Hej Psychedelia
Er lige begyndt at gro, og skal i gang med mit andet grow nu her om et par uger, men ville sikre mig at jeg har overvejet alle tænkelige muligheder for at optimere inden jeg går i gang.
Lige nu gror jeg på 5 autoflower af forskellig art jeg har fået af en kammerat da de var et par uger gamle. På det tidspunkt havde jeg intet gear og planterne stod ca. en måned uden meget sol før jeg fik mit lys. Jeg gror stadig på dem, og de har faktisk fået en del buds, men pga. de dårlige startforhold har jeg svært ved at bedømme hvor effektivt mit growspace egentlig er, og om det jeg laver er rigtigt.
Så kunne godt bruge nogen med erfaring til at vurdere om jeg har glemt at tænke over noget til næste grow. Indtil videre er planen at gro 2 planter (en "quick one" fra RQS, og en "Kritic auto" fra Kannabia) i 18l potter fyldt med hver 10 l all-mix fra biobizz, 3 l perlite, og 1l wormhumus. Mit growspace er et skab der er måske 80 x 60 x 180 cm, så altså sådan et klassisk klædeskab, siderne er beklædt med hvidt pap, en 30 Ø blæser i loftet rettet nedad mod planterne, og en 300W LED fullspectrum lampe. Indtil videre har jeg kun noget Biobizz Bloom gødning. Er også i gang med at skaffe en PH måler til vand og et termometer/hygrometer til at monitorere skabet. Skabet står inde på mit værelse. Desværre er det ikke muligt hverken at installere udsugning eller male skabet.
Lige nu tænker jeg især på om min blæser kunne bruges anderledes til at optimere airflow (om jeg skal have flere?), og hvilke andre gødninger fra Biobizz eller andre mærker det er nødvendigt at have, udover grow selvfølgelig. Derudover har jeg et problem med højde på skabet, da jeg har set noget light burn på de planter jeg har i forvejen, selvom min lampe er ca. 60 cm væk fra bladene. Min løsning er lige nu, er at jeg har valgt nogle sorter der naturlig ikke bliver så høje, som jeg så prøver at træne til at vokse primært horizontalt. Er der andre måder at undgå lysstress?
Ser frem til nogle svar
