Zarathustra skrev:
Der er efterhånden lidt for mange af de gamle medlemmer, der blev medlem på samme tid som mig (2000-2001) og var nogenlunde lige så gamle som mig (født 83/84) der er døde. Jeg prøver at tage det som en stor løftet pegefinger.
Jeg sad netop og tænkte på det samme og jeg må ærlig talt indrømme at en kuldegysning løb igennem mig.
Det er en helt gal statistik, men man må jo desværre tage det gode med det onde og de fleste herinde er heldigvis indforståede med den risiko som det at tage stoffer medfører.
Desværre er det af en eller anden grund dem med mest viden der falder i, se bare på de fantastiske mennesker som vi mangler - de har generelt været nogen af dem der har inspireret mig mest.
Det er først rigtig nu at jeg forstår at han er permanent væk, indtil nu har det nærmest huseret som en absurd dårlig joke i mit baghovede.
Jeg ville gerne have været med til bisættelsen i dag, men jeg har stadig voldsomme følelser forbundet med sidste gang jeg var i et kapel og har valgt ikke at ruske op i dem.
Lev videre i vores tanker Kasper, alt det der med den anden side og vi ses gider jeg ikke rodde mig ud i - det overlader jeg til dem med sand tro på området.
Jeg håber virkelig at din alt for tidlige afgang vil sætte sig som en stopklods i de personer der er på vej ud over grænsens hoveder.
Lad være med at tro at i er usårlige fordi i har læst så og så meget, lad være med at tro at noget er risikofrit bare fordi i har gjort det før.
Det må være det for nu, vi snakkes ved i tankerne Kasper.
Jeg håber at bisættelsen gik godt og at mange mødte op.
Mvh, Jonas/Farmer/MuscleBundt.
@Halugenlampe: Det er en rigtig god ide, nogle af os har desværre en tendens til at tro at hvis man bare sætter sig godt nok ind i stoffet kan det ikke skade en.
Det er desværre modbevist gang på gang nu...