Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 25 apr 2024 03:20


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 14 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 09 aug 2011 01:33 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 okt 2010 17:19
Indlæg: 319
Geografisk sted: Nørrebro
Kære venner og kammerater på det her skønne psykedeliske board! .. Kære alle friheds- og lighedshungrende mennesker !

Jeg vil gerne invitere jer alle med til at lave en psykedelisk blok til begivenheden "For et bedre Danmark-Afskaf VKO" den 27. august - vi dekorerer en lydvogn med psykedelisk svampe tema i anledningen og indkalder regnbuekrigere fra nær og fjern til at deltage i kærlighedsoptoget arrangeret i fællesskab med Kærlighed Uden Grænser! Ask Elverdrøm's sagnspundne slagtale for eventyrrevolutionen vil blive fremført og indianerpigerne danser topløst for at sikre solskinnet!

Vi mener det er tid til ny demonstration mod den politik der føres i Danmark !
Tid til at gøre opmærksom på - Nok er nok!

Tid til en farverig, festlig, fantasifuld, fredelig, folkelig fest for forandring!

Parolerne lyder:
Afskaf VKO – For en anstændig fremtid
- Vi vil ikke betale for krisen
- Nej til racisme og forskelsbehandling
- Solidaritet med vores arbejdsløse - nej til løntrykkeri !
- Ægte demokrati NU!

Desuden: Ingen Euro-pagt ! / Beskat de multinationale! / Indfør Robin Hood-skat ! / Investere i grøn teknologi og forskning ! / Flere og bedre jobs ! / Stop det vanvittige aktiveringssystem ! / Bedre dyrevelfærd ! / Ordentlige vilkår for asylansøgere og udlændinge – stop vores ulovlige asylsystem ! / Skab fred ikke krig !

Vi peger ikke på et bestemt alternativ til VKO.
Det er op til folk selv, når og hvis de stemmer til et valg.
Det vi peger på er et anstændigt Danmark....

Vi samles kl 13:00 på Frederiksberg Rådhus og derefter går vi mod Rådhuspladsen (København).

Kom og få en begivenhedsrig dag med talere, musik og mennesker der ligesom dig vil et andet Danmark.

http://modkraft.dk/kalender/article/dem ... re-danmark

# INFORMATIONSMØDE ONSDAG D.10 KL.19 PÅ STØBERIET #
# https://www.facebook.com/event.php?eid=121417447953501 #

## Afskaf-VKO - Folkekøkken med DEBAT / INFORMATION / MOBILISERING ##
# https://www.facebook.com/event.php?eid=217065978341787 #

Onsdag d. 24. august, kl. 19.00 inviterer folkene bag Afskaf-VKO og medborgerhuset Støberiet til folkekøkken med DEBAT.

Menuen er endnu ikke fastsat - men vi sigter på noget super lækkert! Muligvis noget Gullasch suppe med kartoffelmos i vegetar- og kødversion Kødet er halalslagtet.

-------------------------- ------------------------ ------


#RYTMEN#
/ YOUNG BLOOD SOUND SYSTEM / ECHO OUT CPH / FRI GALAXE / INDRE KLANG / SOUL / MFL.

#TALERE#
/ HAMPEPARTIET / INTERNATIONALE SOCIALISTER / ANTON NIELSEN / RESSOURCE BASERET ØKONOMI / BÆREDYGTIG ENERGI / DE HJEMLØSE / CHRISTIANIA / BEDSTE FORÆLDRE FOR ASYL / MFL.

#ANBEFALERE#
/ DEMOS / KÆRLIGHED UDEN GRÆNSER / KÆRLIGHEDSPOLITIET / ÆGTE DEMOKRATI NU! DSU / SFU / STILLADSARBEJDERNES BRANCHEKLUB / INTERNATIONALE SOCIALISTER / NEJ TIL KRIG / FREDSVAGTEN / ASYLGRUPPEN / DEMOCRACIA REAL YA! MADRID / STØT SYGDOMSRAMTE I KLEMME I SYSTEMET / WE ARE CHANGE / TAKE THE SQUARE /


#PROGRAM#

FREDERIKSBERG
13:00 Samling
13:30 Tale
13:45 Musik og afgang

PÅ RUTEN
14:00 Gade gøgl, rytme sjov, dans og fest langs turen !
14:-- Åben talerstol (Stridsvogn), og inviterede politiske talere !

