Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Legalisering
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=15&t=53478
Side 1 af 1

Forfatter:  Alf'n [ 12 maj 2017 18:24 ]
Titel:  Legalisering

Hej Psychedelia. :hjerte:
Jeg sidder og undres over den narkolovgivning vores bevidsthed er underlagt. Jeg undres over hvordan det samfund, som angiveligt repræsenterer frihed, har underlagt så strenge restriktioner for dens borgeres bevidsthed.

Jeg har forståelse for hvorfor mekanismer (skydevåben) i nogles hænder kan være ulovlige, men så alligevel ikke helt, da denne lov kan undgås ved medlemskab i den rette klub (politi el. skydeklub), eller ved ansøgning om tilladelse der skikkes efter korrekt demonstration af mekanismens kunnen og ved at udvise forståelse for de farer der kan være ved brugen af disse mekanismer.

Der er som bekendt oprettet straffrizoner for narkomaner på Vesterbro, hvor jeg i går var på mit første besøg i nordens største fixerum, H17, og det slog mig at ud af alle de der var der, var størstedelen udenlandske. Disse fixerum, skyen inklusiv, har i mine øjne udfoldet sig som en form for ”junkieturisme”, der tiltrækker narkomaner fra hele verden. Selvom H17 er et ”trygt” sted, syntes det i mine øjne som fejlslagent ift. den gode stemning der florerer på Christiania og som indirekte bekæmpes gennem krigen på cannabis.

Men mit egentlige spørgsmål er om hvorvidt stoffer skal lovliggøres gennem reformer, eller om folketinget helt og holdent skal vedtage at droppe alle de nuværende restriktioner ift. euforiserende stoffer, og i stedet indføre kvalitetskrav og kvalitetskontrol.
Jeg hælder selv mest til en reformering af narkolovgivningen således at frigivelsen og udbredelsen består i institutionelle omstændigheder, på lige fod som ved ansøgning og uddelegering af jagttegn, men samtidig en komplet legalisering af de uskadelige stoffer som cannabis, LSD og svampe. Hvor der ved samtid oprettes offentlige terapicentre med eksperter som i psykiatrien, men uden den fordømmende og diagnosticerende tilgang til den der efterspørger råd og vejledning.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/