Første indlæg var ment som en "omblødelse". Så du muligtvis kommer lidt tættere på en der udtaler sig om dig. For at forstå at jeg også har lidt indsigt og ikke bare siger "søg hjælp".
Jeg skrev:
Og jeg tror, selv om troll måske ikke er så god til at udtrykke sig skriftligt, at han har rimeligt meget styr på hvad det at få styr på sig selv drejer sig om.
Du skrev:
Godt for ham!?!
Ja det er det vel. Måske endnu bedre for andre. Jeg vil bare åbne lidt op for mulighederne. Forklare at han har været igennem et helvede af en anden verden, som jeg knapt nok kender til. Det er altid lettere for andre at dømme situationen, så jeg lod mig selv tro at du fandt hans hjælp dårlig..
Jeg skrev:
Du brugte ordet perker. fint. Jeg kan også bruge det. Måske fordi at min onkel er skadet for livet, tæsket sønder og sammen ude på en mark ved motorvejen. Hvorfor? Fordi, dum(ikke?) som han var, ville hjælpe disse perkere med at finde vej i Århus. Han satte sig ind i bilen, de kørte ad H til og han fik taget sin tegnebog. Alt det, for resten af livet, for en fucking tegnebog og noget hjælp.
Du skrev:
Det sårer mig at hører, men husk på det ligeså godt kunne have været en dansker!! Jeg er 50/50 kald mig perker kald mig dansker! Det siger altid mest om den det kommer fra.
- Du forstår ikke hvad jeg siger. Jeg behersker ironien

Jeg har ikke sagt andet end det du siger med at det kunne være hvem som helst. Jeg siger bare at situationen ikke har resulteret i at jeg er racistisk.
Jeg skrev:
Min bror kan jeg ikke kommunikere med længere. Og tro mig det gør fanme ondt. Han tror ikke på en skide narkoman der skal fortælle han noget som helst. Jeg vil forklare ham at han er afhængig af sit spil og sit liv på nettet og at det er vigtigt at han er sammen med sine venner i hans alder. At han lærer at begå sig, så han ikke skal bruge tid og kræfter på at bøvle med det senere hen når han er i gang med den seriøse del af livet.
Du skrev:
Kan godt forstå din bror. self vil han da os lærer tingene selv sådan er de fleste. Det hjælper nok ik han ved du os tager stoffer Hvis du vil ave han skal tage imod råd fra dig. Ikke fordi du ik ved hvad du snakker om men, ligeså snart man rør nogen form for narko. Må man være hjernevasket og lige pludselig ik ved noget om livet. det er ihvertfald sådan jeg oplever det.
Tak for omtanken, men jeg efterspørger ikke hjælp. Prøver at sætte dig ind i at livet også kan være hårdt for mig. På flere måder. Jeg prøver at forklare at jeg føler mig ene om problemerne in general, men det er jeg bare ikke. Jeg tyer ikke til fordomme af den ene eller anden slags, men jeg er da stadigvæk ked af hvad der er sket i fortiden. Dog har jeg vendt det om i min dagligdag, til at jeg ved hvor meget værre det hele kan være. At der ligenu ikke er noget at være bange for. Men selvf. har det påvirket mig.
Jeg skrev:
Folk kigger ondt overalt. Tro mig. Venner skrider. Er livet ensomt? KOLDT? Fanme så, det er pisse scary.
Du skrev:
Ubehageligt hvis det ik bare er noget jeg bilder mig ind, men at du mener verden er sådan!?!
- Jeg forstår måske ikke lige helt hvad du mener her.
Jeg er ikke bange for livet og generalisere ikke så det breder sig til dagligdagen. Jeg vil stadig betrage mig selv som en glad person, fordi jeg er klar over at livet ikke er lige sjovt altid, at det er trøstesløst, men at det jeg har været ude for er fortid. Det med at venner skrider fik jeg ikke uddybet ordenligt. Jeg har mange venner og er rigtig glad for mange af dem, men jeg får ikke noget ud af at betro de fleste af dem - slet ikke dem der har problemer med stoffer selv (ikke udover at jeg kan prøve at få dem til at respektere visse dele af min personlighed. Det gider jeg ikke). Og det med problmer er ikke bedømt efter deres egne udtalelser, men efter hvad jeg ser. Måske har din kæreste selv et problem med stoffer? Det ved jeg ikke, men vil råde dig til at betro din inderkreds. De mest troværdige af dem og dem som ikke sidder i helt den samme nød, eller har problemer de anser for større end dine egne. Folk som du ved hvor du har. Har du ikke sådanne så læs det sidste og tag det alvorligt. Tror det vil hjælpe bare lidt her i første omgang.
