Jeg mener det et sundhedstegn, når mennesker går på gaden og gør opmærksom på deres frustrationer, også selvom de ikke præcist kan formulere, hvordan problemerne løses, eller hvad problemet egentlig er. Det er tegn på utilfredshed, som skal tages alvorligt.
Hvis man føler sig tryg ved at usynlige hænder bestemmer retningen og sørger for et godt samfund, så skal man afskaffe staten. I så fald bestemmer de multinationale selskaber.
Men det er staterne, der har ansvaret for lovgivningen og økonomien og dermed også for finansielle kriser. Stater har fejlet, men det bør ikke føre til afskaffelse af stater, men til bedre ledelse. Uden stater til at blande sig i markedet og uden omfordelingspolitik, vil pengene ophobes på færre og færre hænder.
Det er op til vælgerne, at bestemme hvilken politisk ledelse, de vil ha. Vælgerne har efterspurgt urealistisk høje forbrugsmuligheder og derfor har vi haft ledere som lover os præcis det,, selvom deres løfter er urealistiske og uanset de langsigtede konsekvenser. Flere har advaret, men ingen gad høre på negative forudsigelser, som ødelagde en god fest.
Vores finansielle situation, skyldes dermed os alle sammen og de politikere vi har valgt. Det er også pga. manglende tillid, til det politiske systems evne til at lede, at landenes kreditværdighed falder og renterne stiger og landene låses fast i uløselige gældsproblemer.
Vi mangler politikere, som tør fortælle, at festen er forbi og i øvrigt var baseret på en helt urealistisk vækst og på alle mulige måder, på et skadeligt forbrug.
Jeg er helt enig med dem, der siger, at det er dårlig lovgivning, som er skyld i finanskrisen, men det får mig ikke til at ønske statens rolle mindre. Jeg ønsker den agerer anderledes og det kan vælgerne få staten til, hvis de kræver det. Vi har de politikere vi har bedt om at få og på den måde er det befolkningens egen grådighed, som har skabt de problemer vi har i dag.
Hvad angår ansvar og adfærd, så tager mennesker ikke nødvendigvis ansvar, hvis der ikke er et socialt system og der ikke er adgang til lægehjælp, eller hvis mulighederne for at få hjælp begrænses. Jeg kan ikke se noget der tyder på det, men vil gerne oplyses.
Mennesker vælger, både de svage og de stærke, ofte at gå veje, som går ud over andre. De svage bliver måske simple kriminelle, som gør gaderne usikre, de stærke tager røven på de svage. Det er et problem og er egentlig meget enkelt. Derfor er det nødvendigt med en stat, som blander sig i markedet og i den måde vi lever vores liv på. Desværre.
_________________ The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.
Most of the physical world is unseen.
|