Psychedelia.dk

Alright.. jeg bøjer mig for flertallet. Kan godt være at definitionen på et Bad trip er inkluderet psykedeliske stoffer, men det overbeviser mig desværre ikke mere ved at linke til wikipedia. Det er, og har aldrig været, en videre pålidelig kilde for mig.

Og så burde en eller anden, anden en mig selv, lige skrive om ego-død. CUMON!!!!

Terrænet gik nedad der hvor jeg gik, og jeg gik i en bøgeskov. Træernes knopper var bristefærdige og nogle steder var de spæde lysegrønne blade allerede brudt igennem knopskællene. På skovbunden lyste hvide anemoner op og dannede et duftende blomstertæppe. Det var eventyrligt smukt! Jeg ledte efter et sted jeg kunne lægge mig ned, og fandt til sidst et plateau på skråningen der lyste op af anemoner. Jeg lagde mig ned i noget som lignede en blomsterseng og følte lidt at jeg skulle dø her. Der var på en måde lidt snehvide over det (der hvor hun ligger død i den åbne kiste) men der var intet rædselsvækkende over visionen. Jeg havde fyldt flødeskumskanden med to patroner lattergas (16 g N2O) som jeg tog i to sug. Det første sug skød mig godt på vej, og det næste skød mig helt ud over kanten. Jeg oplevede en enorm energistrøm, og på et tidspunkt blev jeg klar over at energien var mere ”virkelig” end den såkaldte fysiske verden. Min fysiske krop var kun en måde at fortolke energien på. Den holdt min opmærksomhed fast i den tro, at den var det virkelige, men her fra hvor jeg nu stod, virkede det blot som en illusion. Da jeg erkendte dette, forsvandt min krop fuldstændig og min opmærksomhed flød frit, tættere og tættere på energiens kilde. Det var som at bevæge mig mod solen, eller måske nærmere mod The Big Bang, - derfra hvor hele universet udstråler fra, og jo tættere jeg kom, jo mere opløst blev formerne. At bevæge sig mod The Big Bang og dermed tilbage i tiden, virkede ganske naturligt, idet den almindelige tids dimension var opløst her.
En stemme i mit hoved fortalte mig, at intet fast kunne beholde sin form så tæt på kilden, - at alting smeltede tilbage til deres oprindelige energi. Og jeg smeltede selv fuldstændig ned, til jeg ikke var andet end flydende energi. På forunderlig vis var ”stemmen” stadig med mig. Den var som en tourguide som forklarede mig alt hvad jeg måtte ønske. Selvom min krop og bevidsthed var opløst, var der stadig en lille del af mit jeg tilbage som kunne stille spørgsmål til stemmen.
Energien var nu endelig holdt op med at rase. Alt var opløst, og det føltes som om jeg var inde i ”stormens øje”. Jeg blev opmærksom på at jeg nok burde være ved at komme tilbage fra lattergas trippet, men der var intet som tydede på at jeg var på vej tilbage. Da gik det op for mig, at jeg ikke ville komme tilbage, før jeg selv ville! Dette her var VIRKELIGHED!
Langt væk kunne jeg mærke at jeg kunne skifte opmærksomheden tilbage til min fysiske krop, men hvis jeg lod være, kunne jeg blive på dette opløste sted i uendelighed. Her fandtes ingen tid. Her var al bevægelse standset. Dette var afviklingen af livet, Nirvana.
Jeg mærkede, at jeg godt kunne gå tilbage til kroppen, livet, bevægelsen og tiden igen, hvis jeg ville. Men jeg kunne ligeså godt lade være. Jeg legede lidt med at sætte af til det, men et spørgsmål dannede sig i mig, som jeg ønskede besvaret af tourguiden inden jeg rejste hjem. Først var spørgsmålet ordløst; så kom ordene langsom frem: Hvorfor bliver alt liv ikke bare her, når det kræver vilje at ....? Hvorfor... lever.... vi.... livet ?
Min tour-guide sagde intet, men jeg kunne mærke at den smilede, som om den ville lade mig svare på det selv. Så mærkede jeg, svaret dybt inde fra mig selv: JEG LEVER, FORDI JEG VIL! Fordi jeg vil! Så enkelt! Så ligetil! Vi lever fordi vi VIL!
Aldrig havde jeg følt at livet var mit eget ansvar så stærkt og så bogstaveligt!
Jeg rejste tilbage mod livet, kroppen og tiden, og jeg mærkede hvordan jeg i alt hvad der var mig, i alle mine kropsprocesser, hjerteslag, åndedrag, hvert eneste millisekund valgte livet, frem for at give slip. Det var en så integreret del af mit væsen, at jeg til dagligt slet ikke lagde mærke til alle de livsprocesser jeg konstandt valgte at holde kørende, frem for at give slip. Det var vilje puttet ind i en automatpilot som konstant sagde JA til livet. En vilje jeg i mit livs skabelse havde bygget ind i det som udgører mit væsens ubevidste. Alle de processer som ville kræve for meget tid af vores opmærksomhed, om vi hele tiden skulle være bevidste om at opretholde dem. Jeg holdt bogstaveligt mit liv i egne hænder! Eksistentialisme ud i det ekstreme!

Som hovedregel skal man aldrig blande benzoer og alkohol, som skrevet før i denne tråd, men hvis det skal gøres, så gør det hjemme, og kun hvis du f.eks ikk' har nok alkohol til at blive stiv, eller nok benzoer til at blive rundt på gulvet, så kan man blande det og få mere ud af en kneben situation (synergisme )..

Morfmann er på toppen igen og er netop påbegyndt nyt arbejde!

mini

Arbejds trip måske ?

Arbejds trip måske ?