RÅDHUSPLADSEN

15:00 Ankomst til Københavns Rådhusplads
15:15 Velkomst v/Jens Andersen for Demogruppen
15:30 Echo Out pt1
15:45 Fri Galaxe
16:00 STØT Sygdomsramte i klemme i systemet
16:15 Indre Klang
16:35
16:45 EU & Pagten v/Kim Stevnsborg
# FOLKEKØKKEN ÅBNER - VEGANSK RET 20,- #
17:00 Internationale Socialister
17:10 Lizette Jensen
17:30 Klaus Trier Tuxen for Hampepartiet
17:40 Echo Out pt 2
18:00 Anton Nielsen / Horserød-Stutthof Foreningen
18:10 Bedsteforældre for Asyl *
18:20 Echo Out pt 3
18:40 Christiania v/ ?? *
18:50 De hjemløse / Hus Forbi *
19:00 Soul
19:20 Ressource Baseret Økonomi v/Stefan Kengen
19:35
19:45 Spark op til lir ! / Introduktion af 15.O
20:00 Young Blood Sound System gi'r den op til svedig fest til politiet lukker os!
# HA DET FOR DET #
22:00 Afrunding / TAK FOR I AFTEN / Goodnight & Kisses / #SURPRISE# / Farverig, fantasifuld, fredelig, folkelig fest forsætter på gaden med lyd fra Kærlighedspolitiet & Sneglen - skynd dig langsomt / One love ♥

AFTERPARTY/IES >
Officiel .. GADEN!
- Uofficielle >
Another Boogie at the Opera
https://www.facebook.com/event.php?eid=182074045190460

* = Endnu ikke endeligt bekræftet

GØGL & SPAS: Akademiet for Utæmmet Kreativitet / Kærlighedspolitiet / M.FL.

-------------------------- ------------------------ ------

VI er glade for at kunne invitere DEMOS og Kærlighed Uden Grænser til at deltage med blok i demonstrationen/gå turen fra Frederiksberg - København og i fællesskab benytte lejligheden til at sætte gang i vores store tre fester for solidaritet, kærlighed og forandring i gang!

DEMOS FESTIVAL- Mod Højreekstremisme - For International Solidaritet!
https://www.facebook.com/e vent.php?eid=2034901797027 88

Kærlighed Uden Grænsers KÆMPE KÆRLIGHEDSFEST
https://www.facebook.com/event.php?eid=238785412809832

For et bedre Danmark-Afskaf VKO
https://www.facebook.com/event.php?eid=245240232153777

- 27AUG - en dag i forandringens, kærlighedens og solidaritetens tegn!
Lad os gøre den uforglemmelig i fællesskab!

-------------------------- ------------------------ ------

STØT Sygdomsramte i klemme i systemet holder samling for folk der pga. sygdom, handicap o.lign. ikke kan gå fra Frederiksberg - København.

"Vi deltager i demonstrationen For et bedre Danmark-Afskaf VKO for at vise vores utilfredshed med måden systemet behandler os på!

Vi mødes på Københavns Rådhusplads kl. 14:30 - en halv time før demonstrationen ankommer."
- https://www.facebook.com/event.php?eid=254042617957996

----------------------------------------------------------

I forbindelse med vores Ægte demokrati NU vil jeg naturligvis også gerne invitere jer alle til debat omkring vores "statement" der er udarbejdet af Ægte Demokrati NU bevægelsens folkemøder i København og Thy/Østerild igenem foråret og sommeren, inspireret af den spanske M-15 folkebevægelse der kræver et ægte demokrati nu i Spanien og opgør med det gamle penge- og politiske system!