Jeg skrev:
Jeg tror man kalder det håb.. det er i hvert fald ikke selvmord. Skal jeg være mere hudløst ærlig? det ønsker du slet ikke.
Du skrev:
Hvis du kan så ja. For det er det eneste der rammer og jeg lytter til. Jeg kan ta det tro mig! Nogle gange skal tinge bare lægges sådan på bordet før man ser dem!
Godt nok. Det vil bare tage lidt længere tid er jeg sikker på og jeg er ikke den rette til at diagnosere dig. Men det værste harfra er for så vidt overstået, for jeg ser ligenu (efter at have tæsket det værste ud) ikke nogen grund til at svine dig til -ikke hvis du er åben overfor det jeg siger og
læser det jeg skriver. Lad dig ikke stå af ved den første fejlvurdering, for så at tænke "nej, nej, nej" om resten.
Jeg skrev:
Og så til den del med at se ind i sig selv (som altid skal være alle de fucking hippiers svar, ikke?): Min mor begyndte kort efter at meditere. Hun fik lagt sit liv pæænt meget om. Hun ville ikke have sit arbejde. Hun ville skilles. Hun ville flytte. Hun ville realisere sig selv...
Jeg fortæller her om min mors åbenbaring. Jeg forsøger at forklare at til trods for hvad det har fået af konsekvenser for min familie hvad min mor har fundet nødvendigt, så bremser det mig ikke i at tolke på min egen opførsel og at være i kontakt med mine følelser på sober vis. Jeg er åben overfor mulighederne i at meditere - i høj grad. Måske har jeg nedprioriteret mine egne følelser i første omgang, men jeg har så også tænkt at det var nødvendigt at hun kunne ånde.
Det med "alle de fucking hippiers svar" var ironisk. Jeg sætter ikke folks udtalelser i kasser hvorpå der står "type: nazi". Jeg kan se visse fælles træk folk imellem, men det er ikke det samme.
Malkavian skrev:
Hvilke konsekvenser taler du om?
Du skrev:
Jeg taler om hvis jeg begynder at åbne for mine problemer og sige hvordan jeg har det, Vil jeg blive indlagt. Det er den eneste hjælp systemet kan tilbyde mig og så ellers fylde masser af piller i mig alt efter hvad de mener jeg fejler. Er træt af man ik bare kan få en at snakke med uden der er konsekvenser, en man bare kunne sige alt hvad man følte og tænkte til, en der ikke bærer nag fordi man er i dårligt humør engang imellem bare en at snakke med. Jeg har nok bare alt alt alt for meget jeg spekulerer over.
Jeg ved godt hvor omfattende, vidt og bredt, rigtigt og dybt tankerne kan bore. Jeg har selv prøvet at være hvad man kan betragte som psykotisk, da jeg var lammet i angst i vinduet på 3. under indflydelse af meskalin i høje doser. Jeg havde opdaget noget som jeg ikke vidste før, om nogen jeg "kendte". Alt hvad andre sagde gik op i en højere enhed. Alle havde taget parti til hvilken af de to fronter de tilhørte og handlede derefter. Jeg havde faktisk intet valg tilbage. Enten var jeg "selvstændig" (men hvilken verden vil jeg komme ud til? Jeg kunne ikke stole på nogen så, hvis jeg da overlevede faldet) og troede på mig selv
eller også lod jeg mig underkaste andres befalinger og hjernevaske. Det var valgene. Jeg tænkte så perle klart og jeg ser tilbage på det som en indsigtsrig oplevelse. Jeg skal nok forklare universet jeg blev indviet i hvis det hjælper dig, men jeg syntes at du skal prøve at sætte os ind i dit. Det som du mener vil få dig på den lukkede.
Jeg skal desværre nå en bus om lidt, så jeg afslutter her. Hygge
Undskyld igen hvis det er rodet og formuleringerne er uklare. Jeg tror du forstår langt hen ad vejen. Jeg har gjort mit bedste på den tid jeg havde.