Psychedelia.dk

vil lige give mit besyv med.. det er ikke det store andet end, hvad med at når nu du har så svært ved at snakke om det face to face med en psykolog f.eks (superflot at du har åbnet dig op herinde) hvad så med at printe det du har skrevet herinde ud og giv det til en psykolog? for jeg synes (som mange andre herinde tør jeg godt sige) at det er lidt frygteligt at vide at du skal kæmpe med det der uden hjælp!!! du er velkommen til at PM hvis du vil snakke best regards...

Det ska du også ha lov til.
Har jeg også overvejet at gøre, men hvorfor står her :

Altså det er jo ikke fordi min læge ikke er klar over hvad der sker, hvordan jeg har det, og behandler mig selv. Han ved det udmærket godt, da jeg sådan mere eller mindre har snakket med ham, hvor vi kom ind på medicinsk og terapeutiske behandling. Som jeg valgte at sige nej til, og stak halen mellem benene. Og lige siden har jeg ikke været der, jeg skammer mig. Kan slet ikke håndtere at han skal kigge på mig, når jeg i forvejen sidder og ryster og har det som jeg 10 gange hellere vil hoppe ud af vinduet, hvis ’’jeg dog bare kunne flyve’’
Det må ha været tilbage i februar/marts måned.

I løbet af maj måned, modtog han et brev der er skrevet af en godhjertet person, og omkring de ting jeg ikke selv kan fremkomme, af frygt for at blive sviget, set ned på osv. Fordi jeg blandt andet har skiftet mening om medicinsk behandling, og det skammer jeg noget så grueligt over, fordi den gang sagde jeg noget fortryder.

Modtog selvfølgelig et brev tilbage, der tog mig flere timer om at åbne.
Hvor der stod jeg skulle kontakte ham til en konsultations tid (åh nej), så jeg kunne komme i noget medicinsk og terapeutiske behandling, og hvem jeg ellers skulle henvises til.
I brevet var der en folder omkring noget der hedder TUBA-Danmark, som jeg ikke kunne lade vær med at grine over. Hvad fanden skulle jeg bruge det til, når jeg skar i mig selv?

Det er først efter Fanny’s indlæg jeg var villig at give TUBA en chance, så har mailet til dem, og der er 2 års ventetid. En ting jeg bestemt ikke holder til.
Det var så plan B, der gik i vasken.

Plan A er så at gå igennem læge selvom jeg ikke kan., men i sidste ende kan jeg vil blive nødt til det. Hvis jeg ikke holder de 2 år.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

ville ikke rigtigt citere dig - synes bare at dit profil billede passede ekstremt godt til tråden

Good vibes herfra

Hvordan er det good vibes?

Profilbilledet viser had. Had er ikke særlig good vibes der hvor jeg kommer fra.

Honey du skal ikke lytte til folk som ovenstående (med mindre jeg har misforstået hans besked). Jeg er overbevist om at det ikke er din skyld at din mor og bror endte i alkohol misbrug.

Du var et barn og din mor skulle tage ansvar for dig istedet begyndte hun at drikke. Det var hendes valg og på ingen måde din fejl, dog gik hendes valg udover dig. Hendes valg har nok nogen årsager, nu skriver du ikke om din mors baggrund men hun har nok heller ikke haft det skide godt.

Jeg håber du kommer over nedturen og ser noget mere lys i livet. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive der ikke allerede er blevet sagt, men det er et stort skridt på vejen at du delte det med os herinde. Jeg kunne sagtens forestille mig at den slags må være forfærdeligt svært at dele.

God vind fremover.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Hey Psy.

Grunden til jeg ribber op i denne gamle tråd, og pga. de valg jeg skal til træffe.

Jeg havde i tidernes morgen valgt, at jeg ikke vil kommentere mere i denne tråd.
Pga. den latterlige udtagelse Ganjabus kommer ud med, han fik mig godt ned med nakken, og jeg røg længere ned i mit sorte hul, hvor jeg ingenting kunne overskue. Heller ikke overfor folk der prøver at hjælpe, dem skubbede jeg væk.

Jeg ved godt at dette nok ikke lige er stedet at skrive det, men det er det eneste sted hvor jeg har åbnet mig og fortalt min historie.

Og jeg skriver det udelukkende for at få luft til mine tanker og følelser, da jeg står i meget svært situation, og skal til at træffe det vigtigste valg.

