Psychedelia.dk

har læst den men forstår det ikke helt.
jamen det er jo svært a h til at vide det er angst når jeg ikke føler noget :/

Fanny har fuldstændig ret. Fjerner man angsten, så fjerner man livsnerven og dermed også lysten og glæden. Der er ingen nemme genveje. Medicin er en fælde, der kan hjælpe her og nu, men som på længere sigt vedligeholder tilstanden og forhindrer dig i, at lære at mestre den. Derfor vil jeg også forslå en psykolog som et godt sted at starte.

Du skriver, at du ikke kan mærke noget, men det virker som om du mærker frustration. Jeg tror du mærker en hel masse, når det kommer til stykket. Som en start tror jeg det ville være en god hjælp at navngive følelserne og få en fornemmelse for hvad der er følelse og hvad der er tanke og for den sammenhæng, der er mellem dem. Når du kender navnet på følelsen og dens betydning kan du bedre mestre tilstanden. Det er blandt andet dét en psykolog kan hjælpe dig med.

Endelig er der slet ikke sikkert, at du har angst nu, det lyder mere som en slags depressiv tilstand, uden at det behøver være det i klinisk diagnostisk forstand. Igen er mit bedste forslag, at begynde hos en psykolog.

_________________
The punishment of desire, is the agony of unfulfillment.

Most of the physical world is unseen.

Har du nok ret i . er ikke spicel depri..
tror en phykolog er det bedste. det vil jeg prøve !
I vil hører fra mig (:
og tak

har skrevet tilbage på en pm fra Amphia men syntes enlig godt jeg vil dele den med jeg andre så må vi jo se om det er noget i bryder jer om:)

her kommer den:


nu må vi se om jeg kan skrive noget du kan bruge.

jeg vil gerne starte med at sige det jeg selv har oplevet og stadig oplever er som fanny har skrevet i "den udefinerbare angst"

men jo jeg har følt mig meget fjern fra mine følelser, jeg vil nok beskrive det som at jeg har haft det så psykisk hårdt at det til sidts blev til fysisk smerte og sygdom og jeg rent psykisk har haft og stadig har svært ved at finde ud af mine følelser.

jeg tror ikke min tilstand, og måske nok heller ikk din, tilstand er kommet pga de psykedeliske sfoffer jeg har taget, men at de baad trips jeg har haft som så har udløst noget der allerede lå og ventede på at komme op til overfladen. hvilket også kom til syne i mine baad trips.

depresion kan påvirke os meget forskelligt så du skal ikke afskrive at det er det du har fået.
det jeg mener er også at depresionen kan have ligget og luret i lang tid og så kommet til overfladen da du blev presset i dine baad trips.

hvordan har dit liv før og efter stofferne været? jeg har selv haft en ufattelig svær barndom og ungsom hvilket jeg tror er grunden til min psykiske tilstand..

jeg vil gerne skive lidt om hvad grunden til depresion kan være, håber du kan holde ud at læse alt sammen:)

Hvad skyldes depression?
depression kan have mange forskellige årsager, og det er ofte svært at pege på en enkel grund til, at man får en depresion. det er vigtigt at vide at depresion ikke er tegn på, at et menneske har en svag karakter...

Følgende kan være med til at udløse en depresion:
deresion i familien(arvelighed)
mangelfuld omsog eller overgreb i barndommen
alvorlig fysisk sygdom
alkohol - eller andet misbrug
tab (døsfald, skildsmisse, afskedigelse
livsændringer (flytning, barsel, pensionering)
konflikter (i familien, på arbejdet mm)
langvarig stress

hvordan viser depresion sig?
der kan bland andet være tale om en depression, hvis man:
føler sig trist, nedtrykt og træt over en lægere periode
mister interesse for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkræft
bebrejder sig selv og føler skyld
mangler selvtillid og har svært ved at se meningen med livet
ikke kan koncentrere sig om følge med i en alm samtale
isolere sig og ikke orker sicialt samvær
sover dårligt og vågner tidligt om morgenen - eller omvænd sover alt for længe
har enten stærkt nedsat eller overdreven appetit
har selvmordstanker

jeg har selv haft en depression plus angst plus ?? ved ikk helt hvad jeg præcis fegler
i nsrt 2 år og måden jeg er kommet over det på er at snakke med familie og venner om mine oplevelser med det plus jeg både har in spykiater og en psykolog.
plus at jeg desvære også har været nød til at modtage medicinsk hjælp

nu er det jo ikke sikkert at de er deprimeret men udfra hvad du har skrevet er det bare hvad jeg syns det minder mest om.
jeg kan kun anbefale dig at tage til lægen og snakke med ham/hende om det. samt at begynde at snakke med dig famillie om det hvilket har hjulpet mig meget.

bliv endelig ved med at skriv hvis du ikk syns jeg har svaret ordenligt på det du spurgte om.. ind til videre har jeg prøvet så godt jeg kunne.
af en eller anden grund syns min pc heller ikk jeg skal skrive mere for det fucker total op lige nu..

held og lykke mvh Emil