brake skrev:
Folkets parti er et nyt parti som er talerør for alle de vælgere som mangler et ståsted i den politiske scene. Vi er ikke tilhængere af ideologier.
Vores politik afspejler de erfaringer politikere har gjort sig gennem tiderne.
Liberalismen har gode egenskaber og lige så socialismen. Men ingen af dem må stå alene. Historien viser at ingen af dem har kunne klare opgaven tilfredsstillende.
Det er svært at forestille sig et poliitsk parti, der alene opererer ud fra et rent teknokratisk udgangspuntk, der samtidig er uden værdier, uden vejledende ideer osv. Vi så et mikrokosmos af dette med Velfærdskommissionen, der efter lederens mening alene så på (kost) effektiviteten af deres forslag uden noget værdigrundlag.
Gad vide om de havde ført deres velfærdsforslag frem uden panderynken, hvis deres objektive, værdiforladte analyser var kommet frem til, at det ville være en gevinst for folkesundheden, hvis man havde en underklasse af etnisk farvede mennesker, der blev behandlet som undermennesker og måske endog slaver?
Dette er ikke sat på spidsen, for er det alene et spørgsmål om de praktiske erfaringer, så er der jo ikke noget gyldigt værdigrundlag, der kan afvise værktøjet "slaveri". (Teknisk set kommer de nærmere på end godt er i deres totalitære forsøg på at påtvinge andre DERES version af virkeligheden: de kunne have valgt at bede "afvigerne" om at forsikre sig selv, men det står jo klart at deres virkelige lyst ligger i at tvinge andre til at gøre som Velfærdskommissionen vil. Og det er at de "skal lade være med at ryge" for eksempel.)
"Frihed" - hvis man virkelig mener det - har grundlæggende moralske og filosofiske overvejelser bag sig - man kunne kalde det en "samling af ideer", en ideologi. Her er et eksempel på en frihedens filosofi i reneste form:
http://liberator.dk/?p=4412 Ingen vil næppe sige den lille animation er "uden værdier" eller ideologisk grundlag

Problemet er ikke ideologien i sig selv. Til gengæld er der et problem, når ideologier skal forvaltes af mennesker med hang til blind tro. Der findes mennesker, der ikke ville kunne genkende den videnskabelige metode eller et metodemæssigt sundt klinisk forsøg om begge så dansede nøgne foran dem.
Religioner har fået utroligt mange tæsk for at opføre sig intellektuelt uærligt, og alene bkendelsen til den såkaldte "barnetro" er jo direkte usmagelig og farlig. Men også sekulære projekter som kommunismen og nazismen endte jo med for alle praktiske formål at være trosbaserede: lederne blev eleveret til noget nær pave eller gudestatus (hej Nordkorea), deres ideologiske skrifter blev anset for at være hellige skrifter, der ikke måtte kritiseres, og med den vanlige usikkerhed, der følger ting uden bund i virkeligheden følte de ideologiske ledere at simple kritikere hellere måtte lade livet.
Men ingen skal vide sig for sikre. Selv de mest velmenende kan falde ned i den blinde tros sorte hul uden altid at opdage det. Det er ikke mindst tilfældet med Ayn Rands "Objektivisme". Som forfatter var hun utroligt fornuftig at høre på, og skeptikeren Michael Shermer kaldte også kapitlet i hans bog "Why people believe in weird things" for
The Unlikeliest Cult in History.
For trods Ayn Rands bekendelse til logik og rationalitet så udviklede hendes gruppe af objektivister sig til noget nær en ægte kult. Hvordan hun kun falde så langt til "den mørke side"

kan virke som en gåde, men læs selv Shermers kapitel og find de grundlæggende fejl, der resulterede i denne skrækkelige fadæse.