Psychedelia.dk

http://www.gyldendal-akademisk.dk/webap ... aUBQ%3D%3D

Efter en række valg med store vælgervandringer blev folketingsvalget 2005 præget af en vis konsolidering. Navnlig var der ikke de store vælgervandringer hen over midten. Men efter at røgen har lagt sig, er det et temmelig anderledes billede af dansk politik, der tegner sig. I denne bog ser førende danske valgforskere nærmere på det nye politiske landskab.

Det nye landskab er dels kendetegnet ved, at vælgerne stemmer ud fra deres politiske holdninger, dels ved, at vælgerne i lige så høj grad deler sig efter en værdipolitisk konflikt som efter den traditionelle økonomisk-fordelingspolitiske skillelinje.

Denne bog forsøger at forstå disse nye skillelinjer i dansk politik: Hvor kommer de nye politiske skillelinjer fra, hvad går de ud på? Er der to politiske konfliktdimensioner, eller er der mange? Hvorfor er uddannelse blevet en ny social skillelinje, og hvad er forskellen på yngre og ældre vælgere? Hvor stor betydning havde værdier i 2005, hvor indvandring ikke var nær så vigtigt på mediernes og vælgernes dagsorden som i 2001? Hvor negative er egentlig danskernes negative holdninger til indvandring og indvandrere?

Herudover behandler en række kapitler andre centrale emner inden for valgforskningen: Hvor meget betyder personfaktorer, både lokalt og på landsplan? Hvad betyder politisk viden, og hvilke forskelle er der på kerne- og marginalvælgere? Endelig ses der nærmere på vælgernes politiske engagement og relativt positive vurdering af det danske demokrati.

Bogen er resultatet af et samarbejde i Det Danske Valgprojekt. Den er skrevet, så den kan læses af et fagpublikum, af studerende og af politisk interesserede danskere. Den kan bruges i undervisning, som inspiration og som opslagsbog.

5
FORORD
Forord
Med 2005-valget har Det Danske Valgprojekt nu gennemført analyser af 14 folketingsvalg siden 1971. Det har været en tid med store politiske forandringer. Valgprojektet var dårligt startet, før det såkaldte jordskredsvalg i 1973 vendte op og ned på tidligere tiders beskrivelser af partisystemets stabilitet og samtidigintroducerede protest og mistillid som nøglebegreber i dansk valgforskning. Siden er det gået fremad med danskernes tillid til politikerne, og da det i mange andre lande er gået tilbage, fremstår danskerne i dag som nogle af de mest tillidsfulde og regerlige vælgere i de moderne demokratiske lande.

Det betyder dog ikke, at tiden har stået stille. Der har været adskillige nye politiske mobiliseringer, som typisk har paralleller i andre europæiske lande. 1970’ernes mobilisering af det ”nye venstre” var ekstra stærk i Danmark og satte nye emner som miljø, ligestilling og medbestemmelse på den politiske dagsorden.
De blev dog ofte overskygget af de store økonomiske kriseproblemer, somi 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne dannede baggrund for en nyliberal/nykonservativ strømning, der så med stor skepsis på de europæiske velfærdsordninger.Tiden herefter har stået på velfærdsreformer – i Danmark mest som en
”stille revolution” – men også på mobilisering af en høj folkelig opbakning om velfærdsstaten, som har kendetegnet europæisk politik i 2000-årene. Siden midten af 1980’erne har man endvidere i mange lande set en mobilisering og udkrystallisering af nye politiske skel omkring indvandring og etnisk forskellighed.
Flere af de ovennævnte ændringer har også betydet, at politik atter er kommet til at dreje sig mere om værdier og ikke kun om økonomiske interesser.

