Psychedelia.dk

Jeg har prøvet to gange nu, at få badtrip på lattergas. Det var nogle meget ubehagelige oplevelser, hvor følelsen af den dejlige summen bliver erstattet, med en en slags hård trykken over hele kroppen. Fik også visuals, hvilket undrede mig lidt, da jeg troede at det udelukkende var en stimulans. Anyway, de var egentlig pæne nok, men det var umuligt at nyde dem, ligesom at det var fuldstændigt umuligt at smile eller tænke positivt...
Så nu ville jeg høre; er der nogle af jer der har prøvet det samme?

Det er ikke en stimulans men en dissociativ bedøvelses-gas
Jeg har efterhånden også haft et par dårlige oplevelser på n2o, men jeg har endnu ikke været ude for den trykken i kroppen du beskriver...
Jeg har prøvet at jeg blev blind (alting var et lilla fraktalmønster) jeg har prøvet at besvime et par gange og jeg så også engang en stor mand med en pistol der stod lige foran mig...
Og min ven troede han ville dø hvis ikke han rejste sig op (hvilket resulterede i en del buler)...

Tja... Om det kan sammenlignes ved jeg ikk helt.. Men efter jeg tog et rimelig ondsindet salvia trip (som for mit vedkommende næsten altid virker som n2o) Har jeg fået en mega underlig følelse af frygt og vandvid som er ved at rive mig i stykker når jeg får n2o, som om jeg ikke er mig, men nærmere en ting der har en opgave og hvis jeg ikk klarer den.. Så dør jeg..?

Det kan muligvis være en ego-død's oplevelse som du kæmper imod, hvilket kan være meget smertefuldt. Hvis du giver slip og lader dig "dø", kan det resultere i en vidunderlig kosmisk oplevelse.

Lige et hurtigt off-topic spørgsmål: Er ego-død en ++++-oplevelse?

Ja.

Gu er det da ej.

Man kan da sagtens have en egodøds-oplevelse, uden at det nødvendigvis er et ++++ ... det kunne jo være at man var vant til dem.

Jeg har oplevet efter intens N2o sugning at miste hele verden for 5-10min..sidde og knalle hovedet ind i vægen bag en af mm.., Jeg ved ik om man kan kalde det for kramper..men spjæt ? det max klamt at vårgne op til.

Hvad har det, om man er vant til ++++ oplevelser, med om det er ++++ oplevelser eller ej, at gøre?

_________________

Ja det vil jeg sku også mene, hvis en ++++ ikke er en ego-døds oplevelse, så ved jeg sku ikke hvad er!
Men ok, hvis du vil omdefinere shulgin-skalaen, så go ahead...

-Fluffy

En person der tager normale doser psykedelika, vil højst sandsynligt definere og måske også opleve sin første egodøds-oplevelse som et +4, men for den person der måske på ugentligt basis kaster umenneskeligt store mængder psykedelika ned i halsen, for at blive skudt derud hvor han ikke kan bunde, vil det nok ikke være andet end et +3, netop fordi at personen har oplevet det før og måske endda ikke finder det tilfredsstillende... Ja, de findes!



Hvad med at du lærte noget engelsk og selv læste den?



En +4 oplevelse har intet med intensiteten af stofoplevelsen at gøre, det er et udtryk for at enestående oplevelse der på den ene eller anden måde har brændt sig fast i ens sjæl, og som man aldrig vil glemme.

Jeg har haft et par +3 oplevelser som er blevet +4 oplevelser, alene på den baggrund af at de har haft så stor betydning for mig.

Alle og enhver kan sguda æde 20 frimærker og opleve egodød (blive så syrelam at man ikke aner hvem/hvad/hvor man er), men det garanterer ikke et +4.

Hmm.. der ser ud til at være nogle fortolkningsproblemer her...
Jeg kan godt forstå hvad du mener Dex, men jeg har lige nogle indvendinger.
For det første tror jeg ikke en dude der æder 20 syremærker nødvendigivs oplever en "state of samadhi", han kan blive meget fucket up, men oplevelsen behøver ikke være en mystisk religiøs en.
For det andet: En mystisk religiøs oplevelse som beskrevet kræver som ofte, en enorm spørgen til og en ændring af virkelighedssyn, der som oftest vil resultere i at vedkommende ikke propper sig med 20 syremærker om ugen.
Den intensitetsmåling han snakker om, ligger som ofte til en egoisk oplevelse af, at farver bliver tåtalt vilde, man, og der er bare mega noia mindfuck der maa.
En ego-død har slet ikke det samme præg. Det indebærer ofte oplevelser som er helt udover tanker. De oplevelser jeg har haft, der bærer præg af en ++++, indebærer heller ikke vilde visuals, virkeligheden var som den var, der var ingen mindfuck, tanker var "transcenderet" etc. etc. Så jeg tror ikke så meget intensitetsbegrebet her skal forståes, som at intensiteten mistes ved gentagelse. Men mere at man slet ikke kan snakke om Intensitet på den type oplevelser, som ++++ oplevelser betegner.

Jeg tror du misforstår det, at oplevelsen er enestående, og det at den ikke kan gentages med samme dosis af samme stof, med at det har noget med en vanesag at gøre. Det er ikke det jeg tror Shulgin mener med en ++++ oplevelse. Det jeg tror han mener med det er, at oplevelsen selvfølgelig er dyb, men at den ikke kan gentages bare ved at dope sig med samme dosis med samme stof, der skal noget mere mental forberedelse til. Dette vil have en konsekvens der umuliggør en gentagende succes ved ikke at sjæle-søge, samt at bare nakke samme dosis af samme stof igen, da man ikke, ved bare at nakke samme stof igen kan komme ud til en ++++ igen, med en tilstand uden refleksion og indsigt....
Dog, hvis man læser sidste sætning i Shulgin's beskrivelse af ++++, gøres en oplevelse ikke mindre ++++ ved gentagelser. Hvis du kan se det, så er det faktisk det han beder om, for at evt. nå skridtet udover mennesket. Hvad det er, ved jeg så ikke.. Det beskriver han, efter min bedste viden, heller ikke nogen steder. Spørgsmålet er bare, hvordan skal denne gentagelse finde sted. Jeg har udridset lidt konkluderende reflektioner, der peger i retning af refleksion, disciplinering af sindet, uden dette mener jeg ikke der kan ske nogen egentlig ændring, og jeg har også det indtryk, at det er mere i den retning Shulgin-parret peger, når man læser deres tanker og ideer i deres bøger og artikler.

Det blev lidt rodet her. Men håber min pointe fremgår.
Jeg vil dog lige tilføje, at ord som ego-død og "transcendens" er ord jeg forholder mig meget kritisk til, da jeg ikke mener ordene er særligt rammende for en dyb mystisk oplevelse, og at ordet ego-død især har for mange implikationer, og tager for meget for givet, til at det kan bruges tilfredsstillende i en større sammenhæng.
Og så undskylder jeg den lidt psykoanalytiske tilgang der måske kan være i indlægget, men det er lidt svært at komme uden om at udtrykke sig på den måde når man snakker om disse her fænomener på kort plads..

_________________

"Shulgin-skalaen" er en af Shulgin's få fejltagelser, IMO. Det er en skala der i sin udformning nemt kan opfattes som en "karakter" skala ens trip skal vuderes ud fra.

Hvorfor indføre en sådan skala, eller et konkurrence element, i et miljø der hovedsagligt består af unge grænsesøgende individer? Når nogen skriver at de havde en ++++ oplevelse, virker det ofte som om de egentlig mener at de fik 13 i LSD den anden dag, eller vandt guld på meskalin.

Shulgin burde måske have overvejet hvorledes en sådan skala ville blive modtaget udenfor hans "research" gruppe.

Jeg er enig med Ashoka et stykke hen ad vejen. Jeg mener dog ikke skalaen i sig selv er dårlig eller noget lort. At folks stupide brug af skalaen så er nederen, er en anden snak. Men jeg synes at den er ok som redskab til at sætte et fingerpeg på hvor ens oplevelsessfære har ligget henad...

_________________

Jeg synes skalaen fungerer rigtigt godt i pihkal og tihkal, med ad lort til på psychedelia.dk, fordi der går inflation i den, og folk bare knalder +'er på ad libitum...

Skønt eksempel på genial off-topic diskution.
Helt sikkert at skalaen ikke fungere i alle tilfælde, men det er også helt sikkert jeg nødigt ville undvære den. Det er rart når man har et fælles udgangspunkt at gå ud fra også selvom det langt fra er alle der bruger den på samme måde. Men altså det er næsten det samme med sproget. Det bruger vi hellere ikke på samme måde alle sammen, men det letter sku stadig kommunikationen (og forståelsen) i langt de fleste tilfælde.