Psychedelia.dk

Jeg vil nok nærmest advare mod et social-system der er så bund-råddent at folk faktisk drives til selvmords-forsøg.

Så det er simpelthen systemet der har DREVET den stakkels kvinde til selvmord? Hvad blev der af ansvar for eget liv?

To af gangene jeg har prøvet har været efter afvisninger fra den psykriatiske skadestue. Jeg fik at vide at medmindre jeg var selvmordstruet så ville de ikke tage mig. Så jeg prøvede at tage livet af mig selv og tenkte at de så ville tage mig alvorligt. Begge gange er jeg blevet sendt hjem igen dagen efter da de ikke mener de kan hjælpe mig da mine problemer stammer fra sociale belastninger og de ikke vil hjælpe mig ved at tage mig derind men blot forværre min situation. Efter to afvisninger på den måde, ja så ved man at man ikke engang bliver taget seriøst når man er så ked af det at man prøver at slå sig selv ihjel. Det er jo det jeg er... jeg er bare ked af det...
Det er jo itotien med alt det her. Hvis mine sociale omstændigheder ikke var så belastende for mig, så ville jeg klare mig fint med de psykiske belastninger jeg har. For jeg har lært at leve med dem og ved hvordan jeg klarer mig med mine begrænsninger. Men de lægger mere pres på min sociale situation ved at lægge mit liv i ruiner og stadi nægte at hjælpe mig fordi de har misforstået vores livstil og grunden til min søns problemer.
Min kæreste blev fremstillet som hustru mishandler og grov mod mig og børnene og magt liderlig samt manchevanistisk. jeg blev fremstillet som en hysterisk kælling med selvdestruktiv livsførsel og med trang i ydmygende behandling fra kæreste.
Disse misforståelser kommer fra et sm forhold mig og kærsten havde samt at jeg havde givet ham kontrollen over mine penge da jeg ikke har forstand på økonomi. Jeg fik "lommepenge" og stod for alt indkøb af tøj og mad og andre små nødvendigheder. Han sørgede for at vi også havde penge sidst på måneden.
Jeg tog mig af mad og unger, han skaffede penge og tog den tunge rengøring.
Alså levede vi efter lidt opdelte kønsroller og vores hjemme pedagog der skulle beskrive og og sørge for at vi fik den rigtige hjælp var gammeldags rødstrømpe og så rødt da hun så vores livstil.
Hun kom til med komentarer om at jeg var nødt til at stå på min ret og kræve indflydelse, men jeg blandede mig ikke i hans områder og han blandede sig ikke i mine og det havde vi det fint med.
å hjalp det så ikke at jeg i starten godt kunne lide hende og var åben og ligeud omkring mine interesser i det okulte, overnaturlige, overtro samt giftige planter og urter. At jeg havde pot i haven var garentere heller ikke et +
Vi fortæller hende flere gange at vi gerne vil flytte fra hianden, men det er umuligt for mig da jeg ikke kan klare mig uden hjælp, så syg som jeg er blevet i mellemtiden. Men vi har det godt med hianden og ønsker at det skal være på en god måde vi går fra hianden på. For vi kan lide hianden som mennesker, bare ikke som kærester længere. I raporten skriver hun at selv om jeg tydeligt giver udtryk for at jeg ikke elsker kæresten så ses jeg give ham knus og kærlige kram, det får hun vendt til en negativ ting. At vi krammer og er glade for hianden. At jeg er bangen for ham og undekaster mig ham for fred og ro.
Det er så vildt til grin mange af de ting hun skriver.
En af tingene som hun ser som meget forstyrrende er at førstegang hun ses min søn på enehånd da giver ahn hende en krammer som hun lægger op til. Hun ser det som at han er ukritisk med sin kontakt til fremmede. Hun skriver ikke i raporten at sønnen har set hende kramme mig da hun ankom og to andre gange hvor hun har sagt farvel. Alså ser han hende ikke som en fremmed og hun opfordrer til krammet.
Og sådan bliver det ved og ved.
Den eneste observersion hun har lavet af mig sammen med ungerne på en legeplads. Dette var en af kærestens opgaver, at tage dem ud og lege, for jeg lider af angst for åbne pladser og andre mennesker, alså er jeg ikke den verdens sjoveste mor at have med på legeplads. Så jeg får en beskrivelse af at være fjern i kontakten til ungerne, og leger ikke med dem eller noget.
Jeg bad om at hun også så os hjemme, hvor jeg har kontrollen og leger med ungerne og generelt var meget omkring dem. Men nej hun havde set nok.

