EDIT - ændrede lige navnet på tråden da den var ret irriterende.
Det er svært men jeg vil prøve at beskrive hvad der er galt. Jeg ved det ikke helt rigtig selv nemlig, men en ting er helt sikkert der er noget galt med mit hoved
Jeg ved det er meget læsning og muligvis ret kedelig læsning. Men jeg har ikke rigtig andre steder at gå hen med dem, jeg skal til en psykiater om nogle måneder, og mine tanker og problemer føler jeg ikke jeg kan gå med i alt den tid, uden at få snakket om dem.
Familie og venner påstår at det ALT sammen er hashen skyld. Derfor er det lidt svært at snakke med dem om det..de forstår ikke rigtig.
Jeg laver en kort oversigt over mine problemer her, som så bliver beskrevet nedenunder.
1.Muligvis en form for koncentrations-problemer. 2.Følelses virvar, det svinger op og ned konstant. 3.Trangen til at komme væk og flygte bliver større og større. 4.Sygdom og rædsel, hypokondriske tanker / bange for at dø. 5.Social angst i den grad. 6.Bange for at blive sindsyg. 7.Jeg ryger meget hash og har svært ved at stoppe. 8.sorg
1 Mange jeg snakker med mistænker mig for at have ADHD. Når jeg ikke ryger hash er jeg totalt overgiret, kan ikke koncentrere mig medmindre jeg virkelig interessere mig for det, og går op i det med liv og sjæl. Jeg bliver tit rastløs inden i ( ikke abstinenser dem ved jeg godt hvornår jeg har ) helt uden grund, hvor jeg har lyst til noget jeg ikke selv kan sætte fingeren på. Bliver irritabel og for uro i kroppen, og det sker også når jeg har røget, tit når jeg er så skæv som jeg overhovedet kan blive.
2 Jeg bliver let ked af det, selv over ting jeg udmærket godt ved jeg ikke bør blive ked af det over, ting der normalt ikke har såret mig såre mig pludselig ret dybt, jeg tænker for meget over tingene og bliver ked af det. Jeg har en dejlig kæreste, jeg er glad for hende, men altid skal det negative fylde. Kan ikke lade vær med at tænke på om hun er mig utro ligesom de 3 sidste var. Og kan ikke lade vær med at tænke på at jeg er et mistænksomt fjols der burde have klask for ikke at værdsætte noget eller nogen som helst på den måde jeg brude gøre. Det er et kaos, og konstant kommer der scener frem i hovedet på mig, eks kæresten der knepper uden om os.v, der gør mig ked af det.
Det er år siden det er sket og jeg lader mig stadig bryde fuldkommen sammen når jeg er alene, og det er bestemt ikke noget jeg har lyst til mere.. jeg har været ked af det nok nu syndes jeg / år af mit liv er ødelagt.
3 Nogen gange beruser jeg mig for at hygge mig med vennerne. For at udforske mig selv og mine tanker, for at finde nye meninger med forskellige ting i livet, kort sagt, for at have det godt og rart.
Andre gange gør jeg det for at komme væk. Jeg håber på at den streg på spejlet kan gør mig følelseskold, men hvor dum er jeg lige ? man glemmer da også sine problemer kort, men efter slår de med dobbelt kræft, og " dagen efter " forværres i den grad. Det er dumt og det er desperat at bruge rusmidler på denne måde, men jeg erkender skam at jeg er dum og desperat. Jeg er misbruger, hash, smøger, kaffe, men stimulanser og andet har jeg været klog nok til at respektere og ikke tage for tit. Men det lokker.
4 Jeg er sindsygt bange for at dø. Jeg er virkelig virkelig bange.
Da jeg var omkring 6 år og min fars bedste ven døde af aids gik det op for mig at man virkelig kunne dø, det var ikke bare noget der skete på film. Det chokerede mig dybt ! og så glemte jeg lidt den chokerende fornemmelse, og tænkte ikke så meget over det da jeg jo havde en pragtfuld barndom der var meget lidt fokuseret på død og ulykke.
Da jeg var 17 -18 år ramte det mig igen ( jeg skal dø en dag ) Jeg er 22 nu, og den hænger stadig fast med 7 tommer søm. Jeg har ikke kunne få rystet den af mig, og jeg kan ikke huske hvorfor den frygt opstod. men jeg er virkelig bange, vær gang jeg mærker en smerte inde i mig tænker jeg FUCK ! kræft der udvikler sig... et eller andet.