Jeg har i dag efter små 3 ugers tid, hvor jeg er gået over tid, har taget en positiv gravidlistetest.
Så er minimum omkring 5 uger henne, og abortgrænsen ligger ved 9 uger (medicinsk) og 12 uger for (kirurgisk indgreb)
Det gik først op for mig et par timer senere, hvor jeg begyndte at græde, for jeg er bange for de konsekvenser det kommer til at bære med sig. Jeg har endnu ikke sagt det til min kæresten, fordi jeg ved at han inderligt ønsker sig et barn til. Jeg har meget svært ved at se skal kunne hænge sammen, taget i betragtning, hvordan jeg har det psykisk. Det er grunden til jeg ikke har fortalt ham det endnu. Ligesom jeg er bange for at hvis jeg gør, at jeg ikke må tage den abort som jeg overvejer.

Jeg overvejer ikke at sige noget, men er bange for hvad der så vil ske hvis han finder ud af det.
Hvordan vil i reagere på det?

Det er ikke let for mig at indrømme at jeg er så usikker og så fortvivlet som jeg er, at jeg kommer herinde og skriver dette som ’’et brug for et råd’’

Jeg ved godt at det er begrænset hvor mange piger der er herinde, men hvis der en der har stået i en lille situation magen til, vil jeg sætte meget stor pris på, hvis du/i gad og tage jer den tid, at skrive her.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Hvis han ikke kan acceptere dit valg, så er han ikke værd at samle på.
Hvis han virkelig elsker dig så bør han kunne vente til du er klar.

Kære Honey,
Det er din krop og dit valg. Han kan aldrig vælge at du skal gå en graviditet og fødsel igennem, og bære på det ansvar et barn er, i mange år frem. Du har ikke overskudet nu, og du har ikke lyst.

Når jeg læser om din kæreste, får jeg indtrykket af, at han er et dumt svin. Du er bange for ham, lader ham bestemme over dig, og han er voldelig. Elementer som alle er tilstede i dit barndomshjem.
Kan du se mønsteret?
Jeg ved det er utroligt svært, men du burde rive dig løs fra ham, for han er med til at fastholde dig i den rolle du har spillet hele livet.

Du er slet ikke parat til at få et barn. Alt det du døjer med nu, skal bearbejdes. Ellers giver du det hele videre til et lille uskyldigt barn, og der er stor risiko for at familiemønsteret bliver gentaget. Et barn skal fødes ud af kærlighed, - ikke ud af angst.

Har ikke mere tid nu, men skriver senere..

Nej, jeg sender dig en pm.

Kh Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Undskyld, mit meget forsinket svar.
Har slet ikke kunne overskue at skrive inde i denne tråd, de sidste par uger.

HalalHippie : Det er jo heller ikke fordi jeg ikke tror han kan acceptere mit valg, men min bekymring i ligger når han så inderligt ønsker sig et barn til. Så tror jeg han har meget svært ved at se alvoren i det her, min måde at behandle mig selv. Han tror at det er noget jeg kan stoppe med fra dagens dato, hvori jeg kæmper dagligt med tanker om at finde kniven frem.
Nogen dage kan jeg overvinde tankerne på anden måde, andre gange ikke.
Men det er jo ligeså meget min egen skyld/min fejl, fordi jeg ikke er ærlig overfor ham hvordan jeg har det.

Valget er jo også truffet nu, og kan ikke spole tiden tilbage.
Jeg fik taget en akut abort, fordi det viste sig at jeg var 11 uger henne.
Skid godt regnet sammen doktor.
Og nu sidder jeg tilbage med følelsen/tanken om jeg har slået noget ihjel.
Ikke en speciel rar følelse, kan ikke undgå at tænke hvorfor var det ikke bare mig.
Jeg ved godt det ikke er nogen tanker jeg skal gøre mig i, men de er der og det kan jeg ikke lave om på.

Jeg har stadig ikke sagt noget om til kæresten, så han forstår ikke hvorfor jeg ikke kan klare kropsberøringer lige pt. Skubber ham væk og han tror straks der er noget i galt. Lidt svært at holde ham hen med den samme undskyldning hele tiden.
Tør ikke tænke på hans reaktion, så indtil videre så er det noget jeg holder for mig selv.

De seneste uger har været meget blandet, der er så mange ting jeg godt vil komme i gang med.
Bl.a. med at spise igen, nægter mig selv føde forstået på den måde at jeg kun må spise en gang om dagen, og det er om aftenen. Noget jeg har været påvirket af i alt for mange år, at mad det nærmest skræmmer mig.
Jeg må desværre indse efterhånden at denne måde at straffe mig selv på, ender med at katastrofale konsekvenser.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Du har taget det rette valg. Du har ikke slået nogen ihjel. Du har derimod sørget for at et menneske ikke blev født til et liv med en mor som ikke var klar til at varetage opgaven.
Det er der mange mennesker der kunne lære noget af. Et barn skal ikke vokse op med en deprimeret mor.