Det udarbejdede statement lyder :
Citat:
Vi er almindelige mennesker. Vi er ligesom dig: Mennesker, som står op hver morgen for at studere, arbejde eller for at finde et job, mennesker som har familie og venner. Mennesker som arbejder hårdt hver dag for, at give dem omkring os en bedre fremtid. Nogle af os anser os selv for progressive, andre konservative. Nogle af os er religiøse, andre er ikke. Nogle af os har klart definerede ideologier, andre er apolitiske, men vi er alle bekymrede og vrede over det politiske, økonomiske og sociale landskab vi ser omkring os: korruption blandt politikere, forretningsmænd, bank-folk. Det efterlader os hjælpeløse – uden en stemme.

Et demokrati, hvor den ene halvdel af befolkningen konsekvent gennemtrumfer sin politik hen over hovedet på den anden, mener sig ufejlbarlige, hævede over enhver form for kritik, hvor der intet er at komme efter og intet at undersøge, og hvor respekten, selv for de allersvageste af vores mindretal, nemlig asylbørnene som er født og opvokset her, er så lille, at de af den ansvarlige minister end ikke tilkendes basal menneskelig værdighed, er ikke et demokrati, men et demokratur hvor magtens arrogance hersker. Kynisk, koldt, ufejlbarligt og tavst!

Denne situation er blevet normen, en daglig elendighed, uden håb. Men hvis vi forener vores kræfter, kan vi ændre det.
Det er på tide at forandre tingene, på tide at bygge et bedre samfund sammen.
Derfor hævder vi, at:
Ethvert avanceret samfund skal prioritere lighed, solidaritet, kulturfrihed, selvopretholdelse og udvikling, velfærd og folks lykke.
Disse er ufravigelige sandheder som vi må tilføre vores samfund: Retten til at blive huset, til ansættelse, kultur, sundhed, uddannelse, politisk deltagelse, fri personlig udvikling, og forbruger rettigheder i retning mod et sundt og glædesfuldt liv.
Vores nuværende regerings- og økonomiske system er i øjeblikket indrettet på en måde, der ikke varetager disse rettigheder og på mange måder er en hindring for menneskelig udvikling.
Demokrati tilhører folket (demos = folk, krátos = regering), hvilket betyder at regering udgøres af hvert enkelt af os. Til trods herfor lytter den politiske klasse i Danmark ikke længere til os. Politikerne burde bringe vores stemme ind i institutionerne, gøre borgernes politiske deltagelse lettere gennem direkte kanaler der yder det største udbytte til det bredere samfund, ikke for at blive rige og trives på vores bekostning og kun rette sig mod de største økonomiske magters diktatur.
Magt tørst og dets akkumulation hos bare nogle få skaber ulighed, spændinger og uretfærdighed, der fører til vold, som vi afviser.
Den overflødige og unaturlige økonomiske model gøder det sociale maskineri, i en ekspanderende spiral der opsluger sig selv ved at forgylde nogle få og kaste resten i fattigdom. Indtil sammenbruddet.

Vi ser et Danmark der bliver mere og mere skævt. Et Danmark hvor besparelser, nedskæringer, forringelser og afviklinger, der primært rammer de i forvejen svagest stillede, unge såvel som ældre, går hånd i hånd med fortsat begunstigelse af de i forvejen mest velstillede.
Vi ser et land, der mister sin sammenhængskraft i takt med, at vi fortsat blindt lader intolerancen og egoismen råde, og ikke længere evner at vise nåde. Vi er mange, der ikke længere kan genkende dette land. Vi er mange der ikke længere føler os lige så stolte over at komme herfra, når vi er ude. Vores internationale omdømme er ødelagt. Men grænsen er nået, og nu siger vi fra.

Viljen og intentionen bag det nuværende system er ophobningen af penge, uden skelen til samfundets effektivitet og velfærd. Ved at spilde ressourcer, ødelægge planeten, skabe arbejdsløshed and utilfredse forbrugere.
Borgere er hjulene i den maskine der er designet til at berige en minoritet der tilsidesætter vores behov.

