Citat:
Korruption er normen i vores samfund, hvilket de fleste mennesker ikke ser og da samfundet støtter denne adfærd, anses det for ret og normalt... eller som et gradsspørgsmål
Citat:
På baggrund af denne forståelse er der opstået en fejlslutning, der betyder, at visse grupper anses for "korrupte" og alle andre er "gode". Dette er det oldgamle "os og dem" verdensbillede, som ikke har noget empirisk grundlag, for det er igen kun et gradsspørgsmål.
I så fald, opretholdes den korrupte samfundsnorm så ikke af 'de fleste mennesker', der ikke evner at gennemskue korruptionen og dermed passivt tillader at den fortsætter? Mange af disse folk vil så være dem, der argumenterer
imod at samfundet skulle være bundråddent i det hele taget, men tværtimod hviler på et solidt fundament af fornuftige principper. Derved tager de fejl. Ergo: Den flydende samfundsforandring afhænger af os mod dem.
Den manglende evne til at skelne korruption og fornuft kunne vi passende omtale som
dumhed.Er
de dumme ikke en specifik gruppering, men en tendens, må vi konstatere, at stupiditeten ikke lader sig forklare af de dumme mennesker alene, men snarere er en konsekvens af samfundets strukturer. Det korrupte værdisystem og miljøet omkring dette skaber mao. uvidenhed, som smitter af på borgernes tænkning og handling. Tåberne reproducerer derved uvidende de selvsamme korrumperende værdier, som gjorde dem til idioter i første omgang, via deres adfærd og overbevisninger og bærer derved det gamle, undertrykkende paradigme på deres skuldre. Dette gør de bl.a. ved, at fastholde en 'os og dem'-tankegang, som vi andre er for kloge til at købe. Vi indser nemlig, at idioterne er uoplyste stakler, som har brug for vores hjælp. Os, der har gennemskuet det fejlagtige i deres kategoriske opdeling af verden i
for og
imod.
Citat:
Derfor, hvis ægte forandring skal forekomme, skal vi bruge mindre tid på at bekæmpe produkterne af denne syge samfundsstruktur og mere tid på at forsøge at ændre de grundlæggende kerneårsager. Selvom det er vanskeligt og skræmmende at tænke på denne måde, er det den eneste måde, hvorpå vores verden vil ændre sig til det bedre.
De bagvedliggende årsager er imidlertid, at vi tænker kategorisk i det hele taget. Ønsker vi at ændre verden til
det bedre, må vi afgrænse og modarbejde
det værre. Gør vi det, kommer vi vilkårligt til sprogligt at isolerer (/begrebsliggøre) de elementer, som forhindrer den gode udvikling og fastlåser samfundet på et stadie, som ikke er foreneligt med vores vision om flydende forandring. Snakker vi om 'flydende forandring' i det hele taget, må denne derfor stå i modsætning til en 'statisk uforanderlighed', der er præget af alt den dårligdom, som ikke tynger førstnævnte. Ønsker vi selv at repræsentere 'flydende forandring', må vores holdninger, værdier og argumenter besidde nogle karakteristika, der differentiere dem fra den 'statiske uforanderligheds' gammeldags tænkemåder.
Vores nye måde at tænke på overskrider den gammeldags 'os og dem'-model. Men alene ved at tro, at denne overskridelse kan opnås/formuleres sprogligt, har vi reproduceret det gamle paradigme ubevidst. Vi er umærkeligt selv blevet en del af det, som vi ønskede at tage afstand fra. 'Det nye' (
progression/udvikling) er det gamle paradigme.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