Du bør sige til din kæreste hvordan tingene hænger sammen. Hvis du er bange for ham bliver du nød til at gå til nogle andre. Jeg tror først du kommer videre når han kender hele sandheden eller at du på en eller anden måde kommer væk fra ham.

Det er ikke din skyld at du ikke har været ærlig. Det er ham der har været truende så du ikke har turdet.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Hvorfor har jeg det så som om, jeg har slået et andet menneske ihjel? (eller mennesker, er godt nok også et meget stort ord, at bruge i denne sammenhæng.)
Det var jo et liv, et liv der var inde i mig.

Selv dagen idag, taget i betragning at det var et liv for over en uge siden nu. Så sætter det stadig mine tvivl om det var det rigtige jeg gjorde. Fordi hvad nu hvis dette ''barn'' var vendepunktet for mig, til at jeg skulle få det godt igen. Selvom jeg tvivler på at jeg ville komme dertil.

Jeg tør ikke fortælle ham det her, slet ikke at jeg har været gravid og valgte en abort.
Jeg tør jo ingen gang sige til ham, at jeg ikke har det godt., af frygt at han bliver sur/ked af det, og viser sin truende side. Han har aldrig slået mig før, men efter sidst så tør jeg slet ikke fortælle ham, hvad jeg render rundt med.

At sidde her og fortælle det, at blotte sig på denne måde, er heller ikke let., men lettere ind at sidde face to face med en god veninde/ven what ever. Er så bange for at bryde fuldstændig sammen, og det ønsker jeg ikke nogen skal opleve. Om det så er en jeg holder enormt meget af, så er jeg ikke det værd at sidde sammen med på nogen måde.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Hej Honey,

Jeg har læst din tråd men har indtil videre ikke haft det store at bidrage med. Først vil jeg sige, at jeg mener du har truffet det rigtige valg - dels fordi det ikke virker som om du skal koncentrere dig om andet end at få det bedre, men også fordi det virkede som om det var det der var dit valg.

Dernæst, så er det altså helt almindeligt at reagere på den måde efter en abort, som du nu gør. Jeg googlede lige lidt rundt, og fandt bl.a. denne liste over steder man kan få støtte efter en abort - det afhænger af hvor i landet man bor. Desuden fandt jeg Abortlinien som yder støtte til folk der har fået foretaget en abort, man kan både ringe og skrive til dem.

Det lader til at du altid hiver den negative side frem. Du var stærk og tog et valg. Du havde indset at barnet ikke ville få det godt og fik en abort. Husk på at barnet du havde inden i dig slet ikke havde udviklet tanke virksomhed endnu. Du havde altså stadigvæk chancen for at vælge om barnet skulle fødes eller om det slet ikke skulle nå at udvikle tankevirksomhed. Hvis du havde valgt det første havde barnet måske fået et liv, men et liv hvor hendes første måneder og måske år ville være fyldt med dine problemer. Du er deprimeret og har ikke overskud til at give forsørge et barn med alt hvad sådan et kræver.
I de første måneder og år udvikler barnet størstedelen af sin identitet, for at gøre det har barnet behov for en glad far og mor. Hvis du er pisse ked af det i barnets barndom er der stor chance for at barnet vil komme ind i samme cirkel som dig selv.
Istedet har du valgt at barnet ikke skal nå at udvikle en tankevirksomhed og derved slet ikke når at opfatte noget. Det vil jeg i hvert fald ikke kalde liv. Du har ifølge mig ikke taget et liv men derimod reddet et menneske fra et dårligt liv.
Du har været stærk og fulgt dit eget hjerte.

Vi kan jo håbe at du bliver rask og om noget tid kan genoverveje at få et barn.

Det lyder til at du har nogle gode venner/veninder det kan godt være du ikke tror på det, men jeg er sikker på at de ikke vil pege fingre af at du åbner op for dig selv. Jeg tror det ville hjælpe dig i det lange løb.
Os herinde kan hjælpe dig på vej men vi kan jo desværre ikke kurere dig. Det kan kun du selv.
Som fanny ofte skriver bliver du nød til at se frygten i øjnene, din kæreste er vel ikke interesseret i at såre dig og det er dine venner helt sikkert heller ikke.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Hej Flak.

