Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 19 apr 2024 09:48


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 23 jun 2013 17:55 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 jan 2009 22:17
Indlæg: 94
Guide til valg af Cannabis frø
Lad mig først starte med at slå fast, at det er muligt at dyrke alle sorter både udendørs og indendørs overalt i Danmark! MEN det er langt fra sikkert, at det bliver med et godt resultat i sidste ende. Derfor er det vigtigt at vælge den rigtige type frø, som passer til de forhold man dyrker under. I stedet for at nævne en masse sortsnavne, vil jeg forklare lidt om nogle forskellige typer af sorter, så man har lidt baggrundsviden, når man skal vælge frø til at dyrke.


Indendørs sorter
Alle sorter af enhver plante kommer oprindeligt fra naturen, og har selv klaret sig i årtusinder i det vilde, før vi mennesker fandt på at dyrke og forædle dem. Når vi taler om indendørs Cannabis sorter i dag, menes der sorter som er tilpasset et indendørs klima igennem mange generationer. Disse sorter er samtidigt blevet forædlet (avlet) for at fastholde visse egenskaber, såsom god potens, smag og udbytte eller lignende. De dygtige breeders (avlere) forsøger som regel at skabe så ensformige (stabile) sorter som muligt. Det skyldes bl.a. at det har sine fordele i en indendørs dyrkning, at man ved noget om sorten på forhånd, som f.eks. hvor høje de bliver og hvor lang tid de blomstrer. Et andet vigtigt kendetegn ved indendørs sorter er, at de først begynder blomstring når man sætter den daglige lysperiode ned (mange vegger under 18 timers lys per døgn, og blomstrer under 12 timers lys per døgn, man siger ofte 18/6 og 12/12).

Når man vælger frø til et indendørs grow, går man ofte efter en sort med nogle egenskaber, som man synes om og derfor gerne vil have i sin røg. Det er dog også værd at se på pladsen i ens grorum, hvis f.eks. ens rum ikke er så højt, kan det være en fordel med f.eks. en lavstammet indica sort.


Udendørs sorter
Valg af sort til udendørs dyrkning afhænger meget af hvor i verden man bor. Hvis man er så heldig at være bosat i Spanien eller Californien, så kan det meste lade sig gøre. Her i lille Danmark får Cannabis ofte problemer med at blive modne, hvis de ikke er blevet tilpasset til vores klima, faktisk når nogle knap nok at begynde blomstringen før frosten slår ind. Dette skyldes, at jo længere nord på man kommer, jo længere bliver tiden med dagslys i sommerhalvåret. I Danmark har vi de længste dage omkring sankthans den 21. juni, med en dagslængde på næsten 18 timer. Dagslængden vil derefter begynde at aftage, men når først helt ned på 12 timer den 21. september. Det betyder, at de sorter der først går i blomst ved 12 timers lys/døgn, reelt ikke begynder at blomstre før efter den 21. september, og da de fleste sorter gerne vil bruge 2 måneder eller mere på blomstringstiden, er dette alt for sent.
Derfor bruger man som regel tidlige sorter, som er blevet tilpasset til dansk klima eller et klima der minder om det. Disse sorter er ikke autoblomstrende, men de går alligevel i blomst tidligt nok.

Når man leder efter frø af sådanne sorter, er danske forhandlere ofte gode, da deres udendørs frø næsten altid modner i Danmark. Dermed ikke sagt, at ingen udendørs sorter fra udlandet bliver færdige, men her skal man passe mere på. Medmindre der står specifikt om en sort, at den er velegnet til dyrkning ved 55 grader nordlig bredde eller derover, så er den ikke et sikkert valg til udendørs dyrkning i Danmark.

