Psychedelia.dk

Jeg har ofte tænkt over emnet og et eksempel her på kan være som følgende:


Hvilket menneskesyn/politisk overbevissning ligger der bag ved at narkomanen som røver en bank skal have længere eller samme straf som rigmanden der begår økonomisk kriminalitet.
Bankpersonalet bliver selvfølgeligt skræmte og det kan give psyke men.

Rigmandens ofre kan findes i et bredt spektrum lige fra arbejder der mister sit job ved en selvskabstømning og og ender med at begå selvmord fordi han ikke føler sig i stand til at forsørge sin familie. Det kunne også være et projekt i afrika hvor resultatet af den begåede svindel bliver tusindevis af menneskeliv.

Beløbet størrelse ved de to former for kriminalitet er tilsyndeladende uvigtigt for det er ikke bvankrøveren som slipper afsted med 7-9 cifret beløb.
Der ligges meget vægt på et øjebliksbillede af ofrenes traumatiske oplevelse samt at røveriet ofte vil være foregået med trusler og våben - gerningsmandens krop som kæmper en kamp for at undgå smerten tager der ikke meget hensyn til - bare en "skide junkie".

Det grådige møgsvin som vil øge sin formue der alligevel er større end han kan nå og bruge han kan blive en kendis og optræde som en mindre helt i diverse kulørte blade.

For mig virke det som om samfundet har en brist inden for området - hvor er den opstået er hvad udløser den? Er det fordi det er de rige som sidder på magten selv om vi har et såkald demokrati?

Ville være kanon med en debat omkring emnet som jeg synes ofte glemmes - til fordel for "vi skal have skærpet straframmen" istedet for opbevaring må behandling da være vejen frem.

Jeg tror det er volden sammen med berigelsen der gør udslaget, hvilket sådan set giver mening.

I øvrigt så kan straffen sagtens skærpes for økonomisk kriminalitet hvis man f.eks. har svindlet nogle og det har fået særligt alvorlige konsekvenser. Det sker allerede.

Sidder "de rige på magten"? Hvem er "de rige"? Hvorledes sidder de på magten? Jeg udelukker ikke at du har ret, jeg spørger bare præcist hvad det er du mener.

Jeg ved godt straffen kan skærpes, men da konsekvenserne af fx en firmatømnings påvirkning af de fyrede medarbejder kan være svær og se i den nærmeste fremtid, så vil det nok ikke blive brugt i dommen selv om de ofte falder en del år efter.

At der ikke tages hensyn til narkomanens tilstand som gør at jeg mener der kan argumenteres for at personen falder ind under kategorien uegnet til straf, men i stedet skal have en behandlingsdom og ikke på ubestemt tid.


"De rige" er et vidt begreb, og de har kontrollen over forskellige værktøjer hvorved de øger deres rigdom - og dermed egentlig også magt da penge er en magtfaktor i vores kapitalistiske samfund.

Grever, baroner og den kongelige familie, er del af "de rige" personligt mener jeg ikke at det er okay hverken for den gode pr.'s skyld eller tradition, at der er bundet så meget jord og velstand som i mine øjne burde være tilfaldet folket - landet - demokratiet - da det afløste enevælden.

så har vi politikerne de tjener som regel også pænt - og her tænker jeg ikke kun i folketinget og EU, men også borgmestre og lign.

Så er der virksomhedsejerne - industrien og landbruget,

Samlings stederne hedder loger - tænketanke - fonde fx pensions.

Det primære værktøj som bruges til fastholdelse af magten er medierne og jeg ser her medierne meget bredt tv, internet (lidt frihed), radio, aviser ja alt udefra kommende information der ikke er total objektivt og formuleret på en måde som gør det entydigt.

Strafferetten er fx formuleret meget bredt (tvetydig) hvilket kammer nogen til gode Bent Bendtsens søn som "opbevarede" en pæn slat amfetamin for en ven han fik ikke en dom der var svarende til hans forseelse efter min mening, men den kunne helt sikkert dækkes ind i straffeloven - en anden uheldig knægt havde nok fået det dobbelte.

Magten er også vigtig og tage med i overvejelserne, hvad er magt jeg har nogle ideer.
Politisk magt, økonomisk magt herunder multinationale firmaer som undgår beskatning via smuthuler, kontrol over medierne - kan være statsejede eller privat ejede, militær magt og så er der en af de mere grumme den kriminelle magt som har etableret sig inden for alle ovenstående områder rundt om i verden.

