Psychedelia.dk

Hvad jeg skriver nu, skriver jeg på ingen måde for at prale af mine egenskaber, selvom det utvivlsomt vil lyde som sådan, men derimod for at forklare årsagen til mit problem.
Efter at have afsluttet tiende klassetrin, meldte jeg mig direkte ind i HTX. En af de første sociale øvelser var, at vi skulle opremse navnene på samtlige elever i klassen. Det foregik på den måde, at den elev, der sad bagest eller sidst blot skulle nævne sit eget navn, mens eleven ved siden af skulle nævne den bageste elevs navn samt sit eget. Jeg sad på en af de sidste pladser. Med andre ord skulle jeg remse næsten alle navne i klassen op. Dette gjorde jeg uden den mindste smule besvær, og som den eneste uden at kigge på de andre elever for at tilknytte et visuelt hjælpemiddel.

Uger efter var jeg til samtale med min klasselærer. Dette skyldes, at mit fravær lå langt højere end hvad tilladt var. Ingen af os kom, så vidt jeg erindrer, ind på, hvorfor jeg havde så højt et procentfravær, men min klasselærer drog den slutning, at jeg var en smule autistisk og at jeg havde en fotografisk hukommelse. Han spurgte da til min IQ, og jeg svarede 150.

Nu til hvorfor disse fremhævende egenskaber er væsentlige: Jeg fungerer ikke godt socialt, og jeg har aldrig gjort det. Jeg har altid været lattermild og haft en venlig attitude, men sidder jeg blandt personer, jeg kun kender overfladisk eller overhovedet ikke kender, så har jeg ubehageligt svært ved at starte en samtale. Kun blandt nære venner føler jeg mig tryg. Det er derfor jeg hver morgen indtager 10 milligram Nitrazepam og 4 milligram Clonazepam. Beklageligvis men allerede vidst påvirker disse min hukommelse, så jeg er i tvivl om, hvornår jeg begyndte på denne ekstreme cocktail. Mit estimat er een uge, men mildt sagt er det underordnet. Hvad jeg nøder er en vej ud. Med andre ord, jeg skal nedtrappe uden abstinenser. Dette skal ske uden min mors kendskab. Siden jeg fandt ud af, min far var alkoholiker, har jeg brugt det som grund til at misbruge heroin og jeg ved ikke hvad.

Mit spørgsmål er derfor: Hvordan kommer jeg ud af mit benzodiazepinforbrug? Jeg ved ikke, om jeg er fysisk afhængig af dem. Jeg er samtidig på metadon (20-40 mg om dagen). Endnu har der ikke været dage, hvor jeg ikke har taget benzodiazepiner, men jeg har ingen trang til dem. Det kunne selvfølgelig skyldes, at de stadig er i blodet, men hvis heldet er ude, er det fordi, jeg endnu ikke har udviklet en psykisk vane.

Dette tilføjer jeg til indlægget: Tidligere i dag spiste jeg 3 Rivotril (6mg Clonazepam). Blandt de få substanser, jeg rørte i de efterfølgende timer, er vand. Med andre ord indtog jeg ingen andre stoffer. Timer efter følte jeg stadig intet. Henimod aften (et par timer siden) tog jeg yderligere 4 Rivotril (8mg Clonazepam), så jeg nu var oppe på 14mg Clonazepam. Dette skulle jeg mene er en dose af latterlige dimensioner. 2mg burde være nok. Jeg mistænker derfor min krop for at være naturligt tolerant overfor benzodiazepiner. På den anden side spiste jeg engang 2mg Flunitrazepam (1 Rohypnol eller 1 'F2' om man vil), og der blev jeg voldsomt påvirket. Faktisk blev jeg så påvirket, at jeg faldt og knækkede en tand. Det var en ubehagelig men interessant episode, og jeg kan skrive en triprapport om den, hvis ønsket.

Jeg har kun brugt Nitrazepam og Clonazepam i en uges tid nu, men doserne har ligget langt over hvad en doktor ville have anbefalet, så det videnskabelige spørgsmål er: er jeg afhængig? Jeg kunne selvfølgelig undlade at tage benzo'er i et par dage og se, om jeg får det dårligt, men det er ikke en ønsket fremgangsmåde. Jeg vil hellere høre fra en af de vidende Psychedeliabrugere, om al statistik peger på, at jeg er afhængig, eller om det modsatte er tilfældet.

For godt og vel en måned siden, udskrev min doktor Oxazepam (Alopam) til mig. Jeg skulle tage hvad jeg husker som 50mg dagligt. Dette gjorde jeg i et par uger, men jeg havde intet problem med at stoppe, så det kan næppe være grunden til min tolerance, vel?