Har kigget på begge link.
Kan godt være du har mulligheden for at maile til abortlinien, men deres mail virker ikke her.
Ret dårlig service når man kigger på deres side, og mailen står flere steder, og så virker den ikke.. :S

Men tak for de link du har fundet frem til, men lige pt. er det ikke noget jeg kan overskue videre lige nu.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Jeg kan ikke lide det du siger, omkring jeg altid finder den negative side frem.
Der sætter du godt nok nogle ubehagelige tanker i gang, fordi du helt sikkert har ret.
Jeg føler bare ikke jeg havde noget decideret valg, om det var en abort eller valget at beholde barnet i sidste ende. Det var jo ikke fordi min læge gav mig andre muligheder sådan rigtigt, eller talte mig fra det på nogen måde, eller i det mindste have ladet mig få nogen muligheder.
Jo jeg har måske også været dum fordi i første omgang jeg var deroppe var der at underskrive en anmodning på en abort, men han sagde ikke noget om de muligheder der var. Det eneste han rigtig sådan havde at sige det var, at det nok var en god ide taget i betragtning med min psykiske tilstand.
Hvor i han absolut lige nu skulle komme ind på emne om psykiatrisk behandling, og på daværende tidspunkt var det slet ikke noget jeg kunne overskue at skulle stå med. Jeg ved godt jeg skubber det væk fra mig, men har meget svært ved at se alvoren med alt det andet. Jo selvfølgelig er der nogen katastrofale konsekvenser ved at jeg forsætter i samme spor som nu, men jeg har meget svært at se hvorfor det lige er mig når de er så mange andre der fortjener det mere end mig, at få det bedre.

Jeg ved jo godt at barnet/fostret ikke var kommet i det stadie hvor det var begyndt at vokse eller kunne tænke, som du hentyder til. Men jeg tror bare jeg tænker sådan lidt ’’ på længere’’ sigt på hvad det kunne blive til’’ Og det er derfor jeg har det så dårligt, fordi jeg samtidig føler jeg har mistet noget af mig selv. Det er svært at forklare.

Jeg ved godt at åbne sig er det bedste man kan gøre, men er ikke noget jeg bryder mig selv meget om, af frygt for at blive ked af det osv. Det var jo det der skete sidst, der sad og jeg og råbte og skreg af en person jeg holder ekstrem meget af, og som har støttet mig meget igennem det seneste år. Og det er jo heller ikke fair af mig, at jeg ender med at råbe af ham og hidse mig op som om jeg var et lille barn.

Jeg synes bare i det hele taget er det meget svært, men vælger at se den næste uges tid an, inden jeg skal til lægen igen. :S

Men som sagt skal nok holde min kæft nu..

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Jeg er meget ked af at jeg sætter negative tanker igang i dit hovede. Det er bestemt ikke min mening. Jeg syntes du lyder som et vældigt sympatisk menneske.

Du behøves ikke at forklare din følelser omkring aborten, jeg kan jo snakke nok så fornuftigt om det. Jeg vil aldrig forstå det til fulde, jeg er en dreng.

Det er meget normalt at råbe af hinanden når sandhederne kommer på bordet. Det sker i hvert fald op til flere gange om ugen i min familie. Og vi har det altså meget godt.

Jeg håber ikke du vil holde din kæft. Din historie sætter mange tanker i gang hos mig. Jeg synes også at den her tråd skaber mange gode råd som ikke kun du kan bruge.

Jeg håber at du forstår at jeg tror på at du er et godt menneske.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Du skal ikke blive ked af det, det kunne du jo ikke vide.
Vi ved jo alle sammen i første om gang er det mig der skal undskylde, fordi jeg vælger at skrive herinde.

Og se og det er jo netop en af de grunde til jeg skal undskylde., at denne side er primær fyre baseret. Så det er da klart du ikke vil kunne forstå det.
Dog vil du kunne se det fra fyrens synspunkt, hvis din dame ikke fortalte dig sådan nogle ting.

Ja men det er en ting jeg har det rigtig skidt med., at råbe af andre mennesker. Dårlige minder.
Men det var jo ikke fordi han gjorde det for at være ond, men i bekymring havde han snakket med en anden om mig. Og da det begge er personer jeg har meget tiltro til, følte jeg mig lidt ført bag lyset.

Hvorfor sætter min historie så mange tanker i gang hos dig.?

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Du bliver nødt til at stoppe med at undskylde for dig selv hele tiden og tro, at du er dum og roden til alt ondt i verdenen. Ud fra hvad jeg kan læse i denne tråd, er du en del mere intelligent end gennemsnitsmennesket. Du er højst sandsynligvis i stand til at tage ganske gode beslutninger. Du tror bare ikke nok på dig selv til, at du kan gennemføre dem. At du valgte at tage en abort, lyder helt klart til at have været det svære men rigtige valg.