Stopper lige har lidt jeg skal nå men spørg ind og jeg skal se om jeg kan uddybe - noget skal måske rettes lidt til.

Well, jeg er nu af den mening at narkomaner skal stå lige så meget til ansvar som alle andre. Narkomaner vælger også at gøre ting, og de har selv valgt at blive narkomaner. Det er ikke noget man bare bliver. Man er jo nødt til at skaffe stoffet, tage det igennem et stykke tid, osv.

Jeg synes ikke at det er en god ide at betragte narkomaner som "syge". Narkomani er opførsel og det er problematisk at sygeliggøre opførsel, synes jeg. Du kan vel også selv se problemet, ikke sandt?

Desuden er der hele problematikken omkring offergørelse. I bankrøveri-situationen der er det altså banken og de bankansatte der er ofrene, ikke narkomanen. Ingen har tvunget ham til at blive junkie, ingen har tvunget ham til at røve banken. Hans liv er hans eget ansvar.

Jeg vil lige sige at jeg har indgående kendskab til narkomani og er barn af to forældre der begge har været afhængige af heroin. Så min mening er selvfølgelig farvet af denne, men også af alle andre oplevelser jeg har haft med narkomaner.

Hvad angår økonomisk kriminalitet. Så kan det da godt være at man ikke ved hvad følgerne er når der afsiges dom, men det kan man i sagens natur ikke stå til ansvar for. Man kan altså ikke straffe folk for hvad der muligvis sker i fremtiden. I øvrigt er det nok mere sandsynligt at det chok man får ved et bankrøveri får alvorlige konsekvenser som depression og selvmord end selskabstømning. Folk der har været udsatte for den slags får nemlig ofte traumatiske følger der gør at de ikke kan arbejde, ikke passe deres familie, osv.

Jeg må indrømme at jeg ikke blev klogere af det du skrev omkring magt. Det virker mere sådan lidt sammensværgelsesagtigt. Måske er det bedre om du kommer med 2-3 konkrete eksempler på hvordan du mener at"de rige" styrer verden.

Det er som om du antager at det er nok at sige at fordi man har penge, så følger deraf at man "styrer verden". Men det er ikke nok bare at sige sådan. Der skal mere til. Jeg er ikke uenig i at nogle mennesker med mange penge gør deres indflydelse gældene i politiske forhold f.eks. men man kan ikke generalisere ud fra dette som du gør, synes jeg. Så skal det dokumenteres.

Medier. Well, selvfølgelig er det godt at have medier hvis man gerne vil fremme sine synspunkter, men i sidste ende kan man ikke bare hjernevaske folk til hvad som helst. Det er der ikke belæg for at sige. Hvis du kigger på medierne herhjemme er der en ret bred mediedækning og både borgelige og venstreorienterede synspunkter er godt dækkede. Yderfløjene måske lidt mindre, i særdeleshed nazister får f.eks. ikke meget tale tid. Enhedslisten får derimod ret meget dækning i medierne.

At et multinationalt firma ikke betaler skat er ikke udtryk for "magt", lige så lidt som det er hvis jeg arbejder sort og unddrager mig skat. Bortset fra at det altså er lovligt hvad de store selskaber gør, fordi der gælder andre love for firmaer end individer. Men disse love er ikke lavet for at muliggøre at firmaer skal betale mindre i skat.

Spekulationer om Bent Bendtsens søn finder jeg useriøst. Det ved du ikke og det er rent gætteri.

Din definition af "de rige" er i øvrigt meget vag og meget bred. Den er ikke brugbar, vil jeg mene. Ikke til det du gerne vil i hvert fald.

Men undladelsen af at indføre love, der skal sætte en stopper for multinationale firmaers snyderi er imidlertid udtryk for de selvsamme firmaers magt.
En magt, der f.eks. kan eksistere blot ved et borgerligt/liberalt styres idé om det ufravigeligt positive ved store firmaers tilstedeværelse i det givne land, en magt, der uden tvivl eksisterer i kraft af den sammenfiltning af erhvervsspidserne og toppolitikere der er så fremherskende overalt hvor politisk og økonomisk magt møder hinanden.
Den indbyttede beskyttelse af storkapital, der er i den politiske liberalisme, kan i mine øjne ikke være andet end udtryk for magt til kapitalen. Man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man bilder sig selv ind, at Anders Fogh ikke lytter efter hvis Mærsk Mc-Kinney Møller er i telefonen...