Nu vil jeg trække mig tilbage og håbe på et svar.
Jeg vil til hver en tid foretrække dybe svar over hurtige.


Venlig hilsen
Thomas

Bliver nødt til at spørge..
Du siger at du er på metadon, 20-40 mg om dagen? Dette må din mor vel vide?
Du er godt klar over at Oxazepam også er et benzo ikke?
Kan ikke helt forstå hvorfor det er at du er begyndt på at tage de noget stærkere benzo'er Nitrazepam og Clonazepam?
Hvis du har læst her inde, burde du også vide at det at blande benzo og opioider er en dum kombo, og da specielt hvis du tager 20-40 mg metadon og 14 mg Clonazepam.
Hvis din mor ved at du har været glad for heroin kunne jeg ikke forstille mig at hun vil have meget sværre ved at acceptere at du måske har brændt fingrene lidt på benzo'er. Hvis du har tænkt dig at fuldføre en HTX uddannelse kan det kun rådes til at du får sat dit forbrug ned, som du selv er inde på svinger benzo'er og en god hukommelse ikke særlig godt sammen. Hvis din læge har ordineret Alopam til dig, er det vel fordi at du har nogle psykiske problemer at gå at tænke på? Pas på med at bliv for glad for benzoerne. Vil mene at du godt burde kunne stoppe fra den ene dag til den anden hvis du kun har brugt de to stærke benzo'er i en uges tid. Hvis du allerede har været glad for heroin er der ekstra grund til at passe på benzodiazepiner, da de to stofgrupper går ind og påvirker mange af de samme receptorer oppe i hjernen.
Held og lykke fremover! Håber du klarer den

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Af ren nysgerrighed, hvorfor er det så du vil stoppe med benzoerne? Det lyder som om de kan være gavnlige for dig, hvis de hjælper dig med at fungere bedre socialt - hvis dit "sociale problem" vel at mærke er så alvorligt, at du er villig til at løbe den risiko, der kan være forbundet med at bruge et vanedannende stof som benzodiazepiner er.


On another note, så lyder det lidt som om du kan have svært ved at styre dit forbrug af diverse substanser, hvis man tænker på dit tidligere problem med heroin og at du nu tager metadon (og også til dels den måde du har brugt benzoerne på). Derfor er det måske meget fornuftigt af dig, at stoppe helt med benzoer inden du kommer længere ud i dem. Jeg tror det er svært for nogen andre, at komme med bud på hvor afhængig du er af dem. Men hvis du kun har brugt dem dagligt i nogle uger, så vil du sikkert ikke mærke nogen fysiske abstinenser, men du vil garanteret opleve mentale.

Hvis du dagligt tager din metadon, så ville jeg tro at benzoerne ville virke kraftigt og at du sagtens kunne mærke dem, men jeg er ikke helt klar over hvordan det fungerer og har ingen erfaring med det selv. Jeg tror dog godt du kan regne med, at du har opbygget tolerans. Clonazepam bliver i kroppen meget længe, og hvis du tager store doser af det dagligt vil du sikkert i større eller mindre grad konstant være påvirket af dem. Måske kan det have betydning for, hvor meget du er i stand til at mærke dem?

Men for at prøve at komme med en pointe og noget håndgribeligt så tror jeg du skal stoppe nu med det samme, hvis du ikke er interesseret i at opleve en seriøs benzoafhængighed. Det kunne godt lyde som om din personlighed gør at du risikerer at gøre dine problemer endnu større i fremtiden, end de er nu med metadonen.
Jeg beklager at jeg ikke rigtig svarer på dit spørgsmål, men håber du kan bruge det til noget alligevel.

edit: God idé at lave det her til en seperat tråd forresten

_________________
O Laziness, have pity on our long misery! O Laziness, mother of the arts and noble virtues, be thou the balm of human anguish!

Først til Obama (sikke dit hår dog er groet siden sidst vi talte sammen i det ovale kontor!):

Du har regnet helt rigtigt, min mor ved godt, jeg er på metadon. Jeg startede på subutex, men begyndte på et tidspunkt at tage heroin så ofte, at subutex kun ville inducere abstinenser. Derfor metadonen. I starten var min mor ikke glad for, at jeg skulle over på metadon, fordi hun ikke mente, det holdt min krop særlig ren (hun har snakket meget sammen med Henrik Rindom og ved derfor noget om emnet, men hun er meget filosofisk og ikke videre begavet, så jeg opgav at forklare grunden til dette skift).

