Psychedelia.dk

Anarkisme (Uden hersker) er en ideologi der på det seneste har optaget megen af min interesse, og jeg er efterhånden begyndt at læse en hel del materiale om det, og om dens paraply effekt på en masse ideologier der har røder i anarkismen. Ulig kommunisme, kapitalisme, socialisme synes jeg ikke, at anarkisme er så konkret og ligetil at forstå, primært fordi, at den jo forgrener sig i mange udgaver af sig selv (ano-kommunisme, kapitalisme, grøn anarkisme og så videre) og netop dette faktum, at det er så bred en ideologi gør det også langt mere besværligt for det enkelte individ, at forstå anarkisme, og ikke bare fordømme det som en trend drengene fra Ungeren favoriserer, og dertil starter optøjer og gadekrig. For denne ideologi er jo ikke bare primitiv, og nytteløs vold der ikke fører nogle steder andet end til en splittet befolkning. Det er jo også en vibrant og spændende ideologi der er i udvikling, og som i vores tidsalder har først til sammenstød mellem de konservative magthavere, og de mere eller mindre revolutionære anarkister der ønsker løsrivelse fra et samfund, som umiddelbart ikke tiltaler dem (smuk tanke).

Hvordan forholder i jer til anarkisme? Har i nogle relationer til ideologien? Er i fordømmende, eller sympatiserer i?

Jeg synes at anerkismen er spændene tankegang. Tanken at alle mennesker er lige og alle skal behandles på samme måde er jeg enig i. Anerkisme er i præncipet det ultimative demokrati, hvor der ikke er behov for en øvre regering der tag beslutninger for folket. Jeg har aldrig været helt enig i kommunismen, selvom de har nogle udemærkede forslag. Jeg syndes dog selv at revolutions teorien, virker mere som et diktatur end et demokrati da den øvrige befolkning, altså den ikke kommunistiske befolkning, er tvunget til at leve under et kommunistisk styrer.

Jeg er organiseret anarkist (medstifter af Revolutionære Anarkister, København og Libertære Socialister, et landsdækkende netværk). Som følge deraf sympatiserer jeg naturligvis, og det glæder mig meget at se din ret fordomsfrie indstilling til det. Det er nemligt helt korrekt at anarkisme intet har med fravær af regering eller organisation at gøre, den holder blot på at autoritære stater, hierarkier og andre undertrykkende strukturer ikke må være en del af de frie aftaler mennesker burde organisere et samfund ud fra.

Sammenstød mellem anarkister og magthaverne stammer for øvrigt helt tilbage til midten af 1800-tallet hvor anarkister først organiserede sig og derefter blev angrebet af (og angreb!) de bestående magthavere. Jeg kunne skrive en masse om hvorfor jeg er anarkist og sådan, men jeg vil hellere se om tråden her overlever og så øse lidt ud hvis det skulle være.

.. Jeg er forresten også ungeren-aktivist, og vil godt lige påpege at den politiske retfærdiggørelse i dét miljø er baseret på autonom socialisme der holder på at man må forsvare sig mod stat og politi for at sikre sine selvforvaltende fristeder. Det er meget langt fra alle 69/61-aktivister der er anarkister eller sympatiserer, men omvendt er de fleste anarkister støtter af ungdomshuset og f.eks. Christiania som autonome samfund der kan præsentere et alternativ til stat og kapitalisme.

Handpibe>> Jeg er ret enig i den observation. Jeg er anarkistisk kommunist, altså i den stærkt venstreorienterede lejr af anarkismen, og jeg mener bestemt ikke at nogen af de revolutioner kommunistpartier har stået i spidsen for (Vietnam, Sovjet, Cuba, Kina, Nordkorea osv.) kan betegnes som demokratiske. Revolutionær socialisme udelukker ikke vold, men jo flere mennesker der ønsker socialisme, jo mindre voldelig bliver revolutionen - Socialisme må pinedød være populær, frivillig og komme nedefra, ikke tvinges igennem ovenfra, hvis det skal have nogen mening.