Det er systemet. Ene kvinde sidder hun og bestemmer hvem vi er med sine antagelser og fordomme.

Fedt topic vil jeg lige sige.

DR-D: Du har lidt ret i det du siger, men du tager samtidig grusomt fejl. Selvfølgelig har man ansvar for sit eget liv, men derfor er det stadigvæk muligt for miljøet omkring en, at påvirke det kraftigt i negativ retning - dermed kan det også føre til selvmord.... Forestil dig du bliver født - vokser op og der bare er noget fucking galt med dig, du er bare anderledes end andre, fordi du er født med (indsæt valgfri ændring i hjernen). Dette påvirker dit liv sådan at du føler dig anerledes end andre, kontakt til fremmede kan være svært og uvante situationer kan virke ekstremt overvældende og påvirke dig psykisk i diverse retninger. Når du så bliver 18 og afslutter (indsæt valgfri uddannelse whatever) hvis du da overhovedet afslutter en uddannelse, måske du er så hårdt ramt af din anderledeshed at du ikke kan koncentrere dig om hele dit liv på en gang, simpelthen fordi du ikke ved hvordan du skal gøre det, fordi du ikke kan lære det af din omverden, fordi denne er anderledes end dig, eller du er anderledes end den, om du vil?

Lad os antage du ikke kan fastholde dig i en uddannelse fordi du ikke kan sidde stille og koncentrere dig i så lang tid ad gangen, eller du måske er så meget foran de andre at du deraf keder dig og så laver alt muligt andet, som til sidst ender med at være mere spændende end den uddannelse du er igang med, simpelthen fordi det går i ens eget tempo... Hvis du så samtidig har problemer med at skulle relatere til rigtig mange mennesker i dit sociale netværk og tit "glemmer" folk omkring dig - så ender man i den hurtige bane eksempelvis - der hvor det kun er ens eget tempo - hvor venskaber er flygtige og livet kun er fedt når man er på toppen og på vej derop - det oplever man tit når man ikke passer ind i samfundet, men alligevel prøver på at overleve her.. . For at gøre situationen værrer kan vi drage psykisk sygdom ind i familien og eventuelt noget misbrug både hos dig og en/eller flere familiemedlemmer under opvæksten - hvis vi så antager at kommunen du var vokset op i, ikke gjorde sit job ordentligt (hvilket skulle være let nok at antage i DK) så vil du nok heller ikke være blevet fjernet hjemmefra og deraf ville du nok være endt med en kriminel livsstil i en tidlig alder - du har temmelig sikkert også været fejlernæret og måske endda underernæret, deraf ubalance i kroppens kemikalier - mindre vækst - mindre koncentration osv osv.....

Den her historie har jeg set rigtig rigtig mange gange og er desværre selv et produkt af den - systemet i danmark fungerer ikke - det har det ikke gjort i mange år - jeg er snart 29 - og har gået flere år uden nogen form for indtægt, netop fordi kommunen ikke havde en "kasse" til mig, men har selvfølgelig klaret mig selv, har jo ansvaret for mit eget liv som du siger DR-D, men hvad nu hvis jeg som så mange andre ikke havde styrken til at klare mig selv?

