Jeg kan godt lide argumentet om at det er fint at spise kød fordi det smager godt. Så har man erkendt at man synes det er i orden at opfostre og dræbe dyr for sin blotte fornøjelses skyld. Om man så får mest fornøjelse ud af rævejagt, at dræbe kattekillinger med en hammer eller ved at spise kød, må vel være en personlig sag.
Jeg synes ikke det er i orden, at slå dyr ihjel for sjov, så jeg er ikke enig at din ovenstående sammenligning, selvom jeg må erkende, at mit indlæg åbenbart kan tolkes sådan. Jeg bryder mig heller ikke om at se dyr eller mennesker lide, så rævejagt er jeg ikke med på.
Du har måske ikke læst, at jeg mener det er den industrielle og mekaniske udnyttelse, som er problemet.
Jeg kan godt forstå, hvis man af kvalme over menneskets industrielle udnyttelse af dyr og natur vælger fx. at være vegetar. Men for mig at se, er det altså netop den forkvaklede og overdrevne udnyttelse, som er problemet og ikke at mennesket er kødædere af natur (hvilket jeg mener ganske meget tyder på, at mennesket er).
Hvis det derimod skyldes en naiv Disneyficering, hvor dyrene menneskeliggøres, eller for den sags skyld en forestilling lidt alá Jehovas Vidners, som fremstiller det kommende paradis med billeder af løven og lammet, der græsser side om side, så synes jeg ærlig talt det er lidt langt ude og en kunstig fantasiverden, som bygger på falske principper, da mennesker (som de er flest) er dræbere, så snart sulten melder sig.
Jeg tager dog hatten af og bøjer mig i støvet, hvis de fine principper fastholdes, om så døden truer. Det er jo set, bla. af nogle Jehovas vidner i Auschwitz, der demoraliserede lejrkommandanten og hans SS-personale ved at glæde sig og råbe "halleluja" når de fik pisk også helt til det sidste, da de blev skudt. Det ødelagde den gode dommedags stemning for SS og gjorde stort indtryk på den ellers ret kyniske lejrkommandant, så meget at han beskriver det med lige dele forundring og beundring i sin dagbog.
De fleste blev dog som dyr og slog ihjel for en bid brød. Jeg håber inderligt, at jeg selv ville holde mig for god og hellere gå i døden, end at opføre mig så lavt, men jeg kan ikke love det, for jeg har ikke prøvet det, ligesom jeg heller ikke tror andre debattører i denne tråd kan love noget, uanset hvor gode mennesker de føler sig, i forhold til dem som ikke "har set lyset".
Måske kan det menneske, der erkender og står ved sin natur, som dræber af værste skuffe (det er trods alt derfor vi hersker over dyrene og planeten og kan diskutere fine tanker på internettet og ikke render rundt på alle fire som jagede dyr), bedre kontrollere sine instinkter og bevare sin menneskelighed, mens de der ikke kender den side af sig selv eller ikke vedstår den og føler sig hævet over den, vil overraskes og få sig en slem forskrækkelse, når de kigger i spejlet og ser deres arkaiske lag åbenbare sig på den mest modbydelige, nederdrægtige, primitive og dyriske måde.
Det håber jeg ikke.