Psychedelia.dk

Hej!

Min første post på det her forum, omend jeg har læst på det mange gange;-)

For et par år siden døde en af mine bedste venner ret pludseligt, han hed Zonker, og han var ret aktiv på dette forum. Hans dødsårsag (hjerneblødning) - og hvad den kom af, står mig ret uklart, da hans forældre siger en ting, hans venner noget andet, og andre noget helt tredje. (jeg vil ikke udbasunere for meget eller forkerte detaljer offentligt)...

Hvilket leder mig hen på mit spørgsmål i denne sammenhæng:

Jeg eksperimenterer selv pt med forskellige planteting fra Ethno o.a. og spekulerer sommetider på om det mon kan være decideret farligt for hjernen at udsætte den for så mange forskellige stoffer?

PS: Hvis du kendte Zonker godt, og ved mere om dødsårsag, misbrug, m.m. - så er du MEGET velkommen til at PM mig.

1. Er det farligt for hjernen at udsætte den for stoffer?: Ja, der er en risiko, ligesom med alt andet, men det kommer i store træk helt an på hvilke stoffer, der er tale om. Hvis du går og putter coke eller amf op i næsen flere gange hver weekend og holder den kørende fra torsdag til mandag, så kan jeg forsikre dig om at din hjerne tager skade. Generelt er det vigtigt at skelne mellem stofklasserne, for der er i bred grad, langt større risiko for at gøre uoprettelig skade, ved at tage stimulanser, i forhold til at tage hallucinogener, dvs. amfetamin, kokain, ecstasy kontra LSD, svampe og meskalin. Der er en lang række fysiske eftervirkninger ved stimulanser, som ikke ses med hallucinogener, men til gengæld sætter hallucinogenerne psyken en del mere på prøve.

Hvilke ting er det da du har eksperimenteret med? Det handler selvfølgelig alt sammen om mådehold, og hvis du tager en streg amf en gang om måneden, kan der næppe være tale om skade, men når det bliver en vane og et fast ritual når man er i byen eller til fest, så er det man begynder at få et problem. Det er lidt det samme med hallucinogenerne. Psyken og bevidstheden, skal have lov at få tingene på plads, efter et trip, så det er ikke en særlig smart idé at proppe hovedet med diverse syremærker og svampe flere gange om ugen (hvilket naturligvis er de færreste, der gør det). Med hallucinogenerne, skader du ikke hjernen direkte, uanset hvad de kloge hoveder, der forsøger ignorere disse stoffers potentiale, siger. Der kan dog imidlertid opstå komplikationer, hvis et trip bliver for kraftigt eller ting fra underbevidstheden dukker op. Hallucinogenerne har nemlig den unikke egenskab, at kunne åbne op for nogle "døre" til underbevidstheden og til en sær verden, man normalt ikke sanser, i ædru tilstand. Når disse døre, til underbevidstheden, er åbnet, kan gamle barndomsminder, konflikter, traumer osv. dukke op, men det er ikke for at genere dig, eller fordi stoffet er i gang med at fucke din hjerne op, at det sker. Det er en helt naturlig proces, som sker, når de normalt aktiverede psykiske forsvarsmekanismer, bliver sat ud af spil, og det er et signal til dig, som person, om at du har noget, der skal bearbejdes evt. ved konfrontation, erkendelse eller accept. Hvordan man vælger at bearbejde den umiddelbare situation er jo helt individuelt. Hvis du kæmper for meget imod og bliver bange for det ukendte, sker der det, som der desværre for nogle førstegangsbrugere, der ikke er vant til at være i en ændret bevidsthedstilstand, at de ender i et såkaldt "bad trip", hvor onde, angstfylde eller negative tanker flyver igennem hovedet på en. Men angst og frygt, er lige så vigtige reaktioner som latter eller glæde, for de afspejler alt sammen hvordan din psyke vælger at reagere på ting, der virker fremmed. Blot fordi man bliver bange, betyder det ikke at man er ved at blive sindssyg, så længe man blot forstår, at der er en naturlig grund til reaktionen, selv om det kan virke forfærdeligt.

Hmmm, nu fik jeg vist skrevet en del, men for at vende tilbage til dit spørgsmål: Både ja og nej, men det handler alt sammen om hvor meget og hvor hyppigt. Der er ikke nogen der går hen og bliver sindssyge eller får brændt hjernen af første gang de tager noget. Den kære Alexander Shulgin fortæller sågar, at han gennem sit liv har taget noget lignende 2000 trips, og godt nok ser han lidt spøjs ud, men ud over det er han i tip top stand

Hej Treasure. Tak for dit uddybende svar. Jeg må hellere lige outline hvad jeg ved og ikke ved om stoffer / psykedelika, og uddybe mit spørgsmål yderligere...

Så:
Jeg har læst både McKenna, Grof, Leary o.a. tilbage i 1997 hvor jeg røg en del hash / pot, og havde min jomfrutur med svampe, da jeg synes hash var blevet kedeligt ... Min første tur udviklede sig til et badtrip, som efterfølgende sendte mig til psykiater. Jeg giver dig ret i at svampe udløser latente tankemønstre osv... Anyway, efter 1 1/2 år på diverse psykofarmika (og god samtaleterapi) var mit 2. svampetrip det som fik låst op og forløst mine tanker / problemer / følelser, og siden har jeg ikke været på psykofarmika;-)

Så jeg er helt enig i de ting du skriver.

Anyway, jeg vil lige uddybe mit spørgsmål:

Visse mennesker har fortalt mig at benzodiazepiner kombineret med diverse, populære substanser, f.eks. Hash, er farligt for hjernen og kan lede til f.eks. hjerneblødning, jf. Zonker.

Visse mennesker lader mig vide at Zonker døde fordi han "prøvede at lave sine egne stoffer" - her er jeg på udkig efter PM som be- eller afkræfter dette "rygte" og I så fald hvad han lavede for eksperimenter. For at sætte tingene i perspektiv.

Til ovenstående skal det siges at jeg IKKE bruger / misbruger psykofarmika, og heller aldrig tager syntetiske stoffer. Jeg har bare spekuleret lidt over, om det mon er "unormalt usundt" at bruge Kava den ene dag, Kratom den næste, så Kanna i weekenden, lidt Yohimbe der, Alkohol der, så spiser man en hovedpinepille, og bum bummelum, pludselig har kroppen / hjernen skulle kapere utroligt mange forskellige alkaloider og lign - men kan det være farligt?

Det er lidt "to spørgsmål i een"

For at skære mit spørgsmål / formål helt ud i pap:
Jeg er forvirret over at visse mennesker fortæller mig dit og dat om Zonker's dødsårsag, og samtidig kan se så mange andre både på nettet, her og Erowid, og narkomaner på gaden - gøre det samme som Zonker, men IKKE dø af det ... ??? Det er der jeg er nødt til at få sat noget mere konkret på en kær vens død, og samtidig selv blive lidt mere rolig mht frygten for at mine egen hjerne skulle tage skade af ovenstående "Ethno-blanding"

Jeg har på fornemmelsen af ovenstående post er meget forvirrende formuleret i så fald sorry;-)

Måske er din ven død af andre ting, der ikke har med stoffer at gøre. Der kan naturligvis have været stoffer indblandet, men du ved ikke definitivt, hvordan han er død, så alt andet er spekulationer.

Men til dit spørgsmål - kan din ven, have lavet sine egne stoffer, taget dem og fået en hjerneblødning? Med mindre din ven, ved ret meget om kemi, lyder det ret usandsynligt, men jeg skal selvfølgelig ikke afvise muligheden. Det er, trods alt, ikke alle stoffer, af dem vi kender som deciderede rusmidler, der er gennemtestede, og vi kender derfor ikke bivirkninger eller reaktioner ved overdosis. En ting er dog sikkert, og det er, at det er uhyre sjældent at unge, raske mennesker, får en hjerneblødning, så mit bud, hvis han har fået en hjerneblødning, er at han har haft abnormt højt blodtryk.

Men nej - ingen af de nævnte stoffer, benzodiazepiner eller hash - eller endda kombineret, er i stand til at fremkalde en hjerneblødning.

Til dit andet spørgsmål. Ja, der kan være visse bivirkninger i at være påvirket, flere dage i træk, men jeg tror at grunden til at du tror det er farligt, er fordi du ser de her stoffer, som noget fremmed for organismen, som den ikke er vant til, og som man ikke burde putte i den.

Kava/Kratom/Kanna, er, trods alt ret milde stoffer, men som substans bliver de, når du indfører dem i kroppen, på den ene eller anden måde, ikke behandlet anderledes end de kartofler eller den bøf, du har spist aftenen før. Forskellen er at de rusmidler, du indfører også har en effekt på hjernen, som kan have en effekt på kroppen eller på bevidstheden, men selve virkningsmekanismerne af de stoffer, påvirker ikke hjernen meget anderledes, end så mange andre ting gør. De påvirker blot nogle bestemte mekanismer i hjernen, som så udløser en kædereaktion og til sidst en rus. Men du ødelægger ikke noget i hjernen, som er uopretteligt. Med stimulanser som amfetamin og kokain, kan du risikere, senere i livet, at få hjerte-kar-sygdomme, blodpropper og andre kredsløbssygdomme, men nogen permanent eftervirkning får du ikke af nogle af de ting du nævner. Husk på, at hjernen og kroppen er utrolig god til at indrette sig, efter de omstændigheder, der nu er, og uanset om jeg fylder min krop med sjove urter eller ej, så har hjernen en evne til at indstille en form for balance, så den fungerer bedst muligt.

Men som understregning - NEJ, din hjerne kan ikke tage skade af din "ethnoblanding", men psykotropiske stoffer, kan godt rive rundt i din psyke - men kun til dit eget bedste

Der må jeg sige at jeg er helt uenig! Man kan ikke generalisere og sige at hallucinogener kun kan påvirke psyken i positiv retning.. Det er ikke HR!

Treasure> Thumbs up herfra for et par særdeles gode og informative poster. Jeg er enig i dine vurderinger og betragtninger. Godt at der er nogen som vil tage sig tiden til at skrive så uddybende indlæg!
... Dog må jeg nok delvist give Stonez lidt ret - selv om typiske psykedeliske stoffer ikke har nogen nævneværdige fysiologiske risici, er det ikke noget alle er "støbt" til. Hvis man ikke er i stand til at integrere de voldsomme oplevelser substanserne kan inducere, kan man lave unødigt rod i sindet, og er nok bedst tjent med at lade være.
...Men ellers klart et par af de bedste poster jeg har set på siden længe.

Ved nærmere eftertanke er det måske lidt dumt af mig at have kombineret 2 spørgsmål i eet topic, men mit spørgsmål om stoffers fare for hjernen er direkte relateret til Zonker's død.

Anyway, Zonker var ret aktiv i det her forum op til sin død, se
http://www.psychedelia.dk/candle/candle.php?show=list

- og han var udover at være min ven, også min nabo, så jeg så ret meget til ham i det daglige, undtagen de ca 3 uger op til hans død. Der lod det til at han hængte ret meget ud med nogle gutter herinde fra forummet og lammede sig ret meget ... Hans personlighed ændrede sig, han havde brækket sin fod og "jeg formoder" at han misbrugte den smertestillende medicin han fik ordineret - ketogan el. lign (han var hos lægen og bede om noget kraftigere stads) ... Den ellers altid søde og superfede buddhist var deprimeret, knotten, en smule aggressiv da jeg var inde hos ham aftenen inden han døde...

Hjerneblødninger kommer ikke af ingenting. Men måske ved jeg selv mere om hans død end jeg selv tror andre gør. Jeg føler bare der er folk i det her forum som kunne give et bedre perspektiv. Hans andre nære venner og perifere venner, viceværten, hans forældre osv har alle forskellige versioner.

Anyway anyway - PM til mig om Zonker hvis du ved noget - ellers lad os bare lade ham hvile i fred, nu har jeg appelleret rigeligt til mere info

Så lad os holde os til den anden diskussion, om hvorvidt stoffer kan skade hjernen:

Det beroliger mig at jeg ikke pludselig får en hjerneblødning el. lign, af at nyde Ethno-sagerne;-)

Der er dog folk som mener Terence McKenna fik sin sjældne form for hjernecancer af alle de substanser han fyldte i kraniet - men så skulle hans bror og resten af slænget jo også have taget skade, men det har de jo ikke ...

Mht om hallucinogener udelukkende kan være "gode" (udviklende / forløsende) for ens sind, vil jeg tilføje en strøtanke:

Dem som jeg har kendt, som har taget en del trips, LSD el. svampe typisk, og som ikke har haft de store mentale udsving som følge deraf, er dem som i det daglige er meget jordnære. De er typisk ateister, materielle, logisk tænkende typer (strengt generaliseret) - mens dem som har haft slemme trips og måske "aldrig mere vil tage svampe" er dem som er mere "alternativt begavede" / kreative typer, som i forvejen tænker meget over tingene etc...

Så hvis man er en meget rationelt tænkende type er risikoen for at hoppe ud af et vindue / tro man kan flyve, under et trip, radikalt MINDRE.

Man søger så at sige det man savner i sin hverdag. "Kedelige" mennesker kan bedre klare trippet ... Mens mere "abstrakte / fantasifulde" typer måske ikke savner trippet så meget ...

Selv kan jeg rigtig godt lide kratom. Men jeg også ret disponeret for stress, så jeg søger så at sige "anti-stress" - hvorimod jeg nærmest kan få "bad trip" af koffein eller andre lignende substanser. Højst sandsynligt fordi hjertebanken, og de andre følgevirkninger minder mig om stress, og det ikke er noget jeg søger.

Jeg synes selv det er en meget spændende teori;-)

Jeg købte noget herbal coke og herbal E på sommerferien i Amsterdam. Fuck jeg kom til at overdosere og var fuldstændig fucked melankolsk af det lort ;-(

Hvor har jeg skrevet det? Selvfølgelig er jeg ikke en idiot og tror at hallucinogener er guds gave til menneske - jeg skrev også at der er visse risici, som man må tage højde for. Hvad jeg mener med "kun til dit eget bedste", er at undetrykkelse eller fortrængning af vigtige personlige problemer, kan udvikle sig til neuroser, og vise sig i form af depressions- eller angstlidelser. Med et værktøj til at åbne op for underbevidstheden, kan man gennem den psykedeliske oplevelse, bearbejde disse problemer eller konflikter - under alle omstændigheder er det jo livskvalitet vi snakker om her og så må man gøre hvad man vil med sig selv, for at man selv får et bedre liv.

Olipower -> Jeg ved godt du mener det som et tankeskeperiment, men jeg vil alligevel sige, at det er lidt en generalisering, at dele nogle typer op, så man siger, at de materielle, logisk tænkende osv. ikke kommer ud på bad trip, hvor imod, de lidt mere løse, alternativt tænkende gør. Der er helt klart en sammenhæng, det tror jeg godt jeg vil give dig ret i. Forskellen er dog blot én ting. Vi har alle det, der hedder et intellekt, som er en del af psyken, der observerer ens tanker og handlinger. Altså en del af os, som ikke bliver ændret pga. følelser eller noget andet, og som altid forholder sig objektivt til situationen. Hvis du har læst PIHKAL eller TIHKAL, er det også det Ann Shulgin kalder "The Observer" og som hun beskriver op til flere gange i begge bøger. Intellektet er en vigtig og meget nyttig ting at have på et bad trip, da det er vigtigt, for at kunne integrere, de ting der sker om én, ubehagelige eller ikke ubehagelige, at have noget, som man ved ikke er påvirket af rusen eller de ting der sker om en. Intellektet vil lynhurtigt fortælle dig "Du har taget 200 ug LSD og det er det, der forårsager det der sker nu" - altså det en ven eller nogen lignende måske ville fortælle dig, hvis det begynder at brænde på (derfor det er en dårlig idé at trippe alene). De logisk, materielle typer, som du nu kalder dem, er vant til at gøre brug af denne side af dem selv og benægter ikke dens eksistens og forsøger ikke at modbevise dens eksistens, modsat de mere alternativt tænkende, der måske søger sandheden i noget helt andet. Hvis man ikke er helt klar over sine overbevisninger og ikke med sikkerhed ved hvad der er sandt for én, hvis man altså er af den alternative type, kan man hurtigt komme i uføre, for så bliver det jo svært at integrere dét der sker omkring en, på et bad trip, med de overbevisninger man nu har. Jeg siger ikke der er noget galt med alternative tænkere, men jeg kunne godt forestille mig, at løse begreber og en lidt usikker, udefinerbar verdensopfattelse, giver problemer på et bad trip, hvor man skal kunne integrere oplevelsen så sikkert og så hurtigt som muligt. Man kan dog også vælge den helt modsatte vej og sige, at man er endt her af en årsag (altså i et bad trip) og at man altså er nød til at forstå hvorfor, men det tror jeg kræver mere mod, end de fleste har i en sådan situation, hvor hele kroppen skriger til én, at man skal flygte så hurtigt man overhovedet kan.

Prøv at læse dine egne posts. Hvad mener du selv at udtrykket "kun til dit eget bedste" betyder?

Jeg vil godt understrege at det bestemt ikke er alle der har godt af at få "rykket psyken rundt" med psykedeliske stoffer, nogle kan ikke holde til det, og det vil absolut ikke være til deres "bedste" hvis det sker.

_________________
Der er ingen planet B.

De fleste kan tåle dét - naturligvis med visse undtagelser. Men det der med at man har en svag psyke, tror jeg er en misforståelse. Det handler om at forstå og få integreret oplevelsen, og ikke hænge sig fast eller benægte, det der har virket skræmmende eller uvirkeligt. Selvfølgelig er der grænser for hvor store doser man skal tage, det er ihvertfald en forudsætning for at et trip ikke bliver dårligt. Hvad jeg mener med at en oplevelse, skræmmende eller ikke skræmmende "er til ens eget bedste", er at de ting, der dukker op under et trip, er et udtryk for noget, der skal bearbejdes og ikke fortrænges eller undertrykkes, som det måske bliver, i ædru tilstand. Som jeg har skrevet tidligere, skal det skræmmende, truende eller onde, forstås lige som meget, som det gode. Hallucinogenerne kan åbne op og gennem modet til at konfrontere det fortrængte, kan man få renset ud - derfor er det til ens eget bedste. Hvis man ikke har modet eller viljen til at gøre op med, hvad der end måtte ske, bør man, efter min mening, holde sig væk fra den slags stoffer.

Jeg er helt enig med Treasure. Jeg tror at de fleste ville kunne få noget godt ud af at tage mindst eet trip i løbet af deres liv -vel at mærke hvis de er velindformerede omkring hvordan et trip skal gennemleves. De grelle eksempler på bad-trips vi har fra psykiatriske patienter, som fik LSD på frederiksberg hospital tibage i 70érne viser kun, at LSD kan virke frygtelig skræmmende på (i forvejen) psykisk ustabile individer, som slet ikke havde fået den nødvendige vejledning i brugen af stoffet, fordi lægerne fejlagtigt anså stoffet for healene i sig selv.
Selvfølgelig er det ikke alle som har lyst til at fortsætte med at trippe efter et enkelt trip, men jeg tror det er en oplevelse alle vil have godt af at erfare en gang i livet.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Treasure:

Jeg har ikke læst Shulgin og er derfor ikke så bekendt med begreberne du bruger. Men du formulerer det ret godt - og jeg er tilbøjelig til at give dig ret. Jeg synes du uddyber min tese;-)

Jeg skrev også at det var "strengt generaliseret" ...

Kan man evt. betragte intellektet som "baghovedet" ?? For det er det jeg oplever, at de mere jordnære typer har ret meget af (baghoved altså) ...

Men det hedder så intellektet - se se, man blir jo klogere hver dag;-)

Hvis du kan anbefale Shulgin eller andre forfattere vil jeg blive glad. Men jeg er ikke så meget til dybdepsykologi hvis det falder i den genre. Kender du Jes Bertelsen? Hans bøger ret tørre synes jeg. Det bliver så over-intellekturaliseret, at fænomenet "følelser" paradoksalt nok ender som en by i Rusland. Paradoksalt fordi det er følelserne som dybdepsykologi vel handler om?

Anyway, hvornår og hvem der ikke bør trippe er spørgsmålet ... Selv kunne jeg godt tænke mig at se tingene fra et lidt andet perspektiv. Ville ønske der var en lidt lettere indgangsvinkel end svampe. Et lidt mindre lunefuldt stof. Men det er vel sindet som er lunefuldt.

Måske philosophers stones ville gøre jobbet? Kaktus?

Men måske er det et for kaotisk tidspunkt i mit liv pt - min mor er manisk / depressiv, og pt indlagt på psykiatrisk, mine forældre er midt i en separation, hus, advokat, rod.

Paradokset er jo så at det netop er i sådan en situation man gerne vil se tingene fra et andet perspektiv. Finde lidt guddomelighed i en verden man VED at man ser fra et "kedeligt" synspunkt ... Ville jeg bare væk fra det hele ville heroin jo være oplagt - men selvfølgelig nej;-)

Så er kampen jo tabt - vil gerne kæmpe kampen - men ... Tjaeh...

Du har fortalt at du har prøvet forskellige stoffer før, så du ved jo godt selv, sådan nogenlund, hvordan virkningen og eftervirkningerne er. Det der nok ville, hvis jeg var i dit sted, sætte mig mest i tænkeboks, var dét at bipolar/unipolar depression, kan være arveligt, og du altså også kan have arvet disponeringen for at gå ind i en manisk/psykotisk eller depressiv fase, som kan (ikke vil) forårsages af den ændrede balance af hjernens signalstoffer, som der sker ved indtagelse af diverse stoffer.

Du skulle prøve at læse PIHKAL og/eller TIHKAL (bedst at starte med PIHKAL). Det er nogle virkelig gode bøger og de er ikke fyldt med alternative spekulationer og new-age hippie propaganda. Det er en beskrivelse af Shulgins arbejde, helt fra sine unge dage, med efterforskningen og udviklingen af alle de mulige aktive stoffer i klassen af phenethylaminer og tryptaminer (PIHKAL om phenethylaminer, TIHKAL om tryptaminer) og om hvordan ham og hans kone, Ann, mødte hinanden. Når først man kommer i gang med at læse, er det ihvertfald svært at lægge den væk! - Og nej, jeg har desværre ikke læst Jes Bertelsen. Tror aldrig jeg har hørt om ham .

Men, selv om det måske er en smule risikabelt, kan jeg kun, til formål, hvor det handler om at få tingene sat i perspektiv, anbefale MDMA, som jo nok er det stof med bedst terapeutiske egenskaber. Der er et utal af historier om folk med PTSD, ægteskabelige kriser, depressioner, angst - you name it - der er blevet diagnosticeret fri af deres lidelse, efter behandling med MDMA. Der er bl.a. i både PIHKAL og TIHKAL, en beskrivelse af brugen af MDMA til de formål og historier om sessioner med folk, der har fået store gennembrud (bl.a. fordi Ann Shulgin har arbejdet som terapeut med bl.a. MDMA, 2C-B og meskalin som værktøjer). Men du er måske selv en smule deprimeret? Det kunne godt lyde lidt sådan ihvertfald. Umiddelbart tror jeg det ville være en god idé at lade tingene falde lidt ned på jorden, så alle de ting, der skal ordnes eller de mange konflikter, der er, ikke pludselig overvælder dig under et trip. Det er som regel en god idé at tage én ting ad gangen, men på den anden side, kan man også være heldig at få styr på alle tingene på en gang, og i stedet for at se dem som separate konflikter, sammenkæde dem og sætte dem i en kategori, for derefter at flytte dem hen til et sted i sindet, hvor man får følelsen af at "det er okay" og "det skal nok gå". Men jeg anbefaler det ikke, hvis det kun handler om at "flygte" fra konflikterne, og glemme dem i et stykke tid. Guddommelighed, er ikke noget man flygter til, og hvis du tror det, snyder du bare dig selv gennem en illusion om at dine problemer forsvinder, med samme hastighed, som du bevæger dig ind i en anden bevidsthedstilstand. Stoffer må og skal, altid være et værktøj til at lære sig selv og sin omverden bedre at kende, og ikke som et middel til at flygte. Ellers er det bare som at skyde sig selv i foden.

Meget interessant, den sidste del af ovenstående. Jeg er ikke bekendt med begreberne bipolar / unipolar, dem må du gerne uddybe. Men jeg er bekendt med at depression og mani kan være arveligt, og jeg tror da også at disponeringen i mit tilfælde er tilstede, omend i meget mild form. Det skal forstås, at jeg kan komme ret højt op at ringe hvis jeg har en sjov dag, og kan miste en del initiativ på en gråvejrsdag. Men ikke / langtfra altid.

Så længe jeg ikke stresser for meget er det helt fint. Min mor er en helt anden "case" (læs: nutcase;-)

Men din quote er egentlig virkelig interessant mht at stoffer kan trigge ovenstående, for det var absolut på mit første svampetrip at jeg følte hvad "depression" ville sige. Da mit trip gik i negativ retning var det som når man skal græde og prøver at undertrykke det, den der følelse i halsen og hovedet, men ganget med faktor 100, det var som om hele min krop skulle græde. Needless to say KUNNE jeg ikke græde. Paradoks.

Den følelse hang ved i ca 1 år. Men forsvandt da jeg fik lykkepiller.

Anyway, det var i 1998 at jeg stoppede med lykkepiller med god succes, og har ikke rigtig manglet dem siden;-)



Jeg har lokaliseret dem på Amazon. Kigger nærmere på dem. Hvis du evt. har et eksemplar i overskud må du endelig sende det i min retning;-)

Jes Bertelsen skriver heller ikke om stoffer - så det kan være det er derfor du ikke kender ham;-) Han skriver om dzogchen buddhisme, gnosticisme, og dybdepyskologi. Men han er tør.



Helt ny tanke for mig. Det har jeg aldrig hørt før. Har heller aldrig prøvet MDMA før. Jeg er ikke så meget for syntetiske stoffer. Og hvordan kan jeg vide at pillen er ren MDMA og en ikke LSD/Amph/rottegift-cocktail?

Men absolut interessant alt det her.

dual posting

MDMA sælges også i pulverform, som rent MDMA (selvom det er relativt, hvor rent det er). Du kan købe et testkit på nettet, hvis du vil have en kvalitativ bestemmelse af hvad der er i dine ecstasy-tabletter.

Bipolar er også et fagudtryk, hvis man kan kalde dét det. Altså unipolar, er almindelig depression og så har man et rigtigt psykologisk term for det, nemlig unipolar affektiv sindslidelse. Bipolar er mani og depression, men begge lidelser, er et resultat af lav koncentration af serotonin - det er blot to forskellige faser af samme symptom. I de maniske perioder er man opstemt, altså manisk, og i de depressive det modsatte, altså nedtrykt. Der er lavet en del statistik på de forskellige lidelsers forekomster og sammenhængen mellem familiebånd og forekomst, og man mener, ud fra de undersøgelser, at der er ca. 10 % chance, hvis den ene af forældrene er manio-depressiv, for at man selv en dag får lidelsen. Nu ved jeg ikke selv hvor gammel du er, men de fleste af den type lidelser, plejer at udvikle sig i de unge år, altså i 20'erne.

Det værste er dog, at psykiatrien og psykologien, godt kan lide at hænge i termer og definitioner som "lidelser" og "sygdom", og selv om der måske kan være en sammenhæng mellem forekomst og familiebånd, behøver det ikke være en sygdom, ligesom HIV eller kræft (selv om kræft egentlig heller ikke er en sygdom). Når det drejer sig om noget psykisk, der ikke kan findes en direkte fysisk årsag til, er det lidt hip som hap, men lægerne vil gerne have at alt der afviger fra normalen, benævnes og omtales som en sygdom, og som noget, der skal medicineres og behandles væk. Problemet er at sådan fungerer psyken ikke, men selv om terapeuter, læger, psykologer og psykiatere godt ved det, er der alt for mange penge i psykofarmaka og neuroleptika, til at det er en kamp, der kan tages op. Årsagen til noget psykisk, findes som regel det sted det kommer fra, nemlig psyken, som netop ikke er noget håndgribeligt, som kan opereres eller behandles med kemikalier. Så for at komme til roden i psykiske lidelser, må man altså komme til roden af psyken, som er underbevidstheden, hvor der kan gemme sig mange uløste traumer - små som store. Selv om medicin kan være en midlertidig løsning til noget som depression, er det ikke en definitiv løsning. Depressionen er symptomet - ikke årsagen. Årsagen skal findes i noget psykisk. I alt fald, så længe man er i god stand og ikke fysisk har fået skader på hjernen f.eks. ved slag eller fald.



Selv om stoffet er syntetisk er det ikke mere anderledes end de alkaloider eller andre psykoaktive forbindelser, der er i planter, svampe eller kakti. Hvis du isolerer psilocin og psilocybin, fremstiller dem syntetisk og tager dem den ene dag, og næste dag en håndfuld mexicanske svamp, tror jeg ikke du ville kurne mærke forskel - ihvertfald kun en meget lille.

Syntetiske stoffer i sig selv, er ikke farlige, men problemet er naturligvis når det aktive komponent bliver presset sammen i en pille, hvor man ikke ved, hvad der ellers er blevet brugt, at mistanken opstår. Jeg ved ikke hvor meget det kan berolige dig, men ting som LSD og rottegift er aldrig blevet fundet i ecstasy i Danmark og ~90% af de piller der er blevet undersøgt indeholder kun MDMA. Sådanne undersøgelser, bliver lavet hvert år af sunhedsstyrelsen. Men der er selvfølgelig fundet piller med andre stoffer i end MDMA, og selv om det kun sker i 1 ud af 10 tilfælde, er de andre stoffer ikke farlige, da det er stoffer som ephedrin, koffein og amfetamin. Jeg kan ikke huske om der er blevet fundet 2C-B og 2C-I - det mener jeg nok, men det er så vidt jeg ved, kun i nogle få piller og for et godt stykke tid siden. Men hvis du vil holde dig på den sikre side, skal du have fat i noget rent MDMA. Renheden kan så være forskellig, men hvis du har kontakterne kan du jo få de NMR-testet for renhed

Tak for dit svar.

Jeg vil lige slå nogle facts fast - for helhedens skyld:

Min mor har en fødselsskade (spastiker) og har haft en ret turbulent barndom, og været storesøsteren som "selvfølgelig kunne det som hendes mindre søskende kunne" (hvilket hun ikke kunne) dvs hun lærte fra barnsben "ikke at græde over spildt mælk" og "gammel skade" og "op på hesten igen" ...

I mine øjne er hendes lidelse (som først er kommet i hendes overgangsalder) forårsaget af skuffelse og generel livskrise pga de mange nederlag hun har lidt pga sin spasticitet og oveni meget dårlig hørelse, samt ovenstående kampgejst.

Og, som følge af hendes fødselsskade er hun ekstremt stædig. Det har tjent hende godt i mange henseender, men nu hvor hun er blevet syg er det blevet meget værre. Hun mener ikke selv hun er syg, men har virkelig været en belastning for mig og min far i ÅREVIS nu. Fordi hun har nægtet at spise medicin, kørt op og ned i humør, gået fra min far og benyttet samtlige offentlige lejligheder til at udbasunere at hun aldrig har elsket ham (hvilket hun vel har) og talt tvangstanker om at blive statsminister, borgmester, og gifte sig med præsten (som kan alle mulige overnaturlige ting - telepati, kontrollere hendes mobil-tlf) osv osv osv osv...

Mine egne tidl. og til en vis grad stadige problemer er rent psykologisk meget tæt forbundet med min mor.

Set fra et holistisk synspunkt er jeg derfor helt ok med at mit humør pt sommetider kan være lidt trykket;-)

Anyway, ang the pros and cons of psykofarmika:
Min mor skulle have været medicineret for længe siden. Det kan næsten ikke beskrives hvor meget rod hun har lavet i vores og hendes eget liv.

Da jeg selv i 1998 blev tilbudt lykkepiller af en meget dygtig psykiater, var jeg også forbeholden. Men han formulerede det således: Sommetider skal man have noget hjælp til at bryde en drålig cirkel. Som det er nu er du i en indadgående, nedadgående spiral. Medicinen vil vende den spiral, og lade den gå udad. Dvs, som du har det nu har du ikke meget overskud til at arbejde, gå i skole, se dine venner osv, men med medicinen vil du få det overskud, og deraf have resourcer til at blive rask.

Og det havde han ret i.

Mht hvad jeg skrev i en tidl. post om at se verden fra en anden vinkel v.h.a psykedelika, skal det tilføjes at mit svampetrip nr. 2, ca. 1 1/2 år efter det første, var en medvirkende årsag til at jeg succesfuldt stoppede med lykkepiller. Det var et godt trip hvor jeg i slutningen af trippet blev meget introspektiv og jeg følte bogstavelig talt at alting blev lagt på plads i de rigtige skuffer;-)

Men det er selvfølgelig et sats;-)

Anyway anyway anyway - MDMA ideen lyder meget interessant - vil klart læse mere om den, for hvor lidt jeg end vil indrømme det lader det til jeg ville have gavn af det;-) Og MDMA skulle vel have mindre risk for at ende i et "bad-trip" ikke?

Mht rottegift og LSD og amph er det en ting jeg ofte har hørt i forskellige kredse. At du skriver at langt størstedelen af e-pillerne på det danske marked er ren MDMA (eller midforstår jeg dig?) overrasker mig meget ... Jeg mener at kunne huske en doktor på TV lave en test af 10 piller og han fandt både LSD, amphetamin og rottegift og placebo!?

På denne side kan du se rapporterne fra de sidste 4 år over piller som retskemisk institut har analyseret, og forvisse dig om at det stadig er flertallet af piller der kun indeholder MDMA, og at folk der påstår at finde LSD og heroin i danske piller er fulde af lort, undskyld udtrykket. God fornøjelse

Tilføjelse: Jeg var vist lige et nummer for hurtig, det ser ud til at det er ved at blive mere normalt at blande MDA, MDE og methamfetamin i pillerne også... Men der er dog stadig ikke LSD eller heroin eller lignende i.

_________________
Der er ingen planet B.