Psychedelia.dk

Du har i mere end ti år været debattør på venstrefløjen. Men her lige før et valg skriver du i din nye bog, at det vil være en katastrofe, hvis venstrefløjen vinder magten. Hvad foregår der, Henrik Dahl?

»Jeg har i mere end ti år forsøgt at råbe venstrefløjen op, men forgæves. Intet er sket. Det er skønne, spildte kræfter. Og nu orker jeg altså ikke mere. Den ortodokse vanetænkning på venstrefløjen har sejret, og når man gang på gang har oplevet, at hvis man foreslår noget uortodokst, så kommer den spanske inkvisition, gider man til sidst ikke mere. Der er jeg nu«.

Hvad er problemet?

»Problemet er, at venstrefløjen er gået fuldstændig i stå. Man har ingen svar på tidens store spørgsmål. Man har været så overbevist om, at man havde fat i det rigtige, at man ikke har brugt tid på at se på sig selv med kritiske øjne. Hvis du ved, at du har ret, så er selvransagelse jo ikke nødvendig. Venstreintelligentsiaen har spillet fallit, og mange af dem, der skriver i din avis, mener jo i deres stille sind, at 2001-valget var et statskup. Statskup!«.

Men en opposition skal jo også forholde sig kritisk til den siddende regering?

»Naturligvis. Men venstrefløjen har taget fuldstændig fejl af, hvad VK var for en størrelse. Man har haft den der mærkelige idé om, at VK-regeringen pludselig en dag ville demaskere sig som en ekstremt nyliberal, nedskæringsorienteret regering. Men når man sidder og venter på noget, der aldrig vil ske, forsømmer man jo også sin egen idéudvikling. Derfor har venstrefløjen intet bud på, hvordan den vil reformere velfærdssamfundet på en socialt afbalanceret måde. Ti år er spildt. Det er tragisk«.

Du mener, man har fokuseret for meget på at kritisere i stedet for at udvikle sit eget?

»Foghs retorik har udløst et massivt tidsspilde til venstre. Når han sagde nogle frække ord – ’smagsdommere’, ’skille får fra bukke’ og ’rundkredspædagogik’ – kortsluttede han alle tænkerelæerne til venstre. Sikringerne røg. Ingen kunne tænke. Slet ikke nyt. Og det er problemet med venstreintelligentsiaen: Deres sikringer tåler ingen spænding«.

Overser du ikke den snigende privatisering af sundhedssektoren, nedprioriteringen af den offentlige transport m.v.?

»Rygraden i sundhedsvæsenet er jo stadig det offentlige, og antallet af store privatiseringer er faldet siden Nyrup-regeringernes tid – bare spørg i Cepos. Det er spøgelser«.

»Eller tag noget så udramatisk som kulturministerens ’kanon’, der handlede om at skrive titler ned på de bøger, som alle dannede mennesker ville kunne blive enige om på en halv time. Det var jo ingenting. Alligevel udløste det katastrofetilstande til venstre, hvor du har at gøre med mennesker, der notorisk ikke kan holde hovedet koldt«.

Overser du ikke, at venstrefløjens projekt er at sikre velfærdsstatens overlevelse?

Jeg opfatter ikke mig selv som borgerlig. Jeg mener, det er vigtigt at kritisere kapitalismen.

Henrik Dahl

»Venstrefløjens projekt er ’offentlig sektorisme’. Da arbejderklassen skrumpede ind, blev man interesseparti for en stor offentlig sektor. For velfærdskoalitionen af offentligt ansatte og overførselsmodtagere slet og ret. Målet er barnepigestaten, og der er allerede blevet udmeldt en syndflod af barnepigetiltag, når den nye regering kommer«.

Meget af den kritik, du kommer med her, kan man læse i en klumme af Martin Ågerup fra Cepos. Er du ikke bare blevet borgerlig?

»Jeg opfatter ikke mig selv som borgerlig. Jeg mener, det er vigtigt at kritisere kapitalismen. Kapitalismens kriser skal forebygges eller reguleres, det samme skal markedet, og overdreven ulighed er et stort problem i et samfund. Der er i princippet ikke noget galt med, at staten regulerer. Det skal bare gøres med visdom«.

Den danske model, som betales solidarisk over skatterne, troede du vel på som socialdemokrat?

»Solidarisk finansiering har mange fordele, men gratisydelser findes ikke. Gratis betyder: betalt af andre! Jeg deltog engang i et møde om socialdemokratismens krise med socialdemokraten Dan Jørgensen, der indledte med at sige, at der var gratis sodavand i pausen. Da jeg så kom op på talerstolen, sagde jeg: »Her er problemet, Dan. Intet er gratis«. Det er et problem, at borgeren har udviklet sig til en krævende forbruger af velfærdsydelser. Der mangler nogle bremsemekanismer i den danske velfærdsmodel. Mennesker, der har rigeligt med penge til brugerbetaling eller til forsikringer, kan betale selv, ikke?«.

Men så bryder du jo med solidariteten og middelklassens opbakning til den danske model?

»Mennesket er ikke så godt, som det burde være. Hvis man ikke selv skal have tegnebogen frem, tager man to gange, ikke? Og så væltes omkostningerne over på fællesskabet. Mennesket er et væsen, der fejler, derfor skal der bygges bremsemekanismer ind i velfærdsstaten«.

