Psychedelia.dk

Jeg har tit tænkt over hvilket politisk ståsted der egentlig passer bedst til folk der som os, benytter sig af diverse psykedeliske (og andre) stoffer? At støtte op om partier som DF, Konservative og Venstre giver ikke meget plads til folk som os. Selv om der findes folk i Venstre og Konservatives ungdomsorganisationer med et mere liberalistisk tilsnit der går ind for at det er et personligt valg, så er det noget de tager afstand fra i moderorganisationerne. Radikale Venstre er pladderhumanister, og det samme kan man sige om venstrefløjen, omend de har en frisindet holdning til kannabis, så frygter de klart stoffer, og ligesom med alt andet mener de at staten skal blande sig i den slags.
Personligt er jeg nået frem til at libertarianismen er det eneste for mig, da jeg mener at anarkismen er for venstredrejet og kollektivt indrettet, og jeg desuden mener at det vi trænger til er et samfund hvor folk tager ansvar for sig selv, istedet for det samfund vi har nu, hvor man kan gemme sig og ikke behøver at tage ansvar for noget. Samfundet griber jo altid en hvis man falder, såhvorfor tage sig sammen og gøre det ordentligt?. Samtidigt mener jeg osse at staten blander sig for meget i vores egne anliggender, og nærmest forgriber sig på os med deres evige regler, love , forordninger og ikke mindst skatter. Hvorfor skal vi betale enorme afgifter af tobak og spiritus? Hvorfor kan vi ikke gå nøgne rundt på gaden? Hvorfor må vi ikke bygge det hus vi vil og male det lyserødt bagefter? Hvorfor må vi ikke tage stoffer? Hvorfor må vi ikke lave en kro nede i kælderen af vores villa? - Jeg efterlyser et samfund hvor staten og individet er ligestillede. Hvor staten ikke har flere retteigheder bare fordi de har et bøllekorps af politifolk til at klare ærterne for sig. - Der er godt nok langt til utopia, men måske kunne man forestille sig bare lidt mere personlig frihed? Hvad synes i? Og hvad tror i på?

Det ville være et samfund/verden der var værd at leve i!
Men ærlig talt tvivler jeg på at det nogensinde kommer... Tænk bare på at største-delen af samfundet sidder i deres parcelhuse i lyngby, hellerup, etc. og har det skidegodt og ikke tænker på andet end at deres ligusterhæk skal være pænere klippet end naboens [img]images/smiles/icon_sad.gif[/img] Sørgeligt nok!
Hvis det endelig kom så er jeg ret sikker på at det ret hurtigt ville blive brudt ned... Stortset alle vores handelsforbindelser ville blive afbrudt, og måske ville det ende med at usa kommer og "genopretter ro og orden" fordi at de ville være bange for at det skulle sprede sig ligsom med kommunismen...
Det har vi jo allerede talrige eksempler på!

VH Jonas!

OK Jonas, men nu er det jo en form for kapitalistisk samfund jeg taler om. Desuden så gik det ikke på om det kommer eller ej, men mere om hvor i selv står. Hvor står du f.eks.?

Nu har jeg aldrig hørt om libertarianismen og aner ikke en kæft om, hvad der gemmer sig bag den betegnelse, men ud fra det du skriver, dankdawg, lyder det som noget med nogle gode gamle liberalistiske ideer: den individuelle frihed i højsædet og enhver er sin egen lykkes smed. Hvis folk er på bistand så er det sgu bare fordi de ikke gider tage det ansvar der skal til. ”Samfundet griber jo altid en hvis man falder, så hvorfor tage sig sammen og gøre det ordentligt?.” Du mener altså seriøst at vi bare skal afskaffe det sociale sikkerhedsnet, så skal folk nok begynde at tage sig sammen!? Kald mig bare naiv, men jeg tror på at folk faktisk hellere vil have noget at lave end at gå arbejdsløse, så når der er arbejdsløshed er det sgu ikke fordi folk er ansvarsløse eller dovne, men fordi de ikke har de kvalifikationer virksomhederne har brug for (eller bare et forkert navn). Desuden mener jeg principielt at samfundet bør have råd til, at folk kan gå ledige hvis det virkelig er det de har lyst til!

”Samtidigt mener jeg osse at staten blander sig for meget i vores egne anliggender, og nærmest forgriber sig på os med deres evige regler, love , forordninger og ikke mindst skatter.” Og ikke mindst skatter? Det er pga. af den høje skatteprocent at Danmark i dag er et af de lande i verden der har den allerhøjeste indkomstmæssige lighed. Det er også pga. skatten at alle (teoretisk set i hvert fald) har lige adgang til f.eks. uddannelse og hospitalshjælp. I dit Utopia er det rimeligt nok at folk, der ikke har pengene ikke har fortjent at få en ny hofte eller hvad?

Omkring alle reglerne, så kan der da være tilfælde hvor der er overflødige eller tåbelige regler, men generelt er de der af en grund. Som hovedregel kan man vel sige at der faktisk er et flertal i befolkningen der mener at et flertal af reglerne er fornuftige. Jeg ville da absolut ikke have noget imod at du løb nøgen rundt i gaderne, men det virker sandsynligt nok, at der er et flertal af danskere som vil føle sig krænket af din nøgenhed, eller bare ikke gider se på din blege behårede røv når de køber ind i supermarkedet!

Det samme gælder mht. stoffer. Der er den generelle holdning i samfundet, at man ikke tolererer at folk tager stoffer for sjov, og så må man da bøje sig for flertallet.

Personligt går jeg ind for legalisering af hash, men er ikke 100% afklaret når det kommer til andre stoffer. Det ville naturligvis afhjælpe en masse praktiske problemer, og gøre det mere sikkert, hvis man legaliserede MDMA, men derved ville man også blåstemple et stof som ikke man ikke kender bivirkningerne ved.

Jeg befinder mig selv på den venstrefløj du uden videre afviser som ”pladderhumanister”. Der mangler sgu visioner fra venstrefløjen i øjeblikket, men generelt mener jeg at de med tanken om solidaritet i stedet for egoisme, har det rigtige udgangspunkt. Venstrefløjen går jo også generelt ind for en decentralisering af beslutningerne, så befolkningen er så tæt som muligt på udformningen af de regler de skal leve efter, hvilket burde betyde lidt større tilfredshed med disse.

Generelt er det sgu venstrefløjen i dansk politik, der er den mest liberale, i betydningen frisindet, så læg jeres stemmer her gutter. [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

takker [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] ,

Jeg tror lige jeg vil prøve at læse lidt om Libertarianisme, og for den sags skyld også Anarkisme. Det er jo ikke fordi det ikke kunne være tiltrængt med alternative måder at tænke på indretningen af samfundet.

Bare lige for at gribe fat i det sidste du siger: Problemet er at man aldrig kan sige at individdet bestemmer selv. Du synes at staten skal lade være med at lovgive om stoffer, men fordi den ikke lovgiver betyder det jo ikke at den ikke påvirker din og resten af samfundets holdning til stoffer. Netop det ikke at lovgive medfører en ligeså stærk påvirkning som lovgivning, bare i den modsatte retning! Man kan altså ikke vælge om man vil påvirke, men man kan vælge hvordan man påvirker.

En anden ting (som du utvivlsomt også må have overvejet som tidligere venstrefløjsaktivist) er, at hvis ikke staten regulerer, så overtages påvirkningen i stedet af private profitorienterede initativer. Jeg synes de nye reklamer for medicin virker fuldstændigt absurde (mon ikke vi i fremtiden vil se en eksplosiv fremgang i antallet af hypokondere), men prøv så at forestille dig en reklame for syre! Det vil jo nok heller ikke ligefrem fremme den objektive information om stoffer, hvis markedet overtages af virksomheder (der jo gerne vil sælge så meget som muligt)

[ 23 Oktober 2002: Besked ændret af: sestun ]

Libertarianismen adskiller sig fra liberalismen, i det at den bygger lige så meget på anarkismen som liberalismen. Den er langt mere yderligtgående end liberalismen, og er langt mere beskyttende overfor individets frihed.

Problemet med samfundet nu er at ingen føler ansvar for noget, og det folk er mest bange for er 'de fremmede'. jeg synes bare at folk skulle sørge for deres eget liv, så kan jeg leve mit i fred. Uden deres regler og flertalsdiktatur.
Jeg giver dig ret i at venstrefløjen er liberal på visse punkter, men på andre er de jo håbløse. Se bare deres nærmest kristne syn på pornografi f.eks.
Som gl. venstrefløjsaktivist, der er blevet strengt skolet i MARX, Lenin , osv. ved jeg udmærket hvad jeg taler om, og i mine øjne er vensterfløjen alt alt for restriktiv.
Jeg siger ikke at højrefløjen er bedre, for deres politik er heller ikke i orden. Jeg siger derimod at der ikke er nogen partier der passer til mig som person.

Din bekymring for at blåstemple et stof som man ikke ved noget om, er netop et eksempel på det godgørende formynderi man finder på venstrefløjen. 'Det er for jeres eget bedste' - fint nok, men det vil jeg SELV bestemme! Det er MIT liv, ikke jeres. Så bland jer udenom.
Ellers et godt indlæg synes jeg, omend jeg er uenig [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Hmm, for det første så tror jeg ikke på objektivitet i nogen former. Så det er ikke så relevant for mig.
Hvad angår private firmaer, så så jeg hellere at det var private firmaer der stod for det, end staten. private firmaer, dem ved du hvor du har. Deres mål og bevæggrunde er klare: de vil tjene penge. Hvorimod statens bevæggrunde er uklare: De tager ikke facts til efterretning, og det tyder på en anden, mere skjult dagsorden. Jeg mener iøvrigt ikke at reklamer er dårlige, men jeg kan godt se problemet med dem i det samfund vi lever i, hvor folk er vant til at staten beskytter dem. I mine øjne er det godt at være profitorienteret, fordi det for det meste kommer forbrugerne til gode.

Men hvis vi nu bare går ud fra en legalisering af stoffer i et samfund som det vi har, og ikke taler om en samfundsomvæltning, well..så er det jo enkelt nok, da man så bare kunne regulere reklamer for den slags ting.
Bundlinien for mig er at jeg synes at det må være min sag hvad jeg har lyst til at gøre ved min krop, det være sig at være vegetar, ryge, dyrke motion eller tage et hvilket som helst stof. Ja sågar det at begå selvmord anser jeg for en menneskeret. Nogle gange føles det som om at staten ejer en, når man ikke engang selv kan bestemme over disse forhold.

Jeg er enig med dig dank, i mange ting, men fundamentalt Uenig i andre.

Jeg værdsætter frihed meget højt, men jeg er meget usikker når det drejer sig om virksomheder og kapitalisme.
Helt sikkert at kapitalismen og de rå markedskræfter har drevet usa stærkt frem og været med til at gi' os vores materielle rigdom og viden idag i vesten (og som jeg nødig ville undvære...selvom rå udbytning af børnearbejdere til dels er med-finansiør).

Men selvom jeg ønsker næsten anarkistisk frihed for os alle, er jeg alligevel tilhænger af en omfordelingspolitik, sådan at ingen er for rig og ingen for fattig. Jeg tror for stor ulighed vil medføre vold og kriminalitet, så på det punkt er jeg tilhænger af det jeg hader mest, nemlig; tvang. Tvang til at betale skat, så også syge og svage kan være med på lige niveau.

Jeg stemmer ligenu EL, men i virkeligheden synes jeg mest fucketinget er en joke. Tag fartgrænse-debatten feks; skal man køre 130 eller 110 debaterer man højlydt og 'vigtigt'...men hvad siger danskerne?..."fuuuuuuck jer!! vi kører hvad vi har lyst til!".
Og sådan er det. Det er ikke folketinget der bestemmer noget reelt, det er folket (og ikke kun med krydset, men også i handling og valg af levestil)

Jeg kan godt li' libertarianer filosofien og tanken bag den, men jeg ved at nogle mennesker ville komme alvorligt i klemme, hvis de blev overladt til sig selv og derfor vil jeg ha' den kombineret med en økonomisk politik (men det stækker den jo og gør at den ikke længere er libertariansk)
Så derfor ved jeg egentlig ikke helt hvad jeg igrunden er rent politisk, selvom jeg er meget bevidst om mine meninger.

Kort og godt ville min grundlov, hvis jeg blev president eller minister, lyde;

§1: Du må gøre hvad du vil sålænge ingen andre kommer til skade.
§1a: almenvællet definerer begrebet 'skade', medmindre der er tale om dig selv.
§2: Alle, der evner det, er underlagt at betale til den fælles kasse, så alle der ikke evner at betale, stadig kan være med i livet.

På den her måde kan man stadig ha' en lov der sikrer dem der har brug for beskyttelse mod andres overlast, men alligevel gi' enhver total personlig frihed til feks at lamme sig.
Og det civiliserede aspekt er det at alle kan deltage, også de svage og handicappede.
Det ville sagtens kunne ligne vores nuværende samfund meget, men forhåbentlig ville det blive meget bedre [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Det er opskriften på mit eget bud på et drømmesamfund.

Men hvad synes du om det ekonomiske Dankdawg? Hvad gør vi med dem der ikke kan trække deres eget læs selv? Jeg havde nær sagt (i disse finanslovs tider); kan vi indgå et forlig? [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

Jeg tror på at flere ville kunne tage vare på sig selv, hvis skatterne var lavere. Desuden ville der også være flere der ville gøre det hvis de var tvunget til det, og voksede op med en viden om at det var man altså nødt til. Men ang. dem der alligevel ikke kan hive sig selv op, så mener jeg at det er deres eget ansvar, og ikke vores andres. Hvis man er af den holdning, så kan man jo starte en privat velgørenhedsorganisation der tager sig af tabere f.eks. det har man jo mange steder, hvor der er dårligere socialt sikkerhedsnet end her. Men i bund og grund mener jeg ikke at jeg skal tvinges til at betale til f.eks. drankere og lignende bare fordi de ikke kan tage sig sammen. derimod vil jeg gerne donere noget til en privat organisation der hjælper drankere ud af deres misbrug eller lignende. I mine øjne er det statens opgave at beskytte os imod snyd, mord og anden kriminalitet. Sørge for at vejene fungerer og den slags, og så skal de ellers holde kæft og lade os være i fred.

jeg kunne ikke være mere uenig - liberalisme når det er allermest ulækkert! Hele den der idé om at hvis folk klarer sig skidt så er det sgu deres egen skyld, det er nærmest en borgerlig-liberal religion! Jeg tror ikke på det.

jeg mener at statens rolle er at sikre den basale lighed, som netop er forudsætningen for en frihed der gælder alle og ikke bare dem der tilfældigvis er født med flest ressourcer. Du mener, dankdawg, at hvis folk træder ved siden må det være op til dem selv at komme op igen. Jeg mener, at vi har pligt til at hjælpe dem der træder ved siden af, ved at skabe grundlag for, at de kan komme på fode igen.
(det lyder meget helligt, men never mind, det er bare fordi det er dårligt formuleret)

Det lyder selvfølgelig lamt, men egentlig synes jeg ikke jeg har ret meget at brokke mig over i danmark som det ser ud idag. Jeg synes ikke der er noget galt med "systemet" som sådan (at der så er noget galt med en masse snævertsynede danskere er en anden sag). Med få tilpasninger i retning af mere fleksibilitet i bureakrati og lovfortolkning kan jeg sagtens acceptere det danske system.

Jeg har al den frihed jeg kan ønske mig. Jeg kan fylde mig med alverdens stoffer, hvis det er det jeg vil. Jeg kan sgu endda købe mange af dem på åben gade på staden.

I grunden er det nuværende jo en meget pragmatisk indretning af samfundet. Et kompromis mellem en masse forskellige holdninger. Der vil altid være en masse mennesker der er utilfredse men sådan vil det jo altid være.

[ 29 Oktober 2002: Besked ændret af: acidDreamer ]

En religion? uddyb det venligst? Der er intet hokus-pokus i det. I vores del af verden er det sgu din egen skyld hvis du ikke kan klare dig. Hvis skyld er det ellers? Samfundets?

Man kan jo sige at det du siger (aciddreamer) er sådan som samfundet er nu, og der er den personlige frihed altså meget begrænset. Jeg er selv en stærk person, og er træt af at min frihed skal begrænses. ikke af hensyn til mig, men af hensyn til alle mulige tabere! det kan da ikke være rigtigt? Jeg betaler halvdelen af min løn i skat, til noget som jeg ikke kan gennemskue. Hele samfundet er fuldstændig uigennemskueligt og fyldt med unødvendigt bureaukrati. Jeg vil vide hvad hver enkelt krone jeg giver bliver brugt til. udover det skal jeg betale 25% i moms ! Det er jo sindssygt! Staten er en tyv, der ovenikøbet skal bestemme over alt hvad jeg gør (stort set), blande sig i alt, og hvad ved jeg. Er det godt? Det synes jeg ikke.
Hvordan mener du så at man får mere personlig frihed men beholder de ting du kan lide? Og hvordan sørger vi for at folk ikke bliver røvet i skat som det er nu?

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af dankdawg:
I vores del af verden er det sgu din egen skyld hvis du ikke kan klare dig. Hvis skyld er det ellers? Samfundets?<HR></BLOCKQUOTE>

Hvad så med de psykisk syge der lider af voldsom paranoia feks?
Eller hvis du bli'r kørt ned og ender som lam fra nakken og ned, hvad så? En sådan handicappet har da ikke en chance uden et fælles hjælpesystem.

Hvis jeg sku' ku' acceptere et system hvor alle var overladt 100 procent til sig selv, så ville jeg også kræve at enhver måtte begå vold og mord for at overleve.
Hvis man INTET krav har på hjælp fra samfundet, så skal man også ha' ALLE muligheder tilladt i kampen om jordens resourcer.

Men du siger så at samfundet skal forhindre blaa mord.
Men hvordan kan du forsvare at fratage et menneske den mulighed (at begå vold for at overleve), når du samtidig siger at enhver selv må skaffe sit levegrundlag på egen fod uanset om de kan eller ej?

Det synes jeg er et dilemma, for jeg mener at enhver har ret til i nødværge at forsvare sit eget liv med alle midler.
Men den nødværge situation mener jeg vi kan undgå ved at samfundet altid hjælper dem der ikke kan selv, sådan at de ikke ender med ryggen-mod-muren og 'gør noget dumt' som ku' risikere at gå ud over uskyldige.

Hvad snakker du om? Forudsætningen for frihed er at man ikke griber ind i andres frihed, det siger da sig selv. Vold og mord, vil, medmindre der er tale om nødværge, være et indgreb i en anden persons frihed.
Jeg har iøvrigt ikke sagt at alle skulle være overladt til sig selv, hvor får du det fra? Jeg har sagt at ANSVARET skulle være større. Det virker som om at du har lyttet til for meget kollektivistisk propaganda [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] Seriøst, så behøver det altså ikke at være alles kamp mod alle, det kan jo også være venligtsindet konkurrence. Den opfattelse at det er dårligt at skulle arbejde for at opnå noget er efter min opfattelse helt forkert. Jeg efterlyser ansvarlighed fordi jeg selv er ansvarlig og er træt af at skulle dikteres bare fordi der er nogle der er svagere end jeg er.Jeg stiller iøvrigt bare spørgsmålstegn ved om det er statens opgave at tage sig af de ting? Jeg ville synes det var OK med et begrænset sygehusvæsen f.eks., og skulle man ikke betale halvdelen af sin løn i skat, så ville der jo også være råd til at man kunne betale sygeforsikring. Det gode ved en privat sygeforsikring er at du er garanteret dækning, i modsætning til det vi oplever nu, hvor vi betaler til noget som vi ikke ved hvad er, og som staten kan ændre på hvert øjeblik det skal være. Se f.eks. bare hvordan det gik med efterlønnen. I privat regi er der regler for hvad de kan tillade sig, mens staten kan røvrende dig uden at skulle stå til ansvar.

Men kom gerne med en anden, mere blid vision af hvordan du forestiler dig et samfund hvor vi har den frihed, uden at staten skal bestemme over os og stjæle fra os. Det ville være interessant.

Du spør'; "Jeg har iøvrigt ikke sagt at alle skulle være overladt til sig selv, hvor får du det fra?"

Det tolkede jeg ud af følgende du sagde tidligere:

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af dankdawg:
Men ang. dem der alligevel ikke kan hive sig selv op, så mener jeg at det er deres eget ansvar, og ikke vores andres. Hvis man er af den holdning, så kan man jo starte en privat velgørenhedsorganisation der tager sig af tabere f.eks. det har man jo mange steder, hvor der er dårligere socialt sikkerhedsnet end her. Men i bund og grund mener jeg ikke at jeg skal tvinges til at betale til f.eks. drankere og lignende bare fordi de ikke kan tage sig sammen. derimod vil jeg gerne donere noget til en privat organisation der hjælper drankere ud af deres misbrug eller lignende. I mine øjne er det statens opgave at beskytte os imod snyd, mord og anden kriminalitet. Sørge for at vejene fungerer og den slags, og så skal de ellers holde kæft og lade os være i fred.<HR></BLOCKQUOTE>

Det er deres eget ansvar si'r du. Men lige præcis her er jeg uenig, for jeg mener nemlig at langt de fleste 'tabere' er født til det liv uden egentlig at ku' gøre meget fra eller til.
De er født til det af 2 grunde; den biologiske (vores gener, hvor vi feks arver særlige svagheder/styrker fra vores forældre), og så den sociale (hvis vi fik tæsk eller blev mishandlet som børn).

Jeg tror ikke der findes 1 eneste menneske på denne jord, der ikke hellere ville ha' et 'normalt' liv, hvis alternativet er at være hjemløs eller 'klient' i systemet.
Jeg tror ikke en alkoholiker eller narkoman ikke kan tage sig sammen. Jeg tror deres vilje kan være ligeså stærk, men deres forudsætninger for at _handle_ på den vilje er begrænset.

Ta' feks blot indflydelsen af ens humør når man spiser narko. Man ændrer sig jo, bli'r skæv, høj, stenet, speedet, trippende, whatever.
På samme måde tror jeg også at nogle er født med 'fejl' (ligesom andre bli'r nærsynede, blinde, overvægtige og hvad folk nu bli'r i flæng) i hjernen, som gør at de ræsonnerer 'forkert' eller uhensigtsmæssigt i forhold til at klare sig selv.

Selvfølgelig kan man godt sige at jeg bare selv kan starte et velgørenheds arrangement, hvis jeg har ondt af de hjemløse.
Men problemet er bare at jeg tror langt de fleste mennesker kun ser deres egen næsetip i det daglige og derfor vil jeg "løfte i flok" istedet for at håbe på sporadiske 'engle-hjerter'.

Jeg taler for frihed, men jeg svæver mellem den absolut totale frihed, hvor ALT er frit fuldstændig og den 'skabte' (eller kunstige) frihed, hvor vi gennem fællesskab sørger for at alle er lige, sådan at flest mulige har lige chancer for at smage lykken.

Den totale frihed er totalt anarki, hvor selv mord er 'lovligt' når der sidder 2 mennesker omkring 1 kyllingelår og det er den sidste mad på jorden (jo det er selvfølgelig sat på spidsen [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] for dybest set lever vi jo allerede i en form for anarki, forstået således at lovene jo kun gælder så længe vi alle følger dem)

Den 'skabte' frihed, går ud på at vi bli'r enige om et fælles kompromis, der skal sikre flest mulige individer dét liv de allerhelst vil ha'.
Som Nato's ordsprog si'r: "United we stand, divided we fall", tror jeg også vi kommer længere i flok, end alene.
Pyramiderne var aldrig blevet bygget, hvis kong Tut havde været alene feks [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Jeg tror vi kan opnå større frihed (gennem feks teknologi) hvis vi samlet gør en indsats.
Ved feks at støtte særlig forskning, som måske ellers ville sku' bruge al forsker-tiden på at søge legater istedet for at forske.

Jeg tror dybest set at den nuværende konkurrence vil køre samfundet i sænk. Jo flere ting vi kan købe for penge, jo mere jaloux bli'r folk på hinanden og jo hårdere bli'r deres albuer.
Hvis vi står samlet og deler 'kagen' ligeligt, så vil vi ku' komme meget længere i udviklingen, da vi (forhåbentlig da) nemmere vil ku' leve i fred uden krige og alvorlig kriminalitet når alle er nogenlunde jævne med alle andre.
Og så vil vi i sidste ende være rigere og dermed istand til at gi' hinanden _mere_ frihed end idag.

Det ku' være 'lige-løn' for arbejde uanset karakter, sådan at alle tjente det samme ligegyldigt hvad de lavede.
På den måde ville flere arbejde af lyst og det tror jeg ville styre samfundet over i en mere eftertænksom karakter, hvor menneskelige værdier blev mere vigtige (da økonomien jo ville forblive uændret) og hvor samfundet blev mere fremtidsorienteret og 'bæredygtigt' (i modsætning til idag, hvor ting helst ikke må holde for længe så du ikke køber nyt) simpelthen fordi folk ikke på samme måde ville jage den hurtige overfladiske rigdom.

Man ku' også indføre en slags borgerløn, men stadig la' løn-markedet være frit.
Vigtigst for mig er det bare at alle der ikke selv kan, alligevel kan (ved fællesskabets hjælp)
Og lige præcis derfor vil jeg gerne tvinge alle til at betale skat. Det er det minimum af engagement i fællesskabet jeg vil kræve, hvis du ønsker at være statsborger under mit udkast til en ny grundlov.

Frihed ja, men ikke hvis det betyder at andre mister _deres_ frihed ('taberne') fordi nogle (de 'stærke') vinder det hele.
Jeg si'r istedet; frihed gennem lige optioner (og det kræver en forholdsvis jævnt fordelt rigdom mellem mennesker, mener jeg)

Om samfundet skal stå for veje ved jeg egentlig ikke. De ku' vel sagtens være private, eller bruger-betalte.

Sygehuse skal være offentligt styrede (uanset hvor pengene kommer fra) og helbreds-forsikringer skal være unødvendige (gammeldags tænkning måske) for enhver skal ku' få opereret sin blindtarms-betændelse, eller sin brækkede arm, eller andet, UDEN at der er den mindste tvivl om hvor lægens koncentration ligger (hvis han også tænker på alle de legater han skal søge, så kan han ikke studere medicin og dygtiggøre sig (i andet end økonomi altså, hehe))

Jeg er ligeglad om en alkoholiker stinker og er flabet, det vigtige er at vi mennesker ta'r os af vore egne og ikke lader nogle af vores arts-fæller i nød uanset hvad vi synes om dem.
Det er meget vigtigt for mig at ALLE i samfundet VED at vi ikke dropper dem hvis de halter. Den tryghed skal der til før vi kan udvikle os til _virkeligt_ oplyste væsner, tror jeg. Den slags kommer ikke når mange skal slås med stress og jag og dårlig økonomi og kender mere til frustration i deres liv, end glæde.


-----------------
Angående det der med fejl i hjernen, så har jeg indimellem tænkt på, om der mon findes en mening med visse psykiske 'tilstande' (eller sygdomme om man vil).
Feks som hos myrerne; hvor nogle arbejder, mens andre er soldater osv. En myre bli'r født til sit job.

Hvad nu hvis det viser sig at mennesker også kan inddeles i 'kategorier' i en eller anden grad? (mindre udpræget end hos myrerne sikkert, men alligevel)
Hvorfor sku' de være det, spør' nogen måske.
Fordi det muligvis ville gavne fællesskabet ligesom det gør for myrerne.
En arbejder myre der er alene, vil gå til grunde. Ergo er fællesskabet en betingelse for overlevelse. På samme måde tror jeg ikke mennesket kan overleve uden fællesskab. Ikke fordi fællesskab i sig selv kræver en stat, men et eller andet fællesskab er vi biologisk indrettet til altid at ville skabe tror jeg (det ligger simpelthen i vores gener at vi søger flokken og fællesskabet i en eller anden grad)
Så for mig er det ikke et spørgsmål om hvordan vi eliminerer staten, for det kan vi ikke alligevel, men istedet hvordan vi får staten indrettet så vi alle kan være her mest muligt på vores egne præmisser.
Regler og love vil der altid være, så vi skal ændre dem og ikke forsøge at fjerne dem.
Det tror jeg er mest effektivt pt (og så måske senere vil teknologien gøre os alle så individuelt rige at vi reelt er maximalt frie)

@dankdawg; det samfund du snakker om ville være fantastisk at leve i. Jeg tror bare mennesket er for egoistisk indrettet til at leve på den måde nu. Vi lever i et samfund hvor egoismen er i højsædet og folk kaster ansvaret fra sig! Jeg er bange for der skal gå lang tid før mennesket kan opbygge et sådan samfund og leve efter det uden det skal gå rivende galt! Jeg er lidt politik forvirret for tiden, jeg har været meget aktisk på venstrefløjen og arbejdet politisk siden jeg var 14, men nu er jeg lidt i tvivl hvor jeg ligger.Men det finde jeg nok ud af - forhåbentlig inden jeg
ka stemme [img]images/smiles/icon_rolleyes.gif[/img]

Buddha -> Jeg ved ikke om det er et anarkistisk samfund du mener at jeg refererer til? Jeg er ikke anarkist, men kender ret meget til anarkismen, man er vel politisk skolet [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] Udover det, så er jeg enig: Lad os tale om det som emnet startede med: vores fælles forudsætning: Dope. Klart nok.

Jeg har netop disse ny-liberalistiske holdninger fordi jeg har taget psykedeliske stoffer. Jeg var i sin tid overbevist marxist indtil jeg tog LSD og opdagede at man ikke kan have patent på sandheden. Derfor ændrede mine politiske idéer sig langsomt fra det kollektivistiske til individualistiske. Jeg indså at hvis jeg selv ville have frihed og ansvar så måtte jeg også være villig til at give det til andre. Overformynderiet må væk, så vi kan blomstre som individer. Jeg vil have den frihed til at gøre hvad jeg vil, og selv betale prisen for det. Men som det er i vort samfund, så skal jeg hæmmes af dem der er svagere, har en anden moral og så videre. Er det rimeligt?

Jel -> jeg vender tilbage til dig senere.

For det første vil jeg foreslå, at jer der refererer til betydningen af et anarkistisk samfund prøver at sætte jer lidt mere ind i ideerne, end bare den der med "Anarki og kaos"-og-så-er-alt-godt... Det er IKKE filosofien bag, hvilket burdes være grundigt understreget af det virkelige slagord: "anarki og kærlighed", dvs. aldrig anarki uden den kollektive, solidariske kærlighed OG aldrig ægte dybfølt kærlighed uden den fuldendte frihed for det enkelte individ.

Endvidere intereserer debatten om skatteudligning mig lidt, for: Kan I ikke bare glæde jer over, at magthaverne i det mindste ikke lukrerer på jeres indkøb af dope? [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

Sidst, men ikke mindst, har jeg fulgt debatten med dybfølt interesse, men kunne egentlig godt tænke mig, at istedet for at gruble over samfundet set i dets helhed, med de forudsætninger og baggrunde vi hver især har, at der så blev snakket lidt mere udfra de fælles forudsætninger vi har: THE DOPE!
Som dette topic egentlig blev startet med, vil jeg derfor foreslå, at vi prøver og tage vores briller med erfaringer fra den psykedeliske verden på, og lader os inspirere.

Fortsat god debat [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

-Z..

@Buddha- ja jeg har ikke læst specielt meget om anarki, så om jeg bruger ordet rigtigt ved jeg ikke, men jeg ved ikke hvad "total frihed" ellers sku' hedde?
Jeg går mere efter mine følelser i hjertet og så må definitionen på hvilket politisk standpunkt det er, komme bagefter.
For mig har anarki altid betydet "ingen love" og det har jeg tolket som "total frihed".
Dvs jeg kan gøre hvad jeg vil, når jeg vil, uden at spørge nogen om lov.
Feks spise narko hvis jeg vil det, eller erobre fyn og lave en kæmpe herreborg midt i odense og jage alle andre væk.
Hvis jeg skal _tvinges_ til at føle kærlighed og respekt for andre, så er det ikke længere total frihed.

Jeg er helt enig i at >>kun total kærlighed<< til vores medmennesker kan sætte dem frie. Hvis man elsker nogen så meget at man lader dem vælge deres egen skæbne, så elsker man dem virkelig, mener jeg. At ville bestemme over andre ser jeg ikke som kærlighed (det gi'r bare et dilemma omkring opdragelse af børn, for dem bestemmer jeg jo over som forældre, så de er jo reelt ikke frie. Men det må være forældrenes ansvar når det er deres børn, vil jeg sige)

Og så si'r du vi skal ta' vores narkospisning som udgangspunkt. Men det forstår jeg ikke rigtigt hvad du mener med, for hvis vi skal skabe et nyt samfund, må det jo være alle emner der skal med. Ellers er vi vel kun ligesom en interesse-forening.
MIN ide til et samfund er jo enkel på netop det område; al narko skal være total frit tilgængelig, no exception!

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af dankdawg:
Lad os tale om det som emnet startede med: vores fælles forudsætning: Dope. Klart nok.

Jeg har netop disse ny-liberalistiske holdninger fordi jeg har taget psykedeliske stoffer.<HR></BLOCKQUOTE>

Ahh, ok på dén måde [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] (jeg har vist misforstået snakken lidt så)

Jeg har altid værdsat frihed (men bare forskellige former, har jeg siden opdaget) og startede faktisk med at være super-højreorienteret.
Men da jeg selv blev experienced skete der omtrent det samme for mig, som for dig dank (bortset fra at jeg kom fra højre, hvor du kom fra venstre [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] ); nemlig at jeg forstod frihed på en hel ny og meget mere individualistisk måde (og ikke den 'frihed' som hverken højre eller venstre orienteret traditionel politik taler om, men rigtig frihed for individet)
Jeg fik den mening at enhver har ret til selv at bestemme _alt_, som ikke bringer andre i direkte livsfare.
Ville min nabo feks udstille sin krop i sit stue vindue så alle ku' se den, så stod det min nabo helt frit for.

Men jo mere jeg lærer i praksis om sindet (og jo mere erfaring livet gi'r mig), jo mere ved jeg at det er umuligt for nogle at udnytte en sådan frihed og at nogle mennesker vil gå til grunde i vores moderne verden, hvis de bli'r overladt til sig selv.
Og det har været en stor konflikt i mig længe; hvad er vigtigst? Folks totale frihed (som jeg er meget stor tilhænger af), eller at sikre alles overlevelse på en human måde?
Pt hælder jeg mest til det sidste og si'r derfor ja til tvunget økonomisk støtte til svage, selvom jeg ved at jeg dermed ikke længere vil ku' opnå total frihed og at jeg superimposerer min moral over på andre.

Som mit standpunkt er nu, vil jeg først gi' helt total frihed, når _alle_ svage er sikret (feks hvis teknologien ku' producere gratis føde og logi til enhver. Fra dét punkt er jeg igen tilhænger af Uovertruffen frihed.)