Spørgsmålet er om det er McDonalds der har lavet loven og fået den vedtaget i denne diskussion. BBB hævder jo at "de rige" har magten. Desuden betales der skat af de der har franchises, så det er ikke fordi der slet ikke betales skat af det der omsættes på McDonalds. Det skal man vide.

Det andet du snakker om er politisk magt. Det er vi helt enige om eksisterer. Vi er også helt enige om at interessegrupper påvirker den politiske magt. Men der er MANGE forskellige interessegrupper. Det kan være Dansk Industri, Fagforeninger, Kræftens Bekæmpelse, Miljøorganisationer, osv, osv.

Det er altså ikke en ond kapitalistisk sammensværgelse. Mange forskellige interesser spiller ind på de love der vedtages, og det afspejles tydeligt i lovene. Nogle love kommer visse firmaer til gode, andre kommer bistandsklienter til gode, eller minoritetsgrupper eller hvad det nu kan være.

Om det er en fordel at multinationale er i DK er der ingen tvivl. Der er mange der får arbejde i disse firmaer og det er der ingen der tvinger dem til. Det gør de fordi det er en fordel for dem at have et arbejde. Så for de ansatte er det i hvert fald en fordel. Jeg er sikker på at de mange tilfredse kunder der kommer til disse firmaer igen og igen også er glade for f.eks. at kunne drikke en cola eller spise en Big Mac.

"Spekulationer om Bent Bendtsens søn finder jeg useriøst. Det ved du ikke og det er rent gætteri. "


Birthe Rønn Hornbech
ny justitsminister
Retssamfundet Danmark: "Har man venner eller familie blandt dem, der »trækker i trådene«, slipper man lettere om ved ulovligheder..."

Måske er der noget uldent ved historien, ikke bare det uldne enhver kan få øje på. Måske har dagbladet BT fortrudt den lidt. Det er ikke til at gennemskue.

Ved midnat var historien i hvert fald slagnummer øverst og stort opsat på BTs hjemmeside:

Bendtsens søn får særbehandling
Narkodømte Christian Bendtsen sendt på afsoning i privat hjem i strid med praksis.

Men ved seks-tiden i morges var historien sat lidt i skammekrogen langt nede på hjemmesiden, og en ligegyldig historie om bin Ladens niece, som indspiller musikskiver, var nu sat på hovedpladsen.

Man sidder da også og ønsker, at historien om minister-sønnen ikke er sand. Hvis den holder, og hvis Bendt Bendtsen er vidende om, hvad der er sket, er han færdig som formand for Det konservative Folkeparti og som vicestatsminister. Bør i hvert fald være det.

Det kan selvsagt tænkes, at nogen i "systemet" helt på egen hånd krybende for magten har givet minister-sønnen særbehandling. Det er alvorligt nok. Men selvsagt har vicestatsministeren efter alle de ord, der er sagt om familie-forholdet, vidst, hvad der foregik. Hvis han ikke har tænkt og handlet på grundlag af den viden, er han ikke egnet til sin høje politiske stilling.

BTs medarbejder Morten Nøhr Mortensen skriver: "Christian Bendtsen, søn af erhvervsminister Bendt Bendtsen, kan prise sig lykkelig. Han blev allerede efter 11 måneders afsoning af en narkodom på toethalvt års fængsel overført til afsoning hos en privat familie i Tørring.
Den 23-årige narkodømte Christian Bendtsen, søn af de Konservatives politiuddannede leder, vicestatsminister Bendt Bendtsen, har fået positiv særbehandling, mens han afsoner en dom på toethalvt års fængsel.
B.T. kan efter en granskning af kriminalforsorgens reglementer og cirkulærer afsløre, at den 23-årige ministersøn er blevet udstationeret uden for fængslet, lang tid før andre straffefanger får denne attraktive mulighed."

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at denne historie, der undergraver demokratiets grundregel om lighed for loven, er blevet overvejet grundigt også i chefredaktionen af BT, før den er trykt. Det fremgår alene af, at chefredaktør Erik Meier Carlsen i dagens udgave af bladet skriver ledende artikel om sagen.

Den ledende artikel, som har sans for Bendt Bendtsens vanskeligheder, øger dog ikke ens tryghed ved, at retfærdighed findes i det såkaldte retssamfund.