_________________
Problemer med misbrug af stoffer? Giftlinje, hjælp osv. her.

Jeg er sympatisør, men ikke af smadr-alt-kaos-anarkisme, vil nok betegne mig som Marxistisk Anarkist. Jeg er tidligere kommunist, men jeg synes alt for mange socialister og "kommunister" ser sig tilfredse med midlet (socialistisk stat) og glemmer målet, frihed. Denne tendens er jeg ret uforstående overfor, eftersom jeg synes socialisme ligger så langt fra det potentiale jeg der er i et anarkistisk eller kommunistisk samfund. I hele taget anser jeg vejen fra socialisme->kommunisme/anarkisme som noget af en omvej. Jeg har dog ikke nogen gylden løsning til en realiserbar vej, men verden har altså ændret sig siden slutningen af 1800-tallet.

Du gengiver jo også næsten ord for ord den marxistisk-anarkistiske kritik af autoritær kommunisme. Nok mente Marx at det klasse- og autoritetsløse samfund var målet, og at det på en eller anden magisk vis ville opstå af sig selv efter den autoritære kommunismes sejr - Men både historien og almindelig indsigt i statslige og kapitalistiske magthavere i dag viser jo at autoritære strukturer ikke smelter bort af sig selv. Giver man folk magt vil de bruge den, og stiller man dem ikke til ansvar for hvordan de gør det, vil de misbruge den. Magt fordærver, og alt det der.

_________________
Problemer med misbrug af stoffer? Giftlinje, hjælp osv. her.

Jeg går ind for anarkisme som et naturligt endemål for et samfunds udvikling, men vender mig imod den forfejlede ide om, at man kan opnå noget som helst positivt med vold. Dog er det nødvendigt at forsvare sig når man bliver udsat for vold, netop fordi vold aldrig er et legitimt middel til at opnå noget som helst.

Jeg forstår godt at autonome miljøer finder det nødvendigt at forsvare sig mod politiet, men jeg savner en mere selvkritisk indstilling til egne motivationer for at deltage i rioting: en erkendelse af, at det i lige så høj grad sker for at tilfredsstille egne lystfulde behov for at rase ud mod en symbolsk fjende, end at forfølge rationelle og visionære mål, og at det i praksis leder fokus væk fra kernen i sagen ved at vende al energi mod en iscenesat konflikt - en evig krig - der aldrig nogensinde kan vindes (ligesom "krigen mod terror").

Det kan vi sagtens blive enige i, men hvem er det egentligt lige, der bruger vold? Statsmagten er jo grundlagt på og vedligeholdt ved vold. Enhver lovgivning er en trussel om vold, så jeg ser denne, ellers helt korrekte, kritik som værende langt mere naturligt rettet mod staten end mod anarkismen.

At der så er diverse snotdumme, frustrerede teenagere, som render rundt om kalder sig anarkister når de smadrer vinduer, er en anden sag. Det ser jeg mere som et udtryk for befolkningens generelt manglende forståelse for hvad anarkisme er. Det kan muligvis forstås som en manglende indsats for at oplyse folk, så måske fair nok alligevel.

Nemlig principet i et fraværende autoritær organ der som centrum af en magtbalance, styrer en stat eller land, er jo smukt, men må nødvendigvis udføres nøjeplanlagt og kontrolleret. Det skærer mig i hjertet, når man ser tilbage på de forsøg på at etabelere et kommunistisk samfund med vold, tvang og undertrykkelse, og så den uundgåelige undergang for sådan et system. Er klart stor afstandstager fra revolutionær kommunisme, da jeg simpelthen ikke forstår vold, og jeg ser det langtfra nødvendigt at bruge vold. Dog kan man dog sige, at vold nemlig var nødvendigt i Cuba og Rusland, da de dengang magthavende person selv anvendte magt i sådan et omfang, at den generele befolkning blev stærkt undertrykt, men problemet blev sådan, at volden bredte sig, og politisk opposition (demokratiske socialister, demokrater og ja selv anarkister) blev undertrykt.

