Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=15&t=42100 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Khazim [ 17 sep 2012 15:05 ] |
Titel: | Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! |
Citat: Kampen mod narkotika har slået fejl. Trods alle forsøg på at bekæmpe salg af ulovlige rusmidler i Danmark må man konstatere, at det er mere og mere udbredt og tilgængeligt i vores land. Det er der en simpel grund til: nemlig efterspørgsel! Så længe der er en efterspørgsel, er der et marked, lovligt eller ulovligt. Nu har man forsøgt i mange år at dæmme op for salget og forbruget af euforiserende stoffer, men det er ikke lykkedes. Det er på tide at erkende, at så længe befolkningen vil have stoffer, vil der være stoffer at få. Vi bruger mange millioner årligt på politi- og efterforskningsarbejde, samt afsoningsstraffe, som ikke reelt gør en forskel. Så snart en pusher bliver sat bag lås og slå, vil der være en ny til at tage hans plads. Så snart en bagmand bliver afsløret vil der være en anden til at overtage hans markedsandel. Hvorfor? Fordi der er en efterspørgsel! Det nytter ikke noget at bekæmpe befolkningens ønsker med lovgivning. Meget af den kriminalitet, såsom røverier og indbrud, der følger med narkomisbrug, skyldes de høje priser, som gør, at der skal skaffes store summer for at opretholde et dagligt forbrug. De høje narkopriser er en direkte følge af, at stofferne er forbudte. På grund af den store risiko forbundet med smugling, distribution osv., kan hvert led i kæden tjene en kæmpe avance, hvilket gør stofferne enormt dyre. Hvis stofferne var legale, kunne de købes langt billigere, hvilket fuldstændig ville fjerne de organiserede banders indtjeningsmuligheder. En anden negativ virkning af forbuddet er, at stofferne bliver "cuttet", dvs. blandet op med andre, ofte skadelige og giftige, stoffer for at maksimere profitten. Mange af de sundhedsmæssige problemer i forbindelse med stofmisbrug skyldes stoffernes ringe kvalitet og varierende styrke. En legalisering vil gøre det muligt at sælge renere stoffer med mere forudsigelig virkning og dermed forhindre dødsfald og sygdomme. Erfaringer fra Portugal, hvor man har haft afkriminaliseret brugen af narko siden 2001, viser at der ikke er sket en stigning i antallet af stofmisbrugere, tværtimod er stofbruget blandt unge faldet. Desuden er følgekriminaliteten, samt antallet af HIV- og AIDS-tilfælde blandt stofbrugere faldet væsentligt. Man kunne forestille sig, at Portugal ville være oversvømmet af narkoturister, men dette har ikke været tilfældet. Alt i alt er fordelene ved legalisering langt større end ulemperne. Vi i Frihedskæmperne mener ikke, at narkotikamisbrug bør fremmes, og netop derfor er vi tilhængere af legalisering. Det vil fjerne stofmarkedet fra de organiserede kriminelle og gøre stofbrug til et spørgsmål om personligt ansvar. Det er langt bedre med frihed under ansvar end forbud, som snarere pirrer nysgerrigheden og fører unge mennesker ind i en kriminel underverden. http://frihedskaemperne.dk/blog/2012/09/15/narko-skidt-derfor-legaliseres |
Forfatter: | Khazim [ 17 sep 2012 15:12 ] |
Titel: | Re: Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! |
IMO den absolut bedste narkotikapolitik i dansk politik til dato og sresten af deres program er også ret godt. Jeg kan dog tage mig til hovedet over at være enig med ruth'en ![]() |
Forfatter: | Røvkussen [ 17 sep 2012 15:45 ] |
Titel: | Re: Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! |
Khazim » 17 sep 2012 15:12 skrev: og sresten af deres program er også ret godt. JA! Den her er ret god: http://frihedskaemperne.dk/politik/abort ![]() |
Forfatter: | Khazim [ 17 sep 2012 15:52 ] |
