Citat:
Politik er følelser? Nej, det bør det nemlig ikke være. Det er klart at når vi taler økonomi og jura og den slags, så må det være bundet af fornuftige velbegrundede overvejelser. Det kan godt være at du "føler" dit eller dat, men det rager altså mig. Jeg er da skideligeglad med dine subjektive følelser, men jeg er bestemt ikke ligeglad med dine gode argumenter.
Fordelingspolitik er da et eksempel på et område, der vel fundamentalt set baserer sig på vores retfærdighedsfølelse - i hvert fald til en hvis grad.
En humanistisk indvandrepolitik vil være en blanding af følelser og fornuft: Dels kan man ikke tillade sig at behandle dem som noget andet end os selv, dels har det nogle konsekvenser hvis vi ikke bahandler dem godt - logikken fortæller os jo at pres avler modpres og blabla.
Jeg synes ikke du kan dele det så skarpt op, og påstå, at følelser slet ikke kan/bør spille en rolle i politik. Idéen om politik fuldstændig blottet for følelser, virker i mine øjne som en højest perverteret konstruktion. Følelser af retfærdighed og medmenneskelighed, er nødvendige for at indrette et samfund, der også afspejler de kvaliteter.
Selvfølgelig ka' man ikke bruge de allermest simple aversioner mod f.eks. "perkere" eller "homosvin", når disse er funderet i "de er bare nogle svin". Men det er også en forsimpling af hvilken rolle følelser spiller i politik, og hvor de stikke hovedet frem.
dankdawg skrev:
Homo Superior er jo selv en person der går ind for terrorisme og støtter op om FARC der bortfører civile, torturerer folk, afpresser folk og myrder hæmningsløst. Derfor er det klart at en person med hans holdninger vil mene at det er godt at hælde fornuften ud i lokummet og lade sig styre af sine følelser. Hans holdninger tåler jo ikke nærmere granskning. Vi har jo set at på trods af de "gode og rigtige" følelser socialismen er baseret på, så er alle forsøg på at gøre utopien til virkelighed endt i undertrykkelse og massemord. Det er jo ikke noget hverken Homo Superior eller andre socialister vil have.
Hmm det handler vist ikke så meget om emnet, men mere om mig, det der; Jeg er smigret...

Men jojo, din pointe om, at en politik baseret på stærke følelser ofte rent faktisk ikke indeholder andet end nogle stærke følelser, og nogle "holdninger der ikke tåler nærmere granskning", er selvfølgelig valid - også i den her sammenhæng.
Men måske går den to veje, selvfølgelig med omvendt fortegn: Dankdawg er individualistisk anarkist, med et stort horn i siden på alt, der lugter af venstrefløj og "pladderhumanisme" - følelser, hippier osv..
Men det er et sidespor...
(Og nå ja, hvis det ikke handler om mig, så sku' du da ha' valgt nogle eksempler, som du rent faktisk kunne finde belæg for. Altså valgt noget jeg rent faktisk havde skrevet, ikke så' noget om at "gå ind for terrorisme".)
dankdawg skrev:
Der er følelser involveret i politik, ja. Men politik er ikke følelser.
Nej, som du har sat det op, så var det også for simpelt fremstillet af mig, da jeg i den ene sætning nævner, at "politik er følelser"

Det jeg sigtede mod var imidlertid blot, i forlængelse af det oprindelige indlæg, at der som udgangspunkt ikke kræves noget for at kvalificere dig til at deltage i politiske meningsudvekslinger. Hvis du som udgangspunkt blot har en vag fornemmelse af hvad, der er "rigtigt og forkert" i en politisk sammenhæng (og det har alle mennesker), ja så har du også muligheden for at udvikle dig til en "mesterdebattør".
Jeg synes vi er kommet lidt væk fra min oprindelige pointe: Ingen er så dumme eller uinformerede, at de mister retten til at blande sig i politik. Og lad mig komme eventuelle uenige i forkøbet: Din arrogance diskvalificerer dig til at at deltage i debatten

("Ironisk"?! "Selvmodsigende"!?)