Det er tragisk, men vi vidste vel alle at det måtte ske før eller siden. Problemet er bare at vi er 'skurkene' og de 'onde' og at den almindelige befolkning ikke tror på os når vi taler eller skriver om de uhyrligheder der finder sted hver evig eneste dag.
På DEA's webside står der INTET om episoden(!) INTET! Hvordan kan vi, eller den almindelige respektable medborger, ha' bare den mindste tiltro til et myndigheds-organ der ikke selv tør stå åbent og ærligt frem, når de laver 'fejl'? (eller hvordan man nu vil beskrive det at de ku' tro en 14 årig pige var en velvoksen mand...) Hætte-klædte DEA agenter er heller ikke noget sær-syn, mens demonstranter med hætter straks dømmes som farlige kriminelle.
Hvad er det lige der ikke trænger igennem hos den almindelige borger, siden de stiltiende accepterer at dette galskab får lov til at fortsætte Uhindret. Hvad er det der retfærdiggør at 'vi' tillader "War on drugs" at fortsætte? Eller måske vigtigst af alt: Hvornår si'r 'vi' (borgerne i samfundet) stop?
Jeg mener ikke det er regeringens skyld at dette foregår. Jeg mener det er befolkningens, for en regering kan intet stille op, hvis den har befolkningen imod sig. Jeg bryder mig i virkeligheden ikke om at snakke om skyld, for jeg er sikker på DEA agenterne tror de gør det rigtige. Jeg er også sikker på at den almene Hr og Fru Jensen, føler at narko er det ondeste onde og skal stoppes for enhver pris og at man bare burde henrette alle der er formastelige nok til at tale positivt om narko.
Det er sørgeligt at vi er nået dertil at det kan passere stiltiende at policen skyder (henretter?) en 14 årig pige. Det får en enkelt webside på en række nyheds-internet sider, men det er også stort set alt. Hvorfor er det så en katastrofe kan man spørge, for hun var jo bare datter af en fucking narko-lort. En 14 årig billig narkoluder sikkert. Well, det er en katastrofe NETOP fordi det er sådan en masse mennesker tænker om hende og andre der ikke er fanatiske anti-narko. Hvordan kan vi overhovedet være nået dertil, hvor en 14 årig datter's liv, tilsyneladende intet er værd, blot fordi hendes far har solgt narko? Og hvor vil den mentalitet bringe samfundet hen, hvis vi ikke si'r fra som samfund? Hvis vi ikke stopper de fanatiske politifolk, fanatiske lov-skabere, dem af os selv der er fanatisk ligeglade når nu det bare var en møg-tøs af en narko-lort der døde...hvad sker der så i fremtiden? Hvilket samfund overdrager vi til vores børn?
Ashley Villarreal var en 14 årig pige...intet andet...men fordi hendes far havde begået 'narko-kriminalitet' er det åbenbart ok at hun dør.
Nogle gange er det altså svært at holde humøret oppe og blive ved med at kæmpe for sammenhold og positivitet, når der tilsyneladende er så mange imellem os der bare er fuldstændig ligeglade.
Hvem vil huske hende imorgen? Og hvem bli'r den næste der må lade livet i den hellige jagt på de frygtelige narko-forbrydere?
Men hvad kan vi igrunden gøre? Almindelige mennesker læser jo ikke hvad vi skriver her på sitet. Og hvis de gør, så lytter de sikkert ikke, men har allerede dømt os på forhånd. Så hvordan skal vi nå til et punkt hvor vi kan leve fredeligt side om side. De almindelige mennesker, som DEA repræsenterer, har jo lukket både øjne og ører, så hvordan kommer vi videre? Kan det overhovedet lade sig gøre at komme fredeligt videre, eller har de efterhånden erklæret os åben krig, med alle de følger det kan risikere at få? Hvor meget vil VI finde os i fra deres side, før vi slår igen? Jeg er imod vold og ønsker en fredelig verden, men der er klart en grænse for min tolerance, før jeg personligt siger fra. Den er ikke nået endnu (jeg kendte jo heller ikke pigen personligt), men når DEA helt åbenlyst ignorerer historien og ikke så meget som nævner 1 eneste ord om deres katastrofale 'fejl', så har de klart rykket sig et skridt nærmere den grænse. Hvis 'det pæne' samfund med deres anti-narko retorik, VIL ha' oprør...så skal de bare fortsætte deres kurs, så skal det nok komme før eller siden. I DK tror jeg problemerne er langt mindre end i USA, men den nuværende regering og landets højredrejning er bestemt et dårligt tegn på hvordan det måske også kan udvikle sig i vores lille dannevang (jeg tænker specielt på venstre og konservative her, som ikke ligefrem oser af medmenneskelige holdninger overfor feks narkomaner (vi husker stadig deres ide med at ville putte dem i fængsel ikke? og deres generelle fanatisme overfor narkoens 'skrækkelige' tag i de unge (hvor de så end har fået de ideer fra)))
Vi skal alle bruge fornuften...men jeg synes desværre at flere og flere glemmer netop dét. Men måske er det bare mig?...
|