Hej Morten,
Jeg tror der er _noget_ der giver genklang. Alene dit spørgsmål om mig og LA har jeg fået to gange i dag

Pt. er der ingen planer om at jeg stiller op for Liberal Alliance, men jeg kan lide deres social-liberale indgangsvinkel til tingene og at de har en ideologi som rent faktisk kan spores som en rød tråd i deres politik. Og .. jeg må indrømme at den seneste fedtskat slog hovedet på sømmet for mig (lyder måske som en underlig fedtdråbe til at få glasset til at flyde over, men hvis du kendte mig, ville du også kende mit mishag mod den slags). Jeg meldte mig ind i Liberal Alliance for godt en uge siden pga. fedtskatten. Ellers sætter jeg gerne min lid til - og stemme hos - Niels Westy, der lader til at stille op til næste folketingsvalg.
Er politikerne klar over, at der er noget i gære? Måske. I hvert fald nogen af dem. Liberal Alliance var netop partiet, der inviterede os i det narkotikapolitiske netværk ind i Landstingssalen 7. januar 2010 (ligger inde på Christiansborg). Ud over Simon, var der også Sophie Hæstorp Andersen (S) og blandt tilskuerne havde vi også en række andre politiske ordførere til stede. Det var Danmarks første og til dato eneste brede narkotikapolitiske konference. Se evt. her for videoer fra arrangementet:
http://vimeo.com/videos/search:%20narkotika-politikJeg havde ikke noget sammenligningsgrundlag, men Liese og Nanna, der har været i gamet i 10 år - samt flere af de indbudte - sagde det var den bedste konference de havde været med til (jeg gik ud fra de ikke havde været på DPA's
Reform og derfor mente den bedste "i Danmark"

).
Det er ikke bare her, men også i udlandet, at der sker noget. Det vil tage tid, før det når helt ud i de politiske kroge. Men tager du Socialdemokraterne, så har de faktisk taget ordet "Portugal" i deres mund og taler (godt nok ofte med kløvet tunge alt efter hvem der åbner munden) positivt om at prøve noget afkriminalisering i den retning. Det vil jeg og netværket gerne tage æren for.
Inden da oplevede vi jo hvorledes (især) Nanna og de andre på Gadejuristen gennem hårdt lobbyarbejde fik indført lægeordineret heroin, ikke mindst fordi kontakterne til forskermiljøerne er gode - og dårligt har støvet lagt sig før folk er begyndt at tale om "fixekabiner" på Vesterbro. Det er ganske enkelt UHØRT under en regering, der officielt erklærede dansk War on Drugs i 2003.
For 10-20-30 år siden ... shit, aner ikke om jeg ville have været så forsigtigt optimistisk, men der er sket ting siden internettets udbredelse de sidste 10-15 år. Her er seneste pep-talk fra Ethan Nadelmann, leder af Drug Policy Alliance:
http://www.huffingtonpost.com/ethan-nad ... 78862.htmlJeg kan kun sige til pessimisterne, at det er i deres interesse at træde til side, når vi kommer rullende, og til politikerne: hvis jeg var jer, ville jeg se at komme om bord på toget mens tid er, og så ville jeg slå udtrykket "exit strategy" op.
Det sagt, så har vi brug for ALLE KRÆFTER, og vi har brug for at få alle organiseret NU! Der vil helt sikkert komme tilbageslag, når hystaderne og levebrødspolitikerne føler sig truet. Hvis folk ikke strømmer til bevægelsen, hellere i går end i morgen, så ser det sort ud.
Vi har en grovskitse for 2010-2011. Jeg kan kun anbefale interesserede i at dukke op.
We Break For Nobody!