Vi er anonyme, men uden os ville intet af dette eksistere, for vi bevæger verden.
Hvis vi som samfund lærer ikke at betro vores fremtid til en abstrakt økonomi, der aldrig tilbagegiver fordele til de fleste, kan vi eliminere den udnyttelse som vi alle lider under.
Vi har brug for en etisk revolution. I stedet for at sætte penge over mennesker, skal vi bringe dem tilbage i vores service. Vi er mennesker, ikke produkter. Jeg er ikke et produkt af hvad jeg køber, hvorfor jeg køber og hvem jeg køber af.

Vi er rasende over alt dette!
Vi tror fast på at vi kan forandre det!
Vi tror du kan bidrage!
Vi ved, at sammen kan vi gøre det!

Vi opfordrer alle borgere, under mottoet "For et bedre Danmark-Afskaf VKO!" med et ønske om Ægte Demokrati NU!" at tage på gaden for at protestere, snakke, diskutere feste, danse og smile.

Slut dig til os, uanset hvilke politiske holdninger du har, for at gøre alle folk hørte som en enkelt stemme.

LAD OS SKABE ET BEDERE LIV.
LAD OS TALE, LAD OS MØDES, LAD OS ÆNDRE ALT..


Venligste hilsner Casper / QuaZ ! Svampe særlingen med forkærlighed - for kærlighed ;) :peace:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2011 21:25 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 28 dec 2008 08:35
Indlæg: 1238
Geografisk sted: DK
Så vidt jeg kan huske, så synes jeg du er håbløst naiv, men jeg synes det er et fedt initiativ. Der er brug for forandringer og jeg synes det er fedt at nogen gør noget.

Stor ros herfra, jeg håber der kommer mange.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 aug 2011 15:12 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 okt 2010 17:19
Indlæg: 319
Geografisk sted: Nørrebro
Tak for roserne Arhpeus, jeg er glad for at virke naiv i dine øjne - så er der jo lys forude! :)

Jeg minder stadig denne video og i lyset af den, synes jeg ikke naiv er en helt dårligt label ;)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 12 aug 2011 15:06 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 28 dec 2008 08:35
Indlæg: 1238
Geografisk sted: DK
Nej, man kan være mange andre, meget værre ting :)

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 aug 2011 01:04 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 okt 2010 17:19
Indlæg: 319
Geografisk sted: Nørrebro
Hvorfor har vi brug for et "system skifte" ???

Vi lever i en kompliceret og forvirrende verden. FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder artikel 13 fastslår blandt andet at : “Enhver har ret til at bevæge sig frit......indenfor hver stats grænser.” Alligevel føler vi os forpligtede til at spørge Staten om tilladelse at deltage i denne lovlige aktivitetet når vi ansøger om et kørekort eller registrere vores motoriserede køretøjer. Hvorfor skal vi bede om lov til noget som allerede er en medfødt Menneskeret? Er din bevægelsesfrihed din medfødte rettighed eller kun et privilegie?

Vi er født ind i et samfund der er dannet og styret af bogstaver og ord nedfældet på papir, vedtaget ved afstemning i Folketinget, underskrevet ved Guds nåde af Dronningen, og som vi har valgt at kalde lov. Slår man ordet lov op i den juridiske ordbog, finder man definitionen “retsregler”. Denne definition er selvfølgelig subjektiv, men hvad betyder det? Regler er normalt et sæt retningslinier der har til hensigt at regulere og ensrette vores handlemuligheder indenfor en specifik aktivitet som for eksempel fodbold eller håndbold. Retsregler må dermed betyde at det er regler man skal rette sig efter i så fald man ønsker at være en del af samfundet.

