Psychedelia.dk

Monopoler er dårlige.

No doubt, sådan er det...som regel ihvertfald.
Men i virkeligheden bli'r vi jo opdraget med at monopol er den rigtige metode!!
Vi lærer som børn at vores forældre bestemmer, med en monopol lignende status, over os.
Hvad signalerer det egentlig?

Hvis konkurrence er godt, hvorfor skal der så ikke også være konkurrence på forældreretten. Hvis lille ida hellere vil ha' bo's forældre som forældre, hvorfor skal lille ida så ikke ku' træffe det valg? Hvorfor har idas forældre automatisk monopol-agtig ejendomsret over ida?
Og lærer ida ikke på den måde, at det er legitimt for nogle mennesker (typisk de ældre) at herske over andre? (typisk de yngre)

Et sidespørgsmål ku' også være; Hvornår er man myndig? Er den kriminelle lavalder korrekt? Hvornår er man et selvstændigt individ og hvornår er man 'andres' ejendom? (børn og umyndiggjorte 'ejes' jo af andre)

Jeg spør' i forlængelse af Dankdawgs go'e debat om psykedelisk politik og vores allesammens frihed.

Set ud fra mit synspunkt skal der være en balance mellem frihed og tryghed. Det medfører så at der ikke skal være fri konkurrence på alle områder.

F.eks. skal børn ikke have ret til at skifte forældre. Og der skal ikke være fri konkurrence på pengeudstedelse. Det var der faktisk en forholdsvist anerkendt tysk økonom der foreslog. Enhver bank skulle kunne udstede sin egen valuta, og det var så op til forbrugerne om de havde tilstrækkelig tiltro til banken, til at de ville benytte deres valuta. Det er efter min mening noget der ville øge utrygheden væsentligt.

Som i så mange af livets forhold gælder det om at finde den rette balance. (Mellem det appolinske og det dionysiske, hvis man skal være karl-smart).

De rene løsninger f.eks. totalt anarki på den ene side og betonkommunisme på den anden side, er simpelt hen ikke i overenstemmelse med vores grundlæggene behov.

Med hensyn til den kriminelle lavalder. Jeg synes den er god som den er idag. Men selve straffeloven kunne godt trænge til en revision. Hvad skal det f.eks. gøre godt for at sende de to unge fjolser som blev dømt for mordbrand i fængsel i 8-10 år? Det er da totalt spild af resourcer. Der må kunne straffes på en måde som gør at folk bidrager til samfundet under soningen, og kommer ud som bare en anelse klogere.

[ 25 November 2002: Besked ændret af: Felix ]

JEL:
Du tager ikke højde for at børn ikke er i stand til at være fuldt ud ansvarlige individer, men når det er sagt, så er det i mine øjne vigtigt at opdrage børn til at være stærkt individualistiske, i modsætning til det som man lærer i de offentlige børnehaver: nemlig at være ekstremt kollektivistisk. Som menneske er det vigtigt at man kan lidt af det hele: tage imod ordrer, give ordrer, dele, forsvare sig, argumentere, arbejde fysisk, osv. Og vi ruster bedst børnene hvis vi sørger for at de har så mange kundskaber som muligt og selv kan tage ansvar for deres eget liv. Hvad angår kriminel lavalder, well, så synes jeg ikke den skal sættes ned, ihvertfald ikke så længe vores straffesystem er som det er. Frihedstraf forhøjer som bekendt risikoen for at komme ud i yderligere kriminalitet, så det ville jeg synes var en dårlig idé for f.eks. en 13-årig.

Felix:
Fri konkurrence på valutamarkedet er faktisk en god idé. Jeg har en spændende artikel

HER som du kan læse om en privat valuta som bestemt ikke er dum.
Du må huske at for at en privat valuta skal fungere, bliver den nødt til at være stabil og gangbar. Derfor er f.eks. guldbaseret valuta en glimrende idé, da chancen for et pludseligt gold-rush er ret lille. Hvis en valuta ikke holdes stabil af producenten, ja så er der jo ingen der gider at bruge den, og så køber forbrugerne en anden valuta istedet. Det er en god ting, da vi på den måde for det første har et frit valg (ja, der er ingen grund til at være bange for selvbestemmelse) og for det andet kan beskytte os selv imod svage valutaer, som vi jo ellers kan blive tvunget til at hvis vi nu er så uheldige at vor nationale valuta devalueres eller lignende (se f.eks. Argentinas situation).

I det hele taget går jeg ind for så meget selvbestemmelse til individet som muligt. Jeg forstår ikke den dér 'Onkel Tom/slavementalitet' hvor man går ud fra at staten er bedre til at træffe valg end vi selv er. Hvis liv er det egentlig vi lever? OG siger vor erfaring os ikke at staten altid lyver, bedrager og snyder os? Vær ikke bange for at stå på egne ben.