Når du har været igennem møllen 100 gange, du er blevet stillet de samme spørgsmål 1000 gange, har været igennem alt hvad de har at tilbyde af aktiveringsmystiskslavearbejde og andre mystiske kurser - blevet tilbudt 37 timer om ugen, uden løn - flere gange - har mistet et par måneders hjælp her og der - bare fordi du ikke passer ind i nogle af kasserne - så tror jeg du kan begynde at snakke med om at have ansvar for dit eget liv - hvis du derimod passer ind som størstedelen i DK gør - så ved du jo egentligt ikke hvad der bliver snakket om, fordi du ikke selv kan havne i situationen og det er jo altid der, det er lettest at være klog for andre, der sidder i den

Opis: Ved hvordan du har det, er blevet blendet i møllen i 7 år efter jeg blev 18, for til sidst at blive reddet af en kammerat der havde et firma og en forståelse for hvem jeg er som person og hvordan man tackler mig i alle situationer - nu er hans firma gået ned - igen sidder jeg og kæmper med systemet, men denne gang har jeg en ny læge, som er ret klar på at hjælpe mig - på at forstå mig - de sidste 3 måneder har jeg fået fred af kommunen, nu har jeg fået et sjovt brev om indkaldelse til et møde, der står ikke om hvad - men med garanti det har noget med at der blev konfiskeret narkotika på min adresse for noget tid siden - og fordi man er sygemeldt pga psykiskshit (ikke sygdom, men anderledeshed) så må man ikke tage stoffer så nu ryger jeg nok på rehab sammen med en flok rigtige narkomaner - elsker bare folk der stikker sig med nåle og sådan - men hvad kan man forlange når man bliver knaldet med morfin (som en eller anden hat har glemt hos mig) og ketamin....... det jo ikke just hvad man kan kalde andet end HÅRD JUNKIE NARKO..... uanset hvad jeg forklarer mig frem med - har kommunen taget deres stand - dømmer mig til at være narkoman og så er jeg basically fucked på spanden - det så anden gang de kører mig igennem den mølle - første gang vist det sig efter flere samtaler og pisprøver at herren ikke var narkoman. Hvad værrer er at hvis jeg ender i noget rehab lignende og de kører fullscreens på mit pis - så skal jeg til at udsætte en ret dyr kur - systemt kan ikke andet end at fucke det op for en - de gør aldrig noget i stil af det man ber om og de prøver heller ikke på det.

Alle jer der synes man skal gøre noget ved det: Drop det, jeg har været i systemet i så lang tid det ulækkert - det eneste jeg har set og oplevet er at det er blevet værrer som årene er skredet frem - og det eneste folk og politikere har snakket om er at det bliver bedre, ja det gør det.. ja nemlig ja... uha da da - bare træls det bliver ved snakken.