Hvilket samfund er du medlem af? De fleste vil nok besvare det spørgsmål med at sige at de er medlem af samfundet “Danmark”, hvilket også på sin vis er sandt. Men er Danmark noget fysisk i form af et stykke land som du er bosat på eller det noget fiktivt i form af nedfældede retsregler som du skal indrette dig under? Du blev i sin tid født som et suverænt fysisk Menneske af kød og blod på landjorden Kongeriget Danmark, men udfra et traditionelt lovmæssigt perspektiv, også kaldet lovmaksimer, kan fysiske eksistenser ikke underlægges de fiktive retsregler vi underlægges. Ordet Menneske ikke indgår i nogen dansk lovgivning eller juridisk ordbog. Dette har givet anledning til meget spekulation og frustration samt banet vejen for en lang række misforståelser omkring vores sande rolle som Menneske og borger.

Grundet en række alvorlige økonomiske begivenheder på verdensplan i det 20. århundrede, indførte man derfor en fiktiv enhed som vi Mennesker kunne vælge at interagere igennem juridisk og kommercielt i dette fiktive system. Denne fiktive enhed valgte man at kalde en person, som også senere blev tildelt et personnummer. Dit sygesikringsbevis, pas, kørekort og dåbsattest er alle sammen beviser for din person er registreret som aktiv og deltagende borger, som dermed er tildelt visse privilegier. Privilegier tildelt din person, som i forvejen var en medfødt rettighed som Menneske.

Ordet registrering oprinder fra ordet “regal” der betyder monark, Konge eller Dronning. En indlevering af en ansøgning om at registrere dine brugsgenstande eller en allerede lovlig aktivitet, opfattes juridisk set som at du tigger eller anmoder om henholdsvis at blive underlagt Dronningens Retsregler eller overlevere ejerskabet fra dig til Staten eller Dronningen. Det anses også rent juridisk at dem der tigger om noget, udemærket godt ved hvad de tigger om. Således bliver den ønskede aktivitet eller brugsretten til din genstand til et tildelt privilegie. Dette sætter en ganske almindelig hverdags handling som indregistrering af dit motoriserede køretøj på motorkontoret i et helt andet lys. Ved at indlevere din anmodning indregistrering overlevere du essentielt, af egen fri vilje, ejerskabet over dit private befordringsmiddel til Dronningen. I stedet bliver du tildelt et privilegie, som i denne sammenhæng er brugsretten til at benytte denne genstand på offentlige veje i Danmark. Et privilegie og en genstand du kan fratages når som helst du ikke overholder samfundets og Dronningens nedskrevne regler. Ingen kan tvinges til at indlevere en anmodning om registrering, men dette kan i dette tilfælde skabe et problem for dig da de fleste veje vi benytter os af opfattes som offentlige. Men hvad er retsstatens handlemuligheder overfor noget som ikke på behørig vis er registreret?

Men før et lovforslag bliver sendt til afstemning i Folketinget, skal det igennem en godkendelsesproces. Der findes kun ét samfund på denne Jord som har bemyndigelse til at godkende, udforme og nedfælde disse fiktive lovforslag. Det samme samfund har magten til at dømme og straffe dig i så fald du ikke tilpasser og efterlever deres regler. Navnet på dette samfund er The International Bar Association og blev dannet af en sammenslutning af fire hemmelige selskaber kendt som the Inns of Court som hører hjemme i den såkaldte Temple Bar i The City of London. The City er en selvstændig suveræn stat der ligger indenfor den fysiske afgrænsning vi kender som Byen London i Storbritanien, som selv den engelske Dronning må føje sig for når hun besøger.

Den danske afdeling eller filial til The International Bar Association hedder Advokatsamfundet eller på engelsk : The Danish Bar & Law Society. Alle dommere og advokater i verden er medlem af og sværget troskab til dette samfund i The City. Vælger du at indtræde i deres retssale, tilsidesætter du dine medfødte Menneskerettigheder og du er per definition skyldig indtil din uskyld er bevist. Her er retspleje også et privilegie da denne retssal ikke omhandler eller behandler dine rettigheder men omhandler udelukkende betalingsspørgsmål. Der bliver du underlagt deres regler eller jurisdiktion som også populært kaldes International Sø- og Handelsret som er lov om penge. Ud fra et rent juridisk perspektiv, bliver du anset, ikke som et Menneske men, som et maritimt produkt samt dermed medlem af dette ellers lukkede samfund. På den måde kan du dømmes og straffes efter deres regelsæt, selvom du ikke er tilvejebragt med denne fulde redegørelse.