Når du siger, at oppositionen mangler svar, hvad så med ’Fair forandring’ og den røde 2020-plan – planer, der lægger op til, at vi skal arbejde mere, og at budgetterne skal holdes i kort snor?

»’Fair forandring’ er der ingen, der ved, hvad går ud på. Og den røde plan? Tja, en enlig svale gør ingen sommer. Den tager jo ikke ordentligt fat. Jeg har talt med flere højtstående socialdemokrater, der mener, at skatterne er alt for høje i Danmark, og at den offentlige sektor skal slankes. Men når intet sker, handler det om, at de offentligt ansattes interesser vinder over fornuften«.

Du kalder det ligefrem »en katastrofe, hvis venstrefløjen kommer til magten«. Det er hårde ord i maj. Hvad frygter du?

»At en centrum-venstre regering vil være rystende svag. S og SF og de radikale er kun enige om de allermest trivielle ting, men er fuldstændig uenige om de tunge emner – velfærdsreformer, udlændinge og uddannelse. Det er meget alvorligt, kan man vist roligt sige. Se bare på udviklingen i de seneste dage. Dernæst frygter jeg, at en centrum-venstre regering vil komme i lommen på LO som i Thomas Nielsens tid, fordi Socialdemokraterne i dag har den svageste formand, partiet nogensinde har haft«.

Den svageste formand nogensinde?

Jeg har arbejdet tæt sammen med Thorning i flere omgange. Og hun imponerede mig ikke.

Henrik Dahl

»Jeg oplevede på tætteste hold Harald Børstings tale ved LO’s nytårskur i 2008, og det var noget af det mest nedladende, jeg nogensinde har hørt. Hele min side af bordet var bestyrtet over Børstings arrogance. Han betragtede Helle Thorning-Schmidt som en lille pige, man klapper på hovedet. Det var ekstremt patroniserende«.

Du skriver i din bog, at Helle Thorning-Schmidt ikke kan skrive, at hun mangler nærvær og visioner – er det ikke et upassende karaktermord lige op til et valg?

»Hvis det overhovedet er passende at bruge ordet ’mord’, er det et kompetencemord. Jeg har arbejdet tæt sammen med Thorning i flere omgange. Og hun imponerede mig ikke. Hun har meget, meget lidt at byde på i diskussioner, og hendes bidrag til en bog, jeg redigerede, var meget svagt. Den samme oplevelse har Ritt Bjerregaard haft med Thorning«.

I stedet for at sparke på venstrefløjen burde en intellektuel som dig så ikke pege på de store spørgsmål og svar. Svigter du ikke?

»Svigter? Nej da, jeg har gjort, hvad jeg kunne. Jeg har skrevet bøger, jeg har siddet i arbejdsgrupper, jeg har arbejdet tæt sammen med socialdemokratiske ledere, jeg har skrevet masser af artikler og essays også til din avis. I 2002 skrev jeg en artikel her i debatsektionen, hvor pointen er, at velfærdsstaten ikke er økonomisk bæredygtig. Og at det kunne være en storslået socialdemokratisk vision i det kommende årti at gennemføre socialt afbalancerede reformer. Det skrev jeg i 2002! Og jeg sagde det op i ansigtet på partiets leder. Alligevel skete der intet«.

Så nu er du en midaldrende desillusioneret mand?

»Det er da enormt træls. Jo længere man tøver med de nødvendige tiltag, jo mindre handlefrihed har man. Økonomer har i mange år peget på de nødvendige reformer. Men venstrefløjen har ikke villet høre«.

Kan du forstå, hvis den almindelige arbejder tænker: Ham der Henrik Dahl er en privilegeret præstesøn, for hvem det at være venstreorienteret var en intellektuel leg, han legede i nogle år, men nu keder den ham?

»Min livshistorie viser det stik modsatte. Man kan godt være en mand for folket, selv om man ikke er en mand af folket. Hvis jeg havde fulgte mine snævre egeninteresser, skulle jeg have stemt på et stærkt borgerligt parti. Det er ikke småpenge, jeg i tidens løb har betalt i skat«.

Hvem vil du nu stemme på?

»Aner det ikke. Jeg føler mig ikke borgerlig. Radikale Venstre har noget, som tiltrækker mig. Men omvendt føler jeg mig frastødt af deres verdensfjerne udlændingepolitik og deres ihærdige kamp mod kundskaber og færdigheder. Her har partiet noget af det samme, som kendetegner venstrefløjen: manglende lyst til selvransagelse. Tag sådan én som Erik Meier Carlsen. Han formåede at holde hovedet koldt og tænke. Men når han så sagde noget om Dansk Folkeparti, som var rigtigt, blev han brændemærket – også af de radikale«.

Er du en ny Erik Meier Carlsen?

»Nej, jeg er mig selv. Jeg har brugt ti år på venstrefløjen. Det nyttede ikke noget. Nu er jeg ude af det og vil hellere lave noget helt andet«.

Hehe ... nope, denne Henrik Dahl:

Når det så er sagt, så kan man indvende, at det er det samme, som højrefløjen har peget på længe, sådan at der ikke er noget videre originalt i hans kritik.