Er som regel ærlig omkring det, befinder mig i et kunstneragtigt miljø hvor det er ret almindeligt at man hygger lidt med forskellige ting. De fleste af mine ikke-stofindtagende venner, er tolerante og kan godt skelne mellem brug/misbrug og fest/personlig udvikling/lam eskapisme.
Der er dog ting jeg ikke skilter med, opiater har med rette et frygteligt ry og omend mit forbrug af dem har været yderst sparsomt, har jeg ikke lyst til at for mange kender til det. Dels pga. "dødsstemplet" det er forbundet med (også i stofkulturen og med rette, da de kræver rygrad at styre), dels for ikke at give yngre venner gode idéer.
Har oplevet at mit ry virkelig løber foran mig som en steppebrand, på trods af at jeg aldrig har været afhængig af andet end hash og kun sporadisk opfører mig uansvarligt med stoffer. Oplevede at flirte med en pige i byen jeg havde mødt en enkelt gang før, som efter en snak med en ven (en fyr jeg ikke kendte) fortalte mig at hun havde overvejet om vi skulle være sammen den aften, men at hun måtte bakke ud efter hun havde hørt om mit påståede stofmisbrug. Hun var dog under mit niveau rent intellektuelt, så intet knust hjerte dér, men stadig tankevækkende. Har dog konkluderet, at folk der er så fordomsfulde ikke er værd at samle på.
|