Titel: | Re: Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! |
Fjas » 17 sep 2012 15:45 skrev: Khazim » 17 sep 2012 15:12 skrev: og sresten af deres program er også ret godt. JA! Den her er ret god: http://frihedskaemperne.dk/politik/abort ![]() Hvad med resten af programmet? F.eks. Citat: Stat og kirke Vi har religionsfrihed i Danmark. Man har altså frihed til at dyrke sin egen religion på hvilken som helst måde, blot det ikke strider mod lovgivningen. Dette forudsætter et personligt engagement — statslig indblanding er unødvendig. Kirken skal drives på frivillig basis Selv om kristendommen i Danmark har en historisk forankring i den evangelisk-lutherske kirke, bør alle trosretninger være lige for loven. Frihedskæmperne mener således, at folkekirken skal løsrives fra staten, og på lige fod med andre trossamfund forvalte forpligtelser og livsudfoldelser på frivillighedens basis. Herved bliver kirkeministeriet overflødiggjort. Bland ikke stat og religion Et trossamfunds indre liv skal ene og alene bestemmes af medlemmerne selv uden indblanding fra statsmagten. Enhver form for sammenblanding af religion og stat er uhensigtsmæssig og medfører interessekonflikter, da stat og religion formodes at have forskellig målsætning. Kirkebygninger Vi forestiller os, at nogle kirker vil blive brugt som historiske monumenter, mens andre sælges eller lejes ud til kirkelige formål, med den klausul, at de bevares i deres stil og udformning af hensyn til den historiske arv. Ejerforholdet staten og folkekirken imellem skal udredes. Civilregistrering Folkekirkens hidtidige forpligtelser omkring civilregistrering m.m. bør overgå til de kommunale myndigheder. Citat: EU EU er et politikerskabt embedsmandsvælde uden grobund i befolkningerne, som når de er blevet hørt, ofte har stemt nej. EU er således en kolos på lerfødder — et elitært projekt, som kun kan fastholdes ved at undertrykke de naturlige kulturelle og politiske forskelle nationerne imellem. Overtagelse af Danmarks suverænitet Frihedskæmperne er i stærk opposition mod EU's systematiske overtagelse af medlemslandenes lovgivning og suverænitet. Endvidere er EU-medlemskabet en kæmpe udgift for Danmark. I 2010 kostede det således Danmark godt 6 milliarder kroner netto at deltage. En stadig snævrere sammenslutning Siden indgåelsen af Rom-traktaten i 1957 har medlemsstaterne forpligtet sig til at arbejde for "en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk”. Det har altså været en politisk dagsorden fra starten at arbejde hen imod et økonomisk og politisk total-integreret Europa, et de facto Europas Forenede Stater. Selvom Danmark har været en del af denne stadig tættere integration siden 1973, er dette ikke blevet kommunikeret klart til den danske befolkning. Ingen tillid til euroen Frihedskæmperne har ingen tillid til euroens overlevelse i sin nuværende form og mener, at projektet fra starten har været et urealistisk eksperiment, hvor vidt forskellige økonomiske virkeligheder og traditioner er forsøgt sammenkoblet politisk. Helt ud af EU Danmark har afgivet en væsentlig del af sin suverænitet til EU. Det er nu, vi skal trække os ud, før det er for sent. Hvis vi vil bevare Danmarks selvstændighed, skal vi helt ud af EU så hurtigt som muligt! Frihedskæmperne mener, at Danmark hurtigst muligt skal helt ud af EU at EU er et elitært og udemokratisk projekt at EU er et kæmpemæssigt organiseret spild af tid og ressourcer at Danmark vil drage økonomisk fordel af at stå uden for EU at Danmark i øvrigt skal samarbejde og samhandle med alle vores naboer og Citat: Globalisering