Vi vil vel alle leve i et anarkistisk samfund, men hvis man skulle etablere et sådan et ville det kræve nogle meget høje menneskelige standarter og et fællesskab som et sådan samfund skulle kunne vokse ud fra. Problemmet med Anarkisme/kommunisme er at de udråber endemålet men ikke den praktiske implementering i hver enkels liv, altså hvad det kræver af hver enkel for for at opnå målet. Det ville jo kræve at mange af de dårlige menneskeligetræk forsvinder. Hvordan vil i Anarkister mene at folk skulle begynde at leve et liv i så stort hensyn til dets medmennesker?

Præcis. Så specifike ideologier er næsten umulige at implatere i et samfund, da det ville være nødvendigt at overbevise alt for mange individer, der hver har en vej for deres egen individuelle samfundsstruktur.

Nu er det her med "menneskelig natur" som en hindring for anarkisme jo i høj grad en statslig løgn. Vores liv med kapitalisme og stater er en forholdsvis ny udvikling i menneskehedens historie, og det er kun de mest negative teorier om menneskets natur der overhovedet kan lægge grund for at vi har brug for stats- og kapitalstyrede hierarkier og autoritet.



I al fald dårlige træk i samfundet, og den slags dårligdom forsvinder kun ved at folk får magten over deres eget liv igen. Dette kan gøres på mange måder, men fortrinsvis advokerer socialister strejker, massebevægelser, direkte aktion, solidarisk kollektiv aktion, parlamentarisme eller revolutionær kamp. Der er ingen der siger det kan ske i morgen, og kampen skal nok tage mange hundrede år endnu, men historien har heldigvis en venstreorienteret bias, og derfor tror jeg vi har en god chance for at ændre verden til det bedre.

_________________
Problemer med misbrug af stoffer? Giftlinje, hjælp osv. her.

Er skam enig med dig i at mennesket ikke er skabt egoistisk og alt det der, men de fleste mennesker tænker nu engang med deres drifter frem for deres sind lige meget om de er anarkister eller socialister pga. det samfund de er opvokset i ganskevist. Se hvordan kommunismen blev til noget yderest perverst i løbet af få år pga. dårlige menneskelige egenskaber, men det var vel staten der var gift for deres sind og tvang dem til at handle forkert? Magt korrumpere? Jeg mener nu ikke at det er så enkelt.

Grunden til at anarkisme er ufuldkommen som levemåde er at selv om halvdelen af danmark var blevet overbevidst om solidarisk kollektiv aktion var the shit ville der stadig efterfølgende opstå problemmer der hænger sammen med forskellige opfattelser af hvad der er rigtigt og forkert, rigtig opdeling af land og forkert opdeling osv.
Der er ikke noget der kan binde samfundet fast om en fælles sag i anarkismen.
For at få det utopiske samfund hvor alle yder efter evne og nyder efter behov kræver det at folk har noget de må indordne sig efter for at få det til at fungere.
Folk må i mine øjne acceptere deres begrænsninger og indordne sig inden for hvad de har forstand på udfra nogle universelle regler samfundet er bygget op efter, i det man ikke er istand til at gøre godt uden man ved hvad der er godt.
Anarkismen har den samme opfattelse af noget er universelt sandt men den har bare ikke noget veldefinerede regler som folk skal indordne sig efter så det ender galt, folk uden forstand vil blande sig i emner de ikke har forstand på hvilket vil give problemmer og splid.
Anarkismens universelle sanhed for samfundet er solidaritet, hvilket er en rimlig uhåndterbar regl og det er individuelt hvad man lægger i solidaritet. Reglen om at man skal være solidarisk binder ikke rigtig folk sammen(se hvor solidariske de anarkister der brændte arbejderklassens biler af uden grund, ja jeg tilskriver anarkister skylden i det at de var en del af ungdomshus bevægelsen som er anarkistisk) Desuden binder kapitalismens undertrykkelse ikke folk sammen men giver dem bare et fælles hadeobjekt.
Det er altså en alt for vag samlende faktor til at udrydde de dårlige menneskelige træk.




Jeg kan ikke se hvordan man ville kunne bygge et anarkistisk samfund op omkring disse ting? Vil folk lige pludslig blive venner når kapitalisterne er væk? Ville Jelalusi, misundelse, griskhed forsvinde pga der ikke længere fandtes kapitalister? Hvordan kan det så være at vi ikke stadig lever i ur-kommunisme?

Det var en meget dogmatisk argumentation du præsenterer der. Mange (måske alle) dårlige karaktertræk skabes og videregives i familier, og er således ikke en "menneskelig natur", men snarere en psykologisk problemstilling. Det er der i hvert fald mange, der arbejder psykologisk med mennesker, der mener. Autoritet giver mange mennesker tryghed, bare kig ud over det jævne normalitetsdanmark, hvilket jeg tror hænger sammen med autoritære familiestrukturer.


Det er en tautologi at give "samfundet" skylden for det enkelte menneskes dårligdom, fordi samfundet ikke udgøres af andet end en samling enkeltindivider. Du skriver reelt at det enkelte menneskes dårlige karaktertræk skyldes alle mennskers dårlige karaktertræk.

Jeg forstår ikke hvordan de aktionsformer du nævner skulle kunne fjerne negative menneskelige karaktertræk. Synes du ukritisk gengiver en række underbyggede dogmer her. Og så nævner du "socialister" som om det er en homogen gruppe der alle mener det samme, hvilket jo ikke kunne være længere fra sandheden.

Hvad mener du med at "historien har et venstreorienteret bias"? Den sætning giver ingen mening for mig.
Hvis du mener historien som "det der er sket i fortiden", kan den vel ikke have noget bias. Hvis du mener historien, sådan som historikere ser den, er bias vel afhængig af historikerens politiske ståsted. Måske er det bare dig der tolker historien ud fra dit venstreorienterede bias?

Nej, jeg gør da ikke! Jeg mener at jo længere historien er skredet frem, jo flere skridt er der taget mod demokratisk medbestemmelse, mod afskaffelsen af diskrimination, og nu endda mod ureguleret kapitalisme. Som art bliver vi stadigt klogere, og som overbevist anarkist ser jeg det endepunktet for den visdom er den frie socialistiske og anti-autoritære verden. Synes du da vi har bevæget os mere mod centralistisk vælde, intolerance og religion som historien er skredet frem?

Jeg står på at det er stat-istisk (fjollet ord, men vi har ikke andet på dansk) propaganda i alle lag af vores samfund (og i alle lag af vores historie siden staten og klassesamfundets opståen) der er skyld i det I partout vil kalde "menneskelig natur". Der findes ikke godt og ondt, folk skader hinanden så ofte som de gør fordi det er logikken i et autoritært og kapitalistisk samfund. Det er derfor kommunismen bliver fordærvet, ikke fordi den kommunistiske idé er fjollet i sig selv.

Autoritet skaber ingen tryghed i sig selv. Kærlighed, omsorg og fællesskab skaber tryghed, og den autoritære kernefamilie lærer så desværre børn at den kærlighed, omsorg og fællesskab er belønning for at indordne sig i autoritære hierarkier der ikke skaber noget godt i sig selv.

_________________
Problemer med misbrug af stoffer? Giftlinje, hjælp osv. her.

Soma>> Så ikke lige du skrev

Først, så er det altså kun anarko-kommunister der er på "nyde efter behov og yde efter evne" tanken. Et smukt ideal, men ikke noget jeg som anarkist vil arbejde imod. Løn og værdi kan sagtens eksistere i et anarkistisk samfund og vil, tror jeg, være langt mere effektivt end en vag kommunistisk fordelingstanke.