Sådanne politiske ændringer på makroplanet lader sig også i høj grad afl æse hos den enkelte vælger. Samtidig er der sket en individualisering, som har løsnet de traditionelle bånd mellem vælgerne og partierne. Nok er vælgerne ganske lydhøre over for partiernes argumenter, og i det danske tilfælde kan der ikke engang konstateres et (yderligere?) fald i tilbøjeligheden til at identifi cere sig med et parti siden
1971. Men partierne må kalkulere med, at vælgerne tager kritisk stilling fra sag til sag og fra valg til valg. Det er en udvikling, partierne har tilpasset sig ved at blive mere professionaliserede i deres kommunikation for at overbevise vælgere – og i deres politikudvikling for at tiltrække vælgere. Ikke kun vælgerne er blevet mere omskiftelige. Det er partierne også. Men der har samtidig været nogle klare mønstre
i disse ændringer.

Det var disse ændringer på hhv. mikro- og makroniveau, der lå bag valget af
titler på hovedpublikationerne fra hhv. valget i 1998 og 2001: Vælgere med omtanke
(1999) og Politisk forandring. Værdipolitik og nye skillelinjer ved folketingsvalget 2001
(2003). Bøgerne slog på fast, på den ene side, at vælgerne tog bevidst stilling ud fra

6
DET NYE POLITISKE LANDSKAB
deres politiske holdninger, og på den anden side, at de økonomisk-fordelingspolitiske interesser, som gennem det 20. århundrede var den dominerende politiske konfl ikt, var blevet suppleret med tværgående konfl ikter mellem værdier. Det har 2005-valget ikke ændret ved, og nu hvor røgen i hvert fald for en stund er ved at lægge sig, kan man for alvor se effekterne af nogle af disse langsigtede forandringer. Derfor har vi kaldt bogen her Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv. Ved siden af denne bog udgives der en mindre og mere beskrivende publikation, der navnlig koncentrerer sig om at samle en række lange tidsserier.

Men denne bog er noget mere teoretisk orienteret, og det er netop ambitionen om at prøve at forstå det nye politiske landskab, der samler dens 16 kapitler. Mange af kapitlerne handler om at forstå de nye skillelinjer i dansk politik: Hvor kommer de fra, hvad går de ud på, og hvordan handler vælgerne ud fra dem? Hertil kommer en række kapitler om andre centrale emner inden for valgforskningen: Hvor meget betyder personfaktorer – på landsplan og i den enkelte valgkreds? Hvad betyder politisk viden? Hvilke forskelle er der på kerne- og marginalvælgere? Bogen er skrevet, så den også egner sig til undervisningsbrug. Samtidig er datamaterialet for valget i 2005 og tidligere valg gjort tilgængeligt online på
http://www.surveybank.dk, så alle har umiddelbar adgang til selv at danne nye tabeller. På valgprojektets hjemmeside http://www.valg.aau.dk fi nder man en teknisk rapport med bl.a. spørgeskema, marginalfordelinger, bortfaldsanalyser mv. Desuden fi nder man en litteraturliste for valgprojektet. Afslutningsvist skal der lyde en tak til Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, der ligesom ved tidligere valg har fi nansieret valgundersøgelsen. Vi er også seniorkonsulent Lasse Hjorth Madsen (tidl. TNS Gallup) tak skyldig for en ekstraordinær personlig indsats for at sikre projektets panel-del. Stud.scient.adm.erne David Hedegaard Andersen og Thomas Dejgaard Pedersen skal have tak for
et stort arbejde med at oparbejde datasættet, kode åbne spørgsmål og holde styr på undersøgelsens talrige forgreninger. Også tak til stud.scient.soc. Line Lucie Hjøllund Jacobsen for en hektisk spurt med at bringe tekster og referencer i overensstemmelse med forskrifterne. Der skal også lyde en varm tak til forlagschef Lis Maaløe fra Academica for godt samarbejde. Sidst, men ikke mindst, vil vi gerne rette en tak til de i alt 2.264 anonyme danskere, der ofrede en time af deres tid på at besvare valgundersøgelsens ganske lange spørgeskema.