Erik Meier Carlsen skriver i den ledende artikel: "Lighed for loven er et grundprincip i et retssamfund. Alligevel er der nok mange borgere, der tvivler på, at dette fundamentale princip råder.
Det almindelige billede er alt for ofte, at sigtede og dømte fra samfundets bund får langt hårdere vilkår end pæne borgere, der »kommer galt af sted«, men har forbindelserne i orden.
Har man venner eller familie blandt dem, der »trækker i trådene«, slipper man lettere om ved ulovligheder – og har måske dermed også bedre muligheder for at slippe hurtigt bort fra kriminalitetens onde cirkel.
Vi ved jo alt for godt, at straf ikke i almindelighed bidrager til den kriminelles sociale genopretning. Når stærke røster i samfundsdebatten – heriblandt Det Konservative Folkeparti – alligevel har krævet strengere straffe, er det mere af hensyn til retsfølelse og mulig afskrækkende virkning end af hensyn til den enkelte lovovertræder."

Erik Meier Carlsen har altså blik for de stramninger, der er sket og stadig sker af strafferammer - ikke fordi nogen tror på, at det virker, men på grund af retsfølelsen, dette ubestemte begreb, der misbruges politisk til at kappes om vælgernes stemmer. Kun Venstres retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, har med styrke taget afstand fra brugen og misbrugen af "retsfølelsen" - og har selv nægtet at lave lovforslag byggende på noget så vakkelvornt som retsfølelsen.

Men da nu BTs Erik Meier Carlsen går i gang med at pille ved minister-sønnens særbehandling, så forglemmer han sig. Han siger altså: "Det almindelige billede er alt for ofte, at sigtede og dømte fra samfundets bund får langt hårdere vilkår end pæne borgere, der »kommer galt af sted«, men har forbindelserne i orden."

Jeg vidste ikke, at det var sådan. Og det rammer meget dybt. Jeg havde ikke indtryk - heller ikke fra BT - af sådanne tilstande. Men Erik Meier Carlsen siger os, at det er "det almindelige billede". Man skulle tro, at det dagligt fremgik af hans eget blad.

Og Erik Meier Carlsen tilføjer i den ledende artikel som en kendsgerning: "Har man venner eller familie blandt dem, der »trækker i trådene«, slipper man lettere om ved ulovligheder – og har måske dermed også bedre muligheder for at slippe hurtigt bort fra kriminalitetens onde cirkel."

Det siges lige ud som noget, vi alle er vidende om, og som måske ikke ligefrem er godtaget, men i hvert fald skik. I så fald kan man dog ikke skrive stille og hyggeligt om det, som man fortæller om sidste fisketur. Er ordene sande, er samfundet bundråddent. Så har vi tabt al retning i folkestyret.

Dertil kommer så historien om minister-sønnen. Det sker midt i den ligeledes konservative justitsminister Lene Espersens lovgivnings-arbejde for at bryde al anstændighed i retssamfundet med samfunds-betalte politi-stikkere og med brud på den åbne rettergangs regler, hvor sagførere - og oprindelig også dommere - skulle forholdes oplysninger fra politiet.

Da der nylig faldt en narko-dom på seksten års fængsel, ville samme Lene Espersen føje yderligere fængsels-muligheder til strafferammen. Så sent som i går ville hun lade flygtninge-barakker flytte til fængslerne for at bruge dem som afsonings-steder.

Imens får så nogen særbehandling, minister-sønnen. Der skal en meget god grund til at gendrive den krænkelse, der her sker af loven - og ligheden for loven. Og BT har i hvert fald ret i, at det er så usædvanligt, at grunden til særbehandlingen må frem i lyset.

Er grunden alene den skik, der synes at være en kendsgerning ifølge BTs chefredaktør, så ligger Det konservative Folkeparti igen i ruin - som efter en partiformands sprit-kørsel og en ny parti-formands forsøg på at skjule en gammel sprit-kørsel. Hvad Det konservative Folkeparti i øjeblikket har gang i lovgivningsmæssigt for at kappes med og tækkes Dansk Folkepartis misbrug af folks frygt, fremstår på baggrund af minister-sønnens særbehandling som gøgl og politisk magt-misbrug.

Lad mig gentage Erik Meier Carlsens ord: "Har man venner eller familie blandt dem, der »trækker i trådene«, slipper man lettere om ved ulovligheder – og har måske dermed også bedre muligheder for at slippe hurtigt bort fra kriminalitetens onde cirkel."

Handler den ny sag om den skik, må Bendt Bendtsen, men også Lene Espersen, der jo har ministeransvar på området, gå af. Sag efter sag har vist Lene Espersens uduelighed fra Tjetjenien-sagen til disse dages brud på retssamfundets grundlæggende regler alene med henvisning til, at det gør man i udlandet. Vi har jo netop Danmark for at turde være anderledes.