Du gentager blot fortærskede fordomme når du påstår at anarkismen ikke giver folk regler og organisation de kan leve efter. Det eneste anarkismen agiterer for er at det individuelle samfund selv får lov demokratisk at beslutte hvilke love der skal gælde der - og det er faktisk ikke en dum idé! Se bare på Danmark hvor København brænder igen og igen fordi nogle ideologiske hjerneblødninger i regeringen tvinger regler ned over byen de færreste københavnere (det fåtal der stemmer V, K, O) kan leve med. Ville det ikke være dejligt hvis ultrakristne, frimarkedskrigere, kommunister m.v. kunne få lov at danne deres egne samfund? Der ville være meget færre konflikter, og jeg tror faktisk det er en bedre ide at organisere mennesker efter hvad de tror på end hvilket fiktivt folkefællesskab de tilfældigvis er født ind i.

(..og det med anarkister i ungdomshusbevægelsen er altså for dumt til at jeg gider svare på det. Du kender ikke rigtigt noget til sagen, gør du?)

_________________
Problemer med misbrug af stoffer? Giftlinje, hjælp osv. her.

Det er da en rimeligt biaset blik på verden du der præsterer. Mere demokratisk medbestemmelse? Hvad med den tiltagende lobbyisme, afskaffelsen af demokratiet på universiteterne i danmark, den stadigt mere regulerede kapitalisme, stater der til stadighed blander sig i flere og flere aspekter af folks liv?


Okay. Er det en holdning du kan argumentere for, eller bare et dogme du forventer at folk ukritisk accepterer?


Du er altså den eneste i denne debat der har snakket om en "menneskelig natur"! Din holdning er reduktionistisk og enstrenget. At angive "et autoritært og kapitalistisk samfund" som årsagen til alle problemer skriger på en seriøs argumentation, hvis det skal virke som andet end socialistiske dogmer.


Der har du jo allerede en væsentlig faktor udover "et autoritært og kapitalistisk samfund". Måske det endda er familierne der gennem opdragelsesmønstre opretholder den autoritære stat?

Det er altså ikke fordi jeg er vildt uenig med dig, dine holdninger virker bare ret ureflekterede.

Tias:

Okay fair nok, er det så også kun anarko-kommunister der er imod privat ejendomsret, kapitalisme og prøver at skabe et frit og solidarisk samfund?
Kan ikke se hvordan man opnår dette ved at dele landet op i stammer?

København brænder som grund af nogle tvungne regler , hvad er det du hentyder til?
Jeg kan overhovedet ikke sætte mig ind i hvordan så forskellige grupper af mennesker skulle kunne finde sammen i små individuelle samfund uden de ville genere hinanden? De ville jo fungere som lande fungere i dag, med grænsestridigheder osv. blot på mindre skala.
Hvordan ville man fordelle resurser i danmark? hvad skal de mennesker der bor i et resurse fattigt område gøre? hvis dem der har deres samfund et rigt sted ikke vil dele? Hvordan skal man afgøre om det er det socialistske samfund eller frimarkedskrigerne der skal kontrolere de rigeste steder i danmark?

Tror du misforstod hvad jeg mente med ungdomshuset... jeg ville bare pointere at selvom man tror på den samme ideologi og solidaritet og alt det der, er der meget langt i mellem hvordan folk tolker dette, nogle tolker direkte aktion som en fribillit til at sætte ting i brand mens andre ser direkte aktion på en anden måde. Ville ikke sige at at alle anarkister er voldsfreaks men at nogle er, derfor vill et anarkistisk samfund foreksempel også indeholde voldsfreaks og anden menneskelig afstumpethed og det ville ikke være specielt mere harmonisk end så meget andet.