Mit problem ligger så i at jeg ikke kan klare at tingene bliver trivielle og rutineprægede - så keder det mig og jeg laver pr automatik noget andet - jeg ved godt jeg ikke burde gøre det, men det er valget mellem det, eller at finde et sted man kan sidde ned og sove.... Har lagt og sovet gemt inde i en "hule" af rockwoolbatts på en byggeplads fordi det blev for kedeligt den dag - har endda præsteret at sidde og sove i en bobcat - sådan noget koster overarbejde, eller en fyreseddel hvis mester ikke er din buddie... Har ringet ærligt og meldt mig syg på et andet arbejde fordi jeg var blevet dopet med 10+ mærker i en weekend, oveni en heftig dosis som var frivilligt indtaget - det kostede en fyreseddel at melde sig syg for ikke at være til fare for andre på et smedeværksted - men mester var heller ikke min buddy - den var gået da jeg var nedbryder - der kendte mester mig personligt.
Så er der nogen der mener at man ikke kan melde sig syg pga det og det faktisk er grund til at blive fyret - jamen velkommen til mit liv. Jeg har to indstillinger - enten trækker jeg mig ind i mig selv og bliver max asocial og nørder et eller andet, eller også er jeg 100% pure impulses total udadvendt - jeg skifter mellem disse "personligheder" nogle gange, som om det er faser - men er stadigvæk mig selv, sådan et personlighedsskift er det ikke - skifter mindst 1 gang om året og som regl 2-4 gange - lægen gætter på rigtig mange ting, da jeg har symptomer fra forskellige ting, alt efter hvilken "fase" jeg er i. Det kan være ADD - ADHD - Mani - Hypomani - Depression - socialfobi - Angst (nogle dage er jeg bange for f.eks mørke, andre dage er jeg bange for der står en zombie og vil æde mig når jeg går ud af min dør) andre dage er jeg helt normal, ingen symptomer på noget som helst - bare "baseline".
Alt dette havde sgu været meget lettere hvis opvæksten ikke havde slået fejl, eller vi måske havde et system som fatte at lytte til en når man fortalte om sig selv og sin personlighed... F.eks. hvis jeg skal lære max på en skole, skal jeg helst bo der, have de samme lærer - helst ikke skifte skema for tit - eleverne omkring mig er jeg afstandstagende til hvis jeg ikke er op af dem næsten hele tiden - det samme med "venner" eller hvad man skal kalde de evigt udskiftelige ansigter i det som systemet vil omtale som mit sociale netværk... Jeg har ikke flere venner omkring mig jeg har kendt hele mit liv, ikke flere barndomsvenner, har glemt at holde kontakten i perioder hvor jeg har været indadvendt og finder altid masser af nye "venner" i min udavendte perioder - det svært at holde styr på, når man samtidig periodisk plages af diverse fucked tanker og sindstilstande man ikke helt selv er herre over.... Medmindre man blæser hjenen ud på psykedeliske stoffer eller ligger og sover REM, hvor kontrollen er næsten 100%. Den ældste ven jeg har, udover min bror - er en jeg har kendt i 7 år, hvilket efterhånden er 2 pladsen for max "vennetid" i mit liv - 9 år er rekorden.
Folk forandrer sig pissemeget hele tiden, eller også er det mig der ikke forstår folk - eller omvendt - mig der ikke mærker at jeg forandrer mig tit og deraf mister venner på den måde.

Så kan man jo så sige jeg bare kan tage mig sammen - ja det kan jeg også sagtens, hvis jeg laver noget kreativt, der ikke er rutinepræget og kedeligt - så snart det ikke er det og det bliver for "let" altså rutinepræget - så står min hjerne af og smelter sammen - så laver jeg noget andet og det holder sgu ikke - alle de gange jeg har gjort systemet opmærksom på dette, har de kigget på mig som en der prøvede at nasse penge til et højskoleophold - true har da spurgt dem om det mange gange - men de kunne eventuelt bare have forslået noget behandlig - så havde jeg taget imod det - either way så kunne det have gjort sådan at jeg ikke står hvor jeg står nu, men måske stod et bedre sted. Nu står jeg bare her, som en skydeskive, klar til næste skud fra systemDanmarks torturpistok

Afmagt ka' drive folk det sidste stykke, og afmagt er stort set det eneste man sidder tilbage med når man er blevet klient-gjort i systemet.

Efter at ha' læst hvordan hun har det, tror du så alvorligt på at hun ka' fungere uden social-hjælp? At hun har problemer er jo åbenlyst, og det er netop her systemet bør fungere men ikke gør det. Istedet lægges der blot endnu mere pres på den slags mennesker, endnu mere tvang, hvilket kun fører til endnu mere afmagt.

Jo, systemet ka' drive folk til selv-mord eller apati. Det ka' suge livet ud af folk.

Ja, den menneskelige faktor er et meget svagt led.

Det er et problem stort set alle steder hvor der er en eller anden form for magt indblandet. Der opstår et normalitets-begreb i den magt-havende base, som så (bevidst eller Ubevidst) definerer alle der ikke lever op til denne normalitet som Unormale.

