Enhedslisten.
Nato's go'e gamle slogan: "United we stand, divided we fall".
I fællesskab ka' vi det meste fordi vi samler vores forskellige individuelle styrker, og dermed opnår 1 samlet slag-kraftig union.
I et konkurrence-samfund mellem individder ska' alle individder hver især kunne detsamme før de er lige. Men eftersom individder ikke alle kan det samme, vil det gi' skævhed mellem dem. Alle dem der feks ikke ka' finde ud af at tjene penge, risikerer at sulte hvis ingen viser bamhjertighed. Det gi'r efter min vurdering en stor risiko for et meget koldt samfund, der næsten kun ka' ende i opløsning og konflikt. Det vil ikke ske i et socialt fællesskab, hvor alle ka' være mere trygge og dermed også mere produktive (fordi nogen ka' noget, og nogen andre noget andet, hvilket samlet gør at fællesskabet ka' det meste
)
Hvis ens egne vilkår kun afhænger af sig selv, så vil man ikke ha' noget særligt incitament til at gøre noget for andre, og dermed truer opløsningen af samhørigheden mellem mennesker.
Hvis ens egne vilkår derimod afhænger af andres vilkår, så vil man jo helst gerne ha' de andre har det godt og er så rige som muligt, da det jo så smitter af på en selv også. Dermed får man en fælles indsats, hvor konkurrence samfundet kun ka' opnå en individuel indsats.
Jeg si'r ikke at fællesskabet er problem-løst, men kun at jeg tror det er mere menneskeligt, og også stærkere over et længere perspektiv, end det individualistiske konkurrence-samfund.
Hvis man ska' tvinges til at betragte sine medmennesker som konkurrenter, så tror jeg det er skadeligt. Det vil være den direkte vej til at skabe en masse sociopater der ikke ejer medfølelse for andre mennesker. Simpelthen fordi de aldrig oplever samhørighed eller at andre vil noget godt for deres sag, og at de reelt er palle alene i verden og ka' risikere at dø af sult hvis de ikke ka' konkurrere. Den risiko findes ikke i samme grad i et godt socialt samfund, hvor der derfor vil være bredere plads til innovation og udvikling.
Tænker man kortsigtet og si'r til sig selv at man ka' blive stinkende rig ved at stemme venstre, fordi man så ikke ska' betale skat til de svage, så tror jeg ens børn kommer til at arve en katastrofe, når der på et tidspunkt vil være udviklet et nyt markant klasse-skel. På et eller andet tidspunkt vil Ulighederne nemlig altid vokse sig så store at spændingerne ska' udløses (og det kommer i historien tit ligesom et jordskælv. Feks den franske revolution i 1789, hvor de rige venstre folk (eller hvad de nu var dengang, hehe) fik hugget deres hoveder korporligt af af de fattige)
Og så lige en bagatel omkring det med økonomi: Det er dem med midlerne der fastsætter en vare's værdi. Dette er ikke en vare's reelle værdi, men istedet den værdi dem med pengene er villige til at betale. Dvs at de mindre-bemidlede _altid_ vil være sat uden for spillet, da det som sagt altid er de bedre-bemidlede der fastsætter et frit markeds pris-niveau. Derfor er den frie kapitalisme med til at fastlåse en gruppe mennesker i relativ fattigdom. Det er simpelthen indbygget i den type økonomiske system, at der _skal_ være forskel på rig og fattig, da det gi'r en påstået dynamik.
Havde man istedet et samfund med mere lighed, ville en psykologisk efterspørgsel på en vare istedet fastsætte prisen. Så det er en vandre-historie når venstre bilder folk ind at kun kapitalismen og markeds-kræfterne virker til pris-sættelse.
Og oven i det kommer som tidligere nævnt, kapitalismens handicap med at være kortsigtet; prisen fastsættes kun for et 'her og nu' marked, og ka' ikke ligesom socialismen beregnes og planlægges.