Selvom omdrejningspunktet i den nuværende danske lovgivning er personen, så har man ikke valgt at tilvejebringe en oversættelse af dette ord. Det er til trods for at ordet flittigt bliver benyttet i juridiske sammenhæng samt at man vælger at skelne imellem en såkaldt fysisk person og en juridisk person. Begge henviser til en fiktion med stor set lige rettigheder.En fysisk person henviser til din fiktive juridiske enhed med dertil hørende personnummer og en juridisk person er den fiktion som vi kender som et firma eller en virksomhed med dertil hørende virksomhedsnummer. Slår du ordet person op i en engelsk ordbog finder du definitionen corporation eller på dansk en virksomhed. Der hvor mange misforståelser opstår er hvor folk forveksler dem selv med deres person. Med andre ord, du er ikke en person, du har en person.

At agere på vegne af eller stedfortræder for din person kan bringe mange fordele med sig, men også mindst lige så mange ulemper, afhængigt af dine specifikke mål og handlinger. Da ingen har hverken pligt eller motiv til fortælle dig om disse forhold, er det dermed din egen opgave at skabe netop din sandhed og handlemønster. En lang række af de folk der de senere år er blevet klar over disse ting, føler de er blevet ført bag lyset. Det er vigtigt at forstå at dette fiktive system er blevet indført i god mening for at give os den bedst mulige fysiske og juridiske beskyttelse. Dit personnummer skal opfattes som en form for forsikring der betaler for uddannelse, hospitalshjælp, understøttelse anden forplejning. Dermed kan dit personnummer opfattes som et kontonummer til en uendelig eller forudbetalt konto, som du kan og bør drage nytte af.

En af ulemperne ved at agere som person, og samtidig grunden til at man i sin tid indførte dem, er at din person bliver holdt som skyldner for statsgælden i form af opkrævning af skatter og afgifter. Stik imod almen opfattelse og sund fornuft, bliver dine skattepenge ikke kanaliseret direkte ud i samfundet, men går udelukkende til afbetaling af indenlandsk og udenlandsk statsgæld. Dette er en helt anden diskussion som kan behandles i en anden artikel, da det kræver en dybere forståelse for finansielle mekanismer i det fiktive valutasystem vi har skabt. En anden stor ulempe ved at agere som person, er at du dermed frasiger dig dine medfødte rettigheder og i stedet bliver tildelt privilegier indenfor Advokatsamfundets afgrænsninger. Menneskerettigheder så som ytringsfrihed og bevægelsesfrihed er kun priviligier hvis du vælger at agere som person. Privilegier som kan tages fra dig når som helst det skønnes nødvendigt. Netop disse to privilegier syntes de senere år gradvist at blive indskrænket i takt med en stigende frygt i samfundet og en forværrende økonomisk udsigt.....


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 aug 2011 11:33 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 apr 2010 18:10
Indlæg: 286
Heey du gamle fååårk jeg savner de sjove tider i lunden :D menjeg vil finde ud af om jeg kan komme


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 aug 2011 11:44 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 feb 2009 20:53
Indlæg: 854
Geografisk sted: Milano
QuaZ skrev:
Vi lever i en kompliceret og forvirrende verden. FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder artikel 13 fastslår blandt andet at : “Enhver har ret til at bevæge sig frit......indenfor hver stats grænser.” Alligevel føler vi os forpligtede til at spørge Staten om tilladelse at deltage i denne lovlige aktivitetet når vi ansøger om et kørekort eller registrere vores motoriserede køretøjer. Hvorfor skal vi bede om lov til noget som allerede er en medfødt Menneskeret? Er din bevægelsesfrihed din medfødte rettighed eller kun et privilegie?

