Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

,,Religion serverer forbudt stof - men det er slut nu"
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=15&t=53233
Side 1 af 1

Forfatter:  Shambhala [ 15 mar 2017 13:09 ]
Titel:  ,,Religion serverer forbudt stof - men det er slut nu"

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2017-03-15-religion-serverer-forbudt-stof-men-det-er-slut-nu

Sakset fra artiklen:
Citat:
Tilhængere af Santo Daime må ikke servere en psykedelisk drik til ceremonier. Det slår dom fast onsdag.

Tilhængerne af Santo Daime-religionen må ikke servere den forbudte drik Ayahuasca til ceremonier. Religionen kan heller ikke blive godkendt som en religiøs menighed.

Det står klart efter en dom i Østre Landsret onsdag.

Foreningen Nordens Céu Sagrado Mester Fernandos Center for Meditation og Videnskab havde ellers sagsøgt både Sundheds- og Ældreministeriet og Kirkeministeriet for at få lov til at servere drikken og blive godkendt som menighed.


Men begge ministerier har Østre Landsret frifundet.

Indeholder afhængighedsskabende stof
Tilhængerne af Santo Daime har argumenteret for, at det er en begrænsning af religionsfriheden, når myndighederne ikke vil give dem lov til at servere ayahuasca-vin ved deres ceremonier.

I maj 2014 søgte foreningen dispensation til at importere ayahuasca til de religiøse ceremonier.

Men det daværende Social- og Sundhedsministerium afslog i 2015 at give foreningen dispensation. Ifølge ministeriet skaber DMT afhængighed, og misbrug fører til sundhedsmæssige og sociale problemer.

Foreningen søgte også Kirkeministeriet om at blive godkendt som religiøs menighed. Men det afslog ministeriet blandt andet med den begrundelse, at foreningen ville overtræde loven, hvis den importerede ayahuasca.

Forfatter:  Enspænderen [ 15 mar 2017 16:10 ]
Titel:  Re: ,,Religion serverer forbudt stof - men det er slut nu"

Jeg håber at dommen bliver appeleret til højesteret. De har en god sag, for dommen fra østre landsret bygger på en løgn. DMT skaber ikke afhængighed, og det fører ikke til sundhedsmæssige og sociale problemer. Hvordan kan vi have tillid til vores retssystem, når det har en lemfældig omgang med sandheden?

Forfatter:  ...,,.., [ 15 mar 2017 17:15 ]
Titel:  Re: ,,Religion serverer forbudt stof - men det er slut nu"

Amen de skulle få lov at bytte deres daglige rødvin ud med et stort glas bitter junglebryg, gerne fusioneret med tobak og spyt, og så se hvor meget de har lyst til at sælge deres fladskærm for at få råd til en ny skålfuld. Jeg vil vove at påstå at de hellere vil bi-jobbe i trafikministeriet resten af livet, end at skulle igennem det cirkus igen.
Ayahusca eller DMT er på ingen måder rekreationelt ville de hurtigt opdage. Det er måske endda den mindst afhængighedsskabende substans jeg nogensinde har oplevet.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/