Den frie kapitalisme har ingen sikkerheds-barrierer indbygget. Feks spekuleres der stadig mest i olie-penge, selvom det er åbenlyst at der er brug for spekulering i andre energi-former da olien ikke holder længe endnu. Socialismen ka' planlægge en økonomi der ta'r højde for den slags, ved at omfordele økonomi til den nødvendige forskning. Mens kapitalismen altså kun ser 'her og nu' profit i olien, og ikke ta'r højde for hvad man gør når olien er væk, eftersom der ikke vil være profit i at finde den løsning _før_ problemet er opstået.
Så forenklet sagt har den frie kapitalisme det ligesom en person der ikke forebygger sygdomme, men istedet venter indtil skaden _er_ sket, hvilket jo altid ender med at være dyrere og mere besværligt end hvis man var startet tidligt med at løse et forudseeligt problem.
Jeg tror det er derfor kapitalismen har go'e kår for tiden; nemlig fordi den gi'r folk den orgasme de gerne vil ha' her og nu, mens den samtidig skubber problemerne foran sig. Hvor et socialistisk samfund bedre ka' planlægge og økonomisere med den tilgængelige rigdom, og derfor måske på sigt bygge et samfund hvor der faktisk er plads til _flere_ orgasmer.
Den frie kapitalisme er ligesom hård porno; 'knep, knep, udløsning, slut'. Mens god socialisme er mere som et langvarigt forhold med kærlig erotik (selvom der sikkert også ka' skabes plads til lidt hård sex hvis det er et large-minded samfund)
Selv god socialisme er ikke perfekt, men den er i det mindste ikke ligeså forfalden til hurtige nemme blik-løsninger som den frie kapitalisme. Den er mere moden og ansvarlig overfor en global verden efter min mening, hvor den frie kapitalisme er mere cowboy-jock og BabyBush agtig (han er jo som bekendt en kristen-fanatisk ærke-republican der priser det frie marked (ihvertfald i hans taler), og når _han_ priser det system ka' det kun være noget man ska' holde sig fra)
Iøvrigt; hvis jeg ku' stemme til præsident-valget om 1 år, så ville jeg stemme på Wesley Clark (democrat). Ikke fordi jeg tror han er specielt meget socialist, men han er mit bud på en god samler af den verden Bush har tabt på gulvet.
Som dansk stats-minister, formentlig i en eller anden blandet social-kapitalistisk regerings-konstellation, er Villy Søvndal min #1 favorit.
Bortset fra det; dem af jer der ikke stemmer forærer noget af jeres indflydelse til os der stemmer (tak ska' i ha', hehehe)
Jeg udnytter gerne at jeg må sætte et kryds, det er altid bedre end ingenting. Mange bække gør en stor å, som bekendt.
Meld jer gerne ud på et sidespor hvis i vil, men det eneste der sker er at i bli'r kørt over.
Demokratiet forsvinder jo ikke. Der har været ekstremister siden Cæsar, men de har aldrig formået at rykke ved noget for alvor, for de har altid været for få, og de/i er stadig for få. Så stem og brug den smule magt i trods alt har, istedet for bare at forære den til mig og andre der stemmer.
Idealer er gode nok, men det er naivt at tro folk der står uden for demokratiet har en reel chance. Jeg har selv en glød for anarko-syndikalisterne, men de kan altså ikke vinde folkets sympati ved at stå udenfor. Kompromisser er den eneste vej, som jeg ser det (medmindre man har våbenmagt nok til at tiltvinge sig den magt man vil ha'). Hvis jeg ikke vil gi' plads, så ka' jeg heller ikke forvente at andre vil gi' plads (jeg er feks tvunget til at måtte finde mig i det nye forum her på siden, selvom jeg er imod skiftet.), og så er der kun konflikten tilbage (og konflikter gavner hverken den ene eller den anden side.)
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