Globaliseringen af verdensøkonomien har stillet Danmark i nye konkurrencemæssige udfordringer. Den teknologiske udvikling har muliggjort umiddelbar udveksling af information på tværs af kontinenterne og har gjort danske virksomheder i stand til at outsource store dele af deres produktion til lavtlønsområder. Sårbar økonomi Denne udvikling kan være gavnlig for omsætningen, men rummer samtidig store risici, idet Danmark, som et lille land med en åben økonomi, har gjort sig meget sårbar over for internationale økonomiske kriser, prisstigninger og fremmede regeringers politiske indgreb i markederne. Et konsulentland De senere år har det fremherskende budskab været, at danskerne i fremtiden skal leve af vores viden og knowhow. Derved bliver vi et konsulentland; med konsulentydelser der på kort sigt er meget indbringende, men som på langt sigt vil blive sværere og sværere at sælge, i takt med at udviklingslandenes egne befolkninger opnår samme vidensniveau som os. Mistede værdier Reelt har Danmark flyttet store værdier og mange arbejdspladser ud af landet — oven i købet i høj grad til lande som ligger geografisk og politisk langt fra os. Vi har brug for at få produktion af fysiske varer tilbage, så vi ikke står efterladt med teoretisk viden uden den praktiske erfaring, der følger af egen produktion. Konkurrenceevnen Vi bør imødegå denne udvikling ved at sikre et erhvervsklima i Danmark, som tiltrækker kapital og skaber arbejdspladser. Dette kan ikke gøres uden en gennemgribende reform af samfundsøkonomien. Prisen på dansk arbejdskraft er alt for høj, hvilket gør vores varer alt for dyre at producere. Derfor skal skattetrykket sænkes markant, så lønningerne kan sænkes uden forringelse af købekraften. |
Forfatter: | Røvkussen [ 17 sep 2012 16:05 ] |
Titel: | Re: Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! |
Jeg kan ikke se noget program, kun 6 mærkesager. Ganske vidst er narkopolitikken lige i skabet, men når det kommer fra den psykopat, så gider jeg ikke engang så meget som overveje. I øvrigt så modsiger de jo sigselv fuldstændigt. "Så længe der er en efterspørgsel, er der et marked, lovligt eller ulovligt." Det siger de om Narko, men det kan lige så godt passe på abort. |
Forfatter: | Reefie [ 17 sep 2012 16:33 ] |
Titel: | Re: Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! |
Jeg tvivler meget stærkt på, at Evensen reelt bekymrer sig om andet end at forbyde fri abort. Det var netop derfor hun stiftede partiet. |
Forfatter: | Snoezel [ 17 sep 2012 19:22 ] |
Titel: | Re: Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! |
Fjas » 17 sep 2012 16:05 skrev: I øvrigt så modsiger de jo sigselv fuldstændigt. "Så længe der er en efterspørgsel, er der et marked, lovligt eller ulovligt." Det siger de om Narko, men det kan lige så godt passe på abort. Kommer jo an på hvor du trækker grænsen for hvornår fosteret er et foster og en del af kvinden og hvornår det bliver til et individ, men jeg kan godt følge dig... ![]() |
Forfatter: | wEstzIde [ 18 sep 2012 00:32 ] |
Titel: | Re: Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! |
Jeg stod 200% af ved at de ikke gik ind for fri abort. Nej tak. |
Forfatter: | CrazyDog [ 18 sep 2012 12:14 ] |
Titel: | Re: Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! |
Noget af det lyder spænende, men jeg tror de er lige så fyldt med flæsk og helium som alle andre politikere. Det er da bare rart at se, at flere og flere mennesker ser anderledes på tilgangen til Danmarks narko-politik... |
Forfatter: | Hypnos [ 19 sep 2012 23:30 ] |
Titel: | Re: Narko er noget skidt – derfor skal det legaliseres! |
wEstzIde » 18 sep 2012 00:32 skrev: Jeg stod 200% af ved at de ikke gik ind for fri abort. Nej tak. Enig - hold kæft en skam! |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |