Når tilstanden har været stationær i en vis årerække, betegnes den som kronisk i klinisk praksis. Når man eksempelvis har haft tre depressive episoder, så betegnes det som en "kronisk, periodisk depression". Det er selvfølgelig ikke det samme, som at helbredelse ikke er mulig og heller ikke det samme som at depressionen kun kan påvirkes medicinsk.
For en hel del lykkes det bare ikke, at blive fri for den her tilbagevendende tilstand, trods mange års hårdt arbejde. Gentagelsen, kampen videre og tilbage i en depressiv tilstand betyder at nogle hellere vælger døden. Jeg ved godt det lyder dramatisk, men det er jo rigtigt. Det er, som jeg skrev, meget skamfuldt at man ikke oplever sig selv som i stand til at påtage sig det ansvar, bære byrden og helbrede sig selv, på trods af ihærdige forsøg.
Det virker som om de mennesker vi taler om har svært ved at foretage nogle psykologiske manøvrer, der er i stand til at sætte dem fri. Det er ikke nok, at vide hvad der skal til eller tænke det, det skal praktiseres og det er oftest præcis der det går galt.
_________________ The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.
Most of the physical world is unseen.
|