Mug kan være et problem uanset, hvilken sort man vælger at dyrke. Tidlige danske sorter er dog næsten altid mere resistente mod mug end de fleste andre typer. Ofte er den slags sorter heller ikke ligeså stabile (avlet ensartet), som de indendørs. Dette kan både være en fordel og en ulempe. En fordel på den måde, at hvis en af ens planter får meget mug, er det ikke sikkert at alle ens planter får det, fordi nogle vil være mere resistente end andre. En ulempe på den måde at planterne kan have meget forskellig potens og smag/duft osv. Som regel vil disse sorter dog også være stabile på nogle områder, f.eks. bliver de næsten altid alle modne i tide.

Det bør nævnes, at man altid kan være heldig, og det er også lykkedes nogle at færdiggøre selv indendørs sorter udendørs i Danmark. Derfor vil jeg også gerne opfordre udendørs dyrkere til ikke at være bange for at prøve en masse forskelligt (det kan aldrig gå værre end galt).

Tidlige danske udendørs sorter egner sig sjældent særlig godt til at dyrke indendørs. Der er undtagelser, men mange bliver så stressede af et så forskelligt klima, at de bliver hermafroditter og i det hele taget ikke klarer sig særligt godt.


Autoblomstrende sorter
Disse kaldes ofte blot autoer eller AF sorter (Auto Flowering), og de har det tilfældes, at deres blomstring er alderspåvirket, dvs. at de går i blomst, også selvom man ikke sætter antal lystimer per døgn ned (som regel 3 - 4 uger efter spiring). Alle auto sorter bliver modne udendørs i Danmark, nogle af dem har dog problemer med mug, og samtidig giver de mindre udbytte end de tidlige. Når de dyrkes indendørs bruger man som regel 18 timers lys per døgn hele vejen igennem growet, man kan jo ligeså godt udnytte at de alligevel blomstrer. Dette betyder også, at når man dyrker dem udendørs, så giver de bedst resultat, hvis man dyrker dem i perioden med flest lystimer/døgn (ca. fra slutningen af maj til slutningen af juli).


Feminized seeds
Feminiserede frø er fremstillet på en bestemt måde, så de kun giver hunner. Dette har åbenlyse fordele, da man så slipper for at bekymre sig om hanner. Feminiserede frø bliver som regel fremstillet indendørs, og det er nok hovedårsagen til, at man sjældent ser tidlige danske sorter i femi udgaver.


Industri hamp, tavehamp, fuglefrø
Hvis man tror, man bare kan købe en pose fuglefrø med hampefrø i og få et godt resultat fra dem, så tror man fejl. Industri hamp frø er selekteret for at fjerne et ganske bestemt gen, som er uundværligt, når planterne skal producere THC, og det er årsagen til deres meget lave indhold af netop THC. Man kan altså sagtens dyrke disse fuglefrø, men planterne kommer ikke til at give nogen som helst rus, når man ryger dem.


Bagseeds
Bagseeds er et Engelsk begreb, der egentlig bare betyder, at man ikke ved noget som helst om frøene. Ordet kommer af, at nogen dyrker de frø, som de får med fra en pose pot, de har købt.


Skunk eller pot
Disse begreber betyder reelt det samme, nemlig det grønne rygbare plantemateriale. Når man alligevel taler om skunk sorter og pot sorter, er det som regel af betydningen; skunk = indendørs, forædlet pot med en kraftig effekt, hvor pot ’bare’ er udendørs sorter med svagere virkning. Dette er dog en forsimpling, da der er masser af overlap i denne måde at bruge disse begreber på. Nogle ville nok sige, at skunk begrebet er mediernes måde at sige, at pot er ”farligere” nu, end det var før i tiden. Måske er dette lidt kontroversielt, men jeg syntes alligevel, det burde nævnes.


Haze eller Kush
Nu kommer vi til nogle meget ofte brugte begreber indenfor hampedyrkning (Haze = sativa og Kush = indica), jeg vil dog gøre det helt kort og henvise til CF guidens afsnit om Arter, der ligger under Baggrund: https://psychedelia.dk/cf/ og Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Hamp
Her finder man yderligere læsning om begreberne sativa, indica og ruderalis, CF guiden behandler også sorterne, og der er nogen tips til frø valg også.