Det er ærgerligt, at Lene Espersen ikke magter opgaven. For nogle år siden fik vi omsider brudt den gamle skik, at netop justitsministeren alene kunne findes blandt jurister, endog med højeste karakter - for at kunne kappes med embedsmændene. Også den regel var en krænkelse af folkestyrets grundtanke. Siden har vi lært, at selvsagt kan andre end jurister blive justitsministre, men dog ikke enhver.

Der er kun een løsning - i øjeblikket. Den er besværlig. Den vil ærgre Det konservative Folkeparti, men endnu mere Venstre og Anders Fogh Rasmussen. I de to borgerlige partier er der kun een, som endnu med grund har tillid som retssamfundets værner. Hun udfordrer på så mange måder. Det er svært at være enig med hende i så mange spørgsmål. Men hun har rank ryg, hun står uplettet. Navnet er Birthe Rønn Hornbech - og hun burde følges med statsministeren til dronningen allerede i eftermiddag.

© Poul Erik Søe 23. maj 2003

Gengivelse af artikler i enmandsavisen er tilladt, når kilden oplyses.

Enmandsavisens forside

Synes at dette viser at der er noget hold i mit gætteri, plus han i forvejen fik en lav straf for den mængde han opbevarede.

Sikke en lang smøre Anyway, så er der ikke noget der beviser noget dér. Det er bare mere spekulation. Jeg vil hverken udelukke at du har ret i den sag med BB eller at du tager fejl. Men selv hvis vi antager at du har ret, så kan du ikke slutte derfra og til helheden. Det kunne være lige så godt være en korrupt vennetjeneste f.eks.

Der må altså mere til for at din påstand skal virke troværdig.

Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvad det egentlig er, at du vil diskutere. Er det hvorfor bankrøveri og økonomisk kriminalitet straffes forskelligt, eller om NARKOMANER, der begår bankrøveri, straffes mere end økonomisk kriminalitet?

Umiddelbart bliver en narkoman-bankrøver ikke på nogen måde straffet hårdere end bare en "bankrøver", så jeg vil ignorere hele narkoman-aspektet i mit svar.

Sociologer har længe forsket i disse spørgsmål, og de er kommet frem til at visse handlinger sommetider oplever at blive udsat for en såkaldt "moralsk panik" (moral panic). Jeg skal nævne lidt fællestræk her.

Der er et eller andet, som har en reelt kerne af farer/ulemper, f.eks. stoffer, bankrøverier, knivstikkerier, knivbesiddelser, rockere, terrorister, etc. Men pludselig stimler massemedierne og diverse professionelle sammen om at anlægge et overdrevent fokus på den bemeldte ting.

I nogle tilfælde er selve problemkernen utroligt lille, og næsten ingen har førstehåndskendskab til det konkrete emne - f.eks. bankrøverier, knivstikkerier eller stoffer. Derfor har folk intet andet valg end at forlade sig på massemediernes fremstilling af emnet, samt de vandrehistorier, som præger den folkelige small-talk.

Ikke alle emner kan blive til moralske panikker, for der skal være en kerne af ægte problemer, og selve adfærden skal give genklang hos befolkningen. Men det er netop også, hvad sensationelle og usædvanlige ting gør, især hvis der er et fareelement, som folk kan forholde sig til. Kig på sådan noget som moderne vandresagn (urban legends), og det er klart at disse fortællinger har en helt bestemt opbygning, der som virus spreder sig i fortællerkunsten: ofte er truslen lige netop ude i periferien, det er altid "én, der kender én", der har oplevet det, og så er der ofte en moralsk pointe om at vi skal frygte det ukendte/syndere bliver straffet/at verden er farlig/etc. Folk tænker "det kunne ske for mig".

RESULTATET af en moralsk panik er, at alle - borgere som politikere - overvurderer størrelsen af problemet, og de kommer derfor også med en overdreven strafferetslig løsning på problemet. Samtidig kan den konstante fokus på problemet i pressen faktisk gøre problemet større end det ville have været ("nåja, jeg kunne jo røve en bank", "shit mand ... måske skulle jeg prøve at lave sådan noget TATP, for der er jo allerede totalt mange terrorister, som har succes med det", "eftersom alle går med kniv, så må jeg også hellere bevæbne mig" ...)

