Fanny skrev:
Kære Snoezel,
Jeg har desværre mødt masser af mennesker der i praksis ikke ønsker at få det bedre. I stedet for at søge en udvej for sig selv, tage ansvar over sit liv og beslutte sig for at gå af udviklingens vej, hænger de fast i en afhængighed af offerrollen, fordi de får næring fra andre, når de fortæller om hvor hårdt de har det. Et øjeblik får de den kærlighed de længes så inderligt efter at give sig selv, men de formår ikke at bruge den til at opbygge en selvrespekt og skabe forandringer i deres liv. I stedet skaber de nye situationer der kan give medlidenhed fra andre. Som f.eks. at skære i sig selv, skabe nye misbrug, ect. Det er til tider nemmere at forblive syg og undskylde det med de frygtelige kår man er vokset op med, eller de frygtelige ting der er sket for en, gennem ens liv, frem for at komme videre og gøre noget godt for sig selv. Man ender i en ond spiral, hvor man vampyrerer på andres kærlighed, men da man ikke selv ejer kærlighed (al kærlighed udspringer dybest set af kærlighed til sig selv), forsvinder det bort i et sort hul, og personen er tvunget til at skabe ny medlidenhed, for at få næring. Det er en meget ulykkelig situation for alle, og derfor skal der drastiske ting til, for at få den stoppet.
Grunden til at jeg reagerer som jeg gør på Honey, skyldes ikke kun denne tråd, men at hun i årevis har søgt andres hjælp uden at ændre på sit liv. Derfor synes jeg det er på tide at konfrontere hende med hendes adfærd, i stedet for at snurre videre på den sorte spiral hun har gang i.
Nogle af dem, som hun har søgt hjælp hos, har håbet på at jeg ville tage over, fordi de selv var ved at blive drænet for energi. Derfor vil jeg stoppe det nu.
Og ja, jeg står ved at kalde det smerte-onani, fordi Honey opnår en tilfredsstillelse gennem at udstille sin smerte, lige som hun opnår tilfredsstillelse gennem at skære i sig selv. Denne onani skal vi afholde os fra at deltage i.
Og derfor vil jeg vil skide hul i din mening om kommunikation og al den litteratur du vil smide i hovedet på mig. Jeg tror at det største vi kan gøre for hinanden og os selv, er at være autentiske og ærlige, i stedet for at være strateger og politisk korrekte terapeuter. Jeg bruger min mavefornemmelse når jeg taler, og jeg bruger mit hjerte. Jeg ønsker ikke at få Honey ned med nakken. Jeg ønsker at hun vil finde vejen til at tage ansvar for sit eget liv og dermed vinder selvrespekt.
Honey@ Jeg håber du tager denne blottelse og afklædning af din adfærd som en chance til at bygge noget nyt og sundt op i dig selv. Nogen gange skal man se sig i spejlet af de andres bevidsthed, for at blive klar over, hvad man har gang i. Jeg håber du er stærk nok til at tage det som en chance til at bryde med dit gamle mønster, og bygge et nyt og værdifyldt liv op. Værdi er kun noget du kan skabe, gennem en grundlæggende tro på det smukke i dig selv. Du er skaberkilden i dit liv, og alt omkring dig bliver skabt ud fra din kærlighed til dig selv og livet.
Hilsen Fanny
Jeg er sådan set ligeglad med hvorfor du reagerer som du gør, jeg påpeger bare overfor dig, at din reaktion er utilstedelig og skadelig, hvis du vitterligt har et uselvisk ønske om at hjælpe en anden person... Så tilbyder jeg DIG en mulighed for udvikling, ved at nævne noget god litteratur, det skider du så hul i, det skal du have lov til, men er du så meget bedre selv? Jeg har aldrig snakket om at være politisk korrekt eller terapeutisk, jeg nævner blot hvordan du kan drage på erfaringer fra andre mennesker, for selv at blive et mere autentisk menneske - utroligt hvordan al akademisk engagement på psychedelia bliver skudt ned som værende falsk og sterilt....
Et ønske om at få det bedre, er et ønske om at få det bedre, om det så er i teorien eller i praksis, det kan du slet ikke være dommer over, du motivfortolker og det fører ingen steder hen. Jeg forstår godt din frustration over, at visse mennesker ikke formår at bryde deres afhængighed med offerrollen, men spørg dig selv, om din frustration gavner deres situation. Det jeg prøver at sige til dig er, at du må ikke vise håb overfor disse mennesker, hvis du vil undgå at de dræner dig for medlidenhed - du bliver nødt til at forholde dig så neutral som overhovedet muligt.
Honey har brug for professionel hjælp, det er IMO det eneste du kan hjælpe hende med at få - ellers fortsætter spiralen, som du så fint kalder den. Det kan godt være at du ikke ønsker at få hende ned med nakken, men det er det du gør med de der udtalelser. Det er dugfrisk psykologisk teori, som jeg desværre ikke kan forklare dig de dybere aspekter af her uden at skrive en mindre afhandling - men men, positiv/anerkendende psykologi, poststrukturalisme, diskurs og italesættelse, det er nøgleordene hvis du alligevel skulle få lyst til at undersøge hvorfor jeg er af den overbevisning.
Jeg vil godt lige for god ordens skyld pointere at jeg ikke skriver de her ting, for at beskytte Honey, men for at beskytte folk i det hele taget, ingen hjælp er bedre end dårlig hjælp. Dine idéer om hvordan man udvikler sig er fine og almengyldige Fanny, men du kan ikke bare banke folk oveni hovedet og sige: GØR SÅDAN! Det er en erkendelsesproces og som med alle andre erkendelsesprocesser, er det ikke noget man kan fremtvinge, man kan blot sætte rammerne for det.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
