Dag 11
Jeg hænger stadig ved

. Søvn er et tema - det er sådan on/off en times tid eller halvanden ad gangen og så vågen en halv. Og jeg kamp-sveder stadig om natten.
Det er som om dynen om hjernen er på retur, men jeg er træt - både sådan fysisk og søvnig-agtig, men også mentalt. Jeg har en masse arbejde, jeg ikke rigtig har energi til at tage mig af, og det er lidt uheldigt, når man er selvstændig - please advice...
Jeg begynder også på sådan en smådeprim måde at blive opmærksom på, hvad jeg stikker af fra, når jeg ryger. Og det kommer jo så efter mig. Problemer/udfordringer i parforhold og sådan ser pludselig ret voldsomme ud, og jeg er sgu' oprigtigt bekymret for, at jeg kommer til at gøre noget ved det på den lidt ufede ikke-parforholdsagtige måde. Omvendt er jeg også bange for, at det faktisk er en rygepause-induceret smådepression, jeg oplever, og det skal ikke break up the not-quite-so-happy home. Jeg ser tiden an, mens jeg skriver mig op til en lejlighed

.
Intellektet er på vej til vågne op. Har bestilt og modtaget lidt læsning om "The philosophy of cynicism" fra universitetsbiblioteket, og prøver at holde mig vågen igennem den. Filosofien er spændende, men bogen er fa'me kedelig...
Jeg tænker at trætheden hænger sammen med mit energi-indtag, og appetitten spiller ikke rigtig endnu. Det bliver til 1 1/2 måltid om dagen (ikke store portioner), og det giver ikke helt det antal kalorier, jeg ellers fik. Men måske jeg skulle bruge de allerede nu sparede 300-400 kroner på forloren skildpadde, og se om det virker at vælte sig i klamme slam-ting, jeg egentlig godt kan lide...
Jeg er ikke så god til at tage mig af barbering og den slags, men jeg gør mig umage for at komme ud og cykle eller gå en tur ned til vandet (bor 200 meter fra det) hver dag og få lidt lys og luft. Det gør mig lidt klarere og også lidt mildere stemt overfor tilværelsen.
Det er fristende at tage et ekstra glas rødvin eller på anden måde skrue op for alkohol-indtaget (jeg er på ingen måde gået på vandvognen), og den er også smuttet et par gange. Det forekommer dog selvregulerende, da jeg virkelig ikke gider at have tømmermænd. Men det ser ud til, at der skal passes lidt på dér - lasternes sum er konstant

. Og mens vi er ved det: sex... Still having it, men qua de ovenfor anførte temaer i privaten forekommer det at være sådan lidt so-so, og det er ikke mig, der starter...
Lige nu savner jeg faktisk hverken at ryge eller være skæv. Savner ikke hjertebanken, angst og irritation over egen manglende evne til at holde sig fra joints. Men jeg savner mig lidt...