Det er ikke kun det at dø jeg er bange for, men selve processen. Operationer, sprøjter, læger, føj. Jeg ved jeg skal være lykkelig over at de folk prøver at redde mig den dag at heldet løber ud for mig men det er jeg bare ikke... Tværtimod, og jeg ved skam godt de udføre et hårdt arbejde os.v men jeg kan simpelt ikke tage det, bare tanken.
Jeg bliver depri over det, jeg bliver ked af det. Jeg kan simpelthen ikke nyde livet mere end 2 - 5 timer max, så går det ned af barke igen, bare en fucking tanke kan sætte det hele ud af kurs, og så bliver jeg bare ulykkelig og sort inden i.
5 Social angst ja i den grad, og det skyldes jo nok også mit hashmisbrug. Bare jeg skal op på kommunen med noget papirværk sveder jeg i håndfladerne, ubehagelige sommerfugle i maven tøjet klistre, jeg bliver stakåndet og må kontrollere det så folk ikke høre det, og så er der en anden meget meget mærkelig ting jeg tit får når jeg bliver nervøs for samtaler os.v Mine fødder stikker ? Der kommer sådan en varmebølge igennem kroppen, og når den når til fødderne stikker og prikker det overalt på dem, så man bliver nød til at klø, plus de bliver meget varme, det er meget ubehageligt, det går kort efter ud over maven som for får meget mavesyre, og sjældent får jeg også sure opstød. Bare at køre i en bus føles forfærdeligt til tider, eller bare det at handle ind. Jeg ved godt der ikke er noget at være nervøs og bange for men jeg er det bare... uden grund, og jeg kan ikke forklare hvorfor. Jeg har det fint på gaden, dvs går jeg en tur på gaden, møder mennesker så er jeg ligeglad, jeg har det som regel helt fint på gaden og i naturen, men så snart jeg skal ind et sted, i en bygning... puha !
6 Bange for at blive sindsyg. Sommetider ser jeg skygger i øjenkrogene, ting der bevæger sig, jeg bliver bange for at jeg bliver overvåget af nogen eller noget, jeg får sindsyge tanker som at jeg ikke må tænke på de og de ting, for så sker der bare det og det... det hedder vel tvangstanker eller noget ? Sommetider må jeg stoppe op og sige STOP nu er du for sindsyg at høre på, gør noget normalt ! og så gør jeg det... suk.. kan sku ikke rigtig forklare det.
7 Jeg har før stoppet med hash, og har før holdt lange pauser, pludselig er det bare blevet meget svært at stoppe, jeg kan bare ikke tage mig sammen, og bliver desperat når der ikke er mere hash, eller jeg kan se at jeg f.eks ikke har råd til hash hele næste uge, som om at det betyde alt for mig.
Og jeg ryger ikke for at komme væk fra det hele, tit når jeg ryger forværres mine tanker, og jeg bliver tit meget mere ked af det.
Jeg ved godt mange af jer vil sige at alt det her er hashmisbruges skyld, men har haft de her problemer før, og også når jeg har været clean.
8 Sorg. Jeg kan blive ved med at være ked af det og det stopper bare aldrig. ked af det over eks kærester, ked af det over alt faktisk... tænker på at min mor en dag skal dø, min far, mine søstre, at alt en dag skal ende og intet vare for evigt. Det er som om jeg ikke kan kapere mine egne tanker, som om det hele er ved at blive for meget, og jeg bliver bange for at jeg er ved at udvikle noget psykisk som ikke er for smart...
Kære psychedelia. Hvad fanden skal jeg bruge alt den tid på... jeg har en tid hos en psykiater til december. Det passer måske meget godt, da december er årets røvhul.. glæde og nisser... pis og sne
Hvis dig der, der sidder derude bag skærmen og gemmer dig, har været udsat for lang ventetid før du kunne få psykisk hjælp, vil du så ikke fortælle mig hvad du gjorde i ventetiden for at holde lidt ud ?
Jeg skal lave JACK indtil december. Kommunen vil ikke støtte mig med min uddannelse før jeg har fået psykisk hjælp. Det kan jeg godt forstå, da jeg højst sandsynligt ikke kan udføre en uddannelse i den her tilstand, så derfor skal jeg ikke lave andet end at gå op på kommunen en gang om måneden og bekræfte at jeg er i live.. så kort sagt. Jeg har meget lang tid til at lave ingenting.. hvad ville i bruge tiden på ? Eller hvad ville i idet hele taget gøre hvis i var mig ?
Senest rettet af Mr.Pink 13 dec 2010 15:20, rettet i alt 3 gange.
|