Til sidst vil jeg opfordre alle til at bidrage med erfaringer, tilføjelser og rettelser, for det skulle ikke undre mig, hvis der er et eller andet, jeg har overset.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 jun 2013 09:10 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 nov 2012 14:33
Indlæg: 70
Geografisk sted: Sønderjylland
nice guide :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 jun 2013 11:26 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 nov 2005 19:15
Indlæg: 1331
Geografisk sted: Neogen
Billede


Top
 Profil  
 
Indlæg: 24 jun 2013 20:08 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 jan 2009 22:17
Indlæg: 94
Denne her kan også bruges: http://www.drugs-forum.com/growfaq/1291.htm

Gode spørgsmål man kan overveje, når man vælger sort :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2013 16:27 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 05 dec 2013 16:06
Indlæg: 1
Jeg er enig. Det er et meget flot indlæg.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 apr 2014 23:20 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 25 jan 2009 22:17
Indlæg: 94
Endnu et lille tip:
Tro ikke på alt du læser! :peace:

Billede


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 apr 2018 17:09 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 15 nov 2012 16:02
Indlæg: 4
What a worthless guide. not once do you suggest any strains. When you do kinda of talk strain you use the stupid Danish thing that all indoors grown cannabis is skunk and all outdoor is pot. idiotic.

Skunk is a strain and can be grown both in and outdoors. Pot is all cannabis and can be grown anywhere. Cannabis grown outside can be way better than anything grown inside.

Worthless.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 apr 2018 17:40 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jun 2007 15:11
Indlæg: 2500
Geografisk sted: Urethra, anywhere/anybody.
Zedster skrev:
What a worthless guide. not once do you suggest any strains. When you do kinda of talk strain you use the stupid Danish thing that all indoors grown cannabis is skunk and all outdoor is pot. idiotic.

Skunk is a strain and can be grown both in and outdoors. Pot is all cannabis and can be grown anywhere. Cannabis grown outside can be way better than anything grown inside.

Worthless.


So you bring up a thread from 2013, just to hate on it??
The last person to comment in this thread did so in april 2014, which means that it has been 4 years since this thread had any activity.. That's until you came along, and blessed us with your presence.
If you think the guide is that idiotic, you should've let it die in peace, instead of bringing it back to life for more people to see. You unthankful halfwit.

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 apr 2018 19:19 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 mar 2013 19:34
Indlæg: 390
Halose skrev:
Zedster skrev:
What a worthless guide. not once do you suggest any strains. When you do kinda of talk strain you use the stupid Danish thing that all indoors grown cannabis is skunk and all outdoor is pot. idiotic.

Skunk is a strain and can be grown both in and outdoors. Pot is all cannabis and can be grown anywhere. Cannabis grown outside can be way better than anything grown inside.

Worthless.


So you bring up a thread from 2013, just to hate on it??
The last person to comment in this thread did so in april 2014, which means that it has been 4 years since this thread had any activity.. That's until you came along, and blessed us with your presence.
If you think the guide is that idiotic, you should've let it die in peace, instead of bringing it back to life for more people to see. You unthankful halfwit.

Nu er det ikke fordi det er en død tråd, den er linket til i stickysamlingen.

Til en eller anden moderator: linket i guiden http://botnisse.org/cf/ skal erstattes med https://psychedelia.dk/cf/

_________________
Lov og ret er et net
med så sære masker i,
at de små hænger på
og de svære slipper fri.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 30 apr 2018 19:59 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jun 2007 15:11
Indlæg: 2500
Geografisk sted: Urethra, anywhere/anybody.
Skyggen skrev:
Nu er det ikke fordi det er en død tråd, den er linket til i stickysamlingen.

Ja den er, men den lander stadig i toppen inde under de Nye Indlæg, hvor der ellers senest var blevet skrevet i den for 4 år siden. Og han gjorde ikke andet end at flame den fra start til slut.

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 10 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 22 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team