Job-rotation ville måske også være en fordel i de kommunale institutioner. Alle steder hvor der er magt indblandet tror jeg rotation ka' være gavnlig. Når folk sidder for længe med magt over andre, så ka' det næppe undgås at de ændrer sig (det er jo også derfor en regering kun må sidde X år feks)

Nogle gange ska' der 'luftes ud', så at sige, og det burde også gælde for social-behandlere.

Jeg har iøvrigt fundet en job-annonce til dig opis:

http://www.babesline.dk/news/show.asp?id=7019

----

Hvor går grænsen egentlig for hvad kommunen må tvinge folk til at lave?
Hvilke jobs må man sige nej til.

Man kan også sætte akademikere til at stå med et skilt på strøget, hvor der står pizza 20 meter. Det kan alle sgu da finde ud af. Det vil virkelig være en god udnyttelse af alle ressourcer.

Hvor finder du iøvrigt de spændende links?

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Ja og hvis man er plaget af selvmordstanker, så skal man bare arbejde. Det kurerer tilsyneladende alt. Det handler ikke om at folk skal hjælpes, men om BNP.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Tak, men selv det job må jeg sige nejtak til. For meget transport og jeg kan lige akkurat klare bybussen på gode dage.
Men har tit overvejet om man ikke skulle gå ind i branchen, det er da let tjente penge og dem mangler jeg tit
Bare træt af at jeg ikke har moral til det.
Piger bliver ludere og fyre pushere og hvis man ikke engang kan det så er man virkelig fucked i dette system.'
Men jeg kunne lige så godt da jeg allerede har stående i min jurnal at jeg har været ude og tjene penge på den måde, også en misforståelse, jeg sagde at hvis de ike hjalp mig så var det eneste mulighed for at få penge nok til bleer og andre nødvendigheder. da stod jeg med en nyfødt og de tog mine penge fodi jeg ikke ville ud i aktivering, Det tog mig 3 måneder at få dem til at forstå at jeg alså havde baresel og ikke skulle sendes ud i noget. 3 måneder uden penge og en nyfødt er ikke sjovt. Heldigvis var jeg stadig gode venner med banken dengang og jeg fik lov til at lave et lån som jeg overlevede på.

Men tak pent af dig at finde jobs til mig, men nej tak, den slags er ikke lige mig.

Der er ingen grænser for hvad de må smide en ud i. Selv når man har papirer på dårlig ryg eller andet så er de ligeglade, det er bare at stille op.
Men man har altid muligheden af at melde sig syg, man skal bare huske at ringe hver dag. Hvilket er rart nok for dem der kan det der med at tage en telefon og ringe nogle steder. Men for os andre er det lidt noget skidt. Os der har angst og er bangen for telefonen, andre mennesker og lignende. vi kan så slet ikke ringe ind med en sygemelding og så slet ikke de dage man virkelig har det skidt. Dengang de stadig ivrigt sendte mig ud i ting, ville de ikke engang at min kæreste kunne ringe for mig og melde mig syg. Det endte så hvergang med at jeg blev smidt ud af div prochekter da jeg ikke ringede og meldte mig syg. Det er bare ikke et skånehensyn på nogen måde. man skal selv ringe også selv om man har det stående på papir at man ikke kan.
De kan gøre som de vil, for ingen klager, ingen orker at klage og de få der gør får intet ud af det eller også får de hævnen og så holder man kæft.

Personligt ville jeg aldrig lave et forsøg - hvis jeg forsøger, så lykkes det, men det er vist lidt off-topic..