Moralske panikker har endda engang imellem den effekt, at man simpelthen får konstrueret et nyt problem, som simpelthen slet ikke blev anset for at være et problem tidligere. F.eks. havde Danmark simpelthen IKKE et "narkoproblem" i første halvdel af 1900-tallet - men det blev konstrueret omkring 1950-1970. Typisk hjælper det, hvis den objektive virkelighed bliver trængt i baggrunden for sociale konstruktioner, der ikke har en specielt målbar natur.

Så hvorfor er bankrøveren så udskældt? Hvorfor får en smugler af hash mere straf end ægte mordere (hvilket er sket for nyligt i DK's største sag om hashsmugling)?

Fordi der er pisket en stemning op, og fordi befolkningen ikke pga. et tilstrækkeligt førstehåndskendskab til emnerne har de "bremser", der gør at de stopper op og mærker efter, som de nu også vurderer risikoen nøgternt og rationelt. Jo mere moralsk panik, jo mere sort-hvide fremstillinger af problemet. Tingene bliver mere som den middelalderlige panik over hekse.

Den amerikanske forbudstid var en moralsk panik, men den var også speciel og kortvarig, fordi der simpelthen var et massivt flertal i befolkningen, der havde prøvet alkohol og som blev ved med at efterspørge stoffet. Løgnehistorier om alkoholens farer havde simpelthen det sværere ved at bide fast, da flertallet udmærket vidste, at de IKKE blev til morderiske, vilde dyr af alkohol. Derimod var det nemmere at skælde ud på cannabis, som fåtallet havde kendskab til, og det faktum at stoffet blev brugt af etniske minoriteter med et allerede blakket ry, gjorde det nemt at fokusere sin panik og vrede mod disse befolkningsgrupper.

Læg bare mærke til panikken over tobak. Den begyndte at opstår da anti-tobaksrygerne ALLEREDE havde sejret. Tobakken var og er på retræten, og det er gået strålende med regulering. Nu er der så mange færre brugere, og så bliver det nemmere at sprede panik over alle mulgie ting - så som at "sofaen uddunster farlige stoffer i månedsvis, og du får kræft". Nu hæver de vel også aldersgrænsen til 18 for tobak. Hvis det forårsager store yderligere fald i forbruget af tobak, så vil vi sikkert se nogle deciderede tiltag i retning af kriminalisering.

"Corporate crime" er svær sådan rigtig at panikke over. Truslen er diffus og rammer sjældent enkeltpersoner. Man kan ikke se sig selv som et "stakkels offer for rigmændene". Eller rettere - det kunne man engang, og det var givetvis medvirkende til at kommunisme og marxisme blev så udbredt i en periode. I dag er det bare sværere.

Godt indlæg det som falder mig for hjertet er at man straffer narkomanen på lige fod med andre kriminelle - jeg mener er der skulle bruges behandlingsdomme overfor narkomanerne og jeg tænker især på den gruppe som bruger heroin, da den fysiske smerte driver dem til at gøre ting som ellers ikke være aktuelle - frigiv nu den heroin og jo få løsnet op og forsket i hele stofområdet - så de stoffer som burde lovliggøres også bliver det.

Vi er enige om at det er dumt at heroin er forbudt og at det er med til at gøre narkomaner mere inklinerede i retning af at begå kriminalitet. Men når det er sagt, så er det altså stadigvæk narkomanens valg at begå kriminalitet.

Man KAN holde op med at tage heroin hvis man virkelig vil. Der er INGEN der siger at det er nemt, men det er altså et valg hvor man vælger om man vil røve en mand på gaden eller en bank eller lave et bræk, eller om man vil holde op med at junke eller måske tage en metadonbehandling (ikke så fedt nej, men det er i hvert fald et alternativ til at lade sin narkomani gå ud over andre).

Som jeg har sagt før, så har jeg haft narkomani tæt inde på livet flere gange i mit liv. Det er ikke noget der bare opstår af sig selv. Det er noget man vælger. Det nytter ikke at skyde skylden på samfundet eller staten for narkomaners ringe opførsel. Den del af de må de altså selv tage ansvar for, lige som du og jeg må stå til regnskab for vore egne dumheder.

De er ikke ofre. De er mennesker der har taget et dårligt valg, og det er ikke andres skyld hvis de så oven i købet vælger at berøve os andre.

Når det er sagt, så vil jeg da klart sige at det ville mindske kriminalitet at legalisere narko. Det tror jeg bestemt på. Men det at love er med til at gøre heroin dyrere fratager ikke narkomanen for sit personlige ansvar. Det er ikke en sygdom. Det er nærmere en måde at spilde sit liv på.