Jo, jeg ved godt Oxazepam/Alopam er et benzodiazepin, men i mine øjne er det ikke et 'rigtigt' benzodiazepin, for det er et metabolit af en række andre benzoer. Sikkert videnskabeligt ukorrekt; det er bare en af mine små finurligheder. Nå, videre.

Jeg er, som Homo Superioer er inde på, begyndt at tage stærkere benzo'er (bz'er fra nu af) fordi jeg finder, at jeg fungerer langt bedre socialt med dem i mig.

Metadon og Clona/Nitra -zepam er en skidedum kombi, der har du helt ret. Men jeg behøver begge, det er suppedasen. Jeg startede på 60mg metadon om dagen, men jeg trappede hurtigt ned til 20mg om dagen. Jeg har ingen trang til en rus, og jeg har ikke rørt heroin eller noget som helst andet så meget som en gang.

Du havde næsten ret da du snakkede om Alopamen, men du ramte lidt ved siden af. Min læge udskrev det ikke pga. psykiske problemer (fx social angst), men pga. søvnbesvær. Jeg tog vel 40-50mg Oxazepam dagligt i en 3-4ugers tid, og jeg havde intet problem med at slippe dem. Det viste sig imidlertid, at de ikke hjalp mig med at falde i søvn, så han gav mig antihistaminet Fenergan. Det hjalp mig med at falde i søvn, men jeg fik det dårligt og mit syn blev udtværet, så den løsning holdt ikke.

Jeg tror jeg har dækket hele dit indlæg nu, så nu går jeg ned til Homo Superiors. Men mange tak for dit hurtige svar og fordi, du ønsker mig held og lykke. Jeg håber, du bliver genvalgt

Homo Superior: Jeg ønsker at stoppe BZ'erne fordi de påvirker min hukommelse, og fordi jeg ikke tør benytte dem i så lang tid, at det vil være fatalt ikke at tage dem. Som bekendt kan man jo dø af BZ-abstinenser. Så er der selvfølgelig også det legale/økonomiske problem. Hverken lægen tilknyttet det misbrugscenter, jeg går til, eller min praktiserende læge vil/må udskrive benzodiazepiner. Førstnævnte må godt udskrive Alopam, men det er også det. Hvad jeg har brug for, er snarere Clonazepam eller i det mindste Diazepam.

Som I sikkert kan regne ud, er problemet tvetunget: I en institution som HTX er der mange unge på min alder, altså megen social kontakt. Her vil BZ'erne være belejlige, hvis ikke ligefrem nødvendige. Hagen er, at jeg får sværere ved at lave lektierne. Sværere ved at huske aftaler, sværere ved at huske hvilke sider, vi skal læse, sværere ved at huske at skrive ned, hvilke sider vi skal læse, og så videre og så videre.

Der er derfor ingen tvivl om, at du har ret; jeg gør klogest i at droppe BZ'erne så hurtigt som muligt. Men hvad gør jeg så ved en eventuel trang? Drikker mig fuld eller tager en stor dosis metadon? Så er jeg jo ligevidt. Hvad jeg virkelig ønsker, er en autoritet, eksempelvis en læge, der kan udskrive stærke BZ'ere og samtidig rådgive mig og øge min viden på området.

Her til sidst har jeg et spørgsmål: Det er jo tydeligt, at alle BZ'erne minder om hinanden. Molekylerne ligner hinanden, de angriber samme receptorer, selv navnene minder om hinanden. Men hvis jeg har en stor tolerance til Clonazepam, har jeg så også en tolerance til Nitrazepam? Det er meget vigtigt, jeg får sandheden at vide om det, for min fremtidige planlægning vil muligvis afhænge meget af det. Det dur jo eksempelvis ikke, at jeg hopper ned til et milderer BZ, hvis jeg er tolerant overfor et stærkere et, så det milde ingen effekt har.

Tusind tak til jer begge to. Jeg håber, der kommer flere svar i tråden.


Venlig hilsen Thomas

Hej Thomas,
du lyder som en intelligent og velovervejet ung mand, så jeg tænker at spørge dig, om du har overvejet at du kunne arbejde så meget med din angst psykisk, at du kunne klare dig socialt uden nogen form for angstdæmpende medicin? Hvad med at gå til en psykolog, hvor du kan få bearbejdet din angst-reaktion, i stedet for bare at kontrollere den med medicin? Med medicin behøver du ikke tage din angst personligt og tage ansvar for at det er dine følelser. Du kan distancerer dig fra dem, og nøjes med at se dem som en sygdom du bare skal medicinerer dig ud af.
Du skriver du er autistisk, men jeg opfordrer dig alligevel til at komme på banen i dig selv, og hop ind i de følelser som udspringer fra dig.