At bruge selvmordsforsøg som et råb om hjælp er ingen garanti for hjælp og vil højst sandsynligt bare forværre situationen - det var min pointe.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Personligt var mine heller ikke forsøg, men det bliver det til når man overlever. Jeg har ment det hver eneste gang.
Generelt er selvmord og forsøg ikke sunde, ligemeget hvordan man sætter det op.
Hvis man forsøger at tage livet af sig selv når man er usammenhængende og ude at skide tankemessigt, ender det som regel kun med at det bliver ved forsøgene, da man bare ikke kan tænke klart nok til at udregne hvad man kan overleve. man er ikke logisk tænkende på sådanne tidspunkter. Så at sige at hvis man forsøgte, så ville det lykkes, holder ikke helt.
hvis jeg forsøgte nu, ville det også lykkes mig da jeg nu er sådan at jeg kan tænke og forudse koncekvenserne. Men det gør jeg ikke, for jeg har ikke lyst til at opgive og dø. Derfor sker det kun når jeg ikke kan tænke længere og derfor overlever jeg, fordig jeg ikke kan tænke når jeg forsøger. Det er jeg ret glad for. Jeg håber bare at jeg aldrig får et klart øjeblik, på disse tidspunkter og det lykkes mig at lave en ordenlig udregning på hvordan man kan slå sig selv ihjel.

Sorry, men hold kæft hvor har i ondt af jerselv!

Vi lever i et land med et af de bedste sociale sikkerhedsnet på jordkloden, bevares ja der er både huller og fejl, men der er også grænser for hvad man kan forvente af systemet. Systemet er der til at støtte os i svære tider, men det er stadig vores eget ansvar at lave 80% af arbejdet. Der er ikke andre der kan leve livet for jer! Man kan ikke hjælpe folk der ikke vil hjælpes og Opis's offermentalitet og "det er alle de andres skyld"-mentalitet gør det ekstremt svært at trække folk op igen.
Hver gang jeg har været ude og rejse vender jeg altid tilbage med en taknemmelighed over, at jeg er født hvor jeg er. Vi har muligheder 98% af verdens befolkning kun kan drømme om.

så en bustur virker afskrækkende pga. din angst for fremmede, men at knalde med fremmede mænd flere gange om dagen ser du som en mulighed for økonomisk selvstændighed, men din ophøjede moral afholder dig?

det er det mest nederen der nogensinde har været skrevet på psy, og det siger ikke så lidt. du skulle have haft et spark i røven for mange år siden.

hvorfor synes du iøvrigt at denne tråd skal handle om hvor svært du har det? det er totalt offtopic, og den eneste grund til at tråden ikke er blevet lukket må være moderatorernes dramaliderlighed.

er ikke meget for små afstumpede negative svar, men du skal da bare lukke røven.

_________________
Nickname: Steve Holt!, Activities: Football, Quote: 'I'm out of here!'
Nickname: Steve Holt! Activities: Drama, Quote: ‘See ya, suckers!'
Nickname: Steve Holt! Activities: Food Services, Quote: ‘Study hard, guys — trust me.'

alle som klarer sig igennem deres problemer gør det fordi deres stolthed på et tidspunkt byder dem at tage sig sammen. man må sige til sig selv at nu kan det fandeme være nok. og det hjælper ikke at se sig til højre og venstre, årsagen til problemerne findes i en selv. hvis man er dårlig til at læse må man prøve alle mulige metoder for at lære det. hvis man er dårlig til engelsk kan man måske flytte til udlandet i en periode og gå på sprogskole. hvis man har angst må man møde den head-on. hvis man gerne vil hjælpes så står folk også klar til at hjælpe. der er ikke noget folk hellere vil. hvis man derimod bliver ved med at undskylde sig med kan ikke, kan ikke, kan ikke, så er der ingen der vil eller kan hjælpe. det er sådan det er og det er den bedste hjælp jeg kan give.