Selvfølgelig skal man have et kørekort for at bruge en bil, det er det eneste ansvarlige, ellers må man gå - det kræver nemlig ikke andet end ben.
Det er noget vås du skriver.

Jeg gider ikke kommentere resten fordi jeg har tømmermænd og ikke fatter hvad det går ud på.

_________________
"I'm a man of honour, a truthful person, a gentleman of absolute morality."


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 aug 2011 15:52 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 okt 2010 17:19
Indlæg: 319
Geografisk sted: Nørrebro
TheStar skrev:
Heey du gamle fååårk jeg savner de sjove tider i lunden :D menjeg vil finde ud af om jeg kan komme


Flere svampe! .. Men vi flytter (bliver smidt) ud om 10 dage :P Så kunne denne BZ aktion sgu ikke bære længere - 6 mdr ! w00p - men find os ude i det fri! aka. gaden og staden ^^,

Silvio Berlusconi skrev:
Selvfølgelig skal man have et kørekort for at bruge en bil, det er det eneste ansvarlige, ellers må man gå - det kræver nemlig ikke andet end ben.
Det er noget vås du skriver.

Jeg gider ikke kommentere resten fordi jeg har tømmermænd og ikke fatter hvad det går ud på.


Er det kortet eller dig der kører bil? :) Selvfølgelig skal vi lære at køre bilen, som cyklen, som at gå på vores ben.
Det kræver heller ikke andet end din krop og lidt praktisk lære og viden for at køre bil :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 aug 2011 17:45 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 aug 2011 17:33
Indlæg: 326
QuaZ skrev:
Er det kortet eller dig der kører bil? :) Selvfølgelig skal vi lære at køre bilen, som cyklen, som at gå på vores ben.
Det kræver heller ikke andet end din krop og lidt praktisk lære og viden for at køre bil :)


Du er jo idiot. Puf lidt mindre på fredspiben og prøv igen når tågen er lettet. En bil er en hurtigtbevægende, flere tons tung metalklods fyldt med ekstrem brandbar væske, og færdselsregler er temmeligt komplicerede. Det ville være fuldstændig vanvittigt IKKE at kræve en gennemgående uddannelse af nye billister, og et sådant krav er noget kun en statsmagt kan gennemtvinge og håndhæve. Hvad er dit alternative forslag? At bede folk om at love højt og helligt at de nok skal køre forsvarligt, og derefter give dem et lykkønskende håndtrykt, en pose weed og en bob marley CD og sende dem ud i trafikken?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 14 aug 2011 20:56 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 okt 2010 17:19
Indlæg: 319
Geografisk sted: Nørrebro
Tak :-)

Det sjove fra mit synspunkt af er at du bruger eksemplet i indledningen fremfor at forholde dig til eksempelvis
Citat:
Stik imod almen opfattelse og sund fornuft, bliver dine skattepenge ikke kanaliseret direkte ud i samfundet, men går udelukkende til afbetaling af indenlandsk og udenlandsk statsgæld


Hvorfor forholder du dig ikke til de andre punkter i teksten? For egentlig drejer teksten i sin helhed sig på ingen måde om hvorvidt eller ej vi skal gennemgå træning og en færdigshedsprøve for at bevise vores kvalifikationer overfor en, af andre mennesker udpeget autoritetsfigur :-)

Jeg kan godt lide alle dine logiske fejlslutninger <3 :) knæk & bræk


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 aug 2011 12:10 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 apr 2010 18:10
Indlæg: 286
TheStar skrev:
Heey du gamle fååårk jeg savner de sjove tider i lunden :D menjeg vil finde ud af om jeg kan komme