Jeg vil ikke anbefale dig at bruge benzodiazepiner som vi andre spiser vitaminpiller. Du vil blive afhængig, og har du lyst til at tilbringe resten af dit liv på piller? Hvorfor ikke se din psyke som en udfordring, et mysterium der skal løses? Tilfredsheden ved at hvile i sig selv, at akseptere den man er og kunne slappe af, fordi man ikke længere stresser sig med, at man bør "være en anden" når man er i selskab med andre, er så meget mere givende og livsbekræftende end det lille pusterum angstdæmpende medicin kan tilbyde dig.

Og så lige en sidste ting:du er ikke alene om at føle angst. De fleste har det faktisk af og til, men mange ved det ikke engang selv, fordi de skjuler den for sig selv.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Hej Fanny,

I det misbrugscenter, jeg går til (eller 'hos' eller 'på' eller måske endda 'attenderer', hvor jeg dog hader dansk nogle gange) har jeg talt med en psykolog. Jeg har også haft utallige samtaler med psykiateren Henrik Rindom. Desværre ser jeg det at gå til psykolog som et nederlag. Jeg har altid ment, man skal klare problemer af den slags selv (nu taler jeg om angsten), selv hvis det kræver selvmedicinering. Men faktisk er jeg bange for, jeg er kommet til at rette for meget af jeres fokus på min sociale angst, da den slet ikke er så stor som I får det til at lyde. Den første dag på mit arbejde, blev jeg introduceret til 6 personer på een gang. De sad i alle hjørner af rummet, og jeg stod i midten, og alle 14 øjne hvilede på mig på een gang (det var min chef, der introducerede mig til dem, deraf 14 øjne), og jeg oplevede da en mild til moderat ubekvemmelighed, men jeg gik ikke i panik og jeg smilede og vinkede til hver og en af dem. Dette var, vel at mærke, uden brug af benzodiazepiner. Jeg var ganske vist på 20mg metadon den dag, men 20mg er halvdelen af hvad min doktor giver mig dagligt, så det ændrede ikke på min introverthed eller selvtillid for den sags skyld.

Senere på dagen gik vi alle 8 ud på terassen og jeg drak en øl og en sodavand. Alle de andre startede omgående samtaler med hinanden, men jeg kendte dem jo ikke og anede ikke, hvad de interesserede sig for, så jeg havde intet emne at starte en samtale op om. Jeg spurgte dog så en af dem, jeg senere knyttede et tæt bånd til, om han fik løst sit ASP.NET/C#-problem (mange af os er programmører), og han sagde, at efter mange skøn lykkedes det ham. Så sagde han, at han var russer, og jeg begyndte at sige 'dasvidanje' og 'spasiba polchoi' (aner ikke hvordan det staves, men min søster kan russisk og hun har lært mig lidt), og så spurte jeg, om han kendte Garry Kasparov (i mine øjne verdens bedste skakspiller med en IQ på 190, gid det var mig), men Kasparov er også russer, hvilket er grunden til, at jeg nævnte ham. Ham kendte han godt. Så var den første samtale i gang, og det gik helt fint. Så sagde han, at Cheryl, en engelsk C#-programmør, skulle til Amerika om to måneder og studere fysik. Jeg spurgte (på engelsk) om hun så skulle studere partikler og lignende, og det skulle hun. Så fortalte jeg hende også, at den ene ting i verden, atomer ikke kan forklare, er den menneskelige bevidsthed (en tanke jeg selv har opspundet og funderet over længe). Hun virkede ikke videre interesseret, og det undrer mig meget, men skidt med det, for nu havde jeg haft to samtaler på to sprog, og det må min chef have lagt mærke til.

Mit problem i en kerne er altså dette: Jeg har svært ved at finde emner at tale om, og når folk taler, gør de det så hurtigt, at det er umuligt at afbryde dem, og man fremstår derfor helt stille, selvom man gerne vil oprette social kontakt. Så bliver man stemplet som genert eller indadvendt, og det er en beklagelig fejl ved mennesket, men sådan har det været hele mit liv. På benzodiazepiner har jeg meget lettere ved at finde et emne at tale om. Det bliver næsten aldrig ligeså relevant, som hvis jeg havde været ædru, men det kommer da, og nogle gange hopper jeg direkte ind i andres samtaler.