Hvis du læser efter vil du se at det er det at knalde for penge jeg ikke har moral til. Og ja at jeg har overvejet det siger lidt om hvor desperat man kan blive. Havde jeg morla til det var jeg da blevet luder for længe siden. jeg kan ikke se noget galt i at nogle piger veljer den vej, bare de ikke får det skidt af det som mange af dem gør, da de ikke gør det af lyskt men nødvendighed. men kender da piger der har gjort det af interesse og de har haft det fint med det og så synes jeg det er ok. Det er i det mindste ikke krimenelt når bare man husker at opgive det til skat.

Det er nok kommet til at omhandle mig da jeg er den eneste der tør at skrive om hvordan man kan have det og tør at stå frem til de tæsk det giver fra jer andre der ikke forstå hvordna det er ikke "at kunne tage sig sammen" "sparke sig selv i røven" og lignende.
Child of Aum har også skrevet noget omkring sig, hvilket er dejligt at se, selv om det er trist at han kan skrive det og synge med i koret.
men vi siger ikke noget da det ikke bliver forstået af andre der ikke ved hvor dårligt man kan have det inde i sig selv at man rent faktisk ikke kan noget. For alle ved hvordan det er at have det svært og de har da også dage hvor de ikke orker noget. De glemmer at de dage hor de bare ikke orker noget er vores gode dage, de slemme kan de slet ike forstille sig og det kan du åbenbart heller ikke.

jeg forstod godt hvad du skrev, men du missede vist pointen i mit indlæg. jeg forstår ikke hvordan en bustur kan virke angstprovokerende på dig, samtidig med at du overvejer at sælge din krop for penge.

jeg finder det overhovedet ikke amoralsk at tage penge for sex. hvad man gør med sin egen krop vedkommer ikke andre, ligesom det heller ikke er nogens biznizz hvilke rusmidler man indtager. ex-narkomaner og ex-ludere som ikke vil tage ansvar for deres deroute og vil forbyde dit og dat, har jeg til gengæld ikke det mindste til overs for.

uden at jeg vil udlevere mig selv alt for meget, så har jeg et medfødt handikap, der gør socialt samvær lidt akavet, og deraf har jeg også sociofobi i mildere grad. jeg får ikke fysiske symptomer, men jeg er ret undvigende. når du siger at "vores" dårlige dage er dine gode, har du så tænkt på hvorfor det forholder sig sådan. jeg har oplevet på mig selv at jeg har det bedre efter en dag, hvor jeg har trodset det instinkt som fobien har plantet i mig, nemlig at undvige. en af de vigtigste moraler for mig er at klare mig selv. den er også vigtig psykisk, for hvis du skal være afhængig af andres hjælp, så får du det aldrig som du vil have det. det er den moral du skal finde frem, i stedet for at give efter for din angst. det gør kun en svagere.

BOOTYLONE: du har fandme da iq som en marcipangris og dem kan jeg heller ikke lide..... Hvis du havde lidt sprogelige egenskaber vil du kunne læse udfra opis post at hun har overvejet at gøre det, men hendes moral holder ikke til det.

Overvejet at når din hjernes kemikalier spiller imod dig, så er kampen ret svær at vinde?

Forestil dig at et lille nederlag, er nok til at give så meget ubalance i hjernen at det måske udløser en depressionstilstand - eller omvendt - en lille sejr giver ubalance og gør dig manisk og uovervindelig..... overvej så hvordan det er at føle sig uovervindelig i nogle perioder, utilstrækkelig i andre og i helt tredje er man nærmest bare "normal" - stimulus udefra og underbevidstheden bestemmer hyppigheden af skift mellem perioder.

Det der med at føle sig som supermand, er totalt genialt - men når nedturen kommer og det sker mange gange - nogle gange sker det med dages mellemrum, andre gange er det stabilt i uger og måneder..... Men bootylone - godt at høre du har det godt, men overvej du da er et fuckhoved når det gælder næstekærlighed - fedt at hakke på nogen der allerede ligger ned.... håber du stolt af dig selv

flot, du blander angst og moral sammen. iøvrigt tror jeg ikke det er maniodepressivitet Opis lider af.