Når man tænker på den barndom, du har været igennem, er der ikke noget at sige til at du har psykiske problemer i dag. Jeg ville ikke håbe for noget menneske i verden, at skulle igennem det, du har været igennem. De handlinger, dine forældre (eller din mor/storebror) har foretaget, kan aldrig blive din skyld. Det står de selv 100% ansvarlige for.

Få psykolog hjælp asap... Du skal have troen på dig selv tilbage. Du skriver, at din kæreste sagde, at hvis du skar i dig selv igen, ville det være dig og ikke væggen der fik tæsk. Sorry to say it, men din kæreste lyder som en kæmpe idiot. Der kan være meget skadeligt for dig, hvis du lytter til hans råd og meninger. Gå til en læge, bed specifikt om at få en henvisning til en psykolog og tag den derfra.

Best of luck!

Jeg har tænkt over hvad jeg skulle svare på det spørgsmål. Jeg ved ikke præcis hvad det er. Jeg tror det har noget at gøre med at du ikke er skyld i noget af det du tiltaler dig selv for. Men pga. din situation har du svært ved at indse det. Det synes jeg er frygtelig synd for dig og andre i lignende situationer.

Du er et intellegent menneske som tager de rigtige valg men alligevel har du været skide uheldig. Jeg håber bare at du kommer ud af alt det her på en god måde.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

MetaGame ->

Ja jeg ved godt jeg skal stoppe med at undskylde hele tiden, men det er lettere sagt end gjort.
Hvis jeg gentagende gange for at vide jeg ikke må undskylde, kan jeg blive ked af det og få det ubehageligt dårligt i kroppen. Jeg forsøger så vidt som muligt at lade vær, men nogen gang så lykkes det altså bare ikke.

’’ Du er en del mere intelligent end gennemsnitsmennesket’’
Kan altså ikke lade vær med at grine og tænke over hvor du får det fra, for hvis der er noget jeg ikke er, så er det at være intelligent.

Jeg ønsker heller ikke, at nogen andet mennesker på jorden skal opleve sådan en barndom, og det er bestemt ikke noget jeg vil videre give til et barn. Som jeg nok desværre må erkende at jeg nok havde gjort, hvis jeg havde beholdt barnet.

Men uanset hvad, så ville jeg stadig ønske, at jeg havde tacklet det på en måde.
Sagt fra overfor ting der skete, kæmpet mere imod.
Så derfor føler jeg stadig jeg har en del af skylden.

Kæresten skræmmer mig ikke på samme måde mere, som han gjorde i starten.
Der var jeg virkelig bange for at gøre det. Nu tænker jeg ikke videre over det, først når jeg har gjort det, og det er mere frygten i at han skal finde ud af det.
Jeg ved ikke om jeg skal tro om han ved det eller hvad, han kræver jo lidt opmærksomhed og når det ikke sker, så prikker han til mig, der hvor det gør ondt. Lige som det med ’’hvornår skal jeg ha sex?’’
Lige den del er godt nok svær at holde hen, som om sex er det der betyder alt.
Fordi jeg ignorre det og så tror han bare alt muligt.
Jeg skal nok fortælle ham det på et tidspunkt, men det bliver ikke før jeg selv er klar til det.

Det var faktisk meningen med at jeg skulle til lægen 14 dage efter aborten, men har fundet ud af det ikke nødvendigt. Hvilket jeg på en måde er glad for, selvom det ikke er det rigtige at gøre.

Det er dog ikke ensbetydende med at jeg ikke gør noget, for det gør jeg.
Det hele skal bare lige falde på plads først.

Der er nok ikke mange der vil bifalde det jeg har tænkt mig, men hvis det i sidste ende, er det der kan hjælpe mig, så er det måske det rigtige at gøre i periode.

Jack von Hashluder ->

Jeg havde set den lidt komme, at det var et spørgsmål der krævede tænke tid.
Når det kommer til stykket så er der jo heller ikke noget korrekt svar på spørgsmålet
Det betyder da noget at du har tænkt over dit svar, og vender tilbage med det.
Det siger jeg tak for.

Jeg har de seneste par dage indset nogle ting, som gør at jeg gerne vil ha det bedre.
Stoppe med at behandle mig selv på den måde, fjerne den skyldfølelse jeg har, og den selvdestruktive adfærd. Det er bare svært, og kommer til at blive rigtigt hårdt.
Dog bliver det nødt til at være på mine egne betingelser, mine små skridt, min måde.
Selvmedicinering, er den løsning jeg kigger på lige pt., så jeg langsomt kan komme til at få det bedre.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

De sidste 5 linjer gav mig en rigtig rar følelse i maven Honey tak for det .