Psychedelia.dk

Jeg vil også mene at dosis har en betydning, så jo højere dosis, des større risiko for bad trip.

Men uanset om man forestiller sig et menneske uden skeletter overhovedet (det menneske eksisterer nok bare ikke), så mener jeg stadig der er risiko for bad trips, også uden eksterne påvirkninger. Ganske enkelt fordi vi har ting tilfælles, alene ved at være i live, fx. fødsel og død.

Der er blevet observeret og kategoriseret tilstande som alle mennesker potentielt kan komme i, som i sig selv er angstfremkaldende. Mødet med tomheden og ekstreme følelser af isolation og ensomhed eller en følelse af at være låst fast og at man ikke kan komme nogen vegne, kunne være eksempler.

Der vil ofte være tale om tilstande som man fx. også kan komme nå til gennem meditation, eller nå i et almindeligt levet liv, men som under indflydelse af LSD eller lignende stoffer opleves meget mere intenst (med mindre man er dygtig til at meditere) og derfor også potentielt mere farligt.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Modsiger du ikke lidt dig selv? Du nævner visse følelser som man igennem livet kommer igennem (nærmere specifikt endda måske faser?), som LSD eller lign. psykedeliske stoffer kan forstærke. Men medmindre man er i den fase, og derfor har følelserne i baghovedet (=skeletterne i baghovedet), så skulle den psykedeliske påvirkning ik' gerne kunne fremkalde dette?

- Medmindre du hentyder til at LSD og lign. er i stand til, på ulogisk og tilfældig vis, at fremkalde random følelser som ligger til mennesket, og derved også disse angstfremkaldende følelser?

Nej, jeg synes ikke jeg modsiger mig selv. Det kan være faser som beskrevet i udviklingspsykologien, men det kan også være tilstande (er bedre beskrivende og mere omfattende end "følelser"), som man kommer i i fx. mødet med kærligheden, tabet af mennesker man elsker osv.

Du kan fint kalde det faser, men hvis du gerne vil beskrive det meget korrekt, så synes jeg det er forvirrende i forhold til udviklingspsykologiens faser.

De oplevelser har man i baghovedet, altid. Man er måske ikke bevidst om det, men de er der. Igen har Grof en meget god beskrivelse med hans COEX-systemer, hvor han beskriver det som et helt system af beslægtede oplevelser. De trigges gennem associationer og derfor er deres fremkomst hverken ulogisk eller tilfældig og der er ikke tale om "random" følelser.

Måske har jeg misforstået dig, men så må du lige hjælpe mig til større forståelse.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Prøver at uddybe.

Det var i forhold til at psykedeliske stoffer (svj har forstået det) blot forstærker processor der allerede kører oppe i hovedet. Hvilket vel vil sige at du skal være under sådan en "tilstand", dvs. lige have tabt et menneske, eller lige været igennem en isolationsfase, før at de følelser kan blive genkaldt af psykedeliske stoffer?

Med andre ord, hvis du er i en periode af dit liv hvor alting virkelig kører på skinner, virker det immervæk en smule urealistisk at psykedeliske stoffer skulle være i stand til at fremkalde disse følelser/tilstande?

Det var lidt der jeg ville hen af. Men det er blot spekulationer jeg kommer med nu.

Edit: Men sådan som jeg læser din sidste post, siger du at disse tilstande altid kan blive frembragt igen, selvom det er mange år siden at man har været igennem dem?

Ja, lige præcis. Man er ikke bevidst om alle sine processor, det er de færreste der er det. Men mange tror de ved lige hvilke processer der kører, hvilke der er aflsuttede mm. Tilstandende er latente og kan altid manifestere sig igen, hvis de trigges gennem associationer.

De her tankerækker kan være ganske svære at spore, så hvis du har det rigtig godt og dit liv kører på skinner, så ser du fx. se et barn græde og det kan trigge et helt system af oplevelser, du har haft med børn der græder. Derfra er der ikke langt til din egen gråd, både som barn og voksen.

