xun skrev:
Det er svært at sige at der bare skal et regeringsskift til... Jeg tror ikke der ville være så meget anderledes ved en "rød" regering... Det meste politik bliver jo alligevel efter hånden bestemt fra EU.
Så ideen om væresteder og alternativer til at gå til fodbold (hvilket i sig selv for mig som kommer fra landet, synes ret umuligt at gøre ordenligt i KBH), eller anden sport. For nu er det jo ikke alle som synes det bare er toppen af poppen at drible en bold mellem nogle kegler 2 gange om ugen.
Men jeg tror lige så meget der skal kigges på den måde vi håndterer socialt udsatte. Den måde vores system i regionerne fungerer på.
Efter centraliseringen, er det blevet endnu sværere at komme i kontakt med en socialrådgiver eller andre på "borgerservice", som faktisk har tiden til at se en hel sag igennem, fordi alt skal administreres og kontrolleres i hoved og røv, og alle er bange for at lave en fejl, så tingene kører bare fuldstændig efter en manual, som umuligt kan tage højde for alle situationer.
Jeg husker specielt en historie om en irakisk flygtning, som ikke kunne få kontanhjælp, da han ikke havde haft et arbejde i 3 uger. Selvom han søgte arbejde, betød det intet, fordi han ikke før han søgte havde haft arbejde. Hvordan skal man så overhovedet komme igang? (Skal siges at hans kone var i samme situation og de til sammen havde oparbejdet sig en kæmpe gæld, blot for at overleve).
Det sjove er at når alle snakker om velfærd, så tænker jeg "Hvad mener de med ordet velfærd"?... For mig, betyder det at vi som et samfund er i en tilstand af velvære. Hvilket vil sige at ikke blot er vi sunde og progressive, men vi er også i stand til at skabe en sammenhæng mellem alle i samfundet. Der synes jeg virkelig at vores integration af udlændinge har fejlet så enormt, ligesom resten synes at synke lavere og lavere.
Og hvis jeg kom hertil som udlænding og oplevede hvordan det er at blive set ned på i skolen, hører på ens forældre der brokker sig over hvor svært det er at skaffe penge, fordi ingen vil ansætte dem pga. hvor de kommer fra. Og samtidig ser i medierne at alle snakker om at vi skal respektere hinanden og at vi har et velfærdssamfund, kan jeg sgu godt forstå at de synes at vi er selvmodsigende og en flok idioter.
Det er klart at der er nogle som ikke har forstået det med etisk opførsel, men der tror jeg igen det har noget at gøre med den måde vi som samfund (os menige herude i marken) og som forældre, vælger at møde resten af de mennesker omkring os.
Jeg tænker at det er ligesom at vi ikke forstår hvorfor der bliver mere og mere vold, og at det bliver grovere og grovere... Altså, hvis vi nu lod være med at smide det hele 24/7 på TV og kaste det direkte i hovedet på os, kunne det være at vores opmærksomhed blev rettet mod noget mere positivt, hvilket ville gøre at vi ubevidst holdt fokus på noget som var bedre.
Jeg tænker specielt på en artikel for 6 mdr. siden ca, i BT, hvor de havde ryddet 3 sider, fordi der var endnu en knægt som var blevet stukket ihjel.
De brugte så 2 sider på at skrive om episoden og remse tidligere episoder op, blandet med familiens reaktion og vennerne som græd.
Derefter valgte de så at smide et stort billede op på sidste side, med en tegning af et menneske, med de dødelige punkter for kvistik (mest effektive), markeret med store røde cirkler og en forklaring om at på disse punkter ville man næsten være helt sikker på at dræbe personen med en kniv.
Og så undrer folk sig over hvorfor folk dør af knivstikkeri....
Jeg giver dig ret i, at kontrollen er kørt fuldstændig ud på et sidespor. Når der skal kontrolleres, så er de på pletten, skal der ydes noget, så er det umuligt at "trænge igennem". Fokus er forkert.
Til gengæld tror jeg ikke på (og synes jeg ser det gang på gang) at fritidsaktiviteter og kvarterløft virker. Efter min mening skal der nogle meget mere gennemgribende samfundsforandringer til. Det kræver sin mand at tage fat ved roden af problemerne og det vil medføre at vi skal give afkald på vores hidtidige måde at leve på. Det gør altid ondt, når der sker gennemgribende forandringer og det er derfor vi griber til lappeløsninger.