Det dejlige ved det er, er, at man kan vende det om og sige, at det er de af hinanden kendte, som har ivrige samtaler med hinanden, der er indvandte, da de ikke inviterer mig ind i deres samtale, men hellere vil holde sig til det sikre, for det KUNNE jo være, jeg var ubehagelig eller vampyr eller noget ligeså langt ude i skoven.

Her kommer til sidst de sædvanlige spørgsmål:
1) Hvor lang tid tager det for en Clonazepam/Nitrazepam tolerance at forsvinde?
2) Hvorfor er Diazepam så meget mere kendt og anvendt end Fludiazepam?

Fokusér endelig på det første spørgsmål; det andet er der vist ikke mange, der kender svaret til.

mani; Jeg håber ikke at det her kommer til at lyde alt for belærende, men jeg synes at det er slående at du mener at du absolut skal have et emne at snakke med folk om. For det meste er "folk" jo bare ude efter smalltalk og ikke dybere konversation. At smalltalk så er en kunst som mange har svært ved (det kan jeg da også godt selv genkende), er så en anden sag.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Afvikling af tolerance er afhængig af flere faktorer: Hvor meget du har taget af gangen, hvor ofte du har taget det og særligt hvor længe. Desuden er det individuelt. Derfor vil jeg ikke komme med ukvalificerede gæt. Det burde ikke være farligt, at stoppe brat efter en uges dagligt forbrug, men det er ikke rart. Tag evt. en nitrazepam eller clonazepam èn gang i døgnet, hvis du har det slemt.

Benzodiazepiner bliver svære at ha med at gøre, når du udvikler tolerans i det tempo du beskriver (eller er medfødt tolerant). Ophørssymptomerne kan komme lang tid efter man er stoppet - det er ikke unormalt, at symptomerne kommer 14 dage efter ophør. Det kan godt snyde og er værd at tage i betragtning.

Medicinsk findes der måske bedre (men ikke så nærliggende) alternativer til benzodiazepiner. Har du prøvet andet psykofarmaka?

Tilføjelse: Når man tager benzoer hver dag så ophobes de jo i kroppen. Tager du bare én enkelt nitrazepam (eksemplevis ved sovetid) i en måneds tid, så vil du langsomt mærke en stadigt større ophobning i kroppen. Skal benzodiazepin absolut tages hver dag, så er det derfor en god idé at ha lidt tålmodighed og vente, på det der vil blive den endelige effekt. Sagt med andre ord, er du gået alt for voldsomt frem.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Ja! Gode råd!

Du skal være indstillet på at der meget nemt kan opstå "withdrawal symptoms" selv efter meget kort tids forbrug af benzoer.
Og så kan du spare dig selv for en masse ubehagelige oplevelser og en masse "spildte dage" hvis du istedet for at stoppe brat ("kold tyrker") tager en nedtrapning. Ellers kommer du med ret stor sandsynlighed for at opleve ting som søvnløshed, svedeture, social paranoia osv.. Og hvis du i forvejen er en person der "havde behov for benzoer", så vil disse abstinenser føles MEGET ubehagelige. Hvis du er MEGET uheldig kan de "sætte sig fast" og resultere i en mere eller mindre kraftig psykose/skizofreni. Så pas på! Og undgå det helst, medmindre du af en eller anden grund ikke har mulighed for en nedtrapning.
Der findes en del gode nedtrapnings-guides på nettet. Der er én der er lavet af en psykiater (eller læge) som har specialiseret sig i benzodiazepin-afhængighed/afvænning (kan ikke lige huske hvad den/hun hedder, men det er en kvindelig læge/psykiater, der vistnok er tilknyttet et hospital/center omkring Newcastle).

Den mest enkle nedtrapning er at bruge en benzo med lang halverings-tid og så f.ex. gå fra 6 piller på dag1 til 5 på dag2 til 4 på dag3 osv. osv. til man er helt "clean". Så kommer der bare lidt abstinenser igen, når de sidste rester af stoffet er ude af kroppen.
Men jeg har prøvet sådan en behandling efter en for hurtig ned/ud-trapning på Risolid, hvor jeg i en hel weekend havde ret slemme abstinenser (der først kom flere døgn efter jeg stoppede med Risolid'en pga. den lange halveringstid - sneaky shit), og det gik forbavsende smooth og nemt.


....

Og jeg synes også rådet om at undersøge om der er andre (evt. lidt mildere) stoffer/medicin som du vil kunne få gavn af.
Som nogle af de andre i tråden bemærker, så har du jo på en måde brug for benzoer, og de har jo (hvis du fremstiller tingene helt sandt) haft en del positive effekter på dig.