Jeg er ved at tage mig sammen med at stoppe med røgen i noget tid... det er bare fandens svært.
Planligger at det til næste sommer vil jeg dyrke mit eget og ryge mit eget, gider ikke at købe tjald mere
eller skunk, men kun dyrke mit eget shit, ikke fordi jeg bliver mindre syg i roen af det.
Når jeg har meget så ryger jeg ikke så meget, det er svært at forklare
men det er som om, at er der kun 1 gram eller 2, jamen så vil man utrolig gerne ryge
men har man derimod 50- 100 gram, så kan det sagtens vente lidt.
F.eks her forleden dag, der havde jeg okay meget, det holdte i lang tid
og jeg røg næsten ikke hele dagen før om aftenen.
Planen er så i fremtiden at jeg skal sku kunne kigge på den kæmpe bunke ryger jeg har høstet og sige
( baaah vi venter til næste weekend du ) istedet for at ryge og ryge, om jeg kan holde det ? det tror jeg ikke
men det skal komme and på en prøve, og jeg skal gøre hvad jeg kan, for en ting er helt sikkert
jeg kvitter aldrig røgen 100 % for evigt.
Nå men, jeg planligger at stoppe fordi det hele bliver værre og værre.
Jeg ville også gerne have om 3 -4 måneders tid et godt svampetrip igen,
og det er nok bedst at have de værste demoner af vejen inden (misbruget bl.a )
så jeg føler mig nogenlunde afklaret og rolig igen.
Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg har det for tiden.
Jeg har det bare ikke særlig godt.
Jeg har konstant uro i mit hoved og jeg bliver oftere bange og mere bange end normalt.
I går så jeg noget i min øjenkrog som jeg udmærket godt vidste var noget skunk skyld,
overtræthed, og et mørkt rum ( er ikke bange normalt for mørke, men synsforstyrrelser syndes hos mig
at forkomme ekstra meget i mørke rum eller ved mørke hjørner ) men jeg blev bange, jeg stod og pissede
og blev nærmest panisk, og det var vildt akavet, måtte jo pisse færdig i en fart, glemte at vaske hænder og
trække ud og skyndte mig ind i min seng og satte mig ned.
Tanken ( TAG DIG DOG LIGE SAMMEN KNÆGT ) gentog jeg et par gange og gik ud på toilettet
og trak ud, vaskede hænder, og grinte af mig selv, for jeg vidste jo godt der ikke var noget at være bange for..
Men i sekundtet det sker bliver jeg panisk som en i helvede, 10000 tanker vrimler frem i hovedet på mig på en gang
( skynd dig, løb, det her er latterligt, ud, væk ) det er ikke lige nemt at beskrive :S
Det er ikke slemt bag efter men bare imens.
Jeg har nu snakket med min læge igen og bedt om et møde med ham.
Jeg vil klage ang psykiater, sige jeg har alvorligt brug for hjælp nu, og jeg er ligeglad
snart om det er en ekspert på området jeg bliver sendt op til, som de siger det er,
vil bare snart godt have noget hjælp