Man kan nemt nå meget langt og bevæge sig meget langt væk fra udgangspunktet på ekstremt kort tid. LSD har en særlig evne til netop at forårsage det her, så man på et øjeblik har været igennem mange oplevelser og er inde i "oplevelsesområder", der er særligt følsomme. Det kan fx være en dyb sorg, som man troede man var kommet videre fra, men som stadig påvirker en voldsomt og begrænser ens adfærd og forholdet til andre mennesker. Det er selvfølgelig bare et eksempel.

Hvis man tror på det kollektivt ubevidste og er inde i det arketypiske område, så vil man fx. kunne opleve jordens undergang, "de sidste dage", mm. Det er netop den slags oplevelser, man har set gentaget hos vidt forskellige individer, fra forskellige kulturer. Hvis man tror på, at fødslen og alle mulige traumer lejres som en fysisk hukommelse, så kan man opleve tilstande man ikke kan sætte ord på, tilstande af kamp, ingen vej ud og meget andet.

Er man ikke i stand til at sætte det ind i en sammenhæng, så bliver det bare til en stor masse af uhåndterlige oplevelser og uforklarlige følelser af angst, tomhed, desperation mm.

Det er almindeligt rapporteret og jeg mener ikke, at der er noget odiøst eller "vilde påstande" over det jeg skriver.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Interessant læsning. Tak for uddybelsen.

Mener du at det er noget man bør have med i sine overvejelser når man tripper? Det sætter jo tingene i et lidt andet perspektiv.

>Resist: Det var så lidt. Vi er selvfølgelig meget forskellige som mennesker og nogen kan godt lide, ikke at tænke for meget over tingene og at tage det som det kommer. Men ultimativt synes jeg man burde ha en "indviet", som forstår de her tilstande, der kan gribe ind og assistere. Alternativt, så kan man selvfølgelig sætte sig ind i det selv, ved at læse og tale med andre, der ved noget om det.

Ellers tror jeg bare de "almindelige" forholdsregler er gode. En nysgerrig, åben og rolig indstilling er godt at have med sig. At tage det som en rejse, et "trip". Simple ting, som at man ved, at man er i en særlig tilstand, som går over og at man ikke skal gå i panik. At man skal huske hvor man er og at man vender tilbage og at det ikke er farligt i sig selv.

Men jeg tror da man får det fulde udbytte ved at kende til de her ting eller være sammen med andre, som kender til det, så man kan få sat oplevelserne ind i en meningsfyldt sammenhæng.

Men der mangler nogle nogle vise mænd og kvinder, som kan assistere med sådan noget i vores samfund og jeg synes dem vi har, mangler autoritet på de her områder (fx. præster og psykologer).

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

_________________
Seriøs leg.

>Lufkaptajn: Jeg bliver helt rørt. Jeg ledte engang med lys og lygte og ønskede meget at møde en Stanislav grof type, der virkelig var kvalificeret.

Desværre har jeg for mange skeletter i skabet og mangler mere viden, men om 5-10 år er jeg klar (vil jeg tro). Pga. min sygdom har jeg masser af tid og har derfor indledt et større selvstudie i psykologi, historie, religion, shamanisme, forskellige esoteriske "videnskaber", sociologi mm.

Så om 10 år, når jeg har klaret mit eget hoved og læst nogle tusinde sider mere. Til den tid har jeg formentlig et stort gråt fuldskæg, hvis jeg fortsætter min nuværende stil.

Håber det her bliver stående, for selv om det muligvis synes off-topic, så synes jeg det er vigtigt, at man ikke bare stiller sig parat som "vismand", hvis man ikke har det, der skal til. Det er et stort ansvar, at påtage sig.

Jeg opfatter en guide, som en mere omfattende rolle, end en tripsitter, men begge kan forstyrre oplevelsen og lede tripperen på vildspor. Jeg har prøvet at have en ved min side, hvor jeg hellere havde været foruden og efter den oplevelse gjorde jeg det alene.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.