Der er en generel tendens til at omsorg forveksles med at få. Omsorg er også, at der stilles tydelige og indiskutable krav der viser, at vi regner med mennesker og at de er vigtige. De krav skal ikke være performance og markedsliggørelse gennem x-factor og ungdomsklub musical, eller for den sags skyld med 4 ligegyldige jobansøgninger om ugen og et kontrolapperat der i sig selv kræver enorme ressourcer, der iøvrigt skal modregnes gevinsten (mon det egentlig overhovedet giver et plus og er det plus minusset værd?).
Hele den måde vores samfund er bygget op på er kunstig, fremmedgørende og uden umiddelbar mening fordi det i den grad er individ baseret og forbrugsorienteret.
Jeg tror det handler om at finde sit ståsted, som et menneske, der er en essentiel og uundværlig del af flokken og både elsket og nødvendig. Vi dyrker de forkerte værdier: Forbrugerismen, der korrumperer mennesker og fjerner dem fra deres fundament. Mennesker vil gerne "være noget" og da meningen med vores liv er svær at få øje på, så kan vi være noget gennem vores gucci taske eller for den sags skyld ved at "satse" på det modsatte og være miljøforkæmpere (det skal lige siges, at jeg også går ind for at bevare bio diversiteten, det er bare mit indtryk at det også er blevet et "brand"). Det handler om at brande sig selv og udsende de "rigtige" signaler.
Løsningen er langt væk, så mit bedste bud er dekonstruktivistisk med et konstruktivistisk perspektiv: Riv hele lortet ned og byg det op igen - ikke samfundet eller demokratiet, men værdierne og det økonomiske system.
Der behøves ikke noget målrettet forsøg på at bringe den plan til udførelse, for den kommer helt af sig selv: Når mennesker er fremmedgjorte begynder de at opføre sig sygt, tage medicin og misbruge narko, skyde omkring sig på skoler og andre steder, skide på fællesskabet og sprænge bomber (når jeg taler om at skide på fællesskabet tænker jeg ikke på kontanthjælpsmodtagerne, pensionisterne og de syge, som det ellers er oppe i tiden at gøre. Jeg tænker på de børsspekulanter og politikere, der hver dag satser og leger med milliarder af kroner, det vil sige, i sidste ende leger med millioner af menneskers liv.)
Måske ødelægges min plan af modtendenser, det kan man jo kun håbe på.
Vi tror at vi kan løse problemerne med mere kontrol og straf for at isolere og inddæmme problemet. Kontrollen kommer snigende, bid for bid og det vi før prosterede over og advarede imod tager vi hen ad vejen som en selvfølge.
Der er efter min mening opstået et flertalsdiktatur. Det er vores tilsynelandende frihed, den begrænsede fysiske vold staten benytter sig af og den relative gennemsigtighed vores samfund har, der får os til at afvise fortidens diktaturer som en sandsynlig mulighed .
Mens den fysiske vold er bandlyst i vores samfund, er den psykiske vold fremtidens redskab for flertals diktaturet. Det udøves allerede i høj grad, hvor vi med samfundsøkonomiske argumenter og idealer om sundhed og lang levealder blander os, overtaler og presser folk til at afholde sig fra en bestemt adfærd og antage en anden. Vi skammer på børnene og hinanden og bruger det som et magtmiddel for at få folk til at rette ind. Dyrkelsen af sundheden, styrken og renheden har vi iøvrigt til fælles med nazismen.
At propagandaen og undertrykkelsen ville antage den form havde George Orwell ikke forestillet sig: "Vi gør det for hinandens skyld" og får hinanden til at tro, at vi gør det vi selv gerne vil. Sandheden er, at folk gør det de er hjernevasket til at tro de gerne vil og endda, at det er for deres eget bedste.
Heldigvis har ethvert system indbygget kimen til dets eget fald. Systemet jeg tænker på er det økonomiske, vores "massesamfund" og den tingsliggørelse, pop og ligegyldighed det fører med sig.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
