Uden at vide noget konkret - så tror jeg ikke du skal frygte at det kommer til at gå ud over muligheden for at passe dit arbejde, det at have et job og et netværk på arbejdsmarkedet er jo en stor motivation for at holde sig på dydens sti, og det er også et incitament for at dit misbrug ikke har været så massivt at det er nødvendigt med en intensiv behandling.
Du kan nok godt regne med at skulle lægge nogle rene urinprøver og tage til nogle samtaler, oftere i starten og sjældnere senere i behandlingen, men er sikker på at dit misbrugscenter kan se værdien i at du har arbejde som du gerne vil passe, og at de vil være fleksible i forhold til det.
Tag og ring til dit lokale misbrugscenter og hør hvordan de plejer at gribe sådan en sag an - så udviser du også noget motivation og handlekraft, og har skabt noget "goodwill" fra starten af
