I forbindelse med et filmprojekt, hvor jeg vil forsøge at sidestille hash med alkohol, søger jeg et par deltagere, der vil fortælle åbent om deres brug/misbrug af hash - og evt. deres brug/misbrug af alkohol. Det er min intension med filmen, at jeg vil forsøge at kaste et mere nuanceret (og gerne positivt) lys over menneskers brug af hash, og jeg vil gerne sidestille dette med det voldsomme brug af alkohol, vi danskere har haft gennem de sidste mange tusinde år. For ikke at tale om de dødsfald/ulykker alkohol har medført, mens hashen endnu er "uskyldig" på det område. Skønt jeg selv er jævnlig forbruger af majiuana, vil jeg forsøge at lave en objektiv film. Jeg vil prøve at få alle aspekter med, positive som negative, og har derfor brug for så bred en del af befolkningen som muligt. Det kunne især være interessant at inkludere følgende personer/historier, så hvis du er, eller hvis du kender, en person, der kunne falde under en af de følgende beskrivelser, eller hvis du har et lignende forslag til en relevant historie, hører jeg meget gerne fra dig. Jeg er selv fra Århus, og her kommer en del af optagelserne nok til at foregå. Det betyder dog intet, hvor i landet du er fra, da jeg gerne kører ud.
Jeg søger især følgende:
Et par med små/mindre børn der sideløbende har et brug af hash. (Om i er mand/kone, registrede partnere, ect, betyder intet. Det vigtigste er, at i har lyst til at fortælle om jeres brug af hash sideløbende med et familieliv. - Det kunne evt også være en alenemor/far)
Veluddannet hashryger. - Det kunne være rart at kvæle myten om, at det udlukkende er i de "lavere" samfundslag, at folk ryger hash. Det kunne være interessant at høre fra dig, der har en høj uddannelse/et krævende job, men som samtidig ryger hash fra tid til anden. (Gerne jævnligt.) - Med veluddannet mener jeg naturligvis ikke kun læger og advokater, men dog gerne en akademisk uddannet person.
Eks-alkoholikeren, med fortsættende hashbrug. - Hvis du har været i et alkoholmisbrug, og har brugt hash som en slags substitut for dette, høre jeg meget gerne fra dig. Jeg er selv af den overbevisning, at hash kan være en glimrende (og bedre) løsning som alternativ til alkohol, og jeg forestiller mig, at et misbrug af alkohol kan være lettere at komme ud af, hvis man ryger hash. Hvis nogen har erfaringer med dette, gode som dårlige, hører jeg gerne fra dig.
Hashmisbrugeren. - Hvis du ærligt kan sige, at du har et overforbrug/misbrug af hash, vil jeg også meget gerne høre fra dig. Det kunne være interessant at skitsere, hvor grænsen mellem et brug og et misbrug går.
Psykisk/fysisk belastede personer, der bruger hash som en slags selvmedicinering. Dette kunne eksempelvis være skizofrene, deprimerede eller angstbelastede, men det kan også være scelrosepatienter eller lign.
Modstanderen! Har du haft en dårlig oplevelse med hash, der har medført, at du aldrig igen vil ryge, og går du som følge af din oplevelse ind for et fortsat forbud, hører jeg også gerne fra dig.
- Hvis du har læst dette indlæg igennem uden at kunne placerer dig i en af de overnævnte beskrivelser, men gerne vil deltage, så vil jeg stadig meget gerne høre fra dig. Bare du har en relevant historie at fortælle.
Jeg håber, nogen derude kunne være interesserede. Og vis endelig dette indlæg til jeres far, mor, kæreste, ven, nabo, tante, postbud eller lign., hvis i skulle kende en person, der ville være interesseret i at lave et interview.
Jeg kan ikke garantere, at filmen vil blive sendt via et kommercielt medie, men den vil som minimum blive lagt på nettet. - Det er ikke et krav, at man skal oplyse sin identitet, men det vil desværre ikke være muligt med slørrede/anonyme intereviews.
VH Christian.
- mail slettet - er du idiot?
|