Brød skrev:
Hej Cool.
Jeg har selv døjet meget med dårlige ture på hash de sidste 2 år, og har mange gange været meget paranoid. Men det korte er at jeg gennem alle de ture har fundet 3 hovedregler, som jeg gerne vil dele med dig og resten af psy:
1. Du skal ikke føle dig presset til at ryge.
2. Byg din rus stille og roligt op.
3. Stop op, evaluer og tænk over hvad årsagen til at du har fået det dårligt kan være.
Måske kan de hjælpe dig fremover, måske kan de ikke. Men i så fald kan du bruge 3. til at lave dine egne regler.
Hvis jeg skulle komme med et bud på hvad jeg selv ville gøre i din situation, ville det være at snakke med en kammerat/veninde om det (en af dem der var til stede) og forklare hvordan jeg havde det.
Efter det kan du evt sidde og høre lidt musik og udforske din bagskævhed, du kan ligesågodt nyde den lidt.
Men ellers håber jeg da at det går over, og at du kommer oven på igen.
Tak for denne venlige svar.
Jeg må ærlig sige at jeg idag har fået det lidt mere bedre, og føler mig ikke så bagskæv mere, men kan stadig mærke at jeg er lidt tung i hovedet, måske skyldes det at jeg slet ikke sov den dag jeg havde "panic-attack/død nær oplevelse", men ja du har ret, snakker lidt med de folk som var ved siden af mig da det sket, vi fik en lille griner over det, selvom jeg indenvendig var fucking færdig - men ja, hva gør man ikke for at sætte en facade op og vise man er man, selvom psyken er kræften til vore "selv-jeg" dvs. den man er, og ligemeget om man har superman kræfter så kan man ikke ændre på ens hjerne aktivitet, dette kan kun gøres ved at sætte sig i eget perspektiv og vide hvad der er sket, hvad der vil sket, og hvad man skal gøre for at kunne på en måde acceptere denne tilstand, jeg har det bedre idag, men må ærlige sige, at denne oplevelse som jeg har valgt at kalde "nær-død-oplevelse" har virkelig sat tankerne igang, og gør mig faktisk en smuke depri bare ved at tænke på det, for grunden til jeg gik panic (hvilket jeg tror) er at min underbevidsthed var ved sit fulde fem, men min krop var som om en 5 årige der ikke kunne noget som helst, og jeg følte jeg var i en tom sort kælder hvor ingen kunne høre mig, og jeg tænkte på at nu er det her for altid, og vil altid virke som jeg gør nu, og faktisk så havde jeg allerede sluttet fred med de mennesker jeg kendte i min tanke, men mest min familie, og det var sku virkelig noget LORT rent ud sagt, og jeg må ærlige indrømme at jeg synes man skal holde sig væk fra det her lort og andet lort som man synes er fedt at bedøve hjernen, ikke fordi jeg skal være hovedemanden her og bestemme hvad i må og hvad i ikke må, det er i kloge nok selv til, men ærligt sagt så efter denne oplevelse så vil jeg gerne have i ved hvordan det føles (eller måske bare en lille smule af det) for vil ikke engang ønske min værste fjende denne oplevelse.
Så det jeg prøver på at sige, Fuck rusen af stoffer, nyd hellere rusen af livet, for det kan ende galt drenge og piger, og tænk på de mennesker i kommer til at svigte, for hvis i ikke tænker det lige nu, har i mit ord på at i vil det når i ser snittet.
Tak