I skriver så flot alle sammen har fulgt med lige siden starten af topic, fordi jeg anede jack om anarkisme... kan bare huske vi væltede rundt i 8-9 klasse og skreg anarki eller kaos(nogle gange kage). Dengang anede jeg vist heller ikke noget om anarki, men hende tøsen der startede det var sgu meget lækker og med autonom punker attitude var det ret fedt, at man nu havde en grund til at smadre det hele... Altså hvis der ikke var anarki skulle der jo være kaos..... Dengang tror jeg bare at jeg troede at anarki var hvor ingen bestemte over hinanden - og så vidt jeg kan forstå så er det vist stadivæk sådan..... Ellers ret mig tak.

Jeg har googlet lidt rundt og sådan. Løb ind i noget med kapitalistisk anarkisme http://en.wikipedia.org/wiki/Anarcho-capitalism - som var det som fik mig til at se anarkisme som noget "måske" ok.

Men det nok fordi jeg er ret meget anti-kommunistisk... Ikke fordi jeg ved satans meget om politiske ideologier, dog har jeg læst en del om kommunisme (den gamle er ret meget kommunist, så for at forstå hende, måtte man jo læse) og nu ret meget om anarkisme... Kapitalisme har altid tiltalt mig, men har været splittet indeni pga mine socialistiske synspunkter - har nærmest været en indre kamp. Men Anarko-Kapitalisme ser ud til at være en flot mellemvej.

Det der skræmmer mig mest ved anarko-kommunisme er den dele-mentalitet.. Hvis en ikke har noget og intet kan, kan han bare hente fra fællesstashet - desværre - så solidarisk bliver jeg aldrig - det ok nogle gange at give noget ud, uden at få et eller andet igen - helt sikkert der, men at nogle mennesker skal have muligheden for at leve at mit sved hele tiden - tiltaler mig ikke.

Derimod modellen af anarkisme (anarko-kapitalisme) tiltaler mig meget. Ideen med "stammerne" er der stadigvæk - den kan jeg dog ikke lige se i anarko-kommunisme - så et link til en kilde vil være fedt at have(TIAS). Fuck mit hoved det roder - tilbage til det med de stammer der. Det med at man lever i små samfund med mennesker som der er ligesom en selv og arbejder for det her fællesskab som i sidste ende giver noget ud til alle de andre fællesskaber i form af handel med varer osv - penge er her jo stadigvæk:) Selvfølgelig vil der opstå "kriger-samfund" men nogen skal jo beskytte os - det jo ikke alle "voldspsykoer" der bare smadrer løs for sjov, de fleste gange jeg oplever vold, der er der en grund til det - nogle mennesker ser bare grunden som ikke eksisterende fordi i deres "verden" skulle der mere til. Disse "kriger"samfund ville stadigvæk skulle handle for at få noget at spise, våben, tøj osv osv - der vil ganske sikkert også være noget mere rå kriminalitet, men vi ville have vores private "sikkerheds kriger samfunds" vagter, til at beskytte os, hvis vi altså har råd til det....... Hvilket man har når man lever i stammer og er fælles indenfor stammens område - mennesket er et gruppedyr og anarko-kapitalisme ligner vejen dertil, men det nok fordi jeg kan noget der kan lave penge - folk uden den egenskab - jamen IMO må være dem der er anarko-kommunister.

Tias: Jeg er ked af sige det, men tror din utopi forbliver en drøm. Mennesket er slet ikke indrettet naturligt på den måde du ønsker vi skal være - mennesket har brug for selvtillid og selvværd - nogle får det på den ene måde - nogle på den anden... Men der sgu ikke ret mange der deler med taberne, dem der gør - ja lad dem gøre det, så slipper jeg for at gøre det. Har det bedste med at dele med mine egne og dem der ikke er mine egne, de har et eller andet til gengæld, ellers står jeg der sgu ikke.

