Psychedelia.dk

Jeg vil prøve og beskrive denne ''sindstilstand'' som jeg tilbagevende har haft siden jeg var omkring 10 år, jeg var dengang på enten Ritalin, eller en lignende for for medicin (har været på en del forskellige og kan derfor ikke udpege hvilket jeg var på da disse tilstande dukkede op) det skal siges at jeg heller ikke er klar over om medicinen overhovedet har haft nogen indvirkning, og måske har startet det. jeg er idag 18 år, og det er omkring 4 år siden jeg sidst har taget nogen former af disse mediciner. man har stadig haft disse oplevelser, men kun med års mellemrum. da det begyndte kunne det komme med få ugers mellemrum

Jeg har oplevet det så sent som igår, og vil derfor prøve og beskrive hvad jeg gennemgår når dette sker. Da det dukkede op for første gang var det også den værste, og ligeledes var de følgende gange, siden jeg oplevede det første gang jeg har jeg altid været bange for at det skulle begynde igen. Mit marridt: Jeg husker tilbage til at jeg lå i min seng, det er egentlig altid sket når jeg har ligget ned, eller siddet behageligt, en underlig følelse er langsomt begyndt at sitre i min krop. Jeg føler en utrolig masse der trykker på hele mit bryst, eller hele overkroppen. Alting føles utrolig tungt, eller bevægelser virker komplet uoverskuelige, alting går for hurtigt og virker utrolig overvældene. hvis jeg eksempel sad og nusse med en knap, (i ved hvis man langsom sidder og stryger sin finger over noget) så har denne følelse virket enormt voldsom! det virker som om kroppen køre fuldstændig overgearet. I virkeligheden er alle ens bevægelser meget langsomme, da alt andet føles uoverskueligt, så selvom man sidder og køre sin finger over en knap, så virker det som om at man trykker med 100 kg, og at man bevæger fingeren så hurtigt man kan ! dette omhandler ikke kun denne ene bevægelse, men alt! alt man laver og foretager sig har den sammen indvirkning, tidsfornemmelsen har også været væk i disse situationer.
de første gange det har sket, har ens tanker også kørt fuldstændig af sporet, de er nemlig også blevet overgearet ligesom ens bevægelser, selv den mindste tanke man tænker køre med 1000 % normal hastighed, og ikke nok med det så køre der en milliard tanker i hovedet på en gang.

disse oplevelser starter langsomt, og bygger sig stille og roligt op til noget utrolig skræmmende og voldsomt, og ender med til sidst og forsvinde som de begyndte, jeg vil skyde på at det højest har varet 30 min ad gangen. (det skal dog siges at de 30 min, har virket som utallige timer)

da jeg oplevede det igår: d. 5 - 12 - 2010, kunne jeg næsten selv dæmpe det, jeg var ikke rigtig bange for det længere. Jeg kunne styre hvordan forløbet, og valgte egentlig og fremprovokere det da jeg ville gå dybere og se hvordan man krop ville reagere på det, men det stoppede ganske kort efter, omkring 5 min.

jeg har aldrig fortalt dette til noget, da jeg har været bange for hvad folk ikke har villet tænke. i er de første der kommer til og læse dette. jeg skriver det ned da jeg godt kunne tænke mig og høre hvad det kan være der fremprovokere det, og hvad det kaldes ?

_________________
Det vigtigste er dig SELV!

Det lyder lidt som et angstanfald af en art. Prøv at læse "den udefinérbare angst" af Fanny i medaljens bagside. Ved ikke om den give dig noget svar, men måske nogle redskaber til at tackle situationen når den kommer.

Dega

_________________
even dwarves start small

jeg har faktisk fået rigtig meget ud af og kigge på noget af det fanny har skrevet, bla. læste jeg lige indlægget "den udefinérbare angst"
og jeg tror egentlig også jeg har fået frem til hvad der muligvis har skabt disse situationer.
mest af alt har det nok været bare det og komme ud med det, få sagt hvordan jeg har haft det, og få tænkt igennem hvad der i bund og grund kunne være grunden til dette...
tak.
jeg føler mig fornyet på en ny måde

_________________
Det vigtigste er dig SELV!