QuaZ skrev:
Flere svampe! .. Men vi flytter (bliver smidt) ud om 10 dage :P Så kunne denne BZ aktion sgu ikke bære længere - 6 mdr ! w00p - men find os ude i det fri! aka. gaden og staden ^^,




fuck hvor stenede... hvad gjorde du så for at blive smidt ud :p


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 aug 2011 21:14 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 23 okt 2010 17:19
Indlæg: 319
Geografisk sted: Nørrebro
TheStar skrev:
TheStar skrev:
Heey du gamle fååårk jeg savner de sjove tider i lunden :D menjeg vil finde ud af om jeg kan komme


QuaZ skrev:
Flere svampe! .. Men vi flytter (bliver smidt) ud om 10 dage :P Så kunne denne BZ aktion sgu ikke bære længere - 6 mdr ! w00p - men find os ude i det fri! aka. gaden og staden ^^,




fuck hvor stenede... hvad gjorde du så for at blive smidt ud :p


Køkkenhaven blev vores endeligt ! :P


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 aug 2011 19:48 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 14 apr 2010 18:10
Indlæg: 286
QuaZ skrev:
TheStar skrev:
TheStar skrev:
Heey du gamle fååårk jeg savner de sjove tider i lunden :D menjeg vil finde ud af om jeg kan komme


QuaZ skrev:
Flere svampe! .. Men vi flytter (bliver smidt) ud om 10 dage :P Så kunne denne BZ aktion sgu ikke bære længere - 6 mdr ! w00p - men find os ude i det fri! aka. gaden og staden ^^,




fuck hvor stenede... hvad gjorde du så for at blive smidt ud :p


Køkkenhaven blev vores endeligt ! :P



hvis den blev jers :P hvorfor er i så blevet smidt ud :P


Top
 Profil  
 
Indlæg: 13 okt 2011 21:21 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 02 feb 2003 02:01
Indlæg: 169
QuaZ skrev:

En af ulemperne ved at agere som person, og samtidig grunden til at man i sin tid indførte dem, er at din person bliver holdt som skyldner for statsgælden i form af opkrævning af skatter og afgifter. Stik imod almen opfattelse og sund fornuft, bliver dine skattepenge ikke kanaliseret direkte ud i samfundet, men går udelukkende til afbetaling af indenlandsk og udenlandsk statsgæld. Dette er en helt anden diskussion som kan behandles i en anden artikel, da det kræver en dybere forståelse for finansielle mekanismer i det fiktive valutasystem vi har skabt. En anden stor ulempe ved at agere som person, er at du dermed frasiger dig dine medfødte rettigheder og i stedet bliver tildelt privilegier indenfor Advokatsamfundets afgrænsninger. Menneskerettigheder så som ytringsfrihed og bevægelsesfrihed er kun priviligier hvis du vælger at agere som person. Privilegier som kan tages fra dig når som helst det skønnes nødvendigt. Netop disse to privilegier syntes de senere år gradvist at blive indskrænket i takt med en stigende frygt i samfundet og en forværrende økonomisk udsigt.....


Hej QuaZ

Lad mig starte med at sige at jeg har sympati med hele den der freeman og Jordan Maxwell ting. Der er dog et par problemer, det vigtigste er antydningen af at man kan "snyde" systemet ved at gøre symbolske handlinger. Det kan man ikke. Retssystemmet er ikke, som du vel kan fornemme, til for mig, dig eller noget nogen kalder retfærdighed. Retssystemmet er skabt af magthaverne for magthaverne med henblik på at kontrollere dig. Youtuben er fuld af optimister som hævdede at de var maritimt gods, erklærede domsstolen illegitim eller udråbte sig som "sovereign", resultat - ekstra straf for forragt for dommeren og sagen kører videre.

Hvad angår medfødte rettigheder, så findes de kun som retoriske virkemidler. Vi har ingen rettigheder, kun privilegier som kommer og går.
Det er ikke fordi at jeg er ond og synes at børn og dyr skal pines, det jeg mener er at børn og dyr bliver kun beskyttet hvis nogen vil beskytte dem, naturen er nådesløs.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 14 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 25 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team