Bobbleplast skrev:
Det er noget jeg virkelig føler jeg ser, altså jeg ved godt at det ikke er rigtigt, men det gør det ikke mindre troværdigt..(Lidt kryptisk måde at forklare det på..)
Jeg har røget fed siden jeg var 13 år gammel, det er nu 5 år siden...Har måske røget hver dag i et år, selvfølgelig med undtagelser af en enkelt pause på ca. en måned, og nogle enkelt små pauser på 3-4 dage..
Har fået en klar melding fra flere af jer, i mener at det forsvinder hvis jeg stopper med den fede. Tror i også det forsvinder hvis jeg dropper den fede, og i stedet nøjes med en ordentlig blæser en gang hver anden måned eller noget i den stil?
Spørgsmålet er lidt, hvornår det er for meget?
For jeg er egentlig enig med dem, der siger at hjernen jo lærer den psykedeliske tilstand at kende, og derfor kan man også nemmere finde følelsen senere uden at være påvirket af stoffet. Samtidig har jeg altid haft den fornemmelse af hashen, at den er i stand til at forstærke de ting, man allerede kan og ved. Så har du taget svampe, LSD eller E, så kan du finde følelsen for dette stof frem og fremprovokere nogle af effekterne i mild grad. På det niveau er det teknisk set mere meditation eller udviklingen af en art "mental teknologi".
Der er dog en bagside, og du har nok hørt at man taler om "særligt udsatte" og at visse personer er mere "disponeret for psykisk sygdom" end andre? Typisk er det her det bliver et problem, og især hvis personen synes at miste evnen til at slå den meditative psykedeliske tilstand fra.
Desværre må jeg sige, at du udviser en række risikofaktorer, som ikke lover godt:
- Du er begyndt et dagligt (for formodentligt tungt?) forbrug af hash i en ekstremt tidlig alder af kun 13 - såvidt jeg ved dropper over 80% af sådanne unge ud af deres udddannelse, mange færdiggør ikke engang folkeskolen.
- Du har markante vrangforestillinger om en kat, hvor du blander fantasi og virkelighed sammen og i bedste "Beautiful Mind"-stil må minde dig selv kraftigt om at den ikke sådan helt er virkelig.
Den menneskelige hjerne er slet ikke udviklet i så tidlig en alder. Alene dine frontallapper er i 13-års alderen blot lige kommet ordentlig "online" på det tidspunkt, men det skal faktisk tage helt op til dit 25. år før dine nervebaner i hjernens frontallapper er isoleret fuldt ud (og dermed performer med maksimal effektivitet).
At gå rundt i en konstant rus (eller hvordan dit rygemønster nu er) forhindrer dig nemt i at udvikle dine psykiske kompetencer. Kort sagt lærer du ikke at udnytte din hjernes fulde potentiale.
Der er meget diskussion om hash og psykoser. De absolut mest bekymrende studier drejer sig om de helt unge, og det lader til at denne gruppe måske endda har potentialet til at udvikle alvorlig psykisk sygdom pga. deres forbrug. Altså skizofreni - og det er ikke en "hyggelidelse".
Der er ikke altid helt enighed om årsag og virkning her. Peter Ege og jeg falder normalt ned på den side, der siger at hashen ikke forårsager den psykiske sygdom, men at sygdommen kan blive markant forværret af hashen. På den anden side er der folk som Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning, der hælder til at enkelte decideret udvikler en psykose på grund af hashen.
I min optik er hash - fordi hashen kan forstærke det eksisterende - en lakmusprøve for om man har anlæg for skizofreni. Smider du stimulanter som amf, coke og E oveni hjælper det næppe. Det jeg bare siger er, at den der kat ikke er så pokkers forskellig fra "telegrafmanden" og "stråler fra rummet", som mange dejlige mennesker med foliehatte går rundt og tror på.
Som Morten sagde sidst jeg var sammen med ham, så gør man klogt i at skære ned i forbruget eller endda helt stoppe, hvis man begynder at få "underlige tanker". Det er jeg enig med ham i.
Samtidig skrev du noget om depression, og jeg kan se at du samtidig tager E. Depression og E er ikke den bedste kombination, og uretfærdigt som det er, så lader det til at folk med depressioner generelt ikke tåler MDMA (eller analoger som methylon) særligt godt. Det er som om nedturen er mange gange dybere - givetvis fordi serotoninsystemet ikke er noget at råbe hurra for blandt de depressionsramte.
Endelig er der en sidste ting. Giv ikke op! Jeg kan se at du har resigneret og ikke tror at du hverken kan eller vil holde op med at ryge bong. Well, jeg kender en kvinde, der har været psykisk afhængig af hormonterapi, og hun fik grimme angstanfald, hvis talen faldt på at hun skulle trappe ud af hormonterapien. Giv dig selv lidt mere credit, og lad være med at lade andre (eller den lille djævel på din skulder) fortælle dig, hvad du kan og ikke kan.