Nu vil jeg fordybe mig lidt mere i anarko-kapitalisme.... det lyder virkelig tiltalende, men ved slet ikke nok endnu.

P.L.U.R der

Jeg quoter jer en af gangen, ellers bliver det for mange tekstmure.



Det har stater altid gjort, det ændrer ikke på at de i dag er tvunget til at at give indrømmelser til folket. Når jeg siger at der historisk set er kommet mere demokratisk medbestemmelse er det et uomstødeligt historisk faktum. Det liberale kapitalistiske demokrati, elendigt som det er, har mere demokratisk medbestemmelse end despoti, feudalisme, teokrati, monarki og autoritær kommunisme havde før det. Jeg har på intet tidspunkt påstået at det liberale demokrati giver særlig meget frihed eller medbestemmelse, blot mere end end arbejderklassen havde før nu.



Det fremgår med al tydelighed af min sætning at JEG MENER at den viseste måde at organisere samfundet på er anti-autoritær socialisme. Jeg sagde ingen steder at det er et bevist faktum, for det er det ikke.




Nej, jeg er ikke. Jeg citerer:





Her I siger I lige præcis at menneskelig natur af en eller anden grund er inkompatibelt med et liv uden stat og kapital, til trods for at mennesker har levet i sådanne samfund i mange hundrede år.



De opretholder i hvert fald usunde adfærdsmønstre der fastholder troen på autoritær styring, og som skaber usikre mennesker der nemmere splittes og vendes mod hinanden så de ikke får sære ideer som f.eks. anti-kapitalisme.



Man ser det man vil se. Jeg tager det ikke så nær, jeg er blevet fornærmet og naragtiggjort online uanset hvor sobre, høflige og velartikulerede argumenter jeg er kommet med, og det siger jo mere om mine kritikere end det gør om mig. Hvis du synes noget bestemt jeg siger virker uovervejet eller dumt, er det jo ikke sværere end at spørge ind til det?

_________________
Problemer med misbrug af stoffer? Giftlinje, hjælp osv. her.

Ryger du crack? Hvad har anarkisme at gøre med at dele folk op i stammer? Jeg taler blot om at interessefælleskaber nok er sundere end folkefællesskaber hvis vi da skal leve i et liberalt samfund. Undskyld hvis det ikke stod klart.



Jeg hentyder til at konflikterne omkring f.eks. Sandholm, Christiania, Ungdomshuse og Blågårdsgade kun eksisterer fordi en central regering prøver at presse nogle ideologiske normer nedover den københavnske befolkning, som den befolkning ikke ønsker. Hvis København kunne regere sig selv uden en regering ville byen være langt mere harmonisk og rar at bo i.



Det var altså også bare en spydig kommentar om liberale demokraters syn på samfundet. Jeg tror ikke libertær socialisme har en chance før majoriteten er mod autoritet og for selvforvaltning, men selv da er der selvfølgeligt potentiale for stridigheder.



Det er derfor libertærsocialistister får brug for en majoritet. Ingen anarkister ville nægte andre ting de har brug for for at opretholde et sundt, godt og værdigt liv, men det ville liberalister og kapitalister gøre uden at blinke med øjnene. Altså må kontrollen ligge hos anarkisterne og ikke de andre. Det er altid her folk begynder at klage sig over at de onde anarkister vil tvinge alle til noget, men sandheden er jo at de andre folk ville have alt hvad de skulle bruge i anarkiet, hvor vi anarkister som regel ikke får meget andet end klaps og en tur i retten hvis vi prøver at ændre ting til de bedre.



Tjah, det er i hvert fald en meget aktuel debat. Ungdomshuset gør stor brug af anarkistiske slogans og symboler, men for rigtigt mange er det et ungdomsoprør eller en hævnakt der har meget lidt forbindelse til anarkisme, hverken i mål eller midler.

_________________
Problemer med misbrug af stoffer? Giftlinje, hjælp osv. her.