Aalborg, februar 2007
Jørgen Goul Andersen, Johannes Andersen, Ole Borre, Kasper Møller Hansen
og Hans Jørgen Nielsen

7
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1 Samfundskonfl ikter, partier i bevægelse og vælgere med omtanke:
Rids af en generel teoretisk ramme
Jørgen Goul Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
1.1 Mod en generel teoretisk ramme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
1.2 Hvad drejer politikken sig om: Grundlæggende politiske
skillelinjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
1.3 Nye politiske skillelinjer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
1.4 Kollektive politiske aktørers strategiske adfærd . . . . . . . . . . 31
1.5 Mikroniveauet: vælgere med omtanke . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
1.6 Analysen af vælgerne – gør det en forskel? . . . . . . . . . . . . . . 47
Kapitel 2 Medier, politisk interesse og viden om politik
Johannes Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
2.1 Demokrati, medier og politisk engagement . . . . . . . . . . . . . 57
2.2 Medieforbrug, politisk interesse og vidensniveau . . . . . . . . . 60
2.3 Politisk interesse, viden og partivalg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
2.4 Viden og politisk interesse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Kapitel 3 Man har et parti, indtil man fi nder et nyt:
Portræt af vælgeren, som skiftede parti
Kasper Møller Hansen, Rune Slothuus og Claes de Vreese . . . . . . . 67
3.1 De bevægelige vælgere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
3.2 Hvem skifter parti og hvorfor?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
3.3 Social baggrund og partiskiftere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
3.4 Politisk involvering og partiskiftere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
3.5 Valgkamp, medier og partiskiftere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
3.6 Politisk ståsted og partiskiftere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
3.7 Et samlet billede af, hvilke faktorer der påvirker stabiliteten
af partivalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
3.8 Typer af partiskiftere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
3.9 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Kapitel 4 Uddannelse og ny politik: En dekomponering af uddannelseseffekten
på nypolitiske holdninger
Rune Stubager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
4.1 Ny politik: Et spørgsmål om uddannelse? . . . . . . . . . . . . . . 89
4.2 Hvorfor fører lav uddannelse til autoritære holdninger?
Tre typer af forklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
4.3 Hvilken uddannelse? Skole- og erhvervsuddannelse og
nypolitisk position . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
8
DET NYE POLITISKE LANDSKAB
4.4 Hvorfor denne sammenhæng? En test af de teoretiske
forklaringsmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
4.5 Konklusion: Et spørgsmål om socialisering . . . . . . . . . . . . 101
Kapitel 5 Det nye højre er gammelt: Politiske generationer i perspektiv
Jakob Rathlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
5.1 Politiske generationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
5.2 Livscyklus, generation eller periode? . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
5.3 Partivalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
5.4 Fordelingspolitiske holdninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
5.5 Værdipolitiske holdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
5.6 Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122
5.7 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Kapitel 6 Årsager til de socialistiske partiers tilbagegang i perioden
1990-2005
Jimmy van der Brugge og Henning Voss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
6.1 De socialistiske partiers tilbagegang. . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
6.2 Velfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
6.3 Velfærdskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
6.4 Fordelingspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
6.5 Delkonklusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139
6.6 Værdipolitik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140
6.7 Delkonklusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146
6.8 Kombination af værdi- og fordelingspolitik . . . . . . . . . . . . 147
6.9 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149
Kapitel 7 Hvilken slags indvandrere ønsker man?
Hans Jørgen Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153
7.1 Den ændrede baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153
7.2 Baggrunden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155
7.3 Forskningsperspektivet: Den århusianske professor-strid . . 158
7.4 Datamaterialet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 160
7.5 Opfattelserne i den samlede befolkning ifølge
vælgerundersøgelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
7.6 Opfattelserne i de enkelte partiers vælgerkorps. . . . . . . . . . 165
7.7 Udblik mod Europa. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169
7.8 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 174
Kapitel 8 Issue voting i Danmark 2001-2005
Ole Borre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177
8.1 Issue voting i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177
8.2 Faktoranalyse af ideologiske holdninger. . . . . . . . . . . . . . . 179
8.3 Venstredrejning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 181
9
INDHOLDSFORTEGNELSE
8.4 Issue voting på den ny og den gamle dimension . . . . . . . . 184
8.5 Partiernes placering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186
8.6 Regressionsanalyse af issue voting 2001-2005 . . . . . . . . . . 187
8.7 Regeringsskifte eller opinionsskifte? . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
8.8 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193
Kapitel 9 Partivalg ud fra holdninger – men hvordan?
Kenneth Thue Nielsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195
9.1 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195
9.2 De to modeller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196
9.3 Modellernes variable . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 198
9.4 Sammenhængen mellem partisympati og nærhed/retning . 201
9.5 Nærhed eller retning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205
9.5 Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210
Kapitel 10 Hvor mange dimensioner er der?
Hans Jørgen Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213
10.1 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213
10.2 En første test: Sondringen mellem værdipolitik og
fordelingspolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 214
10.3 En åben tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217
10.4 Konstruktionen af indeks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218
10.5 Hvor mange dimensioner er der så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220
10.6 Forbindelsen til partivalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 222
10.7 Samlet afvejning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 225
Kapitel 11 Vælgernes mentale kort over partierne fra 1994 til 2005:
Én venstre-højre dimension og én protest/ekstremist dimension
Christian Albrekt Larsen og Henrik Lolle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233
11.1 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 233
11.2 Hidtidig forskning og teoretiske antagelser om mønstre i
vælgernes sympati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 235
11.3 Metode til at afl æse mønstret i vælgernes sympati . . . . . . . 238
11.4 Venstre-højre dimensionen i sympatitilkendegivelserne . . . 241
11.5 Antal dimensioner i sympatitilkendegivelserne fra
1971-1979 og fra 1994-2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 243
11.6 Andendimensionen i perioden fra 1994 til 2005 . . . . . . . . 245
11.7 Inddragelse af sympati for partilederne . . . . . . . . . . . . . . . 250
11.8 Et samlet bud på konfl iktstrukturen i det politiske ”rum” . 252
Kapitel 12 De oplyste danskere:
Hvad ved danskerne om politik, og gør det en forskel?
Kasper Møller Hansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257
12.1 Det oplyste demokrati . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257
10
DET NYE POLITISKE LANDSKAB
12.2 At måle vælgernes politiske viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260
12.3 Danskernes politiske vidensniveau. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 260
12.4 Effekterne af politisk viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 265
12.5 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 270
Kapitel 13 Kernevælgere og marginalvælgere
Ole Borre og Henrik Lolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275
13.1 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 275
13.2 Partiidentifi kation og vælgerstabilitet. . . . . . . . . . . . . . . . . 276
13.3 Partiidentifi kationens fordeling på partiblokkene . . . . . . . 277
13.4 En klassifi kation af folketingsvalgene . . . . . . . . . . . . . . . . 278
13.5 Partiidentifi kationens stabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281
13.6 Dynamisk effekt af partiidentifi kation . . . . . . . . . . . . . . . 283
13.7 Alder og partiidentifi kation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286
13.8 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 287
Kapitel 14 Partiledere gør en forskel
Johannes Andersen og Ole Borre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289
14.1 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289
14.2 Partiernes og ledernes popularitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 291
14.3 Sympatiens effekt på partivalget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 292
14.4 En sammenligning af partisympati og ledersympati . . . . . 295
14.5 Ændringer i sympatien for partiets leder . . . . . . . . . . . . . . 297
14.6 Politiske ledere eller politiske holdninger? . . . . . . . . . . . . . 299
14.7 Politik – og ledere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305
Kapitel 15 Hvad betyder de personlige stemmer for partiernes tilslutning?
Søren Risbjerg Thomsen og Jørgen Elklit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307
15.1 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307
15.2 Måling af effekten af personlige stemmer . . . . . . . . . . . . . 309
15.3 Fortolkende analyse af kandidateffekter. . . . . . . . . . . . . . . 316
15.4 Effekten af personlige stemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325
15.5 Validering af fortolkningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326
15.6 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 331
Kapitel 16 Vælgerne, politikerne og den demokratiske kultur
Johannes Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335
16.1 Demokrati og tillid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 335
16.2 Det gode demokrati – igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 336
16.3 Kritik eller magt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339
16.4 Tillid og afmagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347
Om forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 349