ikke straffe sig ud af sundhedsspørgsmål gennem stigende brutalisering af brugere, misbrugere og sælgere.
Citat:
Ægte tryghed forudsætter imidlertid et retfærdigt samfund, hvor man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, hvor der er balance mellem politiets efterforskningsmidler og –metoder på den ene side og den enkelte borgers grundlæggende rettigheder på den anden, og hvor der er fornuftig sammenhæng mellem lovovertrædelsens grovhed og den efterfølgende sanktion.
Det var oplagt at nævne Ribe-modellen og dens åbenlyse uretfærdighed, når man bare "administrativt" beslutter at folk skal miste kørekortet uden at man på noget tidspunkt har taget dem i at køre i påvirket tilstand. Det er også uretfærdigt, at alkoholikere og narkomaner forskelsbehandles.
Citat:
Det er nødvendigt med et forstærket og forenklet politimæssigt samarbejde. Først og fremmest med de retshåndhævende myndigheder i medlemslandene i EU. Her kan den pragmatiske nordiske samarbejdsform måske være til inspiration for andre. Det er nu engang lettere at standse kriminaliteten der, hvor den udspringer og der, hvor bagmændene opholder sig, i stedet for blot at fange underordnede småfisk i de lande, der rammes af kriminaliteten. Det er meget mere effektivt at give hollandsk og belgisk politi oplysninger, som kan føre til lukning af en ecstacyfabrik, end blot at fange en forhutlet narkoman, som er kurer med en sending narkotika til Danmark, fordi han skylder penge til bagmændene. Når kureren sættes i fængsel, sender bagmændene blot en ny.
Selv om tanken mht. narkotika er fascinerende, og næsten universelt godtaget blandt politikere, så er der intet eksempel på, at det 1) nogensinde er lykkedes at bremse eller fjerne stofferne ved en politimæssig indsats mod udbudssiden og 2) der er intet narkotika brug eller misbrug, der nogensinde har vist udsving ved ændringer i udbudssituationen. Check f.eks.
http://www.drugwardistortions.org/distortion1.htm Brug evt. USA, den vestlige verdens Saudi-Arabien hvad angår kriminalitet, som eksempel. 100 års voldsomme stramninger har ikke gjort det mindste for at begrænse udbudet, og i 2007 har vi en historisk situation med bedre og billigere stoffer end nogensinde før. Forbud virker ikke og når ikke målene.
Holland har den mildeste holdning til cannabis i hele verden, men det er også et af de lande, der til stadighed ligger foran både Danmark og USA når det kommer til anvendelsen af cannabis. Flere steder i USA har man også tilladt medicinsk marijuana og nedsat straffene for besiddelse, og det har intet negativt betyder for forbruget. Den fungerer faktuelt ikke sådan, at jo større straffe jo bedre narkotal har man.
Stoffer er alt for farlige at overlade til kriminelle, og løsningen er såre enkelt: tage produktionen og distributionen og salget ud af hænderne på de kriminelle gennem legalisering, ordinering og/eller et skarpt reguleret marked. Dette tager også stoffer ud af hænderne på dem, der ingen skrupler har ved at sælge narko i skolegården.
Citat:
Ny Alliance har en række grundlæggende værdier, som tegner de overordnede rammer for retspolitikken:
* Magtens tredeling mellem den lovgivende, dømmende og udøvende magt er absolut og må ikke udhules
* Grundlæggende respekt for den personlige frihed, herunder ytringsfrihed og menneskerettighederne
* Lighed for loven uanset økonomisk formåen, køn, race, religion eller seksuel orientering
* Sammenhængende og tværgående retspolitisk indsats med fokus på forebyggelse af kriminalitet
Ribe-modellen igen: den er vold mod magtens tredeling.
Man kunne også nævne, at politikerne skulle holde op med at blande sig i politiet arbejde som man har set det rundt omkring og i enkelte sager: f.eks. er kriminaliteten steget og den er blevet forrået pga. indsatsen på Christiania.
Skulle man træde lidt i det, så kunne man drage en sammenligning mellem tidligere tiders forbud mod homoseksualitet (og nuværende forbud mod samme i Iran og Saudi-Arabien) og så den forfølgelse, som hashrygerne er udsat for. Der er intet, og jeg gentager INTET, der adskiller cannabis markant fra andre lovlige aktiviteter (om det er nydelse af alkohol eller bjergbestigning). Forbudet er intet andet end moralsk og kulturel chauvinisme.
Citat:
En mulig løsning på hovsa-løsninger er en årlig rapport fra Rigspolitiet, som belyser nødvendige initiativer. Det er vigtigt, at den foreslåede rapport ikke får karakter af historieskrivning, men i højere grad peger fremad og kommer med bud på, hvilke kvantitative og kvalitative udfordringer Danmark står overfor på kriminalitetsområdet, og hvordan de bedst muligt kan forebygges og forhindres.
Man kunne påpege, at det måske var passende med et uvildigt bud på de nødvendige tiltag fra kriminologer, sociologer, politologer, sundhedsforskere og økonomer. Politiet har ganske enkelt en dagsorden med at skubbe på for øgede ressourcer. Dermed vil politiet skubbe på for øgede ressourcer på alle områder, også mht. bekæmpelse af cannabis og andre stoffer, selv om løsningen på vores narkotikaproblemer er sociale og sundhedsmæssige, og ikke strafferetslige. Det eneste samfundet vil få ud af øgede ressourcer til politiet er en forråelse af det kriminelle miljø (som vi har set med indvandrerbander, der overtager hashsalget), samt en markant stigning i kriminaliteten i takt med at politiet rammer flere og flere med bøder og fængsel - og ved fængsel af familiefædre uddanner de næste generation af unge, der hader politiet og samfundet.
Citat:
Indsatsen overfor unge kriminelle
Det er vigtigt at have en konsekvent politik overfor forhærdede kriminelle, som har valgt kriminalitet som levevej. Men det er lige så vigtigt at standse tilgangen af nye kriminelle. Vi finder derfor, at der bør laves en egentlig ungdomslov, der satser på nye effektive sanktionsformer, som kan bidrage til at normalisere rodløse unges hverdag.
Dette er naturligvis vigtigt, men hvis vi kigger på USA - som Danmark lægger sig nærmere og nærmere op ad - så er de indre bykerner befolket af mindreårige sorte amerikanere, der fra deres spædeste år bliver indrulleret i narkosalg og distribution. Der er kun én effektiv og totalt billig måde at løse dette på: ved at legaliseret og tage markedet fra de kriminelle, der ingen skrupler har overfor at anvende børn til deres salgsindsats.
Citat:
Kriminalforsorgen
De politiske partier står ofte i kø for at vedtage nye og strammere love, styrke politi og anklagemyndighed og for at nedbringe sagsbehandlingstider og øge opklaringsprocenten. Disse udmærkede initiativer overskygges imidlertid af det faktum, at fængselsvæsnet i alt for lang tid har været stedmoderligt behandlet.
Det nytter ikke, at man opstiller krav og konsekvens uden at sørge for tilstrækkeligt med fængselspladser og økonomisk råderum for fængselsvæsnet.
Der er et alternativ. I stedet for at stramme og stramme og gøre flere og flere kriminelle, og når de endelig bliver fanget, så spærrer man dem inde i længere og længere tid.
Faktum er at man kunne holde op med at straffe de såkaldte "offerløse forbrydelser" - som jo ganske enkelt ikke efter nogen meningsfyldt målestok er forbrydelser. Kort sagt: lad være med at straffe ikke-voldelig, ikke-ejendomsrets-overskridende kriminalitet som forbrug af hash og andre stoffer.
Straffen for diverse overtrædelser af loven of euforiserende stoffer står jo heller ikke mål med de skader, som disse "forbrydelser" resulterer i. Faktisk er straffene jo helt overdrevne, når en uskyldig hjemmedyrker kan få 60 dage i spjældet - med givetvis en interessant udforskning af vedkommende homoseksualitet og endetarm. Vil man virkelig udsætte folk for sådanne straffe og ydmygelser over sådanne offerløse "forbrydelser"?
Legalisering - eller markant afkriminalisering - ville sænke kriminaliteten i samfundet og øge trygheden markant: mindre vold, færre mord, øgede ressourcer til bekæmpning af ægte kriminalitet, færre døde pga. urene stoffer og ukendt styrke, færre indbrud og færre fængselsenker og fængselsforældreløse, og meget mindre social detour for alle involverede.
Pengene kunne også overføres fra strafferetslige angreb mod befolkningen til sociale og sundhedsmæssige områder.
(Tja, denne øvelse burde